This is an HTML version of an attachment to the Freedom of Information request 'Regulation (EU) 2017/852'.


Ref. Ares(2018)680414 - 05/02/2018
LBK nr 966 af 23/06/2017 (Gældende)
Udskriftsdato: 10. oktober 2017
Ministerium:
Miljø- og Fødevareministeriet
Senere ændringer til forskriften
Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin.,
Ingen
Miljøstyrelsen, j.nr. MST-MST-19-00472
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse1)
Herved  bekendtgøres  lov  om  miljøbeskyttelse,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  1189  af  27.  september  2016,
med de ændringer, der følger af § 26 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 204 af 28. februar
2017, § 2 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og lov nr. 680 af 8. juni 2017.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt
grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særligt
1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulem-
per,
2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,
3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,
4) at fremme anvendelse af renere teknologi og
5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.
§ 2. Loven omfatter
1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendel-
se af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald
kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund,
2) rystelser og støj,
3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller ved
den senere håndtering som affald kan medføre forurening,
4) transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og
5) dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulem-
per for omgivelserne.
Stk.  2.  Loven  omfatter  tillige  virksomhed,  som  vedrører  risikobetonede  processer,  samt  oplagring  af
stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser, uheld eller forsætlige skadevoldende handlin-
ger kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1.
§  2  a.  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  fastsætte  regler  om  varetagelse  af  landskabelige  hensyn  ved
administration af loven og regler udstedt i medfør af loven, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde
Danmarks EU-retlige forpligtelser.
§ 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den
bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt
forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en fore-
byggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.
1

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af
forurening skal der lægges vægt på
1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og
2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af res-
sourcer mest muligt.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den bedste tilgængelige
teknik fastsættes.
§ 4. Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted
for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt.
Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og
planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og
håndtering af affald.
Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe
foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift
på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksom-
hedens  anlæg  og  ved  tilrettelæggelse  af  driften,  herunder  ved  valg  af  produktionsprocesser,  råvarer  og
hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses
bedst muligt.
Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en
sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forurenin-
gen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.
§ 5. Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at va-
ren eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og energimæssige ressour-
cer.
Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning og ud-
formning, at varen eller produktet
1) sikres den længst mulige levetid,
2) i videst muligt omfang lader sig genbruge eller genanvende og
3) ved den endelige behandling som affald ikke giver anledning til forurening eller anden miljøbelast-
ning.
Stk.  3.  Den,  der  anvender  eller  forbruger  varer  eller  produkter,  skal  ved  anskaffelsen  og  ved  affalds-
håndteringen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen og begrænse problemerne i
forbindelse med affaldshåndteringen.
§ 6. Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder
samt ved indkøb og forbrug.
§  6  a.  Forurenende  virksomheder  skal  organisere  miljøarbejdet  således,  at  medarbejderne  inddrages.
Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med de berørte parter fastsætte nærmere regler om,
hvordan forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.
§ 6 b. Udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og -håndtering skal, jf.
dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki:
1) Affaldsforebyggelse.
2) Forberedelse med henblik på genbrug.
3) Genanvendelse.
4) Anden nyttiggørelse.
5) Bortskaffelse.
2

Stk. 2. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livs-
cyklusbetragtning.
Stk. 3. Anvendelsen af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste
samlede miljømæssige resultat, jf. § 1 og § 3.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
1)
forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler,
2)
indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,
3)
forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for deponering af
affald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning og efterbehandling af sådanne anlæg,
4)
renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller drift af
transportmidler og maskiner,
5)
at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type,
6)
at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til anvendelse i for-
ureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type,
7)
risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i
§ 2, stk. 2,
8)
anmeldelse af etablering, ændring, udvidelse og igangsætning af virksomheder, anlæg eller indret-
ninger omfattet af regler udstedt i medfør af nr. 1, 2 eller 3, vilkår for etablering og drift af virksom-
heder, anlæg og indretninger omfattet af regler udstedt i medfør af nr. 1, 2 eller 3 og påbegyndelse af
bygge- og anlægsarbejder,
9)
anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer, hjælpe-
stoffer og andre materialer samt af udledninger til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhe-
dens eller anlæggets drift, herunder af frembringelsen af affald,
10) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maski-
ner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer og anven-
delse, og
11) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til miljøet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om en frivillig konsulentordning for virksomhederne i forbindel-
se med gennemførelse af regler efter stk. 1, herunder om autorisation af konsulenterne samt om gebyrer
til dækning af udgifterne ved autorisationsordningen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om,
1) at personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den hertil fornødne tekniske viden og
eventuelt bevis herfor,
2) at personale, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget undervis-
ning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og
om kravene til opnåelse af beviset,
3) særlig uddannelse og vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte personkategorier, der arbejder med
risikobetonede processer, eller som har ansvar for oplagring og håndtering af stoffer, og
4) at der i virksomheder, der forestår indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, skal være mindst en
person med ledelsesansvar for indsamlingen, som skal have bevis for at kunne forestå indberetning af
data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet, herunder om krav om undervisning og om op-
nåelse af bevis.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr for opnåelse af bevis for at kunne forestå indberetning
af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald, jf. stk. 3, nr. 4, herunder
3

for omkostninger til undervisning, prøveafholdelse og udstedelse af bevis samt udvikling, drift og vedli-
geholdelse af uddannelsessystemet. § 88 finder anvendelse.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer skal udøve
nærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte
anlæg, maskiner, indretninger m.v.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for myndigheders og private organisationers behand-
ling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner og indretninger
m.v. For betaling opkrævet af de i stk. 5 nævnte myndigheder finder bestemmelserne i § 88 anvendelse.
Stk.  7.  Ministeren  kan  fastsætte  regler  om  adgangen  til  at  klage  over  afgørelser  truffet  af  de  i  stk.  5
nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at afgørelser truffet af de i stk. 5 nævnte myn-
digheder ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 7 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen regning at
gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indretninger m.v. eller for egen regning at lade egen-
kontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige
og tilsvarende laboratorier.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrø-
rer gennemførelsen af egenkontrol, herunder om, hvilke opgaver der skal udføres af de autoriserede per-
soner, og om administration af autorisationsordninger. Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmere regler
om tildeling samt tilbagekaldelse af autorisationer, herunder om, at tilbagekaldelse skal kunne forlanges
indbragt for domstolene, og om kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer udøver. Autorisa-
tion kan tilbagekaldes, såfremt den autoriserede gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelig-
hed. Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde oplysninger om adgangen til at begære
afgørelsen indbragt for domstolene og fristen herfor.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for administration af autorisationsordninger, herunder
kursusgebyrer, klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse, jf. stk. 5. Gebyrerne kan anvendes til
hel eller delvis dækning af omkostninger ved autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræ-
ves efter bestemmelserne i § 88.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer skal udøve
nærmere fastlagte beføjelser om
1) de i stk. 1 og 2 nævnte autorisationsordninger og
2) de i stk. 3 nævnte gebyrordninger.
Stk.  5.  Ministeren  kan  fastsætte  regler  om  adgangen  til  at  klage  over  afgørelser  truffet  af  de  i  stk.  4
nævnte myndigheder og private organisationer og om de nævnte myndigheders og private organisationers
pligt til at afgive udtalelse om de autoriseredes virksomhed.
Stk. 6. Ministeren kan forlods foretage udlæg af midler til midlertidig dækning af autorisationsordnin-
gers administration med henblik på igangsættelse af sådanne ordninger.
§ 7 b. 2) Miljø- og fødevareministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Dan-
marks  EU-retlige  forpligtelser,  regler  om  tjenesteyderes  forpligtelse  til  at  give  oplysninger  til  tjeneste-
modtagere.
§ 8. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et miljømærke ved salg
af materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer, som indeholder genanvendte eller genanvendelige ma-
terialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter,
tjenesteydelser eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingel-
ser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på materialet, produktet eller varen
eller i forbindelse med tjenesteydelsen. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid
gældende  kommissionsbeslutninger  om  EF-miljømærket  og  Nordisk  Miljømærkenævns  regler  for  det
nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, og om, hvorledes disse regler skal kundgøres. Mini-
4

steren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske mil-
jømærke kan kundgøres på norsk eller svensk.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med administration af
en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kon-
trol og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af med-
lemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til næv-
net. Ministeren kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private organisationer eller lig-
nende.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelsen
af  miljømærket.  Gebyrerne  opkræves  efter  bestemmelserne  i  §  88.  Ministeren  kan  fastsætte  regler  om
henlæggelse af beføjelser i forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation eller
lignende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af og kontrol med gebyrindtægter.
Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifter ved
1) nævnets og den private organisations virksomhed,
2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen,
3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder kriterie-
udvikling, og
4) information.
Stk. 5. Materialer, produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildle-
de brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø- og sundhedsmæssige egenskaber og
virkninger eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet hermed.
Stk.  6.  Ministeren  kan  fastsætte  nærmere  regler  om  det  i  stk.  5  nævnte  forbud  mod  vildledende  mar-
kedsføring.
§ 8 a. Miljø- og fødevareministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af miljømærkeordnin-
ger samt yde tilskud til organisationer, der varetager administration m.v. af miljømærkeordninger, herun-
der til ordningens opbygning, administration, tilsyn og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og udred-
ningsprojekter til støtte for administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis forudbeta-
ling af tilskud.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder
om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og regnskab, om kontrol og tilsyn samt om revi-
sion m.v.
§ 8 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser truffet af
de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan
påklages til højere administrativ myndighed.
§ 9. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om pant- og rabatordninger for bestemte produk-
ter, der medfører en særlig miljøbelastning ved håndteringen som affald, samt for bestemte emballagety-
per.
Stk. 2. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte pantordninger kan ministeren fastsætte regler om
1) pantets eller rabattens størrelse,
2) mærkning af de af ordningen omfattede produkter, varer eller emballager, herunder producenters, im-
portørers og forhandleres m.v. pligt til at mærke produkterne m.v. forud for markedsføring, udleve-
ring eller salg,
3) pligt for producenter, importører og forhandlere m.v. af de af pantordningerne omfattede produkter,
varer eller emballager til at være tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at tilmelde produkterne,
varerne eller emballagerne til den relevante pantordning forud for import med henblik på videresalg
samt pligt til at modtage og opbevare de pantbærende produkter m.v. samt refundere pant for disse
ved returnering,
5

4) pligt  for  forhandlere  m.v.,  producenter  og  importører  til  at  give  myndighederne  enhver  oplysning,
eventuelt i en bestemt form, og få rigtigheden af oplysningerne bekræftet af revisor til brug for admi-
nistrationen og kontrollen af pant- og returordningen og
5) pligt for producenter og importører til at stille sikkerhed for betaling af pant og gebyrer, herunder om
beregning og efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse og frigivelse af sikkerhedsstil-
lelse og om, at visse producenter og importører ikke skal stille sikkerhed.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen med de i stk. 1 og 2 nævnte
ordninger helt eller delvist skal overlades til forhandlere m.v., producenter eller importører af de pågæl-
dende produkter, varer eller emballager eller til disses organisationer, foreninger eller selskaber, når der
ved  en  sådan  ordning  kan  sikres  en  effektiv  og  miljømæssigt  betryggende  indsamling  med  henblik  på
genbrug eller affaldsbehandling. Ministeren kan i den forbindelse bestemme, at ét selskab m.v. skal have
eneret til at forestå administrationen og kontrollen af ordningen. Ved et selskab m.v. forstås i denne sam-
menhæng én eller flere forhandlere m.v., producenter eller importører af de pågældende produkter, varer
eller emballager eller disses organisationer, foreninger eller selskaber, der har fået overladt at forestå ad-
ministrationen eller kontrollen af ordningen.
Stk. 4. En eneret, der er meddelt et selskab m.v. i henhold til stk. 3, kan gives for en periode på indtil
seks år.
§ 9 a. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften, administrationen og kontrollen med pant- og
returordninger, der er henlagt til et selskab m.v. i henhold til § 9, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler
om
1)
selskabets aktiviteter og godkendelse af visse af selskabets dispositioner, herunder selskabets pligt til
ikke at drive anden virksomhed,
2)
selskabets betaling af indbetalt pant og anvendelse af gebyrindtægter i overensstemmelse med skyl-
dige økonomiske hensyn, herunder selskabets afholdelse af administrationsudgifter og forvaltning af
gebyrindtægter,
3)
selskabets udarbejdelse af resultatopgørelser for gebyrområder,
4)
kontrol og tilsyn med selskabet, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab,
beretning samt revision, revisors kontrol af selskabet og revisors oplysningspligt til myndighederne i
henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks,
5)
selskabets opbevaring af materiale vedrørende registrerede tilmeldinger til pant- og returordningen i
indtil fem år efter ophør af det enkelte tilmeldingsforhold,
6)
selskabets tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger og dokumentation af enhver art om pant-
og retursystemet og administrationen heraf samt selskabets forhold i øvrigt til brug for myndigheder-
nes administration og kontrol med ordningen og selskabet,
7)
selskabets opfyldelse af miljømæssige målsætninger, håndtering af de af ordningen omfattede varer,
produkter og emballager som affald og selskabets iværksættelse af informationskampagner,
8)
selskabets pligt til at udbyde selskabets indkøb af varer og tjenesteydelser,
9)
selskabets overvågning af ordningen, herunder indsamling og bearbejdning af data fra producenter,
importører og forhandlere m.v.,
10) selskabets pligt til ved enerettens ophør at udlevere materiale, herunder registre over tilmeldinger,
dokumenter og korrespondance vedrørende tilmeldingsforhold, samt datamateriale, der er indgået i
fastsættelsen af gebyrer m.v., hvis ministeren skønner, at det er nødvendigt af hensyn til opretholdel-
sen af et pant- og retursystem,
11) selskabets  dispositioner  over  midler,  der  før  tildelingen  af  rettigheder  til  selskabet  efter  regler  ud-
stedt i medfør af § 9, stk. 3, er opsparet i selskabet, og
12) selskabets administration af sikkerhedsstillelse for betaling af pant og gebyrer, jf. § 9, stk. 2, nr. 5.
6

Stk. 2. Ministeren kan i forbindelse med, at en ordning iværksættes af et selskab m.v. efter § 9, stk. 3,
hvortil der er tilslutningspligt efter regler fastsat af ministeren efter § 9, stk. 2, endvidere fastsætte regler
om
1) forhandleres m.v. pligt til at betale gebyr til selskabet m.v. til hel eller delvis dækning af de udgifter,
der er forbundet med administrationen m.v. af ordningen,
2) forhandleres m.v., producenters og importørers pligt til at lade sig registrere hos selskabet og meddele
selskabet m.v. og en registreret eller statsautoriseret revisor enhver oplysning til brug for administrati-
onen  og  kontrollen  med  ordningen,  herunder  at  oplysningerne  skal  meddeles  i  en  bestemt  form  og
bekræftes af en registreret eller statsautoriseret revisor,
3) revisors bearbejdning og videregivelse af oplysninger til myndighederne og selskabet m.v., herunder
at visse oplysninger ikke eller kun i bearbejdet form må videregives af revisor til selskabet m.v., og
4) pligt for producenter og importører til at betale pant til selskabet m.v. for markedsførte varer, produk-
ter eller emballager.
Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at de regler, der er udstedt i medfør af stk. 2, ikke
eller  kun  delvist  skal  gælde  for  visse  producenter,  importører  og  forhandlere  m.v.,  og  at  disse  ikke  har
pligt til at være tilsluttet en bestemt pant- og returordning. Ministeren kan stille nærmere vilkår i forbin-
delse med fritagelsen.
§ 9 b. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i et selskab m.v., der har fået
overladt administrationen af en pant- og returordning i henhold til § 9, stk. 3, i rette tid efter de regler,
ministeren har fastsat efter loven,
1) at  meddele  eller  tilvejebringe  oplysninger  og  dokumentation  af  enhver  art  om  administrationen  af
pant-  og  retursystemet  og  selskabets  forhold  i  øvrigt,  herunder  regnskaber  og  resultatopgørelser,  til
brug for myndighedernes administration og kontrol med ordningen og fastsættelse af pant og gebyrer,
jf. § 9 a, stk. 1, nr. 3 og 6,
2) at iværksætte håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter eller emballager som affald
eller informationskampagner, m.v., jf. § 9 a, stk. 1, nr. 7,
3) at udbyde selskabets indkøb af varer eller tjenesteydelser, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 8,
4) at foretage overvågning af ordningen, herunder indsamle og bearbejde data fra producenter, importø-
rer og forhandlere m.v., jf. § 9 a, stk. 1, nr. 9,
5) at udbetale pant, godtgørelse eller tilskud, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 2, og § 55 c, eller
6) at efterleve miljø- og fødevareministerens afgørelser i klagesager, jf. § 9 f,
kan miljø- og fødevareministeren, efter at forholdet er indskærpet over for selskabet m.v., og en af mini-
steren fastsat frist er udløbet, som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller må-
nedlige bøder.
§ 9 c. Det i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. kan indtægtsføre pant, der er indbetalt til selskabet, som
ikke er indløst, hvis indtægten er endeligt godtgjort i overensstemmelse med god og forsigtig regnskabs-
praksis ifølge erklæring fra selskabets revisor.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om, til hvilke formål indtægtsført pant kan anvendes. Det
kan herunder bestemmes, at den indtægtsførte pant skal anvendes til almennyttige formål.
Stk. 3. Det selskab m.v., som i henhold til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, har fået tildelt eneret til
at  administrere  og  kontrollere  pant-  og  returordningen  for  drikkevareemballager,  betaler  årligt  i
2015-2019 en del af den ikke indløste pant, som selskabet m.v. efter stk. 1 kan indtægtsføre. Betalingen
tilfalder statskassen og udgør målt i 2012-priser 26,0 mio. kr. i 2015, 37,1 mio. kr. i 2016, 56,0 mio. kr. i
2017, 60,9 mio. kr. i 2018 og 62,9 mio. kr. i 2019. Beløbene reguleres årligt pr. 1. januar med den af Fi-
nansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til
det nærmeste hele kronebeløb.
7

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling og opkrævning af betalingen efter stk. 3,
herunder regler om betalingsperiode og renter.
§ 9 d. Hvis et selskabs administration af en pant- og returordning ophører, har selskabet m.v. pligt til at
udbetale indestående midler, herunder pant og gebyrer, efter de regler, der af ministeren er fastsat for den
pågældende ordning, medmindre andet følger af den øvrige lovgivning.
§ 9 e. Når et selskabs eneret ophører, herunder i de i § 9 g nævnte situationer, har miljø- og fødevaremi-
nisteren ret til at erhverve selskabets aktier, hvis det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant-
og retursystem. Erhvervelsen af aktierne skal ske til en kurs, der svarer til indskudskapitalen med tillæg af
forrentning og med fradrag af udbetalt udbytte og udlodning. Rente tilskrives årligt pr. 31. december med
en rentesats, der svarer til den af Nationalbanken pr. 31. december offentliggjorte referencerente »Copen-
hagen Interbank Offered Rate (CIBOR)« for en periode på 12 måneder plus 1 procent. Ved erhvervelsen
af aktierne sker forrentningen for tiden efter den 31. december forholdsmæssigt på grundlag af den refe-
rencerente, der er offentliggjort en måned før tidspunktet for erhvervelsen.
Stk. 2. Hvis miljø- og fødevareministeren ikke erhverver selskabets aktier, jf. stk.1, kan ministeren, hvis
det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant- og retursystem, helt eller delvist erhverve selska-
bets aktiver. Erhvervelsen af aktiverne skal ske til den bogførte værdi.
Stk. 3. Hvis miljø- og fødevareministeren ikke senest en måned efter enerettens ophør har givet selska-
bet m.v. meddelelse om, at ministeren ønsker at udnytte retten til at erhverve selskabets aktier eller akti-
ver, bortfalder ministerens ret til at erhverve selskabets aktier og aktiver.
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med erhvervelsen af et
pant- og returselskabs aktier og aktiver efter stk. 1 og 2.
§ 9 f. Afgørelser, der er truffet af et selskab m.v. som led i administrationen af en pant- og returordning,
hvortil der er tilslutningspligt efter regler, der er fastsat efter § 9, stk. 3, kan af den, afgørelsen retter sig
mod, påklages til miljø- og fødevareministeren. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er med-
delt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til miljø- og fødevareministeren. En klage har ikke op-
sættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af klager efter stk. 1.
§ 9 g. Ministeren kan uden yderligere varsel fratage et selskab m.v. retten til at administrere en pant- og
returordning, som er blevet tildelt selskabet i henhold til § 9, stk. 3, hvis selskabet m.v.
1) groft eller gentagne gange har overtrådt loven eller regler udstedt i medfør heraf,
2) undlader at efterkomme påbud eller afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf,
efter at forholdet er blevet indskærpet over for selskabet og efter udløbet af en af ministeren fastsat
frist, eller
3) overtræder anden lovgivning, hvis overtrædelsen må anses for uforenelig med selskabets administra-
tion af pant- og returordningen.
§ 9 h. Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi
og med henblik på at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om, at
bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, efter endt brug skal foranstaltes tilbageta-
get af den for markedsføringen ansvarlige producent eller importør, samt at den for markedsføringen an-
svarlige producent eller importør forpligtes til for egen regning at foranstalte det tilbagetagne genbrugt,
genanvendt eller på anden måde særskilt håndteret.
Stk. 2. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, at enhver, der markedsfører materialer, produkter eller
varer, herunder emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af
tilsvarende produkter, uanset at den pågældende ikke har været ansvarlig for markedsføringen, jf. stk. 1.
8

Stk. 3. Når der er iværksat en ordning i henhold til stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om borgeres,
grundejeres og virksomheders pligt til efter endt brug at aflevere bestemte materialer, produkter eller va-
rer, herunder emballage, hos producenten, importøren eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af en ord-
ning iværksat i henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter eller varer, herunder emballage.
Stk. 5. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte tilbagetagningsordninger kan ministeren bestemme, at
tilbagetagningen skal sikres ved en pant- eller rabatordning, jf. § 9, stk. 2-4.
Stk. 6. Inden en ordning i henhold til stk. 1-5 iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte
myndigheder og organisationer.
§ 9 i. Ministeren kan bestemme, at affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger skal om-
fatte affald fra handel, industri, institutioner og andre kilder, selv om det på grund af mængden ikke kan
sidestilles med denne type affald fra husholdninger.
§ 9 j. Producenter og importører skal for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndte-
ring af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter
den 31. december 2005, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2. Denne
forpligtelse  kan  også  opfyldes  gennem  tilbagetagning  samt  genanvendelse  eller  særlig  håndtering  af
samme mængde af tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af andre producenter eller importører.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsførte mængder, jf. stk. 1,
opgøres, og om procedurer for tilbagebetaling til producenterne og importørerne, når elektrisk og elektro-
nisk udstyr til brug for husholdninger overføres for at blive markedsført uden for Danmark.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for affald af elektrisk
og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af stk. 1 og § 9 l, stk. 1, herunder om den geografiske
fordeling mellem producenter og importører, tidsfrister for afhentning og udveksling af beholdere i for-
bindelse med afhentningen af det tildelte affald m.v.
Stk. 4. Danske eksportører, der sælger elektrisk eller elektronisk udstyr i andre EU-medlemsstater ved
hjælp af fjernsalg, skal udnævne en repræsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar for overhol-
delse af eksportørens forpligtigelser i henhold til den pågældende medlemsstats regler om gennemførel-
sen af direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Udnævnelsen af repræsentanten skal
ske ved skriftlig fuldmagt.
Stk. 5. Producenter og importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at mar-
kedsføre elektrisk eller elektronisk udstyr i Danmark, kan i stedet for at etablere sig her i landet udnævne
en repræsentant, der er etableret i Danmark. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved skriftlig fuld-
magt.
Stk. 6. Repræsentanten, jf. stk. 5, indtræder i producentens eller importørens forpligtigelser og rettighe-
der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og
affald herfra.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om producentens, importørens og re-
præsentantens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.
§ 9 k. For udstyr, der er markedsført til brug for husholdninger efter den 31. december 2005, kan miljø-
og fødevareministeren fastsætte regler om, at producenter eller importører over for ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndte-
ringsudgifter.
Stk.  2.  Ministeren  kan  fastsætte  regler  om,  hvem  der  kan  disponere  over  sikkerhedsstillelsen,  samt
under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske.
Stk. 3. For udstyr, som sælges til brug for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, kan ministe-
ren fastsætte bestemmelser om, at producenter og importører kan aftale med køberen, at denne overtager
9

forpligtelsen efter § 9 j, for så vidt angår det udstyr, de køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i § 9 j
nævnte forpligtelse er, at aftalen registreres i det i § 9 æ nævnte producentregister.
§ 9 l. For elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. ja-
nuar 2006 eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og importører forholds-
mæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndte-
ring, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herun-
der hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret
nævnt i § 9 æ.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre
for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal ske over
for ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil, eller det i § 9 æ nævnte producentregister.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i særli-
ge tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning samt særskilt hånd-
tering af affald af elektriske og elektroniske produkter.
§ 9 m. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at forhandlere skal have pligt til for egen
regning og på et ét til ét-grundlag i forbindelse med salg af elektrisk eller elektronisk udstyr at modtage
og opbevare affald af tilsvarende elektrisk og elektronisk udstyr.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at distributører og forhandlere ikke må aftage og forhandle
elektrisk og elektronisk udstyr fra producenter og importører, hvis disse eller deres repræsentanter har til-
sidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1.
§ 9 n. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters, importørers og forhandleres
pligt til at oplyse brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om særskilt tilbagetag-
ning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i for-
bindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen
af farlige stoffer i produktet og betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføringen
af elektrisk og elektronisk udstyr.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille særlige genbrugs- og
behandlingsoplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny type elektrisk
og elektronisk udstyr, der bringes på markedet, senest et år efter udstyrets første markedsføringsdato. Mi-
nisteren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af produkter.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om
mængde og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller
på anden måde nyttiggjort som affald, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald samt om, at for-
pligtelsen, jf. § 9 z, stk. 1, er overdraget til andre.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give
oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrol-
len med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l, stk. 3 og 4,
§ 9 n og § 9 æ.
Stk. 5. Oplysninger i medfør af stk. 1-4 kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 6. Køberne må kun gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved tilbagetagning samt særskilt
håndtering i forbindelse med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private husholdninger, hvis
oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra produkter til private husholdninger,
der er markedsført senest den 31. december 2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil
den 13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013.
10

§ 9 o. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til
behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005, fortsat kan
drives af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte behandlingsanlæg,
herunder vilkår om organisering i selskabsform og regnskabsmæssig adskillelse.
§ 9 p. (Ophævet)
§ 9 q. Producenter og importører skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen reg-
ning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente person- og varebiler.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herun-
der hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret
nævnt i § 9 æ.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at op-
lyse den sidste ejer eller indehaver om, hvor en udtjent person- eller varebil kan afleveres, herunder hvor-
dan oplysningerne skal gives.
Stk.  4.  Miljø-  og  fødevareministeren  fastsætter  regler  om  producenters,  importørers  og  forhandleres
pligt til at give oplysninger om designet af person- og varebiler og disses komponenter med henblik på
deres egnethed til nyttiggørelse og genanvendelse, den miljømæssigt forsvarlige behandling m.m. af ud-
tjente person- og varebiler, herunder udvikling og optimering af metoder til genanvendelse og nyttiggørel-
se af sådanne køretøjer og deres komponenter samt opnåede fremskridt m.m. Ministeren fastsætter regler
om, hvordan oplysningerne skal gives.
Stk. 5. Den sidste ejer eller indehaver har ret til at aflevere en udtjent person- eller varebil til en produ-
cent eller importør til særskilt håndtering uden omkostninger.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om den sidste ejers eller indehavers rettigheder, jf. stk. 5, herun-
der at retten til at aflevere en bil kan begrænses med hensyn til afleveringssteder, og at der af den sidste
ejer eller indehaver uanset stk. 5 kan opkræves et beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende
til tilsvarende komponenters materialeværdi på afleveringstidspunktet.
§ 9 r. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente person- og
varebiler, herunder regler, der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil får mu-
lighed for at aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand, og regler om,
hvornår den private organisation kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importø-
rens regning.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de
har opfyldt deres forpligtelse efter § 9 q, stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren
eller det i § 9 æ nævnte producentregister.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til
for egen regning at foranstalte tilbagetagning af udtjente person- og varebiler.
§ 9 s. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give
oplysninger  om  mængden  af  person-  og  varebiler,  der  er  produceret  eller  indført  til  anvendelse  i  Dan-
mark. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal afgive oplysninger om antal-
let af person- og varebiler, der erhvervsmæssigt er indført i Danmark, og om mængden af person- og va-
rebiler, der er tilbagetaget, uanset om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til en kollektiv ordning
efter § 9 z, stk. 1.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at til-
vejebringe  og  give  oplysninger  og  dokumentation  om  etablerede  tilbagetagningsordninger  til  brug  for
kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 q, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 5, og §
9 æ.
11

Stk. 3. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en bestemt form.
§ 9 t. (Ophævet)
§ 9 u. Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal forholdsmæssigt i forhold
til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente bær-
bare batterier og akkumulatorer.
Stk. 2. Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal finansiere den kommunale
indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og
udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af op-
krævning og udbetaling. Udgiften udgør 5,05 kr. pr. kg markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer.
Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det gene-
relle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele ørebeløb.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse og opkrævning af
betalingen efter stk. 2, herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling, renter og klage
m.v., samt at indbetaling skal ske elektronisk. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse
til den private organisation, jf. § 9 ø, af oplysninger indberettet i forbindelse med indbetaling.
Stk. 4. Hvis der i medfør af § 80, stk. 1, fastsættes regler om, at indbetaling skal ske til told- og skatte-
forvaltningen,  kan  skatteministeren  fastsætte  nærmere  regler  om  indbetaling  og  angivelse,  herunder  at
indbetaling skal ske elektronisk.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen, jf. stk. 1, fastsæt-
tes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producen-
tregisteret nævnt i § 9 æ.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer, herunder om tidsfrister for afhentning og regler om, hvornår den private orga-
nisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre
for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til
ministeren eller det i § 9 æ nævnte producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Stk. 8. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører kan undtages
fra kravet i stk. 1, hvis producenten eller importøren i forhold til det danske markeds størrelse markedsfø-
rer meget små mængder bærbare batterier og akkumulatorer i Danmark.
Stk. 9. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvorledes betalingen fra producenter og
importører, jf. stk. 2, skal fordeles til kommunerne, herunder at fordelingen kan ske i henhold til aftaler
mellem en juridisk enhed af producenter og importører og kommunerne.
§  9  v.  Producenter  og  importører  af  industribatterier  og  -akkumulatorer  skal  tilbagetage  og  særskilt
håndtere et udtjent industribatteri eller en udtjent industriakkumulator uanset dets kemiske sammensæt-
ning og oprindelse, når de markedsfører et nyt industribatteri eller en ny industriakkumulator. Producenter
og importører er ligeledes forpligtet til at tilbagetage og særskilt håndtere udtjente industribatterier eller -
akkumulatorer fra slutbrugeren, hvis producenten eller importøren har markedsført industribatteriet eller -
akkumulatoren, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om tilbagetagning af industribatterier og -ak-
kumulatorer, jf. stk. 1, herunder regler om slutbrugernes mulighed for at få oplysninger om, hvem der er
producent eller importør af et industribatteri eller en industriakkumulator.
Stk.  3.  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  fastsætte  regler  om,  at  industribatterier  og  -akkumulatorer,
som kan være håndholdte, skal indgå i tildelingsordningen for bærbare batterier og akkumulatorer, jf. § 9
u, stk. 6.
12

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre
for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til
ministeren eller det i § 9 æ nævnte producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Stk.  5.  Producenter  og  importører  og  brugere  af  industribatterier  og  -akkumulatorer  kan  indgå  aftaler
om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering.
§ 9 w. Producenter og importører af bilbatterier og -akkumulatorer skal i forhold til deres markedsandel
for egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente bilbatterier og -akkumulato-
rer. Producenter og importører skal oprette ordninger for tilbagetagning i slutbrugernes nærhed, medmin-
dre tilbagetagning sker i forbindelse med de ordninger, der er nævnt i § 9 q, stk. 1. Miljø- og fødevaremi-
nisteren fastsætter regler om den geografiske fordeling af modtagepladser.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herun-
der hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret
nævnt i § 9 æ.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente bilbatteri-
er og -akkumulatorer, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører, tidsfri-
ster for afhentning, og regler om, hvornår den private organisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand til at udfø-
re opgaven for producentens eller importørens regning.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre
for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til
ministeren eller producentregisteret i § 9 æ. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 5. Producenter, importører og brugere af bilbatterier og -akkumulatorer fra erhvervsmæssige køre-
tøjer kan indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering.
§ 9 x. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om producenters, importørers og forhandleres pligt
til at oplyse slutbrugere af batterier og akkumulatorer om de potentielle virkninger for miljøet og menne-
skers  sundhed  af  de  stoffer,  der  benyttes  i  batterier  og  akkumulatorer,  hensigtsmæssigheden  af  ikke  at
bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer sammen med usorteret husholdningsaffald, men at deltage i
de særskilte indsamlingsordninger, de indsamlings- og genanvendelsesordninger, som slutbrugerne har til
rådighed, og slutbrugernes rolle i forbindelse med genanvendelsen af udtjente batterier og akkumulatorer.
Endvidere kan ministeren fastsætte regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse
om betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføring af batterier og akkumulatorer.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2. Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal afholde offentlige oplys-
ningskampagner. Miljø- og fødevareministeren fastsætter de nærmere regler herom, herunder regler om
indhold og omfang.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at apparater, hvori batterier og akkumulatorer
er  indbyggede  eller  indeholdte,  skal  ledsages  af  en  vejledning,  der  viser,  hvordan  de  kan  fjernes  på  en
sikker måde, og om nødvendigt arten af det indbyggede batteri eller den indbyggede akkumulator. Mini-
steren fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra denne vejledningspligt.
Stk. 4. Ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer må slutbrugerne ikke gøres særskilt bekendt
med omkostningerne ved indsamling, behandling og genanvendelse af udtjente bærbare batterier og akku-
mulatorer.
§ 9 y. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give
oplysninger om mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er markeds-
ført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget af-
fald og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk.
2, er overdraget til andre.
13

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at til-
vejebringe og give oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrol-
len med overholdelse af reglerne i § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, og regler
udstedt i medfør af § 9 u, stk. 7, § 9 v, stk. 5, § 9 w, stk. 4, og § 9 x.
Stk. 3. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en bestemt form.
§ 9 z. Forpligtelserne efter § 9 j, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x,
stk. 2, kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningsforpligtelserne efter § 9 n,
stk. 1-4, § 9 s, stk. 1 og 2, § 9 x, stk. 1, og § 9 y, stk. 1 og 2, helt eller delvis kan opfyldes gennem delta-
gelse i en kollektiv ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om,
1) at alle producenter og importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning, og
2) de kollektive ordningers organisering.
Stk. 4. For så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, kan miljø- og fødevare-
ministeren fastsætte regler om,
1) at den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, på vegne af producenter og
importører, der deltager i den kollektive ordning og
2) at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, ved i stedet at deltage i
en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed.
Stk. 5. For så vidt angår kollektive ordninger for udtjente biler, kan miljø- og fødevareministeren fast-
sætte regler om
1) etablering af et passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren
eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere denne til en modtageplads inden for
en rimelig geografisk afstand, og
2) at en kollektiv ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle bi-
ler på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
§ 9 æ. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om oprettelse og drift af registre over producenter,
importører og repræsentanter, om, at producenter, importører og repræsentanter af elektrisk og elektronisk
udstyr, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer har pligt til at tilmelde sig registeret, og
om deres og myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger fra producentregisteret og om
formen herfor.
Stk.  3.  Ministeren  fastsætter  regler  om  henvisning  på  producentregisterets  hjemmeside  til  andre  EU-
medlemsstaters producentregistre.
Stk.  4.  Ministeren  fastsætter  regler  om  videregivelse  af  oplysninger  og  dokumenter  af  betydning  for
producenters, importørers og repræsentanters efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til loven og reg-
ler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra, til de rele-
vante myndigheder i andre EU-medlemslande og Europa-Kommissionen samt om formen herfor.
§ 9 ø. Miljø- og fødevareministeren kan til en privat organisation, jf. stk. 2, henlægge kompetencen til
at
1) administrere tildelingsordninger efter § 9 j, stk. 4, § 9 r, stk. 1, § 9 u, stk. 6, og § 9 w, stk. 3,
2) vurdere, om forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w,
stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder give en producent eller importør af elektrisk og elektro-
nisk udstyr, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer, der ikke har tilbagetaget det til-
delte affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr, udtjente person- og varebiler, udtjente bærbare
batterier eller akkumulatorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer, pligt til at afhente affaldet
fra en anden producent eller importørs modtageplads eller virksomhed el.lign.,
14

3) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k, stk. 1, og § 9 z, stk.
4, nr. 1,
4) vurdere, om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 z, stk. 4, nr. 2,
5) vurdere, om den geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstem-
melse med regler udstedt i medfør af § 9 z, stk. 5, nr. 1,
6) oprette og drive et producentregister, herunder træffe afgørelse om, hvilke producenter, importører og
repræsentanter der er omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der henhører under kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, og hvilke typer batterier der skal registreres som markedsført af den enkelte pro-
ducent og importør,
7) indhente oplysninger efter regler udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-4, § 9 s, stk. 1 og 2, og § 9 y, stk.
1-3, og
8) videregive oplysninger efter regler udstedt i medfør af § 9 æ, stk. 2, til myndigheder, herunder rele-
vante myndigheder i andre EU-medlemslande, og Europa-Kommissionen og
9) meddele påbud efter § 9 å.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren udpeger formanden for bestyrelsen for organisationen. Ministeren
udpeger  den  øvrige  bestyrelse  efter  indstilling  fra  interesse-  og  brancheorganisationer  på  området,  som
ministeren har udvalgt. Endvidere godkender ministeren vedtægter og retningslinjer for organisationens
drift og administration.
Stk. 3. Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig
imod, påklages til miljø- og fødevareministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren. En klage har ikke opsættende virkning, med-
mindre ministeren bestemmer andet.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af den
private organisations omkostninger ved administration og kontrol, jf. stk. 1.
§  9  å.  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  meddele  påbud  med  henblik  på  opfyldelse  af  forpligtelser  i
henhold til § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2.
§ 10. Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af affald, kan miljø-
og fødevareministeren fastsætte bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller håndte-
ringen som affald af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer.
Stk. 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå aftaler, herunder om kvoter,
hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der tages i an-
vendelse ved aftalens gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller sammenslutnin-
ger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget samt om almindelige betingelser for sådan-
ne aftaler, herunder om
1) udpegning af den eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser i for-
hold til de af aftalen omfattede virksomheder,
2) regler til sikring af aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at afgi-
ve oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren,
3) betaling af bod i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om sikkerheds-
stillelse for bodens betaling og om, at tvistigheder om aftalens indhold og opfyldelse skal afgøres ved
voldgift, herunder om voldgiftsrettens sammensætning.
Stk. 3. Inden en aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte myn-
digheder og organisationer.
Stk. 4. Er der efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som
anvender,  udleder  eller  håndterer  som  affald  en  væsentlig  del  af  de  pågældende  produkter,  stoffer  eller
materialer, kan ministeren fastsætte tilsvarende krav om begrænsning af anvendelse, udledning eller hånd-
15

tering som affald af disse produkter, stoffer eller materialer for virksomheder, som ikke er omfattet af af-
talen.
Stk. 5. I forbindelse med gennemførelsen af aftaler efter stk. 2 eller regler efter stk. 4 kan ministeren
bestemme, at afgørelser truffet efter loven eller efter regler i henhold til loven ændres i overensstemmelse
med de i aftalen eller reglerne fastsatte krav. Det skal i aftalerne efter stk. 2 eller reglerne efter stk. 4 nær-
mere angives, under hvilke betingelser og i hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller skærpes
af tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre lokale forhold.
§ 11. Inden miljø- og fødevareministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren med
de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og miljøorganisationer, KL (Kommunernes Lands-
forening), regionsrådene i forening og andre berørte statslige myndigheder, herunder beskæftigelsesmini-
steren.
§ 12. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren3) fastsætte regler om
den dyrkningsmæssige anvendelse af jord, der har været udsat for forurening, med henblik på at sikre, at
den pågældende anvendelse ikke medfører fare for sundhed eller miljø.
§ 13. Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet
efter loven eller efter regler i medfør af loven, kan ændres, hvis det er nødvendigt for at formindske for-
ureningen af luft, vand og jord.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang virksomhederne skal bidrage med oplysnin-
ger til brug for myndighedernes behandling af sager efter regler udstedt i medfør af stk. 1.
§ 13 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fælles-
skabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vil-
kår
1) tilladelser kan meddeles efter § 19, stk. 1 og 2, § 27, stk. 2, og § 28,
2) godkendelser kan meddeles efter § 33, stk. 1, §§ 38 og 39,
3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 19, stk. 5, og
§ 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles,
4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af § 15 a og
5) planlægning af håndteringen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47, stk. 2.
§ 14. Miljø- og fødevareministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft,
vand og jord samt tilladeligt støjniveau.
Stk. 2. Ministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler om kvali-
tetskrav til luft, vand og jord samt om tilladeligt støjniveau. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,
at inddragelse af offentligheden og offentliggørelse af fastsatte kvalitetskrav kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 3. De regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, skal lægges til grund ved behandlingen af sager efter
loven eller regler, der er fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan ændres, såfremt
det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter stk. 2.
§ 14 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning
og handlingsplaner med henblik på at vurdere og begrænse ekstern støj samt fastsættelse af tidsfrister her-
for. Ministeren kan herunder fastsætte regler om støjkortlægningens og handlingsplanernes form og ind-
hold  samt  om  inddragelse  af  offentligheden,  herunder  om  udelukkende  digital  annoncering.  Ministeren
kan ligeledes fastsætte regler om støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj samt om udveks-
ling af oplysninger mellem myndigheder til brug for udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med transport- og bygningsministeren4) fast-
sætte regler om, hvilke myndigheder der skal udarbejde støjkortlægningen og handlingsplanerne.
16

§ 15. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med transport- og bygningsministeren5) fast-
sætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal forelægges for ministeren, forin-
den anlægget påbegyndes.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med transport- og bygningsministeren6) og KL fastsætte regler
om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes opført ved større vejanlæg og
jernbaner.
§  15  a.  Kommunalbestyrelsen  i  København,  Frederiksberg,  Århus,  Aalborg  eller  Odense  Kommuner
kan  træffe  bestemmelse  om  etablering  af  miljøzoner  i  større  sammenhængende  byområder,  hvor  der  er
betydelig trafik med de i § 15 b, stk. 1, nævnte køretøjer. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsen i
øvrige kommuner, hvis miljø- og fødevareministeren forudgående har givet sin tilladelse. For at en tilla-
delse kan meddeles, skal grænseværdier for partikelforurening være overskredet. Ved vurderingen af, om
en tilladelse kan meddeles, skal endvidere indgå de samlede miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af
miljøzonen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forudgående tilladelse fra miljø- og fødevareministeren træffe
bestemmelse om etablering af miljøzoner, hvor der er betydelig trafik med varebiler. For at en tilladelse
kan meddeles, skal grænseværdier for partikelforurening være overskredet, og der skal være udstedt reg-
ler i medfør af § 15 e. Ved vurderingen af, om en tilladelse kan meddeles, skal endvidere indgå de samle-
de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af miljøzonen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan under de samme betingelser som i stk. 1 og 2 træffe bestemmelse om
udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en etableret miljøzone. Kommunalbesty-
relsen kan ikke uden tilladelse fra miljø- og fødevareministeren ophæve en etableret miljøzone.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen etablerer miljøzoner for såvel lastbiler og busser som varebiler, skal
miljøzonernes geografiske udstrækning altid være den samme for de nævnte køretøjer. Dette gælder også
ved udvidelse, indskrænkninger eller ophævelse efter stk. 3.
Stk.  5.  Miljø-  og  fødevareministeren  fastsætter  regler  om  den  geografiske  afgrænsning  af  større  sam-
menhængende byområder, herunder om undtagelse af visse veje. Ministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilladelsesordningen efter stk. 1 og 2, herunder om kommunalbestyrelsens pligt til for egen regning at
lade miljømålinger udføre af akkrediterede virksomheder, sagkyndige personer, laboratorier m.v., og om
indsendelse af oplysninger i bestemt form.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller op-
hævelse af en miljøzone. Der skal gå mindst en periode på 14 måneder fra offentliggørelsen af kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geografisk udvidelse af en miljøzone for lastbiler og busser
til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning. Hvis kommunalbestyrelsen samtidig etablerer en miljøzo-
ne for såvel lastbiler og busser som varebiler, er perioden 14 måneder. Ved udvidelse af en etableret mil-
jøzone til også at omfatte varebiler er perioden mindst 7 måneder.
Stk.  8.  Ministeren  fastsætter  regler  om  offentlighedens  inddragelse,  herunder  om  udelukkende  digital
annoncering, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1-3.
§ 15 b. For lastbiler eller busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og som er indre-
gistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, gælder der i en miljøzone, jf. § 15 a, følgende
krav, jf. dog stk. 4 og 5:
1) Efter 1. juli 2008 skal der på køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet
som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers ind-
retning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) a) (Euro 3).
17

2) Efter 1. juli 2010 skal der på køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet
som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers ind-
retning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) b) (Euro 4).
3) Efter 1. juli 2008 skal køretøjer være forsynet med et miljøzonemærke i overensstemmelse med regler
fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1.
Stk. 2. Det påhviler ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over et køretøj omfattet
af stk. 1, at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-3, jf. dog stk. 4 og 5. Det
påhviler føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravet i
stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om effektive partikelfiltre og om kontrol af parti-
keludledning, herunder af partikelfiltre.
Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsbe-
redskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og
der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her an-
vendes ved øvelsesvirksomhed.
Stk. 5. Kravene i stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret her i landet til veterankørsel,
eller som er registreret i udlandet og er mere end 30 år gamle. Ministeren fastsætter regler om førerens
fremlæggelse af dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.
§ 15 c. Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra partikelfilterkrav i § 15 b, stk.
1, nr. 1 og 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, her-
under om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.
§ 15 d. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om en miljøzonemærkeordning. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om udformning, udstedelse, anbringelse, inddragelse og registrering af miljøzo-
nemærker. Ministeren fastsætter også regler om tilsyn, kontrol, revision og digital indberetning i bestemt
form.
Stk. 2. Ministeren kan til en privat organisation eller virksomhed henlægge beføjelser til at
1) vurdere, om de i § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav er opfyldt,
2) udstede, anbringe, inddrage og registrere miljøzonemærker og
3) føre kontrol og revision med den i stk. 1 nævnte ordning.
Stk. 3. Afgørelser om miljøzonemærker truffet af den private organisation eller virksomhed kan af den,
afgørelsen retter sig mod, påklages til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. Klagefristen er
fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestem-
mer andet.
§ 15 e. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om varebiler i miljøzoner, herunder om parti-
keludledning og miljøzonemærker, samt om at reglerne i § 15 b, stk. 2-5, og § 15 c og § 15 d finder tilsva-
rende anvendelse i forhold til varebiler.
§ 16. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre forhold,
når  det  er  nødvendigt  for  at  forebygge  og  imødegå  forurening  og  uhygiejniske  forhold.  Ministeren  kan
herunder  fastsætte  regler  om  badevand  og  badestrande,  svømmebassiner  og  varmtvandsbadeanstalter,
campingpladser og restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles.
Stk. 2. I regler fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren fastsætte regler om offentliggørelse, herunder
udelukkende digitalt, af oplysninger om de i stk. 1 omtalte forhold.
Stk.  3.  I  regler  efter  stk.  1  fastsættes  bestemmelser  om  kommunalbestyrelsens  adgang  til  at  gribe  ind
med påbud om afhjælpende foranstaltninger eller forbud over for forhold omfattet af stk. 1.
18

§ 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse.
Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af
deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest mu-
ligt.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbe-
styrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsæt-
te regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herun-
der at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller oftere
gentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at be-
gære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.
Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk.
3 udføre for den ansvarliges regning, jf. § 69, stk. 1, nr. 4, og § 70. De herved afholdte udgifter hæfter på
vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.
§ 17 a. Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, skal straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Anmeldelse af forekomst af rotter skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommu-
nen  stiller  til  rådighed  (digital  selvbetjening).  Anmeldelser,  der  ikke  indgives  ved  digital  selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kom-
munalbestyrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter
1. pkt. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en anmeldelse omfattet af 3. pkt. skal indgives, herun-
der om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt. nævnte
tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmeldelsen på anden måde
end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på anden må-
de end digitalt.
Stk. 3. En digital anmeldelse af forekomst af rotter anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.
§ 18. I regler fastsat i medfør af § 16 og § 17 kan der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens ad-
gang til at opkræve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold.
Stk.  2.  Kommunalbestyrelsen  offentliggør  vedtagne  forskrifter  efter  stk.  1.  Offentliggørelsen  kan  ske
udelukkende digitalt.
Stk. 3. Gebyrer, der opkræves til dækning af omkostninger ved den kommunale rottebekæmpelse, hæf-
ter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.
§ 18 a. Regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at reali-
sere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi efter
lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Kapitel 3
Beskyttelse af jord og grundvand
§ 19. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden
tilladelse
1) nedgraves i jorden,
2) udledes eller oplægges på jorden eller
3) afledes til undergrunden.
19

Stk.  2.  Beholdere  med  de  stoffer,  produkter  og  materialer,  der  er  nævnt  i  stk.  1,  må  heller  ikke  uden
tilladelse være nedgravet i jorden.
Stk. 3. Tætte beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og mødding-
vand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljø- og fødevareministe-
ren fastsætter andre regler.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for
fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles, og reg-
ler om, at tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden, samt regler om, at visse afgørelser efter
stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om kontrol og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte stoffer, mate-
rialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte behol-
dere, herunder regler om, at fælles, obligatoriske tømningsordninger skal varetages af et spildevandsfor-
syningsselskab, der leverer spildevandsforsyning i kommunen, udpeget af kommunalbestyrelsen.
§ 19 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der er beskæftiget med udførelse og sløjfning af bo-
ringer og brønde (brøndborere), skal have bevis for at have modtaget undervisning eller på anden måde at
besidde erfaring i miljømæssig og teknisk forsvarlig udførelse af opgaven. Ministeren kan desuden fast-
sætte regler om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af bevis.
§ 20. Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af
hensyn til
1) fare for forurening af vandforsyningsanlæg,
2) gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter
§ 32 eller
3) miljøbeskyttelsen i øvrigt.
Stk. 2. Under samme betingelser som angivet i stk. 1 kan det bestemmes, at forhold, som med eller uden
tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre.
Stk. 3. Afgørelsen træffes af den myndighed, som kan give tilladelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Sker tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i gennemførelsen af en spildevandsplan efter § 32, træf-
fes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen
til det nye anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 20 a. (Ophævet)
§ 20 b. (Ophævet)
§ 21. Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis de konstaterer
forurening af ejendommens jord eller undergrund.
§ 21 a. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at tanke til opbevaring af
mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er sløjfet forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet,
kan ikke senere kræves opgravet eller sløjfet på ny.
§ 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må
ikke foretages inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsy-
ninger.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter § 24, stk. 1, har udstedt et på-
bud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 m fra boringen, og som indebærer en
tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter stk. 1.
20

§ 22. Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver tilladelse til et vandind-
vindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan den fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket an-
læg, der afleder spildevand til undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold, skal være forbudt
efter udløbet af en fastsat frist. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov
om vandforsyning m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet
af et forbud efter stk. 1.
§ 23. Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver tilladelse til, at en almen
vandforsyning  indvinder  overfladevand,  kan  den  fastlægge  et  beskyttelsesområde,  inden  for  hvilket  der
ikke må drives virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene vandet.
Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen lader inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyse på de ejendomme,
der er omfattet af beskyttelsesområdet, med prioritet forud for alle andre rettigheder i ejendommen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet
af et forbud efter stk. 1.
§ 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af
bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af over-
fladevand, der indvindes med tilladelse efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. Kommunalbestyrelsen kan
herunder forbyde eller fastsætte vilkår for sejlads og fiskeri.
Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1 eller 2 om foranstaltninger vedrørende forurenet jord,
jf. § 83 c.
§ 25. I tilfælde, hvor miljø- og fødevareministeren efter lov om vandforsyning m.v. træffer afgørelse i
sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i §§ 22-24 er tillagt kommunalbestyrel-
sen.
§ 26. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager efter §
22 og § 23, herunder om indkaldelse af grundejere og brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til
møde forud for fastlæggelse af beskyttelsesområder efter § 22 og § 23.
§ 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning
m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller
midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænk-
ninger  eller  andre  foranstaltninger,  som  er  nødvendige  for  at  sikre  nuværende  eller  fremtidige  drikke-
vandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på hvilket doku-
mentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1.
Stk. 3. Reglerne i §§ 99-102 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet det dog er kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er
tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 4. Ved kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter
stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmin-
dre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis på-
lægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget aflyse fra tingbogen.
21

Kapitel 4
Beskyttelse af overfladevand
§ 27. Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stof-
fer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladel-
se til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.
Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden kommunalbestyrelsens
tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i
stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet, samt om, at kommunalbestyrelsen kan træf-
fe afgørelse herom, og om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence.
§ 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra
listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til § 40, medmindre anlægget
har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spilde-
vandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske for-
hold, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.
Stk. 4. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommu-
nalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgø-
relser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller
derunder.
§ 29. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter § 28.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning og til
spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28 og påbud efter § 30,
herunder om frister. Ministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutnings-
ret og -pligt til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organise-
ring og økonomiske forhold.
§ 30. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller til-
godeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan til-
synsmyndigheden  påbyde,  at  der  foretages  den  nødvendige  forbedring  eller  fornyelse  af  anlægget.  Til-
synsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte
vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af
anlægget.
Stk. 3. Medfører forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart ned-
lægges.
Stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 vedrørende
anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder skal opfyldes ved etablering af nedsiv-
ning, såfremt der kan nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etable-
res  andre  spildevandsløsninger,  der  ikke  medfører  udledning,  såfremt  der  kan  opnås  tilladelse  hertil  og
22

etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ik-
ke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 1-3
skal  være  meddelt  for  anlæg  med  en  kapacitet  på  30  personækvivalenter  eller  derunder  eller  for  anlæg
omfattet af § 28, stk. 3.
Stk. 7. Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsan-
læg m.v. er private, selv om de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet.
§ 31. Miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om udførelse af fælles spildevandsanlæg i tilfælde
af uenighed mellem de pågældende spildevandsforsyningsselskaber.
Stk. 2. Ministerens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsan-
læg.
§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloa-
keringsområder  for  de  enkelte  spildevandsforsyningsselskaber,  som  er  omfattet  af  §  2,  stk.  1,  i  lov  om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastlægges. En spildevandsplan kan helt eller delvis
udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.
Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om
vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administra-
tiv myndighed.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herun-
der om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af of-
fentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fast-
sætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og admini-
strationen af loven.
§ 32 a. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1,
i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrel-
sen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for
kommunalbestyrelsens planlægning efter § 32, stk. 1.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der er ansvarlig for driften af et
spildevandsforsyningsselskab som nævnt i stk. 1, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og for egen
regning skal udarbejde og udlevere
1) oversvømmelseskort vedrørende sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer
i spildevandsanlæg eller i dele heraf på arealer, der normalt ikke er dækket af vand, og
2) oplysninger i øvrigt om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spilde-
vandsanlæg eller i dele heraf, herunder om mulige forebyggende tiltag.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om de i stk. 2 nævnte kort og oplysninger, her-
under om krav til indhold og udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt og krav om digital fremsendelse i be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1 og efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 2,
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 32 b. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organise-
ring og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets klo-
akeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32.
23

Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organise-
ring og økonomiske forhold, må ikke anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i
kommunen, jf. § 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevands-
forsyningsselskabet.
Stk.  4.  Kan  der  ikke  opnås  en  aftale,  jf.  stk.  3,  på  rimelige  vilkår,  eller  overtrædes  aftalen  af  spilde-
vandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er om-
fattet  af  §  2,  stk.  1,  i  lov  om  vandsektorens  organisering  og  økonomiske  forhold,  at  forsyne  et  område
inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere fastsat frist.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om forsyningspligt, herunder omfang og tidsfrist,
jf. stk. 1.
§ 32 c. Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene i kommunen med alle spildevandsfor-
syningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske for-
hold.
Kapitel 5
Forurenende virksomhed
§ 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksom-
hed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må hel-
ler ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrem-
bringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Stk. 2. Den godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirk-
somhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis de anlægges i
overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Den godkendende myndigheds afgørelser kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der begrænser
godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter stk. 2 i tilfælde, hvor risikoen for større
uheld med farlige stoffer ændres.
§  34.  Godkendelse  efter  dette  kapitel  skal  fastsætte  vilkår  for  listevirksomhedens  etablering  og  drift,
herunder den kontrol, som den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage.
Stk. 2. For anlæg for deponering af affald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning og efterbe-
handling.
Stk.  3.  For  ferskvandsdambrug  skal  der  fastsættes  vilkår  om  etablering  af  afgitringer  med  henblik  på
begrænsning af forurening og af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer i øvrigt.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i godkendelsen,
herunder vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i § 39 a, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøge-
rens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift,
er omfattet af § 40 a.
Stk. 5. Spørgsmål om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en
listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og indgår i god-
kendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand behandles efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 6. Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, hvis
begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted vil være i strid med
bestemmelser i kommuneplan7) eller lokalplan.
§ 35. Miljø- og fødevareministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksomheder, anlæg og
indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33.
24

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke oplys-
ninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godken-
delse efter § 33 kan meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for be-
stemte listevirksomheder, herunder krav om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger.
Stk. 3. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om vilkår om etablering og drift af kompense-
rende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug.
§ 35 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udar-
bejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold. Ministeren kan herunder fast-
sætte regler om,
1) hvilke listevirksomheder der skal udarbejde et grønt regnskab,
2) udarbejdelsen, formen og indholdet af det grønne regnskab, herunder hyppigheden for opdatering af
oplysninger i regnskabet,
3) procedurer for udarbejdelsen af det grønne regnskab, herunder om anmeldepligt, kvalitetssikring og
vurdering af visse miljøoplysninger i regnskabet, fristerne herfor samt pligt for virksomhederne til at
opbevare miljøoplysninger og relevant materiale i tilknytning hertil i et nærmere angivet tidsrum, og
4) frister for indsendelse af det grønne regnskab.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kvalitetsvurderingen af visse miljøop-
lysninger  i  det  grønne  regnskab  kan  varetages  af  private  certificeringsorganer.  De  private  certificerin-
gsorganer skal være akkrediteret til at certificere en virksomheds miljøledelsessystem.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til
at indsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt regnskab.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan på-
lægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en listevirksomhed, der undlader at
indsende grønt regnskab, ugentlige eller månedlige tvangsbøder.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke forpligtet til at påse overholdelsen
af regler udstedt i medfør af stk. 1-4, bortset fra virksomhedernes pligt til at lade regnskabet kvalitetsvur-
dere efter regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3.
§ 35 b. Miljø- og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler
om pligt for virksomheder til at
1) afgive miljøoplysninger og om formen herfor,
2) opbevare miljøoplysninger og relevant materiale i tilknytning hertil i et nærmere angivet tidsrum og
3) offentliggøre miljøoplysninger.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan på-
lægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed, der undlader at afgive
eller  offentliggøre  oplysninger,  der  er  omfattet  af  regler  udstedt  i  medfør  af  stk.  1  eller  af  regler  i  EU-
forordninger, ugentlige eller månedlige tvangsbøder.
§ 35 c. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at bestemte listevirksomheder, som bruger,
fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og doku-
mentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbin-
delse med godkendelse, jf. § 33, eller revurdering, jf. §§ 41 a eller 41 b.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse, form og indhold af basistilstandsrappor-
ten, herunder regler om godkendelses- eller tilsynsmyndighedens afgørelse om, hvorvidt listevirksomhe-
den  er  forpligtet  til  at  udarbejde  en  basistilstandsrapport,  og  regler  om,  hvornår  basistilstandsrapporten
skal udarbejdes.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelse om, hvor-
vidt en listevirksomhed skal udarbejde en basistilstandsrapport, herunder at afgørelsen i visse tilfælde ik-
ke skal kunne påklages.
25

§ 35 d. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner
for listevirksomheder.
§ 36. En godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på
betingelse af,
1) at der i ansøgningen er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at
godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de nødvendige vilkår, og
2) at udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.
§ 37. Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en
ændring eller en udvidelse af sådanne er godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens afgø-
relser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse ikke er god-
kendelsespligtig, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
§ 37 a. Den, der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og efterbehandling,
når der ikke længere modtages affald med henblik på deponering. Omfanget af disse forpligtelser fastsæt-
tes i medfør af § 34, stk. 2, § 37 b og §§ 41-41 b.
Stk. 2. Inden der påbegyndes nedlukning af et bestående anlæg, skal oplysninger herom indsendes til
tilsynsmyndigheden, medmindre denne efter den 1. juli 2001 har meddelt påbud om nedlukning og efter-
behandling efter § 37 b, stk. 1.
§ 37 b. For alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved påbud efter § 41,
stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og efterbehandling af anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse
ved udstedelse af de i 1. pkt. omhandlede påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod fortsat drift
efter § 41, stk. 4, skal den samtidig meddele påbud om nedlukning og efterbehandling.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg for de-
ponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til tilsynsmyndigheden til brug for myn-
dighedens revurdering af anlæggets vilkår, herunder om fristen for indsendelse af oplysninger.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om tilsynsmyndighedens revurdering, herunder om, i hvilke tilfælde
der skal meddeles påbud eller forbud efter § 41.
Stk. 4. Ved bestående anlæg for deponering af affald forstås anlæg, der modtog affald med henblik på
deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er godkendt før denne dato, uden at modtagelse
af affald med henblik på deponering er påbegyndt.
§ 37 c. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens klassifikation af
anlæg for deponering af affald.
§ 38. Bestående listevirksomhed kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter stk. 1 til at
gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er optaget på listen.
§ 39. Bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, skal indsende ansøgning herom
til godkendelsesmyndigheden.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen og en vurdering af listevirksomhedens drifts- og forureningsforhold
træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der kan gives virksomheden godkendelse, eller
om  der  skal  meddeles  påbud  om  at  foretage  foranstaltninger  til  at  nedbringe  virksomhedens  forurening
eller nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om god-
kendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af ansøgning til godkendelses-
myndigheden.
26

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, der
optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af ansøgning og behandling heraf.
§ 39 a. Listevirksomheder, der
1) udvinder metaller af kabler,
2) foretager skylning eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller kemikalieaffald,
3) driver ophugningsanlæg, herunder bilophugning,
4) udtager  hårde  mekaniske  genstande  eller  lignende  af  f.eks.  apparater,  maskiner,  motorer  m.v.  med
henblik på videresalg eller
5) foretager mekanisk fragmentering af metalaffald,
skal etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække til-
synsmyndighedens  udgifter  til  videretransport  og  destruktion  eller  anden  håndtering  af  affaldet  ved  en
selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.
Stk.  2.  Godkendelsesmyndigheden  kan  endvidere  stille  krav  om  etablering  af  sikkerhedsstillelse  over
for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.
Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og anlægsaffald,
samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private husstande.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med
godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33.
Stk.  5.  Godkendelsesmyndigheden  kan  regulere  sikkerhedsstillelsens  størrelse,  såfremt  grundlaget  for
beregningen af størrelsen ændres væsentligt.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomhe-
der, eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren træffer samtidig afgørelse om ophævelse af
vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden.
Stk. 7. Ministerens afgørelser efter stk. 6 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 39 b. Den, der driver anlæg for deponering af affald, skal over for godkendelsesmyndigheden stille
sikkerhed  for  de  forpligtelser,  herunder  til  nedlukning  og  efterbehandling,  som  påhviler  virksomheden.
Sikkerhedsstillelsen  skal  dække  tilsynsmyndighedens  udgifter  til  håndhævelse  af  forpligtelserne  ved  en
selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.
Stk.  2.  Ministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  godkendelsesmyndighedens  fastsættelse  af  vilkår  om
sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
1) beregning og efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse,
2) sikkerhedsstillelse ved overdragelse, og
3) at der for visse anlæg ikke skal stilles sikkerhed.
§ 39 c. Miljø- og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler, der sup-
plerer kravene til skibsophugningsanlæg og godkendelsesordningen efter EU-forordningen om ophugning
af skibe.
§ 40. Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen eller af miljø- og
fødevareministeren. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om, hvilke virksomheder kom-
munalbestyrelsen henholdsvis miljø- og fødevareministeren skal godkende.
§ 40 a. Anvendelse af § 34, stk. 4, og § 41 d finder sted over for følgende:
1) Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til denne lovs §
110 b, § 95 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller i henhold til straffelovens § 79.
2) Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.
3) Personer og selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs § 110, stk. 2, § 91, stk. 2, i lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning m.v. eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er
udstedt med hjemmel i loven eller lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., såfremt der er
27

fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år
fra den strafbare handling.
4) Personer og selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for selvhjælps-
handlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs § 69 og § 70, såfremt denne gæld
er vedgået eller fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og
ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt at der er fremsendt
to rykkere til skyldneren.
§ 40 b. Miljø- og fødevareministeren opretter et register over de personer og selskaber m.v., der er om-
fattet af § 40 a. Registret kan oprettes på edb efter ministerens bestemmelse herom.
Stk.  2.  I  sager,  der  afsluttes  ved  dom,  og  i  sager,  der  afgøres  endeligt  ved  anklagemyndigheden  med
bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registret. I sager om gæld til det offentli-
ge for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registret.
Stk. 3. Forinden der sker registrering, gives der meddelelse herom til den pågældende person eller det
pågældende selskab m.v.
§ 41. Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud
om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsyns-
myndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende
risiko for væsentlig forurening, herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger. Miljø- og fødevaremi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddele påbud om foranstaltninger mod for-
sætlige skadevoldende handlinger.
Stk. 2. Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler efter
regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for væsentlig forurening, kan til-
synsmyndigheden meddele påbud om at nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø- og Fødevareministe-
ren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at afgitringer ved ferskvandsdambrug skal etable-
res eller ændres, hvis det i øvrigt er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.
Stk. 4. Hvis forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat
drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.
§ 41 a. Indtil der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, må tilsyns-
myndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele
påbud eller forbud efter § 41, hvis
1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,
2) forureningen  medfører  miljømæssige  skadevirkninger,  der  ikke  kunne  forudses  ved  godkendelsens
meddelelse,
3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,
4) væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse
af emissionerne,
5) det  af  hensyn  til  driftssikkerheden  i  forbindelse  med  processen  eller  aktiviteten  er  påkrævet,  at  der
anvendes andre teknikker,
6) der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet
af regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold
ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder, eller
7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger om behovet for afgitringer på ferskvandsdambrug af hensyn
til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.
Stk.  3.  Miljø-  og  fødevareministeren  fastsætter  regler  om,  at  tilsynsmyndigheden  ud  over  de  tilfælde,
der er nævnt i stk. 2, skal tage godkendelsen af bestemte listevirksomheder op til revurdering, i det om-
28

fang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale forpligtelser, og om nød-
vendigt meddele påbud eller forbud efter § 41.
Stk.  4.  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  fastsætte  regler  om,  hvordan  sager  om  revurdering  skal  be-
handles.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 og § 41 b, stk. 1, omtalte tidsfrist nedsættes for
bestemte listevirksomheder, dog ikke til under fire år.
§ 41 b. Når der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, kan tilsyns-
myndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Ministe-
ren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt eller samtidig med relevante afgørelser efter
anden lovgivning skal tage godkendelser af bestemte listevirksomheder op til revurdering og om nødven-
digt meddele påbud eller forbud efter § 41.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele på-
bud eller forbud efter § 41 i de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af §
41 a, stk. 3.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om, at andre afgørelser om den samme virksomhed efter bestemmel-
ser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gød-
ning m.v. om nødvendigt skal ændres i forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 og i § 41 a,
stk. 2.
§ 41 c. Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange
virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden.
§ 41 d. Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksister-
ende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. § 39 a, såfremt
1) indehaveren,  medlemmer  af  indehaverens  direktion  eller  bestyrelse  eller  andre,  der  kan  udøve  be-
stemmende indflydelse på virksomhedens drift, bliver omfattet af § 40 a,
2) personer eller selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a, bliver ejer eller medejer af virksomheden, eller
3) personer, der er omfattet af § 40 a, indtræder i bestyrelse eller direktion i et selskab m.v., der driver
godkendt virksomhed.
Stk. 2. Ved indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet op-
sættende virkning.
§ 41 e. For anlæg for deponering af affald kan der meddeles påbud efter § 41, stk. 1, om nedlukning og
efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager affald med henblik på deponering.
Stk. 2. Påbud efter § 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling af anlæg for deponering af affald kan
meddeles, selv om påbudsadressaten ikke har rådighed over ejendommen på påbudstidspunktet, forudsat
at rådigheden bestod den 1. juli 2001 eller senere.
Stk. 3. Den, der har rådighed over en ejendom, hvor der er anlæg for deponering af affald, skal tåle, at
foranstaltninger gennemføres til efterkommelse af påbud eller vilkår om nedlukning og efterbehandling.
Stk. 4. Forpligtelsen i henhold til stk. 3 gælder for den, der har erhvervet rådigheden over ejendommen
efter den 1. juli 2001.
Stk. 5. Hvis moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller udførelse af prøveboringer
skal etableres på fremmed grund, kan der fastsættes vilkår efter § 34, stk. 2, henholdsvis meddeles påbud
efter § 41, stk. 1, forudsat den nødvendige rådighed er etableret ved aftale, jf. § 41 f, stk. 3, eller etableres
ved ekspropriation efter § 58, stk. 2. Tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse til at etablere moniterings-
og prøveboringer efter 1. pkt. er ikke fornøden.
§ 41 f. Godkendelsesmyndigheden lader oplysning om pligten efter § 41 e, stk. 3, tinglyse på ejendom-
men for driftsherrens regning.
29

Stk. 2. Myndigheden lader tinglysningen efter stk. 1 aflyse, når efterbehandlingen er afsluttet.
Stk. 3. Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden lader aftaler, jf. § 41 e, stk. 5, tinglyse som ser-
vitut på ejendommen for driftsherrens henholdsvis påbudsadressatens regning og med denne myndighed
som påtaleberettiget.
Stk. 4. Myndigheden lader tinglysningen efter stk. 3 aflyse, når vilkår henholdsvis påbud er efterkom-
met.
Forurening fra andre virksomheder
§ 42. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste
anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold
eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at for-
ureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.
Stk. 2. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko
for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over
for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for
omgivelserne.
Stk.  4.  Kan  ulemperne  ikke  afhjælpes,  kan  tilsynsmyndigheden  nedlægge  forbud  imod  virksomheden
eller aktiviteten.
Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk.
1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af
virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd til-
kendegive dette over for virksomheden.
Kapitel 6
Affald
§ 43. Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke op-
står uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord.
§  44.  8)  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  fastsætte  regler  om  klassificering,  håndtering,  sortering  og
opbevaring af affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at anvende mærkning samt pligt til
at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Regler-
ne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.
Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler
eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere mil-
jø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksom-
hed,  forhandler  eller  mægler,  som  handler  eller  formidler  handler  med  affald  over  grænserne,  for  egen
regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan eller verifi-
ceret af en akkrediteret miljøverifikator. Alternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret inspekti-
onsorgan.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om
1) godkendelse som indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder hvilke oplys-
ninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde samt på hvilke vilkår en godkendelse kan med-
deles, og om hvordan ansøgningen skal ske, og
2) overdragelse  af  virksomheders  ansvar  for  håndtering  af  genanvendeligt  erhvervsaffald  og  indberet-
ning  af  data  til  en  tilmeldt  og  godkendt  indsamlingsvirksomhed  for  genanvendeligt  erhvervsaffald,
herunder om overdragelsesaftalens udformning og indhold.
30

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelse efter
stk. 4, nr. 1, kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller oftere gen-
tagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære
en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor og om, at indbringelse vil have opsætten-
de virkning.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at en virksomhed skal have eneret til at forestå be-
handlingen af en bestemt affaldsfraktion. En eneret kan gives for en periode på indtil seks år ad gangen.
§ 45. 9) Kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i
regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om
1) kommunalbestyrelsens pligt til at anvise behandlingsmuligheder for affald,
2) kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og behandling af affald,
3) kommunalbestyrelsens  pligt  til  at  give  adgang  til  genbrugspladser  i  kommunen,  herunder  for  virk-
somheder, der ikke er hjemmehørende i kommunen, og om kommunalbestyrelsens pligt til at begræn-
se adgangen til genbrugspladser i kommunen og foretage brugerundersøgelser og
4) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale affaldsordninger.
Stk. 3. Når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede
affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.
Stk.  4.  Kommunalbestyrelsen  fastsætter  i  et  regulativ  forskrifter  om  de  kommunale  affaldsordningers
omfang og tilrettelæggelse m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter desuden i regulativet forskrifter om,
1) at meddelelser til kommunalbestyrelsen i relation til affaldsordninger omfattet af regulativet skal ind-
gives  ved  anvendelse  af  den  digitale  løsning,  som  kommunen  stiller  til  rådighed  (digital  selvbetje-
ning),
2) at meddelelser, som ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen,
3) at meddelelser kan indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at meddelelsen ikke må forventes at kunne indgives ved digital selvbetjening,
4) at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse skal indgives, hvis der foreligger særlige
forhold som nævnt i nr. 3, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt,
5) at kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært ud over i de tilfælde, der er nævnt i nr. 3, kan undlade at
afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-
misk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digi-
talt, og
6) at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrel-
sen.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om regulativer omfattet af stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, indhold, indberet-
ning og offentliggørelse af regulativer, om indberetningsform og om inddragelse af offentligheden, herun-
der om udelukkende digital annoncering.
Stk. 6. Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Produ-
center og importører af elektrisk og elektronisk udstyr og producenter og importører af bærbare batterier
og akkumulatorer er endvidere uanset stk. 3 berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetag-
ningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger og for udtjente bær-
bare batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44.
Stk.  7.  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  fastsætte  regler  om  borgeres,  grundejeres  og  virksomheders
pligt til at benytte en tilbagetagningsordning etableret i henhold til stk. 6.
§ 45 a. (Ophævet)
§ 45 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
31

1) fordeling af kompetencen mellem stat og kommuner i forbindelse med klassificering af skibe som af-
fald,
2) statens og kommunernes behandling af sager om klassificering af skibe som affald, herunder myndig-
hedernes indbyrdes koordination,
3) pligt for købere, sælgere og eksportører af skibe til at underrette den kompetente kommunalbestyrelse
om salg, anden overdragelse eller påtænkt eksport af et skib beliggende i en dansk havn, og
4) at skibe med destination uden for EU/EØS ikke må eksporteres, førend der er truffet afgørelse om,
hvorvidt skibet må anses som affald efter den til hver tid gældende bekendtgørelse om affald.
§ 45 c. (Ophævet)
§ 45 d. 10) Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om oprettelse af registre over
1) virksomheder, der indsamler affald,
2) affaldstransportører,
3) anlæg, der behandler genanvendeligt erhvervsaffald,
4) forhandlere og mæglere af affald og
5) personer, der har bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering
af affaldet, jf. § 7, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomheders, an-
lægs, transportørers, forhandleres og mægleres og personers pligt til at tilmelde sig registrene og om deres
pligt til at indberette oplysninger hertil.
§ 46. Myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald
opbevares og håndteres på forsvarlig måde.
§ 46 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om etablering af et register over oplysninger om
eksisterende affaldsmængder og om affaldets håndtering.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til anmeldelse, dokumentation og op-
lysninger om affald, herunder om myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomheders, ejeres, køberes,
sælgeres og eksportørers pligt til at foretage anmeldelse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald,
herunder i sager om klassificering af affald samt foretage undersøgelser af affald for egen regning.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at indsamle og
registrere oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg, herunder behandlings- og deponerings-
anlæg, jf. dog stk. 2.
§ 46 b. 11) Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om, at kommunale anlæg, der er
godkendt til behandling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26. februar 2009,
fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1
nævnte anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig adskillelse.
§ 46 c. Miljø- og fødevareministeren udarbejder en 12-årig national plan for håndtering af affald. Pla-
nen skal revideres mindst hvert sjette år.
Stk. 2. Den nationale affaldshåndteringsplan skal indeholde:
1) En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation.
2) En beskrivelse af den nationale affaldspolitik.
3) En beskrivelse af prioriteringen på affaldsområdet.
4) En  beskrivelse  af  EU-mål  og  nationale  mål  for  håndteringen  af  de  samlede  affaldsmængder  og  de
nødvendige tiltag for at nå disse mål, herunder en vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger
og for udbygning af den eksisterende affaldsanlægsinfrastruktur.
5) En beskrivelse af kriterierne for placeringen af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald.
32

6) En  national  kapacitetsplan  for  anlæg  til  bortskaffelse  af  affald  og  for  anlæg,  der  nyttiggør  blandet
kommunalt affald indsamlet fra husholdninger.
Stk. 3. Ved udarbejdelsen af den nationale affaldshåndteringsplan finder § 6 b tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministerens vedtagelse af den nationale affaldshåndteringsplan efter stk. 1 kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§  47.  Kommunalbestyrelsen  udarbejder  en  plan  for  håndteringen  af  affald  i  kommunen,  dog  ikke  for
genanvendeligt erhvervsaffald bortset fra affald, der afleveres på genbrugspladser i kommunen, og affald
produceret af kommunale virksomheder og institutioner.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tids-
frister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Ministeren fastsæt-
ter endvidere nærmere regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal fremsende til Miljøstyrelsen.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den i stk.
2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om eller bestemme, at planen i stk. 2 skal erstattes af en fælles-
kommunal plan.
§  48.  12)  Kommunalbestyrelsen  skal  fastsætte  gebyrer  til  dækning  af  udgifter,  herunder  udgifter  efter
stk. 8, til
1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, jf. dog § 50 a,
2) indsamling og registrering af oplysninger, jf. § 46 a, og
3) forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog stk. 9 og § 50 a.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter dog ikke gebyrer, jf. stk. 1, for indsamling af bærbare batterier
og akkumulatorer, jf. § 9 u, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Der skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i
kommunalbestyrelsens regnskab. Kommunalbestyrelsen skal på anmodning udlevere oplysninger om be-
regningen af gebyret for hver ordning.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om principper for fastsættelse og opkrævning
af gebyrer, herunder regler om fritagelse og dokumentation for gebyrets sammensætning.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Stk. 6. Gebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår husholdninger, opkræves hos den, der har tinglyst ad-
komst på ejendommen. Beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter.
Stk. 7. Gebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår virksomheder, opkræves hos den i CVR-registeret re-
gistrerede ejer af virksomheden.
Stk. 8. Miljø- og fødevareministeren opkræver et gebyr hos kommunalbestyrelsen til dækning af udgif-
ter til drift, vedligeholdelse og administration af nationale digitale systemer for affaldsdata og for udarbej-
delse af affaldsregulativer.
Stk. 9. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 3, nævn-
te henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner og om kom-
munalbestyrelsens beslutning om henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgetterede inve-
steringer og deres finansiering.
Kommunale fællesskaber
§ 49. 13) Energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at
oprette, udvide deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for affaldshåndtering, herun-
der genanvendelsesvirksomheder.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale
fællesskaber for affaldshåndtering skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i fællesskabet,
33

samt om, at kommunerne stiller arealer til rådighed for fælleskommunale virksomheder for affaldshåndte-
ring.
Kapacitet til destruktion af farligt affald
§ 49 a. 14) Energi-, forsynings- og klimaministeren kan indgå aftale om kapacitetsforpligtelse mod beta-
ling med en eller flere virksomheder for at sikre, at der findes kapacitet til destruktion af farligt affald i
Danmark.
Anlæg for deponering af affald og anlæg for forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning
§  50.  15)  Nye  anlæg  for  deponering  af  affald  må  kun  ejes  af  offentlige  myndigheder.  Det  gælder  dog
ikke anlæg for deponering af havbundsmateriale.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere
anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til
etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden. Er der tale
om  restprodukter  fra  forbrænding  på  anlæg,  der  producerer  elektricitet  eller  varme,  kan  godkendelses-
myndigheden tillige give virksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra andre tilsvarende
anlæg.
§ 50 a. 16) Den, der driver et anlæg for deponering af affald, skal sikre sig, at alle omkostninger ved
etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved sikkerhedsstillelse og ved anlæggets ned-
lukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år, er dækket af den betaling, virksomheden forlan-
ger for deponering af en hvilken som helst type affald.
Stk. 2. For anlæg som nævnt i stk. 1 skal der på anmodning fra energi-, forsynings- og klimaministeren
redegøres for, at der er den tilstrækkelige omkostningsdækning og afgives revisorpåtegnet dokumentation
herfor.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om nærmere krav til dokumentation
og påtegning, jf. stk. 1 og 2, herunder, at dokumentationen og påtegningen skal ske i en bestemt form.
§ 50 b. 17) Kommunalbestyrelsen må kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af ek-
sisterende affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til
lov  om  varmeforsyning,  hvis  energi-,  forsynings-  og  klimaministerenhar  godkendt,  at  det  fornødne  af-
faldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler for behandlingen af ener-
gi-, forsynings- og klimaministerens godkendelser efter stk. 1, herunder nærmere krav til ansøgningen om
godkendelse i henhold til lov om varmeforsyning.
Regnskaber for og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
§ 50 c. 18) Ejere af affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte regn-
skaber for anlæggene. Hvis ejeren foruden affaldsforbrændings- eller deponeringsvirksomhed driver an-
dre aktiviteter, skal ejeren aflægge særskilte regnskaber for henholdsvis affaldsforbrændings- og depone-
ringsaktiviteten.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering
for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herunder at der skal udarbejdes årsrappor-
ter  for  affaldsforbrændings-  og  deponeringsanlæg,  som  revideres  og  offentliggøres  i  overensstemmelse
med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige af-
skrivninger, om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter og om opgørelse af åbnings-
balance, herunder værdiansættelsen af anlæggenes aktiver.
34

§ 50 d. 19) Forbrændings- og deponeringsanlæg skal årligt benchmarkes på baggrund af oplysninger om
anlæggets miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om benchmarkingens indhold og ud-
formning, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, om opgørelses- og målemetoder og om
pligt for ejere af forbrændings- og deponeringsanlæg til at afgive oplysninger samt frister for indberet-
ning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om indhentning af oplysnin-
ger til brug for benchmarking.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte, at indberetning skal ske ved brug af særli-
ge skemaer eller formularer.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om offentliggørelse af resultaterne af
benchmarking.
Kapitel 7
Affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere teknologi
§ 50 e. Miljø- og fødevareministeren udarbejder en 12-årig national plan for forebyggelse af affald. Pla-
nen skal revideres mindst hvert sjette år.
Stk. 2. Den nationale affaldsforebyggelsesplan skal indeholde:
1) En beskrivelse af målene for affaldsforebyggelse.
2) En beskrivelse af eksisterende affaldsforebyggelsesforanstaltninger.
3) En beskrivelse af affaldsforebyggelsespolitikker.
4) En beskrivelse og en vurdering af nye affaldsforebyggelsesforanstaltninger, som skal ledsages af rele-
vante benchmarks.
5) En beskrivelse af foranstaltningerne til forebyggelse af emballageaffald, herunder genbrug af embal-
lage.
Stk. 3. Ved udarbejdelsen af den nationale affaldsforebyggelsesplan finder § 6 b tilsvarende anvendelse.
§ 51. Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi
og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om eller bestemme, at
1) særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må forekom-
me i materialer eller produkter, der sælges eller anvendes her i landet,
2) bestemte materialer og produkter heraf skal indeholde bestemte andele genanvendte eller genanven-
delige materialer eller produkter,
3) anvendelse af bestemte materialer eller typer af materialer i produkter eller varer til nærmere angivne
formål, herunder til emballage, skal begrænses eller forbydes,
4) bestemte materialer eller typer af materialer skal anvendes i produkter eller varer til nærmere angivne
formål, herunder til emballage,
5) produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af ministe-
ren eller udformes på en bestemt måde,
6) bestemte materialer og produkter, herunder emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at an-
den mærkning skal begrænses eller forbydes, og
7) offentlige myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede virksomheder i videst muligt omfang
skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller
som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme
anvendelse.
Stk.  2.  Ministeren  fastsætter  med  henblik  på  at  fremme  genanvendelse  og  renere  teknologi  og  at  be-
grænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering regler om, at private ordregivere og operatører i
videst muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte eller genanvendeli-
ge materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre varer eller pro-
35

dukter med samme anvendelse, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige for-
pligtelser.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører ikke må markedsføre bestemte
typer af elektrisk og elektronisk udstyr, der på grund af specifikke konstruktioner eller fremstillingspro-
cesser  ikke  kan  genbruges,  medmindre  sådanne  specifikke  konstruktioner  eller  fremstillingsprocesser
frembyder altovervejende fordele, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at udstyr, der indeholder batterier og akku-
mulatorer, skal konstrueres på en sådan måde, at udtjente batterier og akkumulatorer uden videre kan fjer-
nes, og regler om forbud mod markedsføring af udstyr, hvor batterier og akkumulatorer ikke uden videre
kan fjernes. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om undtagelser fra denne bestemmelse.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er omfat-
tet af regler fastsat i medfør af stk. 1-4. Ministeren kan herunder bestemme, at den, der markedsfører et
produkt, herunder en emballage, over for tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at produktet er fremstil-
let og sammensat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af loven. Ministeren kan i særlige tilfæl-
de forbyde markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil sådan dokumentation foreligger.
Stk. 6. Ministeren kan som led i overvågningen af og med henblik på at fremme genanvendelse og rene-
re teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om, at den, der
udbyder, forhandler eller distribuerer et bestemt produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestem-
te oplysninger om produktet eller medvirke hertil.
§ 52. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes ikke på materialer eller produkter, der eksporteres, med-
mindre miljø- og fødevareministeren bestemmer andet.
Stk. 2. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og produkter, der er fremstil-
let i udlandet og føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og produkter, der her i lan-
det som forsyning føres til danske skibe og fly, medmindre ministeren bestemmer andet.
§ 53. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at importører eller producenter af nærmere
angivne materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommu-
nerne eller til kommunale fællesskaber for affaldshåndtering eller et selskab m.v. som nævnt i § 9, stk. 3,
til hel eller delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med håndtering af materialet, produktet eller
varen som affald. Hvis gebyret indbetales til et selskab m.v., jf. stk. 2, kan miljø- og fødevareministeren
fastsætte regler om, at gebyret fastsættes af selskabet m.v. Gebyrer, der er fastsat af et privat selskab m.v.,
skal godkendes af ministeren.
Stk. 2. Administration og opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr kan henlægges til told- og skattefor-
valtningen eller et selskab m.v. som nævnt i § 9, stk. 3. Administrationen kan ligeledes henlægges til pri-
vate organisationer eller lignende
Stk. 3. Såfremt administration og opkrævning, jf. stk. 2, henlægges til told- og skatteforvaltningen, kan
told-  og  skatteforvaltningen  foretage  en  skønsmæssig  ansættelse  af  gebyrtilsvaret,  såfremt  størrelsen  af
det gebyrbeløb, som påhviler en virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnska-
ber. Hvis administrationen og opkrævningen varetages af miljø- og fødevareministeren eller er henlagt til
en privat organisation, et selskab eller lignende, foretages den skønsmæssige ansættelse af gebyrtilsvaret
af  miljø-  og  fødevareministeren.  Ministeren  kan  fastsætte  nærmere  regler  om,  at  berørte  virksomheder
skal udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. til en statslig
myndighed.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse, opkrævning og anvendelse af gebyret
efter  stk.  1,  herunder  regler  om  registrering,  betalingsperiode,  tilbagebetaling  og  renter.  Ministeren  kan
endvidere fastsætte regler, som tager højde for, at der kan være en væsentlig forskydning imellem tids-
punktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter.
36

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at angivelse og indbetaling af gebyr efter stk. 1 skal ske digi-
talt. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. En digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 53 a. Miljø- og fødevareministeren kan for at sikre en effektiv håndtering af affald hidrørende fra ma-
terialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til
indsamling og håndtering af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage,
og  til  dækning  af  udgifter  til  administration  af  disse  gebyrer  og  tilskud,  herunder  kontrol,  information,
evaluering m.v. samt udgifter, der er afholdt efter regler udstedt efter § 55 c. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om anvendelse af gebyr, der efter § 53, stk. 1, skal betales til private organisationer, sel-
skaber eller lignende.
Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private organisationer, for-
eninger og lignende. Ministeren kan foretage kvartalsvis forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud,
administration, kontrol, information, evaluering m.v.
§ 53 b. Enhver, der frembringer, indsamler, forarbejder eller håndterer som affald materialer, produkter
eller varer, herunder emballage, skal efter anmodning meddele Miljø- og fødevareministeriet enhver op-
lysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 53 a.
§  53  c.  Medmindre  opkrævning  kan  ske  efter  regler,  der  fastsættes  af  miljø-  og  fødevareministeren  i
henhold til § 53, kan ministeren opkræve et beløb af producenter og importører af øl og læskedrikke, der
er omfattet af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 2, nr. 3, til dækning af udgifter ved tilbagebetaling af lån,
der er anvendt til at udbetale tilskud til modtage- og sorteringsanlæg for emballager til øl og læskedrikke,
jf. § 55 c. Der kan højst opkræves et beløb på i alt 22 mio. kr. årligt i indtil 2 år.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan foretage en skønsmæssig ansættelse af det i stk. 1 nævnte be-
løb, som påhviler en virksomhed, hvis beløbet ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnska-
ber.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen og administrationen
og kan herunder bestemme, at administrationen og opkrævningen af det i stk. 1 nævnte beløb skal hen-
lægges til det i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomhe-
ders pligt til at udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
§  54.  Tilskud  kan  gives  til  udrednings-  og  udviklingsprojekter  samt  til  formidlings-  og  informations-
virksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til formål at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse
med udvikling, produktion, afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af
det  affald,  der  opstår  i  hele  produktets  livscyklus.  Nedsættelsen  af  miljøbelastningen  skal  ske  gennem
fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives tilskud til udredning om og udvikling af
metoder, værktøjer, processer, produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det
er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
Stk. 2. Der kan gives tilskud på indtil 25 procent af projektomkostningerne til udviklingsaktiviteter, som
er en konkretisering af resultaterne af industriel forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye
produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret, uanset om de er bestemt
til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt (præ-
konkurrencestadiet).
Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne til industriel forskning.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil 10 procent, hvis tilskuddet gives til små og mellem-
store virksomheder.
37

Stk. 5. Der kan gives tilskud på indtil 100 procent af projektomkostningerne til projekter, hvis resultat
kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode. Tilskud
må ikke udgøre statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning.
Stk. 6. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndighe-
der.
§  54  a.  Tilskud  til  de  i  §  54  b,  §  54  c  og  §  54  d  anførte  projekter  kan  ikke  overstige  de  af  Europa-
Kommissionen  til  enhver  tid  fastsatte  beløbsgrænser  for  støtteordninger  i  Kommissionens  meddelelser
om  støtteordninger,  der  ikke  skal  anmeldes  til  Kommissionen,  fordi  støttebeløbet  ikke  antages  at  ville
medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene af Fælles-
skabet (de minimis-støtteordninger). Tilskud efter §§ 54 b-d kan ikke gives til projekter inden for trans-
port-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes til-
skud til eksportfremmende projekter.
Stk. 2. Tilskud, der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, er ikke underlagt de
beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte meddelelser, medmindre tilskuddene gives til virksom-
heder drevet af disse.
§ 54 b. Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre produktudvikling baseret på
livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbyg-
ning, bistand til faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og produktudviklingsaktiviteter med
miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling, formidling og dokumentation.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter én eller flere nye medar-
bejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til sikring af projektets gennemførelse, eller at
tilskudsmodtagerens medarbejdere gennemfører efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennem-
førelse. Det er endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller etablerer et tilfredsstillen-
de miljøledelsessystem.
Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne.
Stk. 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndighe-
der.
§ 54 c. Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det europæiske eller det
nordiske miljømærke.
Stk. 2. Der kan gives tilskud på indtil 50 procent af meromkostningerne per tildelt miljømærke. Merom-
kostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig dokumentation, lønomkostninger el-
ler konsulentydelser. Miljø- og fødevareministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse
for tilskud.
Stk. 3. Tilskud kan gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en produkt-
gruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljø- og fødevareministeren beslutter, hvilke produkt-
grupper der kan gives tilskud til efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for
ansøgning om tilskud.
§ 54 d. Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindel-
se med affaldshåndtering. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings-
og informationsprojekter.
Stk. 2. Tilskud kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter inden for
affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som til virksomhedens egne projekter.
Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 75 procent til projekter som nævnt i stk. 1, hvis resultaterne alene
tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan gives tilskud på indtil 100 procent til almennyttige
38

projekter, hvis resultaterne kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfun-
det i øvrigt til gode.
Stk. 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndighe-
der.
§ 55. Tilskud på indtil 25 procent kan gives til anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for gen-
anvendelse.
Stk. 2. Tilskud på indtil 30 procent kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle
affaldstyper.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil 10 procent, hvis tilskuddet gives til små og mellem-
store virksomheder.
Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at ansøgeren kan sand-
synliggøre, at investeringen medfører en varig øget genanvendelse af produkter, materialer eller spildpro-
dukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en hensigtsmæssig ud-
nyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter
stk. 1 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende virk-
somheder.
Stk. 5. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndighe-
der.
§ 55 a. (Ophævet)
§ 55 b. (Ophævet)
§ 55 c. Ministeren kan i tilknytning til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, om overdragelse af admini-
strationen af en pant- og returordning til et eller flere selskaber m.v., fastsætte regler om, at forhandlere,
der returtager eller sorterer emballage, skal have en godtgørelse til dækning af de herved forbundne hånd-
teringsomkostninger  og  tilskud  til  anskaffelse  af  et  mere  effektivt  og  fremtidssikret  modtage-  og  sorte-
ringsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilskud til forhandlere til hel eller delvis dæk-
ning  af  udgifter,  herunder  til  anskaffelse  af  edb,  til  registrering  og  videregivelse  af  oplysninger,  der  er
nødvendige af hensyn til administrationen af pant- og returordningen.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen af den i stk. 1 nævnte til-
skudsordning skal henlægges til ét eller flere af de i § 9, stk. 3, nævnte selskaber m.v., og betingelserne
herfor.
§  56.  Miljø-  og  fødevareministeren  nedsætter  ét  eller  flere  råd,  der  prioriterer  indsatsen  for  tilskud  i
henhold til § 54 og § 55 samt rådgiver ministeren om miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvik-
ling inden for affaldsområdet. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og organisationer
der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om rådets eller rådenes virksomhed.
Stk. 2. Ministeren træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til § 54 og § 55. Ministeren kan bemyn-
dige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvist at udøve denne beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte,
at rådenes afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-55 og § 55 c, herun-
der om behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud,
udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, patentrettighe-
der, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
ansøgere efter § 53 a og § 55 c har pligt til for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og mål-
inger af stoffer og affaldsstoffer.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om tilskud efter §§ 53 a-55 og 55 c skal ske
digitalt. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af
39

bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. En digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 56 a. Enhver, der modtager tilskud efter § 54, § 55 og § 55 c, er forpligtet til at give meddelelse, hvis
vilkår for tilskud ikke overholdes, og skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljø- og fødevare-
ministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud.
§ 57. Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på finansloven.
Stk. 2. Der kan gives tilsagn om tilskud efter § 54 og § 55 ud over finansåret.
Stk. 3. For tilskud efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto i et pengein-
stitut.
Stk. 4. Op til 20 procent af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til modregning med
virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.
Kapitel 8
Ekspropriation m.v.
§ 58. Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for
spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldshåndterings- og deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er
meddelt tilladelse til anlægget.
Stk.  2.  Godkendelses-  henholdsvis  tilsynsmyndigheden  kan  i  nødvendigt  omfang  træffe  afgørelse  om
ekspropriation  til  fordel  for  anlæg  for  deponering  af  affald,  der  skal  etablere  moniteringsboringer  med
henblik på grundvandsmonitering eller foretage prøveboringer, jf. § 41 e, stk. 5.
Stk. 3. Ved ekspropriation kan der
1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller byg-
ninger, samt tilbehør hertil,
2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve
en særlig råden over faste ejendomme og
3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsret-
tigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme.
Stk. 4. Til fordel for spildevandsanlæg, der ikke er ejet af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af §
2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan der dog kun ved ekspropriation
foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 5. Til fordel for offentlige affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg kan der kun ved ekspropriation
foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 1, jf. dog stk. 2.
§ 59. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det ekspropriere-
de, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 3, nr. 2, skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over
en fast ejendom respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet be-
stemmes i det enkelte tilfælde.
§ 60. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 99-102
tilsvarende anvendelse.
§ 61. Erstatningsfastsættelser efter denne lov foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksati-
onsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje.
Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbeta-
ling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 103, 104 og 107-122 tilsvarende anvendelse.
40

§ 62. Medfører inddragelse under et beskyttelsesområde efter § 23, at grundejeren må ændre eller ophø-
re med et bestående lovligt forhold, skal der betales erstatning. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde,
for så vidt forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt.
§ 63. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter §
24, afgøres af taksationsmyndighederne, jf. § 61, efter anmodning fra den, til hvem forbuddet eller påbud-
det er rettet. Forbud eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse og op-
lagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun gives mod fuldstændig erstat-
ning, medmindre andet følger af andre retsregler.
§  64.  Erstatning  efter  §  62  og  §  63  betales  af  de  brugere  af  vandet,  der  har  fordel  af  forbuddet  eller
påbuddet. Når vedkommende kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatningen, kan taksa-
tionsmyndighederne, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens
beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvist skal betale erstatningen.
Stk. 2. Erstatningskrav efter § 62 og § 63 fremsættes over for den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Kravet skal fremsættes inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af minde-
lig overenskomst indbringer myndigheden sagen for taksationsmyndighederne, jf. § 61.
§ 64 a. Erstatning efter § 26 a betales af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har gi-
vet samtykke hertil, helt eller delvist af den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen. Så-
fremt der opstår tvist om fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres spørgsmålet af taksationsmyndig-
hederne ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse, jf. § 61.
§ 64 b. Når andre end miljømyndighederne ved udførelse af foranstaltninger under henvisning til § 73
e, stk. 2, eller § 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan ejeren eller brugeren af
ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed
om erstatningsfastsættelse, eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.
Stk. 2. Når miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder myndigheden i
skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.
§ 64 c. Almene vandforsyninger udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til den grundejer,
som omfattes af § 21 b. Godtgørelse udbetales til ejere af grunde, hvorpå en boring er beliggende. Ejes
den pågældende grund af en almen vandforsyning, udbetales godtgørelsen til den grundejer, som ejer den
største del af det areal, der omgiver vandforsyningens grund inden for en radius på 25 m fra boringen.
Stk. 2. Den grundejer, som er omfattet af § 21 b, og som i forbindelse med rådighedsindskrænkninger
allerede har modtaget erstatning herfor, er ikke berettiget til en årlig godtgørelse efter stk. 1.
Stk. 3. Udbetalingen forudsætter, at den, der omfattes af stk. 1, senest den 1. september har fremsat krav
om godtgørelse over for den almene vandforsyning. Kravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde en
angivelse af navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet af boringer, der er omfattet af § 21 b. Et
fremsat krav er gældende for en 10-årsperiode.
Stk. 4. Satsen i stk. 1 reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsat-
te sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Regulering efter 1. pkt. foretages første
gang med virkning for 2012.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 65. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel
i loven, overholdes.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,
1) at påbud og forbud efterkommes,
2) at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og
41

3) at miljøkrav fastsat i en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager om forureninger eller
ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf. stk. 2, som miljø- og
fødevareministeren  har  truffet,  til  miljø-  og  fødevareministeren.  Ministeren  træffer  i  så  fald  afgørelse  i
sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.
§ 66. Miljø- og fødevareministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.
Stk. 2. Ministeren fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder, herunder
med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen
efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren.
Stk. 3. Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, og ved
forureninger  eller  risiko  for  forureninger,  der  er  en  følge  af  tidligere  virksomhedsdrift,  som  ministeren
havde tilsyn med.
Stk. 4. Ministeren fører endvidere tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselska-
ber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
§ 67. Miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i visse
tilfælde skal udføres af andre myndigheder.
§ 68. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har un-
derordnet betydning.
§ 69. I de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at
det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,
3) påbyde producenten eller importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra marke-
det og
4) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.
Stk.  2.  Såfremt  tilsynsmyndigheden  konstaterer,  at  en  virksomhed  ikke  overholder  de  miljøkrav,  som
den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter § 10, skal tilsynsmyndigheden indberette
dette til miljø- og fødevareministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de for aftalens gen-
nemførelse ansvarlige.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.
§ 70. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er
påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndighe-
den det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nød-
vendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed
på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgiv-
ning.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed.
§ 70 a. I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter  finder  anvendelse,  kan  tilsynsmyndigheden  udføre  nødvendige  undersøgelser  for  den
ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplys-
ninger om.
42

§ 70 b. I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i
øvrigt skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at ud-
føre den kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for virksomhedens regning. I
afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myn-
dighedens gennemførelse af kontrollen.
§ 71. Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i
tilfælde  af  væsentlig  forurening  eller  overhængende  fare  for  væsentlig  forurening  straks  underrette  til-
synsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade.
Stk. 2. Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i
tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks forhindre yderli-
gere udledning af forurenende stoffer m.v. eller afværge den overhængende fare for forurening.
§ 72. Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal efter anmod-
ning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regn-
skabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende
eller forebyggende foranstaltninger. Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder,
der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Myndigheder-
ne nævnt i 1. og 2. pkt. kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning
1) at  foretage  prøveudtagning,  analyser  og  målinger  af  stoffer,  der  udsendes  til  omgivelserne,  samt  af
støj og rystelser,
2) at foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt
af eventuelle affaldsstoffer,
3) at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening og
4) at klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.
Stk. 2. Den, der er ansvarlig for markedsføring af et produkt eller en vare, der er reguleret i medfør af
loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurdering af produktets eller varens forurenende egen-
skaber eller for vurdering af overholdelse af reglerne i øvrigt. Tilsynsmyndighederne kan herunder påby-
de den ansvarlige for egen regning at foretage undersøgelser af produktet eller varen.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for
at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt
tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde.
§  72  a.  Forinden  eksport  af  særligt  miljøbelastende  listevirksomheders  brugte  produktionsanlæg  eller
væsentlige dele heraf skal afhænderen underrette tilsynsmyndigheden. Inden for en frist på to måneder fra
tilsynsmyndighedens modtagelse af underretningen må eksporten ikke påbegyndes, medmindre miljø- og
fødevareministeren giver tilladelse hertil.
Stk.  2.  Hvor  kommunalbestyrelsen  er  tilsynsmyndighed,  videresender  kommunalbestyrelsen  underret-
ningen til ministeren ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger. Ministeren videresender underret-
ningen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opsættes og idriftsættes.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om underretningens indhold og form. Ministeren fastsætter krav ved-
rørende indholdet af tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist for tilsynsmyndighedens fremsen-
delse af underretningen til ministeren.
Stk.  4.  Ministeren  fastsætter  regler  om,  hvilke  produktionsanlæg  der  skal  være  omfattet  af  underret-
ningspligten.
43

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt anlæg eller dele af anlæg er omfattet af un-
derretningspligten. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed.
§ 72 b. Miljø- og fødevareministeren eller den, miljø- og fødevareministeren bemyndiger dertil, samt de
kommunale myndigheder kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødven-
dige for at kontrollere husdyrbrugs overholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Miljø-
og  fødevareministeren  eller  den,  miljø-  og  fødevareministeren  bemyndiger  dertil,  samt  de  kommunale
myndigheder  kan  i  forbindelse  hermed  foretage  sammenstilling  og  samkøring  af  oplysninger,  herunder
personoplysninger, i kontroløjemed.
§ 73. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udø-
velse af tilsynsvirksomhed.
Stk. 2. Ministeren kan over for en kommunalbestyrelse for en bestemt periode nærmere fastlægge om-
fanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberet-
ninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersø-
gelser.
Kapitel 9 a
Miljøskade
§ 73 a. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§
7-11 i miljøskadeloven.
§  73  b.  Ved  den  ansvarlige  for  driften  forstås  den,  der  driver  eller  kontrollerer  den  erhvervsmæssige
aktivitet.
Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den
ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er sket, jf. dog stk.
3 og 4.
Stk. 3. I sager om anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og gødning, herunder husdyrgødning,
og om anvendelse af pesticider eller biocider anses som den ansvarlige for en miljøskade eller en over-
hængende fare for en miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige aktiviteter har brugt disse produkter,
medmindre  brugeren  kan  godtgøre,  at  brugen  var  i  overensstemmelse  med  forskrifterne  for  brug,  og  at
brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen.
Stk. 4. Hvis brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af stk. 3, anses som den an-
svarlige  for  en  miljøskade  eller  en  overhængende  fare  for  en  miljøskade  den,  der  erhvervsmæssigt  har
produceret eller importeret de affaldsstoffer, den husdyrgødning eller den anden gødning end husdyrgød-
ning eller de pesticider eller biocider, der er brugt.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis producenten eller importøren kan godtgøre, at den skadelige
virkning af en forurening som følge af anvendelse af affaldsstoffer eller husdyrgødning ikke følger af fejl
ved produktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen eller importen.
§ 73 c. Den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade skal straks iværksætte de nødvendi-
ge forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for en miljøskade. Den ansvar-
lige for en miljøskade skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse ska-
dens omfang og forhindre yderligere skade.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse ef-
ter § 73 f.
§ 73 d. Pligten til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for miljøskaden kan godtgøre, at den
44

1) er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende sikkerhedsforanstaltninger var truf-
fet,
2) skyldes overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en offentlig myndighed, medmindre
forskrifterne følger af påbud eller instrukser, som skyldes den ansvarliges egne aktiviteter, eller
3) er  forvoldt  ved  en  emission  eller  begivenhed,  der  udtrykkeligt  var  tilladt  i  medfør  af  og  fuldt  ud  i
overensstemmelse med betingelserne i en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at disse kan
sidestilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke skyldes den ansvarliges uforsvarlige adfærd.
Stk. 2. Pligten til at afværge en overhængende fare for en miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige
for den overhængende fare for en miljøskade kan godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i stk. 1,
nr. 1 eller 2.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for producenten og importøren som nævnt i § 73 b, stk. 4 og 5.
§ 73 e. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller im-
portøren at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Den ansvarlige
for driften eller brugeren, producenten eller importøren kan herunder påbydes for egen regning at foretage
undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen
af en stedfunden forurening.
Stk. 2. Påbud kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller im-
portøren har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening. I påbuddet skal der fastsættes
en pligt til retablering af den forurenede ejendom.
Stk. 3. Hvis den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren ikke har rådighed
over ejendommen, kan tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om
at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller
importøren.
Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist en forurening.
§ 73 f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal be-
handles efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2. Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for miljøska-
den kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i § 73 d, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. § 73 d, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare for en miljøskade, kan ikke træffes, hvis
den ansvarlige for den overhængende fare for en miljøskade kan godtgøre, at der foreligger forhold som
nævnt i § 73 d, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal forelægge et
udkast  til  afgørelse  med  henblik  på  at  indhente  en  bindende  udtalelse  fra  miljø-  og  fødevareministeren
om,  hvorvidt  der  foreligger  en  miljøskade  eller  en  overhængende  fare  for  en  miljøskade,  som  skal  be-
handles efter miljøskadeloven. Miljø- og fødevareministeren kan desuden fastsætte regler om, at den bin-
dende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2
eller 3.
§ 73 g. Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer til-
synsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 73 f kan træffes afgørelse om, hvem der er
ansvarlig for miljøskaden.
§ 73 h. Tilsynsmyndigheden sender afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængen-
de fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljø- og fødevaremi-
nisteren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
45

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen.
Stk. 4. Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som
skal behandles efter miljøskadeloven, kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljø-
skadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 73 i. På anmodning fra en klageberettiget efter § 98, stk. 1 og 2, og § 100 skal tilsynsmyndigheden
træffe afgørelse efter § 73 f eller § 73 g.
Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller
den overhængende fare for en miljøskade.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade el-
ler en overhængende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.
Kapitel 10
Administrative bestemmelser
§ 74. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, medde-
les tillige klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§ 98-100, og de myndigheder,
der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de landsdækken-
de foreninger og organisationer, der er nævnt i § 100, stk. 2 og 3, når de har anmodet miljø- og fødevare-
ministeren om at modtage underretning om afgørelserne, jf. § 76, stk. 2.
Stk. 2. Underretning til de personer, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr. 2, kan dog finde sted ved offentlig
annoncering. Der skal altid foretages offentlig annoncering, når der meddeles godkendelse efter kapitel 5.
Offentlig annoncering efter 1. og 2. pkt. kan ske udelukkende digitalt. Miljø- og fødevareministeren fast-
sætter regler om, i hvilke tilfælde der skal ske annoncering af andre tilladelser, der meddeles en listevirk-
somhed efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om husdyr-
brug og anvendelse af gødning m.v. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der tillige skal ske an-
noncering af visse afgørelser i sager om revurdering efter § 37 b, § 41 a og § 41 b. Ministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om annonceringen.
Stk. 3. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er fare for sundheden eller øjeblikkelige ind-
greb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige
meddeles skriftligt.
§ 75. Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt
underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltnings-
loven. Adressaten bør i samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse om-
kostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en øjeblikkelig afgørelse er nødvendig, eller hvis
underretning må anses for åbenbart unødvendig.
§ 76. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan
underrette kommunalbestyrelsen og miljø- og fødevareministeren om, hvilke bestemte typer af afgørelser
efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a foreningen ønsker underretning om, jf. § 74, stk. 1, og § 100,
stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at
dens hovedformål er beskyttelse af miljøet. Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der
efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur
og miljø som hovedformål, kan underrette miljø- og fødevareministeren om, hvilke bestemte typer af af-
gørelser  efter  bestemmelserne  i  kapitel  3-5  og  9  a  foreningen  eller  organisationen  ønsker  underretning
om, jf. § 74, stk. 1, hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende kommunalbestyrelse.
46

Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål
at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 3. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er ikke omfattet af bestemmel-
serne i stk. 1 og 2.
§ 77. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde op-
lysning om,
1) at afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
2) at klage skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og
3) at klage skal være modtaget senest ved klagefristens udløb.
§ 78. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særli-
ge forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.
Stk. 2. Når særlige grunde taler for det, kan det bestemmes, at klager over påbud eller forbud ikke skal
have opsættende virkning.
§ 78 a. En tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør
af denne lov, bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 2 og §
78 b.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at uudnyttede tilladelser, godkendelser el-
ler dispensationer efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør af denne lov, bortfalder på et andet
tidspunkt end efter stk. 1.
§ 78 b. Hvis en godkendelse efter lovens § 33 til husdyrbrug ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3
på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de 3 år, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at uudnyttede godkendelser efter lovens §
33 til husdyrbrug bortfalder på et andet tidspunkt end efter stk. 1.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 også skal finde anvendelse for
andre afgørelser vedrørende husdyrbrug, der er truffet efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør
af loven. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at uudnyttede afgørelser bortfalder på et
andet tidspunkt end efter stk. 1.
§ 79. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden forud for god-
kendelses- henholdsvis tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 33, stk. 1, § 37 b, § 41 a og § 41 b samt
andre afgørelser vedrørende listevirksomhed, der træffes efter bestemmelser i loven eller efter regler ud-
stedt i medfør af loven eller efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse
med udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for listevirksomheder, jf. § 35 d.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse
med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger m.v. i en anden stat, som kan få indvirkning på
miljøet i Danmark, for at opfylde Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse
af planer og programmer på lovens område.
Stk. 5. I regler fastsat i medfør af stk. 1-4 kan ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af offentlig-
heden kan ske udelukkende ved digital annoncering.
§ 79 a. (Ophævet)
§ 79 b. 20) Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital
kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign., ved
1)
anmeldelse og ansøgning i henhold til regler udstedt i medfør af § 7,
47

2)
ansøgning om tilladelse efter § 19,
3)
ansøgning om tilladelse efter § 28,
4)
ansøgning om godkendelse efter § 33 og fremsendelse af oplysninger til brug for revurdering af god-
kendelse, jf. §§ 41 a og 41 b,
5)
afgørelser truffet i medfør af § 19 og kapitel 4, 5, 9 og 9 a samt regler udstedt i medfør heraf og i
medfør af § 7,
6)
ansøgning og afgørelse om godkendelse som indsamlingsvirksomhed og om tilbagekaldelse af sådan
godkendelse i henhold til regler udstedt i medfør af § 44, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
7)
indberetning m.v. til myndigheder i medfør af § 19, kapitel 4, 5, 6, 9 og 9 a samt regler udstedt i
medfør heraf og afgørelser truffet i medfør af disse regler samt regler udstedt i medfør af § 7 og § 7
a,
8)
tilmelding og indberetning til Affaldsregistret i henhold til regler udstedt i medfør af § 45 d, stk. 2,
9)
sagkyndiges indberetning i henhold til regler udstedt i medfør af § 7 a til myndigheder og til private
organisationer, som udøver nærmere fastlagte beføjelser i henhold til regler udstedt i medfør af § 7 a,
stk. 4,
10) tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder resultater af tilsynsmyndigheders udø-
velse af tilsynsvirksomhed,
11) kommunalbestyrelsens indsendelse af indberetning om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed i
henhold til regler udstedt i medfør af § 73, stk. 3, herunder om resultaterne af målinger og undersø-
gelser,
12) klage over afgørelser som nævnt i nr. 5 og
13) kommunikation med myndigheder i forbindelse med de forhold, som er nævnt i nr. 1-12.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden kan udstede afgørelser og
andre dokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifika-
tion af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles
med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt
på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsen-
der.
Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for de
oplysninger, som er omfattet af stk. 1.
§ 79 c. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse og offentlig annoncering,
herunder udelukkende digitalt, af
1) lister over visse affaldsforbrændingsanlæg og rapporter om driften og overvågningen af disse anlæg
og
2) oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, anlæg eller indretninger, som er omfat-
tet af godkendelsespligten i § 33, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for
sådanne virksomheder.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder udelukkende di-
gitalt, af de i § 79 b, stk. 1, nævnte oplysninger. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens
område og kan være med navns nævnelse.
§ 80. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed el-
ler efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
48

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig
myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
§  81.  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  nedsætte  sagkyndige  råd  til  rådgivning  af  myndighederne  i
spørgsmål om miljøbeskyttelsen.
§ 82. Miljø- og fødevareministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lo-
ven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere i væsentlige sager efter ansøgning fra en virksomhed eller kommunal-
bestyrelse  overtage  en  kommunalbestyrelses  godkendelses-  og  tilsynskompetence  vedrørende  listevirk-
somhed.
Stk. 3. Ministeren kan i tilfælde, hvor en kommune opfylder betingelserne i § 40 a, overtage en kommu-
nalbestyrelses  godkendelses-  og  tilsynskompetence  vedrørende  den  pågældende  kommunes  egne  liste-
virksomheder.
§ 83. Miljø- og fødevareministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til
brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne lov, inden for den enkelte kommunes område.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at regionsråd og kommunalbestyrelser skal være i besiddelse
af miljøoplysninger om regional og kommunal virksomhed, uanset om varetagelsen af sådanne opgaver er
helt eller delvist udlagt til private virksomheder m.v.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om myndigheders pligt til digital registrering
af oplysninger af betydning for ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af sådanne op-
lysninger.
§ 83 a. Der kan efter bestemmelserne i denne lov meddeles påbud, herunder om gennemførelse af for-
anstaltninger efter § 69, vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, til en forurener af en ejendom, selv om den-
ne ikke har rådighed over den ejendom, hvor forureningen findes, hvis den pågældende havde rådighed
over ejendommen den 10. februar 1999 eller senere. I påbuddet skal der fastsættes pligt til reetablering af
den forurenede ejendom.
Stk. 2. Hvis påbudsadressaten ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan myndigheden med-
dele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydninger eller an-
dre afhjælpende foranstaltninger gennemføres af den, der har modtaget påbud efter bestemmelserne i den-
ne lov.
Stk. 3. Påbud efter stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den forurenede
ejendom.
Stk. 4. Påbud efter denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er meddelt
en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger
vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, er bindende over for senere driftsherrer, såfremt den senere driftsher-
re har erhvervet virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller bur-
de vide, at påbud var meddelt. Det samme gælder påbud, der er forvarslet.
Stk. 5. Er der på tidspunktet for erhvervelsen af virksomheden meddelt eller forvarslet påbud om under-
søgelser m.v. af forurenet jord, jf. § 83 c, efter denne lov eller efter lov om forurenet jord til en virksom-
hed i drift, kan påbud om gennemførelse af yderligere foranstaltninger, herunder efter § 69, vedrørende
den samme forurening meddeles en senere driftsherre efter bestemmelserne i denne lov, såfremt den sene-
re driftsherre har erhvervet virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vid-
ste eller burde vide, at påbud var meddelt eller forvarslet.
49

Stk. 6. Påbud efter denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er meddelt
en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger
vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, er bindende over for senere erhververe af den forurenede ejendom,
såfremt
1) påbuddet var meddelt eller forvarslet før erhvervelsen, men ikke er efterkommet, uanset at efterkom-
melsen er blevet indskærpet og forholdet er blevet politianmeldt,
2) erhververen på erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller forvarslet,
3) erhvervelsen sker fra en, der selv var eller kunne blive forpligtet til at efterkomme påbuddet, og
4) ejendommen er erhvervet efter den 1. januar 2000.
Stk. 7. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1-6 vedrørende offentligt drevne lossepladser m.v., der er
taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke længere var i drift den 1. september 1990.
§ 83 b. Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af foranstaltninger
efter § 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov, og som angår undersøgelse, oprydning eller af-
hjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, tinglyse på ejendommen for påbudsadres-
satens regning. Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der er forvarslet eller meddelt efter § 83 a,
stk. 2.
Stk. 2. Såfremt et påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, skal miljømyndigheden dække på-
budsadressatens tinglysningsudgift.
Stk. 3. Miljømyndigheden lader tinglysningen af oplysninger om påbud og varsling af påbud aflyse, når
påbuddet er efterkommet.
§ 83 c. Ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virk-
ning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Forurenet jord omfatter ikke jord påvirket af
jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v.
§  84.  Miljø-  og  fødevareministeren  kan  pålægge  kommunalbestyrelserne  at  tage  spørgsmål,  herunder
konkrete sager, vedrørende denne lov op til behandling og beslutning.
§ 84 a. (Ophævet)
§ 84 b. Myndigheder, der træffer afgørelse om samme virksomhed efter bestemmelser i loven, regler
udstedt i medfør af loven, lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller regler udstedt i medfør
heraf, skal koordinere deres afgørelser i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens formål opfyl-
des.
§ 85. Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet
betydning for miljøbeskyttelsen.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 86. Tilsynsmyndighederne kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nød-
vendige for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov. Tilsynsmyndighederne kan i forbindelse
hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløje-
med.
§ 87. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det
skønnes  nødvendigt,  til  enhver  tid  mod  behørig  legitimation  uden  retskendelse  adgang  til  offentlige  og
private  ejendomme,  lokaliteter  og  transportmidler  for  at  udføre  tilsyns-  eller  andre  opgaver  efter  denne
lov,  regler  udstedt  med  hjemmel  i  loven  eller  forordninger  på  lovens  område.  Tilsynsmyndigheden  har
herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medta-
ge andre genstande uden vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i medfør
af loven. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller importøren af en udtaget
50

produkt- eller vareprøve er forpligtet til at godtgøre en detailforhandler prøvens fakturapris eller levere et
tilsvarende eksemplar mod forevisning af kvitteringen.
Stk. 2. Adgang efter stk. 1 kræver retskendelse, hvor adgangen sker med henblik på at lade påbudte for-
anstaltninger udføre efter § 69 i forbindelse med undersøgelse og oprydning af forurenet jord, jf. § 83 c.
Der kræves dog ikke retskendelse, hvis
1) der foreligger en situation som beskrevet i § 70, stk. 1, eller
2) adgangen til at gennemføre undersøgelsespåbud eller oprydningspåbud er påkrævet for at forebygge,
at den i § 70, stk. 1, nævnte situation opstår.
Stk. 3. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse standse og undersøge transportmidler med henblik på at kontrollere affaldstransporters overholdelse
af gældende lovgivning, der varetager miljøbeskyttelseshensyn. Politiet kan under tilsvarende betingelser
standse  og  undersøge  køretøjer  med  henblik  på  at  konstatere  overholdelse  af  gældende  lovgivning  om
miljøzoner, herunder krav om miljøzonemærke samt partikeludledning og effektivt partikelfilter. Politiet
kan indkalde køretøjet til syn for ejerens eller den varige brugers egen regning for at kontrollere, om køre-
tøjet opfylder bestemmelserne i gældende lovgivning om miljøzoner. Politiet yder i øvrigt bistand ved til-
synsmyndighedernes udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med mini-
steren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående beføjelser.
Stk. 4. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal indehaveren og
ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.
§ 88. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myn-
dighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen
betaling  af  gebyrer  opkrævet  i  henhold  til  denne  lov.  Forrentningen  sker  fra  forfaldsdagen  for  gebyret.
Gebyret forrentes med 1,3 procent i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den første i den måned,
i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50 kr. Ministeren kan, hvor der foreligger særlige grunde til det,
fastsætte andre regler om rente.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling
af pant og gebyr, der skal indbetales til et selskab m.v. efter regler fastsat i henhold til § 8, stk. 3, § 9 a,
stk. 2, og § 53, stk. 1. Forