Ref. Ares(2022)3360908 - 02/05/2022
Koncern Jura
J.nr. 2016-12719
Ref. SAHHE
Den 23. december 2016
Supplerende spørgsmål til EU PILOT 8540/16/ENVI om direktiv
91/676/EØF angående den nyligt vedtagne landbrugspakke
Miljø- og Fødevareministeriet har den 7. december 2016 modtaget
Kommissionens supplerende spørgsmål til EU PILOT 8540/16/ENVI. De
supplerende spørgsmål følger op på Miljø- og Fødevareministeriets svar af 8. juli
2016.
Kommissionen har stillet følgende spørgsmål:
1. Basisbelastningen er udregnet som et gennemsnit af 2010, 2011, 2012,
2013 og 2014. Det bedes præciseret, hvorfor data for 2015 ikke er
medtaget, og hvilken forskel medtagelsen af disse data vil gøre ved
beregningen af såvel basisbelastningen som reduktionen i
kvælstofudvaskning der kræves for at nå kvalitetsmålsætningerne i
henhold til nitratdirektivet.
2. De danske myndigheder erkender, at i et scenarie, hvor forhøjelsen af
kvælstofkvoten udnyttes med mere end 60 % i 2016, kan det medføre
vandforurening. Udnyttelsen af 60 % af kvoten er baseret på et
gennemsnit af alle de bedrifter, der indgik i undersøgelsen/analysen. Det
betyder, at i visse tilfælde vil 100 % (eller mere end 60 %) af den ekstra
kvote blive anvendt. Det bedes forklaret, hvilke foranstaltninger der vil
blive truffet, for at forhindre potentiel vandforurening de steder, hvor den
ekstra kvote anvendes.
3. De danske myndigheder forventer, at den eksisterende regulering
vedrørende kommunal indsatsplanlægning indebærer, at kommunerne
som følge af en udfasning af normreduktionen vil skulle justere deres
indsatsplaner. Der bedes redegjort for, hvordan kommunale indsatsplaner
vil yde tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til at opfylde
vandkvalitetsmålsætninger for drikkevand.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Kommissionens spørgsmål besvares enkeltvist herunder
1. Basisbelastningen er udregnet som et gennemsnit af 2010, 2011,
2012, 2013 og 2014. Det bedes præciseret, hvorfor data for 2015
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • xxxx@xxxx.xx • www.mfvm.dk
ikke er medtaget, og hvilken forskel medtagelsen af disse data
vil gøre ved beregningen af såvel basisbelastningen som
reduktionen i kvælstofudvaskning der kræves for at nå
kvalitetsmålsætningerne i henhold til nitratdirektivet.
Det danske nitrathandlingsprogram bidrager til at opfylde målsætningerne for
vandkvaliteten i vandrammedirektivet1. De konkrete miljømål som fremgår af
vandområdeplanerne, er fastlagt i medfør af vandrammedirektivet med henblik på
at indfri direktivets mål om god tilstand. Indsatsbehovet i vandområdeplanerne er
baseret på forskellen mellem den aktuelle belastning og målbelastningen. Den
aktuelle belastning tager udgangspunkt i 2012. Dette skyldes, at udkast til
vandområdeplaner fra december 2014 blev baseret på data fra 2008-2012, som på
daværende tidspunkt var det senest rapporterede fra det nationale
overvågningsprogram. I forbindelse med en konsolidering af beregningerne i
vandområdeplanerne i 2015 blev dataperioden opdateret til 2010-2014. I
vandområdeplanerne er der anvendt et 5 års gennemsnit af den
klimanormaliserede årlige landbaserede tilførsel af kvælstof til kystvande for
perioden 2010-2014 til at beregne kvælstoftilførslen i 2012, idet 2012 er
middelåret i dataserien. De årlige afstrømninger klimanormaliseres i forhold til
den afstrømmende vandmængde.
Tidshorisonten på 5 år er valgt efter rådgivning fra Aarhus Universitet og anvendes
for at udjævne år-til-år variationer, især med hensyn til variationer i
kvælstofafstrømning, hvilket sikrer et solidt grundlag for at estimere
afstrømningen. Metoden vurderes at være den, der giver det mest retvisende
estimat. Metoden med anvendelse af en 5 årig tidshorisont blev ligeledes anvendt i
første generation vandplaner.
På det tidspunkt, hvor aftalen om Fødevare- og landbrugspakken blev indgået i
december 2015, forelå der ikke data eller resultater for tilførslen af kvælstof til
kystvande for 2015. Resultaterne forelå heller ikke til brug for vedtagelsen af
vandområdeplanerne juni 2016.
