This is an HTML version of an attachment to the Freedom of Information request 'Grants and contracts awarded by European Commission to Danish Institute for Human Rights'.

ÅRSRAPPORT 2009
DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OG MENNESKERETTIGHEDER


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Årsrapport 2009 for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder 
 
Udgivet af:  
 
  
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder 
Strandgade 56 
1401 København K 
 
Telefon: + 45 32 69 86 86 
Telefax: + 45 32 69 86 00 
E-mail: xxxxx@xxxxx.xx 
www.dcism.dk 
 
Redaktionen er afsluttet den 15. april 2010 
Årsrapporten kan hentes via www.dcism.dk   
 

link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 4 link to page 5 link to page 5 link to page 6 link to page 6 link to page 8 link to page 8 link to page 8 link to page 8 link to page 8 link to page 8 link to page 8 link to page 8 link to page 9 link to page 9 link to page 10 link to page 10 link to page 10 link to page 10 link to page 10 link to page 10 link to page 10 link to page 10 link to page 12 link to page 12 link to page 12 link to page 12 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 13 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 14 link to page 15 link to page 15 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 16 link to page 17 link to page 17 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 20 link to page 22 link to page 22 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 25 link to page 27 link to page 27 link to page 28 link to page 28 link to page 30 link to page 30 link to page 30 link to page 30 link to page 31 link to page 31 link to page 31 link to page 31 link to page 32 link to page 32 link to page 33 link to page 33 link to page 33 link to page 33 link to page 34 link to page 34 link to page 34 link to page 34 INDHOLD 
 
 
1. BERETNING ...................................................................................................................................................... 1 
1.1 PRÆSENTATION AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OG MENNESKERETTIGHEDER................ 1 
1.1.1 Dansk Institut for Internationale Studier...........................................................................................2 
1.1.2 Institut for Menneskerettigheder .......................................................................................................3 
1.2 ÅRETS FAGLIGE RESULTATER ......................................................................................................................... 5 
1.2.1 Dansk Institut for Internationale Studier...........................................................................................5 
1.2.2 Institut for menneskerettigheder .......................................................................................................6 
1.3 GENEREL VURDERING AF ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT .............................................................................. 7 
Tabel 1: DCISM’s økonomiske hoved- og nøgletal.....................................................................................7 
1.3.1 Vurdering af årets økonomiske resultat, DIIS....................................................................................9 
1.3.2 Vurdering af årets økonomiske resultat, IMR....................................................................................9 
1.4 OPGAVER OG RESSOURCEFORBRUG.............................................................................................................. 10 
Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for DCISM’s opgaver .....................................................................10 
1.4.1 Redegørelse for reservationer ...........................................................................................................10 
Tabel 3: Reservation, hovedkonto 06.11.13 ..............................................................................................10 
1.5 ADMINISTREREDE UDGIFTER OG INDTÆGTER .............................................................................................. 11 
1.6 FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR....................................................................................................11 
1.6.1 Dansk Institut for Internationale Studier.........................................................................................11 
1.6.2 Institut for Menneskerettigheder .....................................................................................................12 
2. MÅLRAPPORTERING ................................................................................................................................... 13 
2.1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER........................................................................................ 13 
2.1.1 Skematisk målrapportering...............................................................................................................13 
Tabel 5a: Årets resultatopfyldelse, DIIS ....................................................................................................13 
2.1.2 Uddybende analyser og vurderinger, DIIS.......................................................................................14 
2.2 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ...................................................................................................... 17 
2.2.1 Skematisk målrapportering...............................................................................................................17 
Tabel 5b: Årets resultatopfyldelse, IMR....................................................................................................17 
2.2.2 Uddybende analyser og vurderinger, IMR.......................................................................................19 
3. REGNSKAB...................................................................................................................................................... 22 
3.1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS..................................................................................................................... 22 
Tabel 6: Resultatopgørelse .........................................................................................................................22 
Tabel 7: Resultatdisponering .....................................................................................................................24 
Tabel 8: Balancen .......................................................................................................................................25 
Tabel 9: Egenkapitalforklaring ..................................................................................................................27 
Tabel 10: Udnyttelse af låneramme...........................................................................................................27 
Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft ........................................................................................................28 
Tabel 12: Bevillingsregnskab (§ 06.11.13).................................................................................................28 
4. PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB.............................................................................................29 
5. BILAG TIL REGNSKABET ............................................................................................................................. 30 
Note 1: Materielle anlægsaktiviteter .........................................................................................................30 
Tabel 14: Oversigt over resultat for indtægtsdækket virksomhed (kr.)...................................................31 
Tabel 17: Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter (kr.)..................................................................31 
 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
1. Beretning 
1.1 Præsentation af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder 
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) blev etableret den 1. 
januar 2003 i henhold til lov nr. 411 af 6. juni 2002. Centeret, der består af to institutter, er en 
selvejende institution, som bevillingsmæssigt hører under Udenrigsministeriets ressort.  
 
De to institutter – Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der er sektorforsknings-
lignende og Institut for Menneskerettigheder (IMR) – har til formål at styrke forsknings-, 
udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det 
udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske 
massedrab, samt menneskerettigheder i ind- og udland. 
 
Hvert institut har en bestyrelse, som har det overordnede faglige ansvar for institutternes 
resultater. Spørgsmål om centerets overordnede økonomi varetages af en centerbestyrelse, der 
består af tre repræsentanter fra hver af de to institutbestyrelser, to medarbejdervalgte 
repræsentanter samt en formand udpeget af Udenrigsministeren. 
 
Institutterne ledes af hver sin direktør. De to direktører udgør direktionen, der har ansvaret for 
den daglige ledelse af DCISM. 
 
I henhold til oprettelsesloven af 6. juni 2002 skal DCISM udøve dokumentations- og 
biblioteksvirksomhed om internationale forhold og menneskerettigheder. Således driver DCISM 
et bibliotek, der betjener de to institutter og samtidig er åbent for offentligheden for udlån og 
brug på stedet. Biblioteket er fuldt integreret i det danske biblioteksvæsen og indgår i 
biblioteksportalen www.bibliotek.dk. 
 
Som samlet enhed indgår DCISM ikke en resultatkontrakt med eksterne parter. I stedet opstiller 
de to institutter en række mål, i DIIS betegnet som resultatkrav og i IMR nøgleresultatindikatorer.  
  
 
DCISM’s bibliotek 
DCISM Biblioteket drives af DIIS og IMR i forening. Biblioteket er offentligt, alle har adgang til at 
benytte læsesalsfaciliteterne, og alle kan låne fra samlingerne. Biblioteket indgår i 
www.bibliotek.dk og man kan således låne og få leveret litteratur direkte til sit eget lokale 
forsknings- eller folkebibliotek. 
 
Med økonomisk støtte fra Knud Højgaards Fond og fra DIIS blev en af Danmarks fornemste 
samlinger af speciallitteratur om Holocaust og folkedrab i 2009 åbnet for alle på DCISM 
Biblioteket. ”Eric Markusen samlingen”, opkaldt efter den tidligere Holocaust forsker ved DIIS, 
Professor Eric Markusen, som døde i 2007 og hvis bøger udgør en stor del af de næsten 3.000 
bogtitler, har tidligere kun været tilgængelig for forskerne på Holocaust-afdelingen på DIIS.  
 
DCISM Biblioteket gav i 2009 direkte adgang til: 
- 3.025 elektroniske tidsskrifter. 
- 23 bibliografiske databaser og 12 fuldtekst- / faktadatabaser. 
 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
Af andre nøgletal for 2009 kan nævnes: 
- 128.500+ søgninger i bibliotekets web-katalog. 
- 3.154+ nyanskaffede bøger, bestanden er nu 114.890 bind. 
- 5.800+ henvendelser til skranken. 
- Antal udlån 20.328, hvoraf 4.187 gik til andre biblioteker. 
- Pr. 31. december var der 1.105 aktive lånere. 
 
Gennem sit arbejde løfter biblioteket dele af de to institutters lovfæstede formål, der vedrører 
biblioteks- og dokumentationsvirksomhed. 
 
Læs mere om DCISM Biblioteket på: www.dcismbib.dk 
 
1.1.1 Dansk Institut for Internationale Studier 
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er etableret med det formål at styrke forsknings-, 
udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det 
udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske 
massedrab. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål, primært ved at udføre forskning, 
udredninger og redegørelser om internationale forhold med henblik på at vurdere Danmarks 
udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, herunder udviklingspolitiske problemstillinger. 
Sideløbende arbejdes der med formidling af disse forskningsresultater, analyser og viden samt 
udøvelse af dokumentations-, biblioteks- og informationsvirksomhed.  
 
DIIS medvirker til forskeruddannelse, herunder støtte til udvikling af forskningskapacitet i 
udviklingslandene. Forskerstuderende tilknyttes som regel eksisterende forskningsprogrammer og 
inddrages i videst muligt omfang i øvrige aktiviteter på instituttet. DIIS stiller endvidere bivejled-
ning til rådighed. Det er tillige et mål at fungere som bindeled mellem danske og internationale 
forskningsmiljøer inden for instituttets arbejdsområde. 
 
Det er DIIS’ overordnede vision, at instituttet skal være anerkendt i Danmark og i udlandet som et 
førende forskningsinstitut, der producerer uafhængig forskning på højt niveau inden for insti-
tuttets virkefelt. Denne forskning skal ikke bare være af højeste kvalitet, men også være til at for-
stå og formidle til instituttets forskellige målgrupper. Opfyldelsen af visionen kræver tilfredse 
medarbejdere, hvilket forudsætter, at DIIS fremstår som en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til 
at tiltrække og fastholde dygtige forskere og andre personalegrupper fra både ind- og udland. 
DIIS ledes af en bestyrelse, der fører tilsyn med, at instituttet opfylder sine faglige formål, samt 
ansætter direktøren, der forestår den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af 11 perso-
ner, som er udpeget af henholdsvis Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Forskningsrådet for 
Kultur og Kommunikation, Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, 
Rektorkollegiet/Danske Universiteter, statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren 
samt medarbejderne ved instituttet.  
 
Instituttet er organiseret i en matrixorganisation, hvor et internt forskningsnævn rådgiver direk-
tøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil, et for-
retningsudvalg fungerer som bindeled mellem ledelse og medarbejdere på primært det admini-
strative område og en række tematisk opdelte forskningsenheder, der betegnes forskningsmæssige 
indsatsområder, udgør instituttets faglige grundsten. 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
 
Frem til udgangen af 2007 arbejdede DIIS ud fra to flerårige udviklingskontrakter (på henholdsvis 
3 og 5 år), som begge blev indgået med Udenrigsministeriet. I udviklingskontrakterne blev opstil-
let en række resultatkrav, udledt af DIIS’ formål og mandat. Resultatkravene var fordelt på områ-
derne forskning og udredning, formidling samt økonomi og tværgående aktiviteter. Udviklings-
kontrakterne fungerede som de overordnede styringsdokumenter i DIIS, suppleret af en række 
interne arbejdsplaner, aftalt i det interne forskningsnævn. Disse interne arbejdsplaner konkretise-
rede udviklingskontrakterne og anskueliggjorde, hvad hvert enkelt forskningsmæssige indsats-
område konkret burde yde, således at instituttets udviklingskontrakt blev efterlevet og opfyldt.  
 
Også efter udløbet af udviklingskontrakterne ved udgangen af 2007 har instituttet benyttet denne 
fremgangsmåde. Der er sket en kvartalsmæssig opfølgning på udviklingskontrakternes mål, 
hvorved direktøren, indsatsområdekoordinatorerne m.fl. har haft gode muligheder for løbende 
styring af ressourcer i forhold til de opstillede mål. Det samlede resultat i forhold til 
målopfyldelsen rapporteres i nærværende årsrapport for 2009. 
 
Udviklingskontrakterne har fungeret som et brugbart redskab til styring af instituttets daglige 
arbejde. Imidlertid har de savnet sammenhæng og helhedssyn, da de individuelle kontrakter 
samlet set ikke har omfattet hele DIIS. På denne baggrund indledte DIIS i 2008 drøftelserne med 
Udenrigsministeriet om at indgå én flerårig mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet. 
Hensigten med denne kontrakt er at skabe mere sammenhæng i den overordnede styring af DIIS, 
således at instituttet som en samlet enhed indgår en kontrakt, der dækker hele DIIS’ 
arbejdsområde. Det er forventningen, at én samlet mål- og resultatkontrakt vil skabe de bedste 
rammer for en helhedsvurdering af instituttets ressourcer og indsatser. Det var oprindeligt 
hensigten af mål- og resultatkontrakten skulle indgås med start i 2009, men arbejdet med 
kontrakten blev forsinket af Udenrigsministeriets omstrukturering i 2009. Kontrakten forventes 
derfor indgået i 1. halvår af 2010, men med virkning fra 1. januar 2010. 
 
DIIS har i løbet af 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af mål- og resultatkontrakt været i 
kontakt med Udenrigsministeriet vedrørende instituttets resultatmål, der dog for både 2008 og 
2009 har været opstillet af instituttet selv. 
 
Læs mere om DIIS på: L www.diis.dk 
1.1.2 Institut for Menneskerettigheder 
Institut for Menneskerettigheder (IMR) er en uafhængig, national menneskerettighedsinstitution 
oprettet i henhold til FN’s Paris Principper. Efter etableringsloven skal IMR i sin virksomhed tage 
udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, 
herunder især de i FN’s verdenserklæring, FN’s konventioner og Europarådets konventioner 
omtalte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. IMR fungerer 
som specialiseret ligebehandlingsorgan i henhold til EU-direktiver om ligebehandling af alle 
uanset race og etnisk oprindelse, jf. nr. 4 nedenfor. 
 
IMR skal fremme arbejdet med forskning i og oplysning om menneskerettighederne i fredstid og 
under væbnede konflikter, navnlig ved  
1) at varetage en selvstændig og uafhængig dansk forskningsindsats på 
menneskerettighedsområdet,  
2) at rådgive Folketinget og regeringen om Danmarks forpligtelser på 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
menneskerettighedsområdet,  
3) at afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for menneskerettighedsområdet, 
herunder ved folkeligt oplysningsarbejde,  
4) at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk 
oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager 
over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre 
juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og 
offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling,  
5) at forestå information om menneskerettighederne til brug for frivillige organisationer, forskere, 
offentlige myndigheder og den interesserede offentlighed,  
6) at sikre tidssvarende offentligt tilgængelige biblioteks- og dokumentationsfaciliteter vedrørende 
menneskerettighederne,  
7) at støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation,  
8) at fremme koordination mellem og bistand til de frivillige organisationers arbejde med 
menneskerettighederne,  
9) at støtte og udbygge nordisk og andet internationalt samarbejde på 
menneskerettighedsområdet,  
10) at bidrage til gennemførelse af menneskerettighederne i ind- og udland. 
 
IMR ledes af en institutbestyrelse, der træffer afgørelser vedrørende strategi- og organisationsplan, 
budget og regnskab for instituttet. Bestyrelsen består af 13 personer, der udpeges af henholdsvis 
Rådet for Menneskerettigheder (6 personer), rektor for Københavns Universitet (2 personer), 
rektor for Aarhus Universitet (2 personer), Rektorkollegiet (2 personer) samt medarbejdere ved 
instituttet (1 person). Bestyrelsen rådgives af Rådet for Menneskerettigheder, der er sammensat 
således, at de synspunkter, der gør sig gældende blandt interesserede enkeltpersoner og grupper af 
personer, herunder etniske minoriteter, afspejles. Rådet drøfter de overordnede retningslinjer for 
instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og påser, at 
instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål. 
 
I juni 2009 vedtog bestyrelsen en rammestrategi for 2009-2012. IMR’s vision for perioden er 
gennem en kombineret konsoliderings- og udviklingsproces at fremstå som en ledende national 
menneskerettighedsinstitution på den globale menneskerettighedsscene, ved at styrke IMR’s rolle 
som en foretrukken partner for regeringer, internationale og nationale organisationer, 
civilsamfundsgrupper og andre centrale spillere.  
 
I rammestrategien er følgende generelle mål defineret for IMR’s interne udvikling: 
ƒ  Styrke beslutningsprocedurerne for at sikre en prioriteret fordeling af økonomiske og 
menneskelige ressourcer, og underlægge disse beslutninger operative indikatorer og et 
integreret kvalitetssikringssystem. 
ƒ  Udvide samarbejdet på tværs af afdelingerne og integrere instituttets nationale og 
internationale arbejde samt udvikle projektporteføljen, og forfine IMR’s koncepter og 
metoder, ved at kombinere teoretisk indsigt med instituttets praktiske viden om 
menneskerettighederne.  
ƒ  Tilbyde en fremadrettet, troværdig og udfordrende kommunikation om 
menneskerettigheder og ligebehandling. 
ƒ  Udarbejde og anvende et system for personaleudvikling, herunder karrieremuligheder og 
–planer, for den enkelte medarbejder. 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
ƒ  Udvikle et internt værdisæt på grundlag af høflighed, respekt, mangfoldighed, ligestilling 
og uafhængighed og tilstræbe en fair og anerkendende ledelse. 
 
De primære fokusområder for IMr’s virksomhed er  
ƒ  Styrkelse af IMR’s kapacitet vedrørende adgang til retfærdig – både formel og uformel – 
rettergang, arbejdet med retssikkerhedsprincipper i dialog og samarbejde med statslige 
institutioner og civilsamfund samt øge nationale danske aktiviteter på det retslige område.   
ƒ  Udbygge instituttets rolle som en central aktør vedrørende ikke-diskrimination og 
mangfoldighed i Danmark. 
ƒ  Bidrage til den danske og internationale dagsorden vedrørende menneskerettigheder og 
erhverv. 
ƒ  Udvikle kvaliteten og kapaciteten i instituttets aktiviteter vedrørende overvågning og 
rådgivning om menneskerettighederne. 
ƒ  Styrke samarbejdet med andre Nationale Menneskerettigheds Institutioner, regionale 
menneskerettighedsmekanismer og FN.   
ƒ  Konsolidering af indsatsen i forbindelse med uddannelse og kompetenceudvikling 
nationalt og internationalt. 
ƒ  Øge forskningskapaciteten ved hjælp af eksterne, private og offentlige midler, på baggrund 
af en udviklingsplan for forskningsafdelingen. 
ƒ  Udvikle en kommunikationsstrategi og undersøge yderligere integrering af 
dokumentations- og biblioteksfunktionerne i de daglige aktiviteter. 
ƒ  Strømline, forenkle og præcisere de interne administrative procedurer samt forbedre 
intern afrapportering, kommunikation, monitorering og beslutningsprocesser. 
 
Læs mere om IMR på L www.menneskeret.dk 
 
Til implementering af rammestrategien er IMR organiseret i følgende afdelinger: Retssikkerhed og 
Retssamfund, Ligebehandling og Mangfoldighed, Frihedsrettigheder og Borgerdeltagelse, Erhverv 
og Menneskerettigheder, Kommunikation og Information, Forskning og Analyse samt direktion 
og administration. I 2009 blev Uddannelsesafdelingen ligeledes etableret. Hver afdeling ledes af en 
afdelingsleder med personale- og økonomiansvar. Afdelingerne udarbejder et-årige 
handlingsplaner som konsolideres i ledergruppen bestående af afdelingsledere og direktion.  
 
1.2 Årets faglige resultater 
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institut for Menneskerettigheder (IMR) udgør 
to fagligt uafhængige institutter med egne bestyrelser under Dansk Center for Internationale Stu-
dier og Menneskerettigheder (DCISM). Institutterne har derfor udarbejdet selvstændige faglige 
strategier samt resultatkrav/resultatindikatorer for deres faglige virksomhed i 2009. 
 
På denne baggrund sondres der mellem IMR og DIIS i afrapporteringen om årets faglige 
resultater herunder. 
1.2.1 Dansk Institut for Internationale Studier 
Der er formuleret 34 resultatkrav for 2009 på basis af de aktiviteter, der tidligere var omfattet af 
DIIS’ to udviklingskontrakter med Udenrigsministeriet, aftalen vedr. de Forsvars- og 
Sikkerhedspolitiske Studier (indgået med Forsvarsministeriet som en del af Forsvarsforliget for 
2005-2009) samt instituttets øvrige aktiviteter. Baseret på resultaterne i årets første seks måneder 
blev de respektive indsatsområders årsmål revideret i starten af september 2009, hvilket medførte 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
ændring af godt halvdelen af årsmålene i forhold til dem, der var formuleret for hele instituttets 
samlede aktiviteter ved årets begyndelse. De fleste af disse ændringer må dog betegnes som 
minimale finjusteringer. 
 
Af de 34 formulerede resultatkrav for 2009 er 23 opfyldt, 7 delvist opfyldt samt 4 ikke opfyldt, 
hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 68 % (88 %, hvis delvist opfyldte resultatkrav 
indregnes). Til sammenligning var DIIS’ målopfyldelsesgrad i 2008 på 56 % (70 %) og i 2007 på 46 
% (69 %). Instituttet har opdelt de 34 resultatkrav i 2009 i hhv. 12 særdeles væsentlige og 22 
væsentlige resultatkrav. Af de 12 særdeles væsentlige resultatkrav var de otte opfyldt, hvilket 
svarer til en målopfyldelse på 67 % (83 % inkl. de delvist opfyldte resultatkrav). Dette er en lille 
forbedring ift. 2008, hvor målopfyldelsen for de særdeles væsentlige resultatkrav var på 62 % (77 
%). 
 
Målopfyldelsesgraden har i 2009 været markant stigende i forhold til 2008, hvilket skyldes 
større fokus på løbende opfølgning af resultater og revision af årsmålene på basis af resultaterne i 
1. halvår. Målopfyldelsesgraden i 2009 tyder også på, at det rette ambitionsniveau for målopstil-
lingen og den rette præcisionsgrad for styringen af de faglige aktiviteter er blevet markant 
forbedret ift. 2008. Der er dog stadig plads til forbedringer, hvilket der vil blive arbejdet 
fremadrettet med i 2010, og forventningen er, at erfaringerne med målopstillingen vil bidrage til 
mere realistiske målsætninger. 
 
Hvis man sammenligner årets resultater med gennemsnittet for de foregående år, finder DIIS, 
at sammenhængen mellem opstilling og opfyldelse af instituttets mål for 2009 generelt set var 
meget tilfredsstillende, mens de faglige resultater – sammenlignet med de fire foregående år – må 
betragtes som værende acceptable. 
 
DIIS har opgjort målopfyldelsen gennem to gensidigt supplerende interne 
afrapporteringssystemer, hvor medarbejderne månedligt rapporterer hhv. publikationer til 
DCISM’s bibliotek og alle øvrige ”outputs”/aktiviteter i en standardskabelon til DIIS’ 
Ledelsessekretariat. Indrapporteringerne kvalitetssikres og kontrolleres løbende af DIIS’ 
Ledelsessekretariat. 
 
Tabel A. DIIS’ faglige resultater 
 
 
 
Opfyldte 
Delvist opfyldte 
Ikke opfyldte 
Aktivitetsområder Resultatkrav 
resultatkrav resultatkrav resultatkrav 
Forskning 
 11   5   5   1 
Policystudier og andre ad hoc-opgaver 
 

 

 

 

Undervisning 
og 
formidling 
 18   13    2 
  3 
Generel økonomi og tværgående aktiviteter 
 

 

 

 

DIIS i alt 
 
34 
 
23 
 

 

 
100 % 
68 % 
21 % 
12 % 
Særdeles 
væsentlige 
resultatkrav 
 12   8   2   2 
Særdeles væsentlige resultatkrav i alt 
100 % 
67 % 
17 % 
17 % 
 
1.2.2 Institut for menneskerettigheder 
IMR har ikke som DIIS en resultataftale med Udenrigsministeriet, der bygger på opfyldelsens af et 
bestemt antal faglige mål. IMR’s hovedaktiviteter er baseret på tre hovedbevillinger samt et stort 
antal projektbevillinger og kontrakter for indtægtsdækket virksomhed. Finanslovens 
driftsbevilling (kernen) går til instituttets kernemandatområde i forhold til IMR’s lovmæssige 
mandat (forskning, overvågning og rådgivning om menneskerettigheder, uddannelse og 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
information). Derudover har instituttet en lovmæssig fastsat bevilling, der vedrører arbejdet på 
området for etnisk ligebehandling, og sidst, men ikke mindst, en samarbejdsaftale med 
Udenrigsministeriet, der bygger på en årlig ansøgning og går til instituttets arbejde med 
menneskerettigheder og udvikling. I 2009 blev der gennemført et review af IMR’s 
samarbejdsaftale med Danida, hvor IMR’s arbejde på dette område blev vurderet overvejende 
positivt. IMR overvejer at søge om at en lignende evaluering/review kan gennemføres af 
instituttets nationale og forskningsarbejdet. Dette kunne måske lede frem til en resultatkontrakt 
for IMR’s arbejde. 2009 var på mange måder et overgangsår, hvor instituttets topledelse samt 
bestyrelsesformand blev skiftet ud, og derfor var ledelsens målsætning primært at konsolidere den 
nye organisation: Dette skete ved udvikling af en strategisk ramme, indførelse af nyt logo og 
design, nyansættelser på diverse lederposter, konsolidering af ledergruppe og udarbejdelse af en 
plan for proces og kvalitetsudvikling i organisationen, samt strømline beslutningsprocedurer i 
organisationen.  
 
1.3 Generel vurdering af årets økonomiske resultat 
Tabel 1: DCISM’s økonomiske hoved- og nøgletal 
 
 
 
Hovedtal (1.000 kr.) 
  
  
  
 
Resultatopgørelse  
2007 
2008 
2009 
 
  
  
  
  
 
Ordinære driftsindtægter  
-144.662
-161.043
-151.659   
- Heraf indtægtsført bevilling i alt 
-45.403
-44.445
-46.639   
- Heraf eksterne indtægter -99.259
-116.598
-105.021 
 
Ordinære driftsomkostninger 
159.888
172.789
177.983   
- Heraf personaleomkostninger 
80.139
88.314
103.780   
- Heraf afskrivninger 
1.015
930
1.098   
- Heraf øvrige omkostninger 
78.733
83.544
73.105   
Resultat af ordinær drift 
15.226
11.746
         26.323    
- Andre driftsindtægter 
-26.524
-31.127
-38.946   
- Andre driftsomkostninger 
14.296
19.912              16.362    
Resultat før finansielle poster 
2.998
531
3.740   
Finansielle poster 
-1.650
-1.268
160   
Resultat før ekstraordinære poster 
1.348
-738
3.900   
Ekstraordinære poster 
0
0
0   
Årets resultat 
1.348
-738
3.900   
  
  
  
  
 
Balance 
  
  
  
 
Anlægsaktiver  
4.995
5.447
4.759   
Omsætningsaktiver  
220.455
82.630
70.188   
Egenkapital  
-121.861
3.649
-575   
Hensatte forpligtelser  
-121
-179
-220   
Langfristet gæld 1) 
-1.331
0
-2.034   
Kortfristet gæld  
-102.137
-91.547
-72.119   
  
  
  
  
 
Låneramme 
 
                 2.800    
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
2.800 2.800 
Træk på lånerammen1) 
1.331
1.552
2.034   
  
 
 
    
Finansielle nøgletal 
 
 
    
Udnyttelsesgrad af lånerammen 1) 
47,5 %
55,4 %
72,6 %   
Negativ udsvingsrate 2) 
40,53
-2,24
-0,80   
Overskudsgrad -0,9
0,5
-2,6 
 
Bevillingsandel 
31,4 %
27,6 %
30,8 %   
  
 
 
    
Personaleoplysninger 
 
 
    
Antal årsværk 
199
213
221   
 
 
Årsværkspris 3) 
403 
415 
                  463    
Lønomkostningsandel 3) 
55,4 %
54,8 %
67,5 %   
 
 
Lønsumsloft 
51.626 
57.131 
             63.426    
Lønforbrug 80.139
88.314
103.780 
 
 
 
-Heraf lønforbrug inden for lønsumsloft 3) 
40.495 
40.604 
             47.597    
 
 
 
 
 
1) Se bemærkning 5 til Tabel 8. 
 
 
 
 
 
 
2) Den negative udsvingsrate for 2007 og 2008 er stærkt påvirket af de i tabel 8, 
 
bemærkning 3 nævnte forhold. Korrigeret herfor kan den negative udsvingsrate for 2007   
beregnes til 0,98 og for 2008 til 0,53. 
 
 
 
 
 
 
3) Ekskl. 8,2 mio. kr. i 2009 som forbrug inden for lønsumsloft svarende til 50 % af 
 
institutternes overheadindtægter på kontiene 331020 og 331025, der i 2007 og 2008 blev   
bogført som negative lønudgifter (refusioner). Udviklingen i såvel årsværkspriser som 
 
lønomkostningsandel er påvirket heraf, jfr. i øvrigt tabel 6, bemærkning 3. 
 
 
 
 
 
 
Udviklingen fra 2008 til 2009 er karakteriseret ved et betydeligt fald i indtægter og et 
 
mindre fald i udgifter for DCISM samlet. Institutionen resultat er hermed forringet med 
 
4,6 mio. i forhold til 2008. Det relativt mindre fald i udgifterne skyldes bl.a. et større 
 
samlet årsværksforbrug og stigende gennemsnitslønninger. Faldet i indtægterne er som 
 
følge af en tidligere bogføringspraksis reelt større end de anførte, idet 50 % af 
 
overheadindtægterne er bogført som negative lønudgifter, jf. tabel 12. Det negative 
 
årsresultat på 3,9 mio. kr. indebærer, at egenkapitalen er reduceret til 0,6 mio. kr. 
 
Udnyttelsesgraden af lånerammen er stigende men stadig med et reelt råderum på 1,0 
 
mio. kr., medens bevillingsandelen er relativt uændret, Der er som følge af den store 
 
portefølje af eksterne projekter stadig et betydeligt råderum inden for lønsumsloftet. 
 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
 
1.3.1 Vurdering af årets økonomiske resultat, DIIS 
DIIS gik ud af 2009 med et overskud på 48.101 kr., hvilket svarer til 0,6 promille af instituttets 
samlede omsætning på 78,8 mio. kr. (almindelig virksomhed (AV) og ekstern finansiering i alt). 
Denne omsætning er 2,2 % mindre end i 2008, men 8 % over gennemsnittet for 2005-2008 (72,7 
mio. kr.). Samtidig var instituttets indtjening af overhead på 7,6 mio. kr. den største hidtil, idet 
den steg 9 % ift. 2008 og var 37 % større end den gennemsnitlige overheadindtjening for 2005-
2008. 
 
På indtægtssiden udgøres DIIS’ midler dels af den ordinære finanslovsbevilling, der i 2009 stod 
for præcist halvdelen af DIIS’ indtægter, mens de eksterne midler (IV, IF og ATA) følger efter med 
i alt 35 %, mens de formålsbestemte AV-midler (særbevillinger til Forsvar, Grønland og Terror) 
udgør de sidste 15 %. Denne ratio mellem kernemidler og formålsbestemte midler vil instituttet 
søge at fastholde i de kommende år, da en sådan balance er både ønskværdig og nødvendig for en 
forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil kunne 
udgøre en trussel for den frie forskning. 
 
DIIS’ regnskab for 2009 viser, at instituttets økonomi fortsat er sund, og at DIIS’ ledelse bibe-
holder fokus på en stram økonomisk styring. Dette udmøntes gennem en øget fokus på en bedre 
udnyttelse af instituttets ressourcer, en styrket intern kvalitetssikring af ansøgninger om eksterne 
bevillinger samt et stort arbejde for at tiltrække givtige konsulentopgaver og udredninger. 
1.3.2 Vurdering af årets økonomiske resultat, IMR 
IMR endte med et regnskabsresultat for 2009 på -3,7 mio.kr, hvilket svarer til et merforbrug på 
3,9 % af den samlede omsætning. Baggrunden for resultatet er, at omsætningen i 2009 blev knap 5 
% lavere end i 2008 og godt 14 % lavere end forventet ved budgetvedtagelsen for 2009.  
 
Dette må ses i sammenhæng med, at IMR’s midler i 2009 hidrørte dels en andel af 
driftsbevillingen fra finansloven til DCISM (§06.11.13), der i 2009 efter fordelingsnøglen var 17,7 
mio. kr. mens de øvrige indtægter var finanslovsbevilling til bistandsprojekter (§06.32.08) på 29,2 
mio. kr. til en samlet omsætning på 95,1 mio. kr. inkl. eksterne tilskud. 
 
Dette årsresultat som følge af omsætningsnedgangen samt stigende omkostninger i form af drift og 
lønudgifter medførte i begyndelsen af 2010 en afskedigelsesproces.  Afskedigelser er en beklagelig 
konsekvens af årsresultatet og den nuværende økonomiske situation. Ledelsen har foretaget en 
prioritering af de eksisterende aktiviteter, og afskedigelsesprocessen blev gennemført i marts 
måned 2010.  
 
Seks medarbejdere er indstillet til afskedigelse og et antal projektansatte vil ikke få deres kontrakt 
forlænget. Enkelte medarbejdere vil også blive flyttet til andre afdelinger og varetage nye 
funktioner med henblik på at etablere en mere fleksibel struktur, hvor IMR koncentrerer fokus på 
instituttets kerneområder og gennemslagskraft.  
Hensigten et at fremtidssikre instituttets mulighed for at varetage sine opgaver i Danmark og 
udlandet.  IMR’s ledelse har gennem de sidste to år arbejdet på en skærpelse af instituttets 
fokusområder. Det har betydet en ny tematisk opbygning af organisationen, hvor de gamle 
afdelinger er erstattet af seks hovedområder. Instituttet har i samme periode fået ny direktion, og 
der er sammensat et nyt ledelseshold.  
Når balancen mellem udgifter og indtægter er genoprettet, er økonomien grundlæggende sund. 
 


  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
1.4 Opgaver og ressourceforbrug 
Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for DCISM’s opgaver 
 
 
Opgave                              Indtægtsført 
 Øvrige 
 Omkost- 
Andel af 
(beløb i mio. kr.) 
bevilling 
indtægter  
ninger  
årets 
overskud 
0. Generel ledelse og 
administration, 
hjælpefunktioner og ikke 
formålsfordelte midler 
-6,6 -38,4 45,4 
-0,4 
1. Forskning 
-31,1 
-37,2 
68,3 
0,0 
2. Information 
-4,6 
-3,8 
9,1 
-0,6 
3. Uddannelse 

0,0 
0,0 
0,0 
4. Dokumentation 

-64,7 
67,6 
-2,9 
5. Bibliotek 
-4,3 
0,0 
4,3 
0,0 
I alt 
-46,6 
-144,1 
194,7 
-3,9 
 
 
 
 
 
Ovenstående fordeling af indtægtsført bevilling er estimeret. På den baggrund er det vanskeligt at 
henføre over- og underskud til bestemte formål.  
 
 
1.4.1 Redegørelse for reservationer  
 
Tabel 3: Reservation, hovedkonto 06.11.13 
 
 
 
Opgave               Reserveret  Reservation  Tilgang i  Forbrug i  Reservation  Forventet 
(beløb i 1.000 kr.) 
år 
primo 
året 
året 
ultimo 
afslutning 
Grønlandsudredning  
2006 
          2.131 
0          469 
         1.662  
2010 
Terrorforskning i alt 
2007/2009            1.840 
2.000       3.421 
            419  
2010 
I alt 
  
         3.971       2.000        3.890 
         2.081  
  
 
Reservationerne primo 2009 er korrigeret med 51 t.kr. svarende til det regnskabsmæssigt for lidt 
afsatte beløb ultimo 2008. I tabel 6 er de indeholdt i reserveret af indeværende års bevilling på 470 
t.kr. (51 + 419). Opgørelse af reservationerne ultimo 2009 videreføres til 2010. 
 
Grønlandsudredning 
Hensættelsen vedr. projektet Grønlandsudregning stammer oprindelig fra en bevilling til en 
historisk udredning om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status til 
ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953. Udredningen blev offentliggjort i 
2007. DIIS fik efterfølgende af Statsministeriet lov til at anvende restbevillingen til at finansiere 
en engelsksproget udgave af udredningen. Den engelsksprogede udgave forventes at foreligge i sin 
endelige form i løbet af 2010. 
 
Udenrigsministeriet meddelte i juni 2009, at DIIS’ udgifter til udarbejdelsen af en rapport om 
”den 4. bombe” under den grønlandske indlandsis efter flystyrtet ved Thulebasen i 1968, kan 
finansieres af restbevillingen oprindeligt givet til Grønlandsudredningen. DIIS’ rapport blev 
 
10 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
offentliggjort i august 2009 og en grønlandsk oversættelse af dele af rapporten er udkommet i 
starten af 2010. 
 
Reservationen på 1,662 mio. kr. er beregnet til de to ovennævnte formål samt til en eventuel 
oversættelse og udgivelse af Grønlandsudredningen til grønlandsk. 
 
Terrorforskning 
Vedr. projektet Terrorforskning er der i perioden 2007-2009 indbudgetteret 10 mio. kr. på 
finansloven til en forskningsmæssig indsats i DIIS på terrorområdet primært med fokus på 
forskning i radikalisering og rekruttering til terrorisme m.v. Bevillingen fordeler sig med 4,5 mio. 
kr. i 2007, 3,5 mio. kr. i 2008 og 2,0 mio. kr. i 2009.  
 
Efter aftale med Udenrigsministeriet er der reserveret  419.000 kr. af terrorbevillingen til 
2010, hovedsageligt til dækning af løn- og driftsudgifter for den ph.d.-studerende, der blev ansat 
på bevillingen i 2007. 
 
1.5 Administrerede udgifter og indtægter 
DCISM administrerer ikke udgifter og indtægter, hvorfor tabel 4 udgår af nærværende rapport. 
 
1.6 Forventninger til det kommende år 
1.6.1 Dansk Institut for Internationale Studier  
DIIS forventer i 2010 at fortsætte de positive takter fra de seneste par år, hvad angår de faglige 
resultater. Siden omstruktureringen af instituttet i 2006 er der blevet arbejdet på at forbedre den 
interne økonomisk styring i form af hyppigere forbrugsprognoser og budgetrevisioner – et arbejde 
der vil fortsætte i 2010. Som direkte følge af afvigelserne mellem opstilling og opfyldelse af insti-
tuttets mål i 2009 på enkelte parametre vil der også blive arbejdet på at forbedre denne del af den 
faglige styring med DIIS’ resultater. 
 
Instituttet vil i de kommende år fortsat have stor fokus på at tiltrække bevillinger til nye 
interne ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge kapaciteten på de aktuelle forsk-
ningsområder, dels gennem finansiering fra forskningsrådene og gennem samfinansiering med 
forskellige universiteter på samme måde som DIIS har gjort det med flere institutter på 
Københavns Universitet i de foregående år. Finansiering af ph.d.-stipendier er dog blevet 
vanskeliggjort betragteligt for en institution som DIIS, idet individuelle ph.d.-stipendier fra 2010 
ikke længere indgår i virkemidlerne for flere af de for DIIS helt centrale forskningsråd, hvor 
instituttet hidtil har fået finansieret størstedelen af sine ph.d.-stipendier. 
 
Herudover vil DIIS tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt har kunnet ses 
på instituttets produktion af peer-reviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på 
anerkendte udenlandske forlag – en produktion, der i 2009 dog var mindre end det 
gennemsnitlige niveau. Antallet af artikler, bogkapitler og bøger forventes dog i 2010 bragt tilbage 
på niveau. Der vil dog fortsat være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i instituttets 
forskning snarere end blot en rent kvantitativ forøgelse af DIIS’ publikationsvirksomhed. 
 
Som nævnt indgår DIIS én samlet mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet i første 
halvår af 2010. Kontrakten skal dække hele instituttets virkefelt snarere end blot enkelte 
delområder af DIIS’ aktiviteter, som det har været tilfældet hidtil. Den 5-årige mål- og resultat-
kontrakt – som blev forsinket af Udenrigsministeriets gennemgribende omstrukturering i 2009 - 
afspejler DIIS’ omlægning til en projektorganisering, der ikke er bundet i afdelinger, men arbejder 
tematisk og med større mulighed for fleksibel ressourceallokering. Kontrakten udstikker 
 
11 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B E R E T N I N G  
 
endvidere rammer for samarbejdet og for årlige konsultationer mellem DIIS og 
Udenrigsministeriet. 
 
I første halvår af 2010 vil DIIS endvidere følge op den eksterne konsulentundersøgelse af 
instituttets eksterne kommunikation – herunder også DIIS’ egne skriftserier, hjemmeside og 
konferenceaktiviteter. 
1.6.2 Institut for Menneskerettigheder 
IMR har som følge af regnskabsresultatet for 2009 truffet en række ledelsesmæssige beslutninger 
med henblik på snarest muligt at bringe IMR i økonomisk balance. Antallet af afdelinger er 
reduceret fra 8 til 6, ligesom stillingerne som souschef er nedlagt og reduktioner i 
medarbejderstaben gennemføres ved afskedigelser og undladelse af forlængelser af midlertidige 
ansættelser. 
 
IMR vil i 2010 have stor fokus på den interne økonomiske styring, som støttes på en ny måde, idet 
styringsredskabet ARS forventes udfaset i efteråret 2010. Desuden vil IMR arbejde målrettet på at 
udvikle nye rammer for mål- og resultatstyring samt strategisk ledelse med henblik på at 
maksimere IMR’s indflydelse på den menneskeretlige situation i Danmark mv. IMR vil udarbejde 
en ny strategi for forskningsaktiviteterne, ligesom en kommunikationsstrategi skal udarbejdes. 
 
 
12 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
2. Målrapportering 
2.1 Dansk Institut for Internationale Studier 
2.1.1 Skematisk målrapportering 
Tabel 5a: Årets resultatopfyldelse, DIIS 
 Opnåede resultater fordelt på aktivitetsområder og resultatindikatorer 
 
Resultatkrav SV/V*  Status 
Mål 
Resultat 
% af mål 
Forskning 
 
 
 
 
 
Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftartikler SV 
Delvist 
opfyldt  30  24  80 

Udgivelse af peer-reviewede bogkapitler 
SV 
Opfyldt 
26 
26 
100 % 
Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som 
SV Delvist 
opfyldt 


80 

forfatter på eksterne forlag 
Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som 
SV 
Opfyldt 2 

150 

hovedredaktør på eksterne forlag 
 
Udgivelse af editor-reviewede tidsskriftartikler 

Delvist opfyldt 
12 
11 
92 % 
Udgivelse af editor-reviewede bogkapitler 

Ikke opfyldt 
21 
12 
57 % 
Udgivelse af bøger (forfatter/hovedredaktør) på 
V Opfyldt 


100 

DIIS’ forlag 
Udgivelse af rapporter (inkl. DIIS Reports)  

Opfyldt 
25 
31 
124 % 
Udgivelse af working papers (inkl. DIIS 

Delvist opfyldt 
45 
37 
82 % 
Working Papers) 

Udgivelse af DIIS Briefs og DIIS Policy Briefs V 
Delvist 
opfyldt 33  28 85 

Præsentation af konferencepapirer 

Opfyldt 
80 
86 
108 % 
Policystudier og andre ad hoc-opgaver 
 
 
 
 
 
Udarbejdelse/udgivelse af rekvirerede 
SV 
Opfyldt 21 
23 
110 

udredninger, redegørelser, evalueringer el. 
 
policystudier 
Undervisning og formidling 
 
 
 
 
 
Forsvar af ph.d.-afhandlinger  
SV 
Ikke opfyldt 


50 % 
(Ph.d.-studerende administreret og vejledt af 
DIIS) 
Optagelse af nye interne ph.d.-studerende  
SV 
Ikke opfyldt 


50 % 
(Ph.d.-studerende administreret og vejledt af 
DIIS) 
Optagelse af nye eksterne ph.d.-studerende  
V Opfyldt 


125 

(Ph.d.-studerende vejledt af DIIS) 
Afholdelse af forskningsbaserede konferencer 
SV Opfyldt 
50 
48 
96 

el. workshops (DIIS som hoved- el. 
medarrangør) 
Afholdelse af offentlige seminarer  
V Delvist 
opfyldt 
70 
63 
90 

(DIIS som hoved- el. medarrangør) 
Udarbejdelse af rekvirerede referee-udtalelser 
V Opfyldt 
80 
78 
98 

til bøger, tidsskrifter el. forsknings-
rådsansøgninger 
Udarbejdelse af boganmeldelser i 

Ikke opfyldt 
20 

20 % 
videnskabelige tidsskrifter 
Gennemførelse af længere undervisnings- el. 

Opfyldt 
14 
21 
150 % 
 
13 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
vejledningsforløb på universiteter/højere 
læreanstalter 
Deltagelse i ph.d.-bedømmelsesudvalg 

Opfyldt 


100 % 
Afholdelse af gæsteforelæsninger på 
SV Opfyldt 
100 
127 
127 

universiteter el. forskningsinstitutioner 
Udgivelse af populærvidenskabelige 
V Opfyldt 
45 
51 
113 

tidsskriftartikler el. bogkapitler, der formidler 
forskningsindsigt (herunder aviskronikker, 
featureartikler og boganmeldelser af andres 
værker) (herunder også Den Ny Verden og 
DIIS Comments) 
Udgivelse af 2 numre af tidsskriftet Den Ny 
V Delvist 
opfyldt 


75 

Verden pr. halvår 
Interviews til landsdækkende medier 

Opfyldt 
400 
499 
125 % 
Foredrag af formidlende karakter (herunder 
V Opfyldt 
100 
144  144 

briefings, skoleklasser, foreninger o.l.) 
Undervisningsrelaterede workshops og kurser 
V Opfyldt 
202 
201  100 

(herunder Auschwitzdagsarrangementer) 
Abonnenter på webnyhedsbrevet DIIS 
V Opfyldt 
2.240  2.383  106 

Notifications  
(forøgelse på 10 % ift. 2.036 pr. ult. 2008) 
Besøg pr. år på DIIS’ hjemmeside, www.diis.dk 
V Opfyldt 
237.900 257.298 108 

(forøgelse på 5 % ift. 226.572 pr. ult. 2008) 
Downloads pr. år fra DIIS’ hjemmeside  
V Opfyldt 
39.694  45.257  114 

(forøgelse på 5 % ift. 37.804 pr. ult. 2008) 
Generel økonomi og tværgående aktiviteter 
 
 
 
 
 
Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % 
SV Opfyldt 
19,70  27,53 
140 % 
af DIIS’ ordinære FL-bevilling (FL-bevilling i 
(50 %) 
(70 %) 
2009: 39,4 mio. kr.) – i mio. kr. 
Indtjening af eksternt genereret overhead på 
SV Opfyldt 
5,911  7,616 
129 % 
5,595 mio. kr. – svarende til 15 % af DIIS’ 
(15 %) 
(19 %) 
ordinære FL-bevilling  
(FL-bevilling i 2009: 39,4 mio. kr.) – i mio. kr. 
Succesrate ved ansøgninger om eksterne 
SV Opfyldt 
25 
24 
98 

bevillinger 
(bevilget beløb som procentdel af ansøgt beløb) 
Positivt økonomisk driftsresultat for året 

Opfyldt 
 
48.101 
 
*)  SV = særdeles væsentligt resultatkrav; V = væsentligt resultatkrav. 
 
Målopfyldelse:   0-74 % = Ikke opfyldt; 75-94 % = Delvist opfyldt; 95+ % = Opfyldt. 
 
Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; 50-80 % = Delvist opfyldt; 81+ % = Opfyldt. 
 
2.1.2 Uddybende analyser og vurderinger, DIIS 
Instituttets forskere har i 2009 formået at levere forskning af høj international klasse, samtidig 
med at de har været særdeles aktive formidlere af denne forskning til den brede befolkning i form 
af optrædener i såvel elektroniske som trykte medier. På denne baggrund må 2009 betegnes som 
et tilfredsstillende år med generelt gode faglige og økonomiske resultater. Årets under- og 
overopfyldte målsætninger viser dog, at der stadig kan ske forbedringer mht. opsætningen af 
realistiske målsætninger gennem detaljerede arbejdsplaner for instituttets faglige enheder.  
 
Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de fire foregående år er der 
forskydninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i 
2009 har ligget ganske tæt på gennemsnittet for perioden 2005-2008 – en tendens som instituttet 
 
14 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
vil bestræbe sig på at videreføre i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for 
kvantitet. 
 
Forskning 
Resultatkravene på forskningsområdet blev i 2009 lagt på et gennemsnitligt niveau ift. de 
foregående år med afvigelser i både positiv og negativ retning, dog primært positiv. Som det 
fremgår ovenfor, var dette i det store hele et passende niveau. 
 
Hvad angår eksterne publikationer har aktivitetsniveauet i 2009 været ganske højt – særligt 
mht. udgivelsen af artikler og bogkapitler med uafhængig videnskabelig bedømmelse, hvoraf 50 
havde gennemgået peer-review og 33 editor-review. Herudover vurderes udgivelsen af syv bøger 
på udenlandske forlag også som et pænt antal for en institution af DIIS’ størrelse. Det kan dog 
konstateres, at antallet af artikler, bogkapitler og bøger ligger under niveauet for de foregående år. 
Dette er ikke alarmerende, da dette kan variere en hel del fra år til år, men internationale 
publikationer giver DIIS forskningsmæssig kredibilitet og anerkendelse i forskningskredse i både 
ind- og udland og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse 
publikationer ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, og i flere af de delvist 
eller ikke opfyldte resultatkrav på forskningsområdet har en forsinket proces på et forlag eller 
tidsskrift haft indflydelse på målopfyldelsen, ved at publikationer er blevet skubbet til 2010. 
 
Målopfyldelsesgraden viser, at der er kommet en bedre sammenhæng mellem målopstilling og 
målopfyldelse på forskningsområdet end de foregående år, selvom der stadig er plads til 
forbedringer. Det er således kun fem af de 11 resultatkrav på forskningsområdet, der er opfyldt, 
hvilket svarer til en målopfyldelse på 45 %, men målopfyldelsen er dog på hele 91 %, hvis også de 
fem delvist opfyldte resultatkrav medregnes. Flere af de delvist eller ikke opfyldte resultatkrav 
ligger dog stadig ganske tæt på gennemsnittet for de foregående år.  
 
Policystudier og andre ad hoc-opgaver 
Den eksterne efterspørgsel efter udredninger, redegørelser, evalueringer, policystudier o.l. ad hoc-
opgaver fra DIIS, hvor der trækkes på instituttets forskningsviden i behandlingen af en ofte 
ganske snæver problemstilling, nærmede sig i 2009 et mere normalt leje efter et par år med meget 
stor efterspørgsel. Indtægten fra sådanne opgaver er en vigtig indtægtskilde for DIIS, men det er 
fortsat instituttets hensigt primært at påtage sig sådanne ad hoc-opgaver, når de ligger tæt op af 
instituttets igangværende forskning. 
 
Instituttet nåede således en opfyldelse denne kategoris eneste resultatkrav, som ligger på 
gennemsnittet for de foregående år. På denne baggrund må årets resultat i denne kategori 
betegnes som værende tilfredsstillende. 
 
Undervisning og formidling 
DIIS har overordnet set en tilfredsstillende opfyldelse af sine formidlings- og undervisningsmål 
for 2009, idet 72 % af de opsatte resultatkrav er opfyldt – dog 83 %, hvis også delvist opfyldte 
resultatkrav medregnes. Der har i tidligere år i flere tilfælde været tale om både massiv over- og 
underopfyldelse af de opsatte resultatkrav i kategorien, men gennem strammere styring af såvel 
målopstilling som faglig styring på dette punkt er der i 2009 blevet tale om langt bedre 
sammenhæng mellem mål og resultater. Udsvingene på enkelte resultatkrav viser dog, at der 
stadig kan ske forbedringer mht. dette. 
 
Instituttet har således opretholdt et højt aktivitetsniveau vedrørende egne offentlige 
seminarer med mere end et arrangement om ugen, hvilket skal lægges til DIIS’ mange 
forskningsbaserede konferencer og workshops. Samlet set var der i 2009 tale om det største antal 
arrangementer i instituttets historie med i alt 111 arrangementer. Hertil kommer et meget højt 
antal formidlende foredrag for skoleklasser, foreninger o.l. Der har dog været en forskydning på 
 
15 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
arrangementsområdet, i og med at antallet af konferencer og workshops blev næsten fordoblet ift. 
niveauet for de foregående år, mens antallet af de kortere seminarer var en anelse mindre end det 
gennemsnitlige niveau. Denne forskydning vurderes dog at være særlig for 2009 og ikke udtryk 
for en permanent tendens.  
 
På denne baggrund tyder resultaterne for 2009 på, at DIIS’ forskning fortsat når særdeles bredt 
ud til såvel fagfæller som den bredere danske befolkning end i de foregående år. Flere af DIIS’ 
formidlingsmål kan dog samtidig betegnes som efterspørgselsdrevne og derfor ganske svære at spå 
om eller influere, fx besøg på DIIS’ hjemmeside, formidlende foredrag og interviews til medierne. 
 
Selvom DIIS ikke selv er en uddannelsesinstitution, har instituttets forskere alligevel i høj 
grad bidraget til undervisning og vejledning af studerende gennem et stort antal 
gæsteforelæsninger på danske og udenlandske universiteter samt længerevarende undervisnings- 
og vejledningsforløb. Denne omfattende undervisnings- og formidlingsaktivitet har dog været 
medvirkende til, at DIIS kun i mindre grad har nået flere andre formidlingsmål som fx udgivelse 
af boganmeldelser. 
 
DIIS’ eget populærvidenskabelige tidsskrift Den Ny Verden gik ind i 2009 med hele tre numre 
i efterslæb fra 2008, og samtlige disse tre 2008-numre udkom i løbet af 2009. Tidsskriftet blev dog 
sat i bero som følge af iværksættelsen af en ekstern undersøgelse af DIIS’ eksterne 
kommunikation, der bl.a. omfattede en evaluering af tidsskriftet. Undersøgelsen forventes 
offentliggjort i 1. kvartal af 2010. De populærvidenskabelige artikler, herunder nyskabelsen DIIS 
Comments introduceret i slutningen af året, fandt dog vej til andre publikationsformater og dét i 
væsentligt højere grad end i 2008. 
 
Det er et erklæret mål for DIIS at sikre et jævnt indtag af nye ph.d.-studerende hvert år bredt 
fordelt på instituttets forskningsområder for at medvirke til uddannelsen af nye forskere. Samtidig 
fokuseres der i stigende grad på at sikre instituttets ph.d.-studerende de nødvendige arbejdsbetin-
gelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den normerede tid. Kun et 
enkelt af DIIS’ tre resultatkrav vedrørende ph.d.-studerende blev helt eller delvist opfyldt i 2009, 
hvilket dog snarere tyder på urealistiske målsætninger end på problematiske resultater; 
sammenlignet med gennemsnittet for perioden 2005-2008 er tallene for alle tre resultatkrav i 2009 
således på eller over niveau.  
 
Generel økonomi og tværgående aktiviteter 
Samlet set opfyldt DIIS alle fire resultatkrav i denne kategori i 2009. Målene kan ikke betegnes 
som uambitiøse for en institution som DIIS, men det vil i de kommende år bliver overvejet, om 
der er basis for at skærpe målene yderligere, da der med to af de fire resultatkrav er tale om en 
væsentlig overopfyldelse. 
     En balance mellem kernemidler og formålsbestemte midler er både ønskværdig og nødvendig 
for en forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil 
kunne udgøre en trussel for den frie forskning. I 2009 indtjente DIIS eksterne midler i et omfang 
svarende til 70 % af instituttets finanslovsbevilling, hvilket var betragteligt over resultatkravet på 
50 %, men kun lidt over gennemsnittet for perioden 2005-2008. Hvis man lægger instituttets 
formålsbestemte bevillinger på finansloven til de eksterne bevillinger, udgjorde dette samlet 
præcist halvdelen af DIIS’ omsætning på knap 79 mio. kr. Denne ratio vil instituttet søge at 
fastholde i de kommende år.  
 
En vigtig brik i den eksterne finansiering er ansøgninger om eksterne midler fra primært 
forskningsråd, men også fra private fonde og EU’s rammeprogrammer. DIIS havde i 2009 succes 
(helt eller delvist) med 45 % af sine ansøgninger om eksterne bevillinger i årets løb, men opnåede 
”kun” en succesrate på 24 % ift. det ansøgte beløb – en succesrate, der må kaldes tilfredsstillende, 
selvom den er noget under niveauet for de foregående år. Der var dog kun tale om et minimalt 
fald i det ansøgte beløb (fra 46,7 mio. kr. i 2008 til 46,1), som ligger helt på gennemsnittet for de 
 
16 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
foregående år. Det er instituttets håb at kunne opretholde en høj succesrate – også gerne højere 
end niveauet i 2009 – men tidligere års meget høje succesrater på helt op til 37 % anses ikke som 
realistiske grundet øget konkurrence på området. I et af de primære forskningsråd for DIIS’ 
ansøgninger om eksterne forskningsbevillinger var der fx en bevillingsprocent for 
førstegangsansøgninger på 16 % i efteråret 2009.  
 
Primært som direkte følge af overheadreformen på forskningsrådsbevillinger er DIIS’ 
indtjening af overhead højere end forventet, svarende til 19 % af instituttets finanslovsbevilling 
(resultatkrav: 15 %).  
 
Instituttet gik ud af året med et beskedent plus på bundlinjen, og på denne baggrund er 
instituttets resultatkrav om et positivt økonomisk driftsresultat opfyldt, og årets økonomiske 
resultat må betegnes som tilfredsstillende pga. omfanget af eksternt finansierede projekter og den 
dermed forbundne overheadindtjening. DIIS fortsætter på den vis de optimistiske takter fra de 
foregående år, hvor instituttet ikke genererer underskud og er i stand til at handle efter sine 
strategiske målsætninger. Endvidere var der i 2009 fortsat stor fokus på såvel arbejdsmiljø som 
kompetenceudvikling for instituttets medarbejdere.  
 
Det kan slutteligt nævnes, at DIIS i januar 2010 for andet år i træk er blevet indplaceret som 
nr. 26 over ikke-amerikanske tænketanke i en større global undersøgelse af alverdens tænketanke 
foretaget af forskere ved University of Pennsylvania. Den flotte rangering har understreget 
respekten omkring DIIS i en international forskningskontekst – en respekt, der kun kan bevares 
gennem en fortsat fokus på at producere forskning og analyser af høj kvalitet. 
 
2.2 Institut for Menneskerettigheder  
2.2.1 Skematisk målrapportering 
IMR har som følge af den skærpede økonomiske situation valgt fra år 2010 at udarbejde en 
traditionel beskrivelse af instituttets resultatindikatorer. For årsrapport vedlægges den sidste 
optælling i forhold til IMR’s resultatindikatorer. 
Tabel 5b: Årets resultatopfyldelse, IMR 
Resultatkrav 
Status 
Mål 
Resultat 
% af mål 
Forsknings- og udredningsvirksomhed. 
  
  
  
  
Antal udredninger, redegørelse og reviews 
Ikke opfyldt 


71 % 
Antal høringsanm., notater og høringssvar 
Delvist opfyldt 
60 
56 
93 % 
Antal Research Partnere og EMA Studenter 
Opfyldt 

10 
111 % 
Antal forskere, eksternt finansierede 
Delvist opfyldt 


50 % 
Landekontekstrapporter og -strategier 
Ikke opfyldt 


33 % 
I alt  
Delvist opfyldt 
86 
70 
81 % 
Projekt- og programvirksomhed 
  
  
  
  
Antal igangværende partnerskabsprojekter og 
Opfyldt 35 
83 
237 

programmer 
Antal udgivne eval./reviews af partnerprog. 
Ikke opfyldt 


40 % 
Antal succesfulde projektansøgninger 
Ikke opfyldt 
17 
12 
71 % 
Antal strategiske samarbejdsaftaler indgået 
Opfyldt 
13 
25 
192 % 
Antal større dokumenter udarbejdet i 
Opfyldt 3 
27 
900 

samarbejde med partnere 
I alt 
Opfyldt 
73 
149 
204 % 
Konsulentvirksomhed og øvrige eksternt 
  
  
  
  
finansierede projekter 
 
17 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
Antal igangværende konsulentopgaver og 
Ikke opfyldt 
37 
21 
57 % 
rekvirerede opgaver 
Antal igangværende øvrige eksternt 
Opfyldt 22 
38 
173 

finansierede projekter 
I alt  
Opfyldt 
59 
59 
100 % 
Publikationsvirksomhed (Publikationer udgivet 
  
  
  
  
af IMR samt udgivelser finansieret af IMR) 
Antal videnskabelige artikler udgivet i 
Ikke opfyldt 


13 % 
internationale tidsskrifter 
Antal videnskabelige artikler udgivet i 
Ikke opfyldt 
15 

47 % 
internationale bogudgivelser 
Antal videnskabelige artikler udgivet i danske 
Ikke opfyldt 
16 
11 
69 % 
tidsskrifter og bogudgivelser 
Antal videnskabelige danske bogudgivelser 
Opfyldt 


300 % 
Antal videnskabelige internationale 
Ikke opfyldt 


33 % 
bogudgivelser 
Antal udgivne informative artikler i nordiske og  Ikke opfyldt 
10 

70 % 
internationale tidsskrifter og bøger 
Antal kronikker og debatindlæg bragt i danske 
Ikke opfyldt 
23 

4 % 
aviser 
Antal populærvidenskabelige og informative 
Ikke opfyldt 
16 

6 % 
udgivelser på dansk eller andet sprog udgivet af 
IMR 
Antal populærvidenskabelige og informative 
Delvist opfyldt 


75 % 
internationale udgivelser 
Antal internationale udgivelser finansieret af 
Opfyldt 2 

100 

IMR, men udgivet af IMR's partnere. 
I alt 
Ikke opfyldt 
98 
37 
38 % 
Konference-, seminar- og foredragsvirksomhed 
  
  
  
  
Antal afholdte konferencer og seminarer - 
Opfyldt 23 31 
135 

danske 
Antal afholdte konferencer og seminarer - 
Opfyldt 19 27 
142 

internationale 
Antal konferencer og seminarer hvor IMR er 
Opfyldt 48 52 
108 

inviteret som paneldeltager, discussant, 
ordstyrer, osv. 
Antal foredrag og forelæsninger, 
Ikke opfyldt 
201 
51 
25 % 
eksterne/danske 
Antal foredrag og forelæsninger, 
Ikke opfyldt 
42 
18 
43 % 
eksterne/internationale 
I alt 
Ikke opfyldt 
333 
179 
54 % 
Faglige medlemskaber og netværk 
  
  
  
  
Antal medlemskaber af internationale 
Opfyldt 24 39 
163 

delegationer, arbejdsgrupper, netværk el. udvalg 
Antal medlemskaber af nationale delegationer, 
Opfyldt 10 24 
240 

arbejdsgrupper, netværk el. udvalg 
Antal medlemskaber af nationale bestyrelser 
Ikke opfyldt 
11 

45 % 
Antal medlemskaber af internationale 
Ikke opfyldt 


67 % 
bestyrelser 
Antal medlemskaber af lovforberedende udvalg 
Opfyldt 


100 % 
I alt 
Opfyldt 
56 
76 
136 % 
Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed 
  
  
  
  
 
18 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
Antal kursistdage, dansk 
Ikke opfyldt 
1.120 
257 
23 % 
Antal kursistdage, internationale 
Opfyldt 
600 
2.350 
392 % 
I alt 
Opfyldt 
1.720 
2.607 
152 % 
Klagebehandling 
  
  
  
  
Samlet antal konkrete klager modtaget 
Ikke opfyldt 
240 

0 % 
Samlet antal sager iværksat på eget initiativ 
 -  



Antal udtalelser fra Klagekomitéen 
 -  



I alt 
Ikke opfyldt 
240 

0 % 
Informationsvirksomhed 
  
  
  
  
Antal medieomtale, TV og radio 
Opfyldt 
87 
99 
114 % 
Antal medieomtale, skrevne presse 
Opfyldt 
720 
3.859 
536 % 
Antal besøg på hjemmesider i alt 
Opfyldt 
164.000 
251.532 
153 % 
menneskeret.dk 
Opfyldt 100.000 
139.542 
140 

nhri.net 
 -  



humanrights.dk 
Opfyldt 50.000 
76.612 
153 

Klagekomiteen, Ligebehandling 
 -  



miapris.dk 
Opfyldt 4.000 
7.137 
178 

mangfoldighed.dk 
Opfyldt 10.000 
13.698 
137 

humanrightsandbusiness.org 
 - 
-  
4.818 
-  
Diversitylab.dk 
 -  

9.725 

Antal besvarelser af offentlige e-mail 
Delvist opfyldt 
350 
266 
76 % 
henvendelser 
I alt  
Opfyldt 
329.157 
507.288 
154 % 
* Opgørelsen af antal besøgende begyndte først fra 1. marts 2009 
 
Målopfyldelse:   0-74 % = Ikke opfyldt; 75-94 % = Delvist opfyldt; 95+ % = Opfyldt. 
 
Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; 50-80 % = Delvist opfyldt; 81+ % = Opfyldt. 
 
2.2.2 Uddybende analyser og vurderinger, IMR 
Generelt har 2009 været præget af interne omvæltninger, hvorfor organisationen i høj grad har 
måttet beskæftige sig med interne anliggender. Således fandt en omfattende udskiftning i 
instituttets øverste ledelse sted, idet både direktøren, vicedirektøren og administrationschefen 
blev udskiftet. Endvidere skete der en væsentlig omstrukturering. Således blev JET (Justice and 
Equal treatment) splittet i Access to Justice og Equality & Diversity. Dernæst blev Uddannelses- 
og Human Rights and Business oprettet. I 2010 blev Access to Justice og Rule of Law slået sammen 
til Justice department, mens Uddannelse og information er slået sammen til Education, 
Communication and Development.  
 
På trods af dette har IMR formået at fremme menneskerettigheder i Danmark såvel som 
internationalt. Overordnet set har IMR levet op til sine målsætninger for 2009 på de fleste 
områder. Grunden til at IMR ikke har nået sine mål på visse områder (forsknings- og 
udredningsvirksomhed, publikationsvirksomhed samt konference-, seminar- og 
foredragsvirksomhed) skyldes primært en mere strategisk prioritering fra ledelsens side, således at 
instituttet går målrettet efter at skabe en forskel på visse områder. Endvidere opvejes  den 
manglende  målopfyldelse på disse områder af en overopfyldelse af målene på mange af de øvrige 
områder (projekt- og programvirksomhed, undervisning og uddannelsesvirksomhed samt 
informationsvirksomhed).  
 
 
 
 
19 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
Forsknings- og udredningsvirksomhed 
På forsknings og udrednings området blev kun opnået en målopfyldelse på 81 % Det skal ses i 
lyset af, at instituttet måtte afskedige to af 10 forskere i begyndelsen af 2009. Da afskedigelsen 
reducerede forskningsafdelingen væsentligt, har det naturligvis resulteret i mindre 
forskningsaktivitet end forventet. Årsagen til at man kun delvist har opfyldt målet for antal 
høringsanmodninger, notater og høringssvar er, at man i 2009 indledte en ny prioritering af 
høringssvar, hvormed instituttet i stedet for at besvare alle anmodninger fokuserer på de strategisk 
betydningsfulde høringssvar.  
 
Projekt- og programvirksomhed 
Som det fremgår af tabellen over årets resultatopfyldelse, var IMR’s indsats i forhold til projekt- 
og programvirksomhed særdeles tilfredsstillende i 2009. Således har instituttet i høj grad 
overopfyldt i forhold til målsætningen på tre af de fem indikatorer. I øvrigt søger instituttet at 
adressere den manglende målopfyldelse mht. indikatoren for succesfulde projektansøgninger ved 
blandt andet at udvikle en strategi i løbet af 2010 for instituttets fundraising til projekter. 
 
Konsulentvirksomhed og øvrige eksternt finansierede projekter 
Som det ses af ovenstående tabel, modsvares en målopfyldelse på 57 % for målsætningen om antal 
igangværende konsulentopgaver og rekvirerede opgaver af overopfyldelsen i forhold til 
målsætningen om øvrige eksternt finansierede projekter. Således er den samlede resultatopfyldelse 
for instituttets konsulentvirksomhed og øvrige eksternt finansierede projekter 100 %, hvilket må 
siges at være yderst tilfredsstillende.  
 
Publikationsvirksomhed 
Den generelle underopfyldelse af målsætningerne for instituttets publikationsvirksomhed må 
ligesom med instituttets forskningsvirksomhed til dels tilskrives afskedigelsen af to af 
forskningsmedarbejderne i starten af 2009.   
 
Konference-, seminar- og foredragsvirksomhed 
Årsagen til at instituttet ikke har nået den overordnede målsætning på 333 konferencer, foredrag 
og seminarer er, at man i 2009 valgte at afholde en række større konferencer i stedet for flere små. 
Således afholdtes der i 2009 en stor klimakonference og desuden en konference om ”access to 
justice” i overgangslande fra plan til marked. Målopfyldelsen på 54 % er dermed ikke udtryk for 
ringe aktivitet på området, men en prioritering af større frem for en række mindre konferencer. 
 
Faglige medlemskaber og netværk 
I forhold til faglige medlemskaber og netværk står instituttet stærkt med hensyn til medlemskab 
af internationale såvel som nationale delegationer, arbejdsgrupper, netværk og udvalg med en 
resultatopfyldelse på henholdsvis 163 % og 240 %. Dette opvejer det begrænsede antal pladser i 
internationale og nationale bestyrelser.  
 
Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed 
Overordnet set blev målet for undervisnings- og uddannelsesvirksomhed opnået i 2009. Imidlertid 
er der en ubalance mellem nationale kursistdage og internationale kursistdage, da antallet af 
internationale kursistdage er væsentligt højere end antallet af nationale. I forbindelse med 
oprettelsen af uddannelsesafdelingen fik IMR tilbudt 3 lange kursusforløb for udviklingspartnere i 
samarbejde med Danida Fellowship Centre.  
 
 
 
20 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
M Å L R A P P O R T E R I N G  
 
Klagebehandling 
Klagebehandling er ikke længere en del af IMR’s mandat, hvilket forklarer at IMR ikke har 
behandlet nogen klagesager i 2009. 
 
Informationsvirksomhed 
Instituttets informationsvirksomhed i 2009 var særdeles vellykket med en samlet målopfyldelse på 
154 %. Denne synliggørelse af instituttets virksomhed er central for den overordnede målsætning 
om at skabe forandring i de samfund og lande, hvor instituttet opererer. Særligt må det bemærkes, 
at instituttets omtale i den skrevne presse langt overgår forventningen, hvilket skal ses i 
sammenhæng med, at så mange mennesker besøgte instituttets forskellige hjemmesider. 
 
Målsætningen for 2010 
Målsætningen for 2010 er at bringe balance mellem indikatorerne inden for de forskellige 
områder, men ligeledes mellem områderne samt mellem den nationale og internationale indsats.  
 
 
 
 
 
 
 
21 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
R E G N S K A B  
 
3. Regnskab 
3.1 Anvendt regnskabspraksis 
Regnskabet er aflagt efter de samme principper som sidste år. Den anvendte regnskabspraksis 
følger Økonomistyrelsens retningslinjer. Der er således ikke foretaget ændringer i den anvendte 
regnskabspraksis i forhold til specifikationerne i åbningsbalancen 2007. 
Tabel 6: Resultatopgørelse 
 
Tabel 6: Resultatopgørelse (1.000 kr.) 
 
 
 
 
 
 
 
Regnskab 
Budget 
  
  
  
  
2008 
2009 
2010 
Bem. Ordinære 
driftsindtægter 
  
 
 
1  
  Indtægtsført bevilling 
  
 
 
  
  
 
Bevilling 
-44.300 
-44.800 
-46.900 
  
  
 
Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 
-188 
-2.308 
-569 
  
  
 
Reserveret af indeværende års bevillinger 
44 
470 
1.200 
  
  
Indtægtsført bevilling i alt 
-44.445 
-46.639 
-46.269 
  
  
 
 
  
 
 
  
  
 
Salg af varer og tjenesteydelser 
-2.121 
-1.055 
-365 
  
  
 
Tilskud til egen drift 
-114.477 
-103.966 
-89.050 
  
Ordinære driftsindtægter i alt 
-161.043 
-151.659 
-135.684 
  
  
 
 
  
 
 
  
Ordinære driftsomkostninger 
  
 
 
  
  
Forbrugsomkostninger 
  
 
 
  
  
 
Husleje 
12.989 
13.039 
13.641 
  
  
Forbrugsomkostninger i alt 
12.989 
13.039 
13.641 
  
  
 
 
  
 
 
  
  
Personaleomkostninger 
  
 
 
2  
    Lønninger 
89.540 
94.756  95.214 
  
  
 
Andre personaleomkostninger 



  
  
 
Pension 
13.134 
14.585 
14.518 
3  
    Lønrefusion 
-14.359 
-5.560  -5.433 
  
  
Personaleomkostninger i alt 
88.314 
103.780 
104.299 
  
  
 
 
  
 
 

  
Af- og nedskrivninger 
930 
1.098 
823 

  
Andre ordinære driftsomkostninger 70.555 
60.066 
58.416 
  
Ordinære driftsomkostninger i alt 
172.789 
177.983 
177.179 
  
  
 
 
  
 
 
  
Resultat af ordinær drift 
11.746 
  26.323 
41.495 
  
  
 
 
  
 
 
  
Andre driftsindtægter 
-31.127 
-38.946 
-44.276 
  
Andre driftsomkostninger 
19.912 
     16.362 
3.449 
  
  
 
 
  
 

  
Resultat før finansielle poster 
531 
3.740 
668 
  
  
 
 
  
 
 
 
22 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
R E G N S K A B  
 
  
Finansielle poster 
  
 
 
6 Finansielle 
indtægter 
-1.618 
-131 
-400 
  
Finansielle omkostninger 
349 
291 
307 
  
  
 
 
  
 
 
  
Resultat før ekstraordinære poster 
-738 
3.900 
575 
  
  
 
 
  
 
 
  
Ekstraordinære poster 
  
 
 
  
Ekstraordinære indtægter 



  
Ekstraordinære omkostninger 



  
  
 
 
  
 
 
  
Årets resultat 
-738 
3.900 
575 
 
 
 
 
 
 
 
Bemærkninger  
  
2008 
2009 
Afvigelse 
 
 
 
 
 
 
 

Generelt er resultatet forringet med 4,6 mio. kr. fra 2008 til 2009 som 
-738 
3900 
4.638 
følge af et fald i institutionens samlede indtægter, der kun delvist har 
  
  
  
  
været modsvaret af et tilsvarende fald i omkostningerne. Denne ubalance 
  
vil blive søgt imødegået i budgettet for det kommende år. 
  
  
  
  
 
  
  
  
Reserveret af indeværende års bevilling 470 t.kr. består af 419 t.kr. fra 
Terrorforskning og 51 t.kr. som er for lidt afsat på Grønlandsudredningen 
ultimo 2006. Med tidligere års reservationer er der ultimo 2009 reserveret 
2081 t.kr., jf. tabel 8, balancens opgørelse over kortfristet gæld. 
  
 
  
  
  
 
 
 
 
 
 
 

Lønninger    
89.540 
94.756 
-5.216 
  
Pension 
  
13.134 
14.585 
-1.451 
  
  
  
  
  
  
-6.667 
  
Forøgelsen i lønomkostningerne er navnlig en konsekvens af et forøget 
  
  
  
antal årsværk og øgede udgifter som følge af overenskomstmæssige 
  
  
  
  
lønstigninger. 
  
  
  
  
 
 
 
 
 
 
 

Lønrefusion 
-14.359 
-5.560 
-8.799 
  
Der er i 2008 indtægtsført 50% overhead som lønrefusion. 
  
  
  
Denne er i 2009 bogført under "Andre driftsindtægter", 
  
  
  
  
jfr. tabel 1, bemærkning 3. 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
Andre driftsindtægter 
-31.127 
-38.946 
7.819 
  
  
  
  
  
  
-980 
 
 
 
 
 
 
 

Af- og nedskrivninger 
930 
1.098 
-168 
  
  
  
  
  
  
  
  
Der er i 2009 udgiftsført restafskrivning på Digitflow 
  
-209 
209 
  
  
  
  
  
  
41 
 
 
 
 
 
 
 

Andre ordinære driftsomkostninger 
70.555 
60.066 
10.489 
  
  
  
  
  
  
  
  
Heraf kan nævnes følgende enkelte poster: 
  
  
  
  
Konto 416010, Ovf samarbejdspartnere 
26.611 
20.788 
5.823 
 
23 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
R E G N S K A B  
 
  
Konti 221013-221017, Transport 
7.325 
6.335 
990 
  
Konto 224005, Taxameter, Annum, Uddan. 
532 
67 
464 
  
Konti 226512-226514, IT m.v. 
1.631 
893 
737 
  
Konto 227012, Annoncering,markedsføring 
308 
153 
155 
  
Konto 220715, Kantinevederlag 
567 
261 
305 
  
Konto 227049, Honorar, udland 
2.559 
3.138 
-579 
  
Konto 227050, LØN-SCL, konsulenthonorar 
1.703 
1.460 
243 
  
Konto 227053, Konsulentbistand (Faktura) 
5.601 
4.914 
687 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
8.825 
 
 
 
 
 
 
 

Finansielle indtægter 
-1.618 
-131 
-1.487 
  
  
  
  
  
  
  
  
Nedgangen i renteindtægter er en konsekvens af en korrektion af en 
  
  
  
tidligere bogføring af mellemregning mellem SKB/Økonomistyrelsen og 
  
  
  
  
en manglende forrentning af likviditeten i 2009. 
  
  
  
  
 
DCISM´s budget for 2010 balancerer tæt på centerets tilladte udsvingsgrænse. Der er derfor 
indført skærpet overvågning med økonomien. Først i 2011 vil DCISM atter kunne få positive 
årsresultater, jf. afsnit 1.3.2.  
Tabel 7: Resultatdisponering 
Tabel 7 indgår ikke.  
 
 
 
24 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
R E G N S K A B  
 
 
Tabel 8: Balancen 
 
 
 
 
 
 
Bem. 
AKTIVER (1.000 kr.) 
2008 
2009 
Bem. 
PASSIVER (1.000 kr.) 
2008 
2009 
  
Anlægsaktiver 
 
  
  
Egenkapital 
 
  
Reguleret egenkapital 

Immaterielle anlægsaktiver 
 
  
  
(startkapital) -2.934 
-2.934 
Øvrige immaterielle 
  
anlægsaktiver  


  
Opskrivninger 


Immaterielle anlægsaktiver i 
  
alt 0 

  
Reserveret egenkapital 


  
  
 
  
  
Bortfald af årets resultat 



Materielle anlægsaktiver 
 
  
  
Udbytte til staten 


  
Grunde, arealer og bygninger 
727  628  
 Overført 
overskud 
6.583  2.359 
  
Infrastruktur 


  
Egenkapital i alt 
3.649 
-575 
  
Produktionsanlæg og maskiner 


  
 
 
  
  
Transportmateriel 


  
Hensatte forpligtelser 
 
  
  
Inventar og IT-udstyr 
1.786 
1.197  
 Åremålsforpligtelse 
-179  -220 
Igangværende arbejder for 
  
egen regning 
0 0 
 
 
Hensatte forpligtelser i alt 
-179 
-220 
  
Materielle anlægsaktiver i alt 
2.513 
1.825 
  
 
 
  
  
  
 
  
  
Langfristet gæld 
 
  
  
Finansielle anlægsaktiver 
 
  

FF4 Langfristet gæld 

-2.034 
  
Statsforskrivning 
2.934 
2.934 
  
FF6 Bygge og IT-kredit 


Øvrige finansielle 
  
anlægsaktiver 

0  
 Donationer 


  
Finansielle anlægsaktiver i alt 
2.934 
2.934 
  
Prioritetsgæld 


  
  
 
  
  
Anden langfristet gæld 


  
Anlægsaktiver i alt 
5.447 
4.759 
  
Langfristet gæld i alt 

-2.034 
  
  
 
  
  
 
 
  
  
Omsætningsaktiver 
 
  
  
Kortfristet gæld 
 
  
Leverandører af varer og 
  
Varebeholdninger 


  
tjenesteydelser -3.697 
-4.782 
3 Tilgodehavender 
72.931 52.184  
 Anden kortfristet gæld 
-4.574 
-6.861 
  
Værdipapirer 


  
Skyldige feriepenge 
-11.769 
-12.196 
  
  
 
  
  
Reserveret bevilling 
-3.919 
-2.081 
Igangværende arbejder for 
  
Likvide beholdninger 
 
  
  
fremmed regning 
-31.101 
-45.968 
Systemtekn. mellemregn.- og 

FF5 Uforrentet konto 
3.101 
12.184 
  
afstemningskonti. -108 
-163 
Periodeafgrænsningsposter, 
5 FF7 
Finansieringskonto 
-1.313  5.448  3  forpligtelser 
-36.380 -67 
  
Andre likvider 
7.912 
372 
  
Kortfristet gæld i alt 
-91.547 
-72.119 
  
Likvide beholdninger i alt 
9.699 
18.004 
  
 
 
  
  
  
 
  
  
 
 
  
  
Omsætningsaktiver i alt 
82.630 
70.188 
  
Gæld i alt 
-91.547 
-74.152 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
AKTIVER I ALT 
88.077 
74.947 
  
PASSIVER I ALT 
-88.077 
-74.947 
  
  
  
  
  
  
  
  
 
25 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
R E G N S K A B  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Bemærkninger  
  
2008 
  
2009 
Afvigelse 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
DCISM har ingen immaterielle anlægsaktiver 

at anføre. 
  
  
  
  
 
 
 
 
 
 
 
 
Se oversigten i note 1. Materielle 

anlægsaktiviteter. 
  
  
  
  
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilgodehavender. 
  
72.931   
52.184 
  
  
Mellemværende mellem 
-
  
regnskabskredse 
34.000   
  
  
  
  
Tilgodehavender herefter    
38.931   
52.184 
-13.253    
  
  
  
  
  
  
  
  
Periodeafgrænsningsposter, 
-
  
forpligtelser 
36.380   
-67 
  
  
Mellemværende mellem 
  
regnskabskredse 
34.000   
  
  
  
Periodeafgrænsningsposter, 
  
forpligtelser herefter 
-2.380   
-67 
-2.312    
  
  
  
  
  
  
  
  
  
I regnskabet for 2008 indgår mellemværende mellem regnskabskredsene, 34.000 t.kr. som 
"Tilgodehavende" og "Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser". Samtidig er der i 2009 under 
tilgodehavender opført 25,2 mio. kr. som afregning fra Økonomistyrelsen på den i tabel 6, 
  
bemærkning 6 nævnte mellemregning. Reelt er saldoen på tilgodehavender derfor 27,0 mio. kr. 
 
 
 
 
 
 
 
 

Den uforrentede konto FF5 621110 er i 2009 blevet opskrevet med 9.083 t.kr. til dækning af 
  
difference mellem kortsigtede tilgodehavender og forpligtelser. 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ved en fejl i bogføringen er langfristet FF4 gæld på 1.552 t.kr. i 2008 regnskabet opført i kredit under 
konto 635610. Saldoen på de likvide konti bliver derfor negativ og posten mangler tilsvarende under 
passivkontiene for langfristet gæld. Tilsvarende mangler der i 2009-regnskabet pga. en fejl en FF4-FF7 
overførsel på 209 t.kr. svarende til straksafskrivning af E-fakturasystemet Digitflow. 
 
 
26 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
R E G N S K A B  
 
 
Tabel 9: Egenkapitalforklaring 
 
1.000 kr. 
2008 2009
Egenkapital primo 
-121.861 
3.649
Regulering vedr. 2008 (se bemærkning nedenfor) 
126.247 
-8.124
 
 
Reguleret egenkapital, primo 
4.386 
-4.475
  
  
 
Startkapital, primo 
-2.934 -2.934
Ændring i startkapital 

0
Startkapital, ultimo 
-2.934 
-2.934
  
  
 
Overført overskud, primo 
7320 
-1.541
Primoregulering / flytning mellem bogføringskredse 
 
Overført af årets resultat -738 
3.900
Bortfald af årets resultat 

0
Udbytte til staten 

0
Overført overskud, ultimo 
6582 
2.359
  
  
 
Egenkapital ultimo 
3.648 
-575
 
 
De i tabellen indeholdte oplysninger for egenkapitalen i 2008 svarer til tabel 11 i årsrapport 2008. 
Denne var misvisende. 
 
Årsagen til, at oplysninger om egenkapital i statsregnskabet for DCISM var misvisende i 2008 skal ses 
som et resultat af sammenlægning af to bogføringskredse i statsregnskabet, hvor egenkapitalposter har 
været fejlagtigt opført på andre af balancens aktiv- og passivposter. 
 
Ovenstående tabel er den retvisende egenkapitalforklaring, også for 2008, når reguleringen på -8.124 er 
indregnet, hvilket er sket i kolonnen for 2009.  
 
Forskel mellem egenkapital 2008, ultimo og egenkapital 2009, primo skyldes afrundinger. 
Tabel 10: Udnyttelse af låneramme 
 
 
 
  
2009 mio. kr. 
Sum af saldo på FF4 og FF6 pr. 31. december 2009 1) 
2,0 
Låneramme på FL 2009 
2,8 
Udnyttelsesgrad i pct. 
72,6 % 
 
 
1) Pga. en fejl mangler der i 2009-regnskabet en FF4-FF7 overførsel på 209 t.kr. svarende til en 
straksafskrivning af E-fakturasystemet Digitflow. Reelt er udnyttelsesgraden af lånerammen derfor kun 
65 % svarende til 1.825 t.kr. 
 
27 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
R E G N S K A B  
 
 
Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft 
 
Hovedkonto 
§ 06.11.13  
mio. kr. 
Lønsumsloft FL 
46,9 
Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 
46,9 
Lønforbrug under lønsomsloft   
47,6 
Difference -0,7 
Akk. opsparing ultimo 2008 
16,5 
Akk. opsparing ultimo 2009 
15,8 
 
 
Der er i overensstemmelse med hidtidig praksis i lønforbruget under lønsumsloftet fradraget 
8,2 mio. kr. i 2009 svarende til 50 % af institutternes overheadindtægter på kontiene 331020 
og 331025. Der er herefter fortsat et betydeligt råderum på knap 16 mio. kr. 
 
 
 
Tabel 12: Bevillingsregnskab (§ 06.11.13) 
 
 
 
Budget 
Regnskab 
Regnskab 
Budget 
Mio. kr. 
(FL+TB) 
Difference 
2008 
2009 
FL 2010 
2009 
Nettoudgiftsbevilling 44,3
44,8
44,8
0,0 
47,1 
Nettorforbrug af 
reservation 
0,1
0,0
1,9
1,9 0,0 
Indtægter 149,3
126,5
144,1
17,6 
129,2 
Udgifter 
193,1
171,7
194,6
22,9 176,3 
Årets resultat 
0,7
-0,4
-3,9
-3,5 
0,0 
 
 
 
 
 
 
Differencen mellem regnskabs- og budgettal skyldes DCISM's meget store portefølje af 
eksterne projekter, for hvilke der først kan budgetteres efter finanslovsprocessen. 
 
Den i tabel 1, bemærkning 2 nævnte ændrede bogføringspraksis vedrørende 
overheadindtægter forøger såvel udgifter som indtægter med 8,2 mio. kr. i 2009 i forhold til 
tidligere år. Tages der hensyn hertil, er det reelle fald i indtægterne fra 2008 til 2009 på 13,4 
mio. kr. og i udgifterne på 6,6 mio. kr. 
 
 
 
 
 
28 





  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
P Å T E G N I N G  
 
4. Påtegning af det samlede regnskab 
 
Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Center for Internationale 
Studier og Menneskerettigheder (DCISM), CVR 19 83 16 39 er ansvarlig for: 06.11.13 (Dansk 
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder – Driftsbev.), herunder de 
regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med 
bevillingskontrollen for 2009.  
 
Påtegning  
 
Det tilkendegives hermed:  
 
1.  at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer 
eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er 
fyldestgørende, 
 
2.  at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med 
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig 
praksis, og 
 
3.  at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning 
af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. 
 
 
 
København, den 15. april 2010 
 
 
 
 
 
Nanna Hvidt, direktør 
Jonas Christoffersen, direktør 
Dansk Institut for Internationale Studier 
Institut for Menneskerettigheder 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jørgen Bøjer, bestyrelsesformand  
Thomas Østrup Møller, kontorchef 
Dansk Center for Internationale Studier og 
Økonomikontoret, Udenrigsministeriet
Menneskerettigheder 
 
 
 
 
 
 
29 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B I L A G  
 
5. Bilag til regnskabet 
 
Note 1: Materielle anlægsaktiviteter 
 
 
 
(Tusind kr.) 
Grunde, 
Inventar og IT-
I alt 
arealer og 
udstyr 
bygninger 
Kostpris 878,6
3.578,6 
4.457,3
Primokorrektioner og flytning mellem 
bogføringskredse 
0,0
0,0 0,0
Tilgang 1) 
6,7
403,9 
410,6
Afgang 0,0
0,0 
0,0
Kostpris pr. 31.12.2009 
885,3
3.982,6 
4.867,9
Akkumulerede afskrivninger 
-257,4
-2.785,4 
-3.042,8
Akkumulerede nedskrivninger 
0,0
0,0 
0,0
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2009 
-257,4
-2.785,4 
-3.042,8
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2009 
627,9
1.197,1 
1.825,1
Årets afskrivninger 2) 
-105,4
-992,4 
-1.097,8
Årets nedskrivninger 
0,0
0,0 
0,0
Årets af- og nedskrivninger -105,4
-992,4 
-1.097,8
Lineær 3 til 5 
Lineær 
år/             Saldo 
Afskrivningsperiode/år 
5/10 år 
50 % 
  
 
 
 
 
 
1) Årets tilgang er korrigeret for sammenlægningen af DCISM's bogføringskredse med 
følgende beløb: Grunde, arealer og bygninger: 152 t.kr., Inventar og IT-udstyr: 1.793 
 
t.kr. svarende til akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2008. 
 
 
 
 
 
2) E-fakturasystemet Digitflow er straksafskrevet i 2009 med 209 t.kr. 
 
 
 
 
 
 
Den samlede regnskabsmæssige værdi af DCISM's anlægsaktiver er reduceret i forhold 
til 2008, hvor de udgjorde 2.513 t.kr. 
 
 
 
30 

  D C I S M  
Å R S R A P P O R T  
2 0 0 9  
 
B I L A G  
 
 
Tabel 14: Oversigt over resultat for indtægtsdækket virksomhed (kr.) 
 
  
Ultimo 2006 
Ultimo 2007 
Ultimo 2008 
Ultimo 2009 
IMR 
             205.573  
           1.932.769 
           714.404 
                     -  
DIIS 
             686.076  
              322.483 
           994.792 
            255.970 
I alt 
        891.649  
       2.255.252 
    1.709.196 
       255.970 
 
 
 
 
 
Oplysningerne angives separat for de to institutter. Tabellen indeholder oplysninger om det beløb, 
der ultimo hvert af de pågældende år er overført fra kontiene for indtægtsdækket virksomhed 
(delregnskaberne 2 og 12) til dækning af overheadudgifter ved den almindelige virksomhed. De 
faldende projektindtægter fra 2008 til 2009 afspejler sig i et fald i det samlede overhead ved 
indtægtsdækket virksomhed på 1,5 mio. kr. 
 
 
Tabel 17: Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter (kr.) 
 
  
Ultimo 2006 
Ultimo 2007 
Ultimo 2008 
Ultimo 2009 
IMR 
           8.258.134  
        7.557.114 
         12.175.712 
          8.700.392 
DIIS 
           2.751.387  
        2.704.312 
           4.153.719 
          5.059.278 
I alt 
    11.009.521  
  10.261.426 
    16.329.431 
    13.759.670 
 
 
 
 
 
Oplysningerne angives separat for de to institutter. Tabellen indeholder oplysninger om det beløb, 
der ultimo hvert af de pågældende år er overført fra kontiene for ’Indtægtsgivende 
forskningsvirksomhed’ og ’Andre tilskudsfinansierede aktiviteter’ (delregnskaberne 3, 4, 13 og 14) til 
dækning af overheadudgifter ved den almindelige virksomhed. Igen afleder den mindre 
projektaktivitet et fald i overheadindtægter, her på 2,6 mio. kr. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31 

Document Outline