Beregningen af kvælstoftilførslen til kystvande for 2015 er endnu ikke endeligt
afsluttet og offentliggjort, men forventes offentliggjort i forbindelse med den årlige
rapportering af det nationale overvågningsprograms resultater, forventeligt med
udgangen af 2016.
Miljø- og Fødevareministeriet er dog på nuværende tidspunkt bekendt med den
samlede kvælstofafstrømning i 2015. Et 5-års gennemsnit for perioden 2010-2014
viser en udledning af ca. 57.000 t N pr. år (56.800 t N) på nationalt plan, når de
varierende mængder af nedbør tages i betragtning. Det er de samme
afstrømningskorrigerede belastningstal for kvælstof, som anvendes som
basisbelastning for 2012 i vandområdeplanerne.
De endnu ikke offentliggjorte data for 2015 viser en klimanormaliseret tilførsel af
kvælstof til kystvande på nationalt plan på ca. 61.000 t N. Hvis disse data indgik i
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
2
et 5-års gennemsnit for perioden 2011-2015, ville det vise en afstrømning på ca.
57.800 t N i gennemsnit pr. år, når der korrigeres for år-til-år variationer i
nedbør/afstrømning.
Aarhus Universitet vurderer, at den klimanormaliserede tilførsel af kvælstof til
kystvande i de seneste år har varieret mellem 55.000 og 61.000 t N. Forskellen
mellem gennemsnittet for perioden 2010-2014, og et gennemsnit for årene 2011-
2015 viser således kun en marginal ændring, som ligger inden for de statistiske
usikkerheder.
2. De danske myndigheder erkender, at i et scenarie, hvor
forhøjelsen af kvælstofkvoten udnyttes med mere end 60 % i
2016, kan det medføre vandforurening. Udnyttelsen af 60 % af
kvoten er baseret på et gennemsnit af alle de bedrifter, der
indgik i undersøgelsen/analysen. Det betyder, at i visse tilfælde
vil 100 % (eller mere end 60 %) af den ekstra kvote blive
anvendt. Det bedes forklaret, hvilke foranstaltninger der vil
blive truffet, for at forhindre potentiel vandforurening de
steder, hvor den ekstra kvote anvendes.
Ved beregning af indsatsbehovet for at imødegå risikoen for en forringelse af
tilstanden i kyst- og grundvand i 2016, er det lagt til grund, at landbruget vil
anvende 60 pct. af den øgede kvælstofnorm i 2016. Antagelsen om 60 pct.
anvendelse af den ekstra tilgængelige gødningsmængde, er baseret på data om det
forventede gødskningsforbrug for 2016. Antagelsen udtrykker et landsgennemsnit
for gødningsforbruget blandt landmænd. Da den målrettede efterafgrødeordning
giver mulighed for, at et mindre forbrug af gødning i 2017 og 2018 kan anvendes til
et reducere et eventuelt efterafgrødekrav, er der antaget fuld udnyttelse af den
ekstra gødningsmængde i opgørelsen af indsatsbehovet for disse år (2017 og
2018).
Med den nye målrettede regulering implementeres en mere differentieret indsats
end tidligere. Den målrettede regulering bryder dermed med tankegangen om en
jævn fordelt regulering over hele landet. Dette er blandt andet afspejlet i
opgørelsen over indsatsbehovet på et meget detaljeret niveau (ca. 3.000 områder)
for grundvand og et mindre detaljeret niveau for kystvand (ca. 90 områder). Ved
beregning af indsatsbehovet, er dog anvendt en række faste
antagelser/gennemsnitsbetragtninger, hvoraf gødningsforbruget, og herunder
anvendelse af normreduktionen, er én af dem. Antagelsen om 60 pct. anvendelse
af den ekstra gødningsmængde i 2016 bygger således på den bedste tilgængelige
viden.
Det ligger i sagens natur, at anvendelse af gennemsnitsbetragtninger kan øge
risikoen for afvigelse mellem det fastsatte indsatsbehov og de faktiske lokale
forhold. Når det er sagt, ses antagelsen om 60 pct. anvendelse af den ekstra
gødningsmængde som det bedst tilgængelige estimat baseret på en repræsentativ
undersøgelse. Miljø- og Fødevareministeriet er ikke enig i at have erkendt, at
udnyttelse af kvælstofkvoten med mere end 60 pct. kan medføre vandforurening.
Såfremt udnyttelsen af den forhøjede kvælstofkvote alligevel mod forventning
overstiger 60 pct., vil en eventuel merudledning være på et niveau, hvor det er
3
tvivlsomt, at den vil være målbar. Sidstnævnte blev også oplyst til Kommissionen i
svaret af 8. juli 2016.
På denne baggrund vurderes det, at der ikke er grundlag for at sætte yderligere
foranstaltninger i værk i 2016.
3. De danske myndigheder forventer, at den eksisterende
regulering vedrørende kommunal indsatsplanlægning
indebærer, at kommunerne som følge af en udfasning af
normreduktionen vil skulle justere deres indsatsplaner. Der
bedes redegjort for, hvordan kommunale indsatsplaner vil yde
tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til at opfylde
vandkvalitetsmålsætninger for drikkevand.
Eventuel øget udvaskning af nitrat til grundvandet inden for nitratfølsomme
indvindingsområder som følge af udfasningen af de reducerede gødskningsnormer
skal i fornødent omfang modvirkes af tiltag i de kommunale indsatsplaner efter
vandforsyningsloven.
Den danske vandforsyning er som udgangspunkt baseret på grundvand, der er så
rent, at det ikke kræver videregående vandbehandling. De kommunale
indsatsplaner sikrer i sammenhæng med de øvrige regler til sikring af grundvandet
og drikkevandet mod nitratforurening generelt, at grundvandets nitratindhold
ikke overstiger kvalitetskravet for drikkevand.
Det fremgår af den seneste overvågningsrapport2 (GEUS, under udgivelse), at:
”Der ses en udvikling mod et faldende nitratindhold i iltet grundvand …”, idet ”iltet
grundvand” er den del af grundvandet, hvor nitrat forekommer.
Kommunernes indsatsplaner udarbejdes for de geografiske områder, hvor miljø-
og fødevareministeren udpeger
indsatsområder, jf. bekendtgørelse om udpegning
af drikkevandsressourcer3. De kommunale indsatsplaner til sikring af
drikkevandet udarbejdes i henhold til vandforsyningslovens4 § 13 og 13 a samt
bekendtgørelse om indsatsplaner5. Kommunerne kan i indsatsplanerne fastlægge
tiltag på baggrund af frivillige dyrkningsaftaler eller påbud om
rådighedsindskrænkninger for at sikre drikkevandsinteresserne.
Udpegningen af indsatsområderne er en naturvidenskabelig fastlæggelse af, hvilke
områder, af de områder der anvendes til drikkevand, der har behov for en særlig
beskyttelse, ud over den beskyttelse, der følger af den almindelige miljølovgivning.
Udpegningen bygger på en vurdering af den naturlige beskyttelse af grundvandet
(de geologiske forhold), arealanvendelsen og forureningstrusler.
Indsatsområderne er delområder inden for nitratfølsomme indvindingsområder
(NFI), og udpegningen er foretaget således, at der ikke forekommer væsentlig
2 Grundvandsovervågning (under udgivelse). Status og udvikling 1989-2015.
3 Bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2016 om udpegning af drikkevandsressourcer.
4 Lovbekendtgørelse nr. 1204 af 28. september 2016 om vandforsyning m.v.
5 Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner.
4
udvaskning af nitrat fra landbrugsdrift til grundvandet uden for
indsatsområderne. Dermed vurderes beskyttelsen af grundvandet mod
nitratforurening fra husdyrbrug inden for et nitratfølsomt indvindingsområde at
kunne varetages gennem de kommunale indsatsplaner.
Kommunernes indsatsplaner skal forholde sig til alle forureningskilder, herunder
nitrat. Kommunerne har mulighed for på baggrund af den udarbejdede plan at
påbyde lodsejere ikke at anvende kvælstof eller andre restriktioner i
kvælstofanvendelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens6 § 26 a. Såfremt der sker
væsentlige ændringer i de faktuelle forhold, der ligger til grund for indsatsplanen,
er det et forvaltningsmæssigt princip, at kommunerne i relevant omfang opdaterer
planen, så den udgør et dækkende grundlag for kommunens administration.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de kommunale indsatsplaner
kan yde den tilstrækkelige beskyttelse af drikkevandet.
I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende husdyrregulering har Miljø- og
Fødevareministeriet identificeret nedenstående tiltag til yderligere at understøtte
kommunerne i at løfte opgaven vedr. tilstrækkelig beskyttelse i indsatsplanerne:
Udarbejdelse af et vejledende kort over udviklingen i anvendelsen af
organisk gødning.
Vejledning om koordinering internt i kommunens afdelinger ved
godkendelse af husdyrbrug.
Den eksisterende vejledning om indsatsplaner uddybes med beskrivelse af,
hvordan kommunerne skal revidere indsatsplanen på baggrund af det nye
kort over udviklingen i anvendelsen af organisk gødning.
Ministerbrev til kommunerne om indsatsplanlægning, hvori kommunerne
gøres opmærksomme på, at de forventes at løfte opgaven med sikring af
nitratfølsomme indvindingsområder i forhold til nitrat fra husdyrgødning.
6 Lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 om miljøbeskyttelse.
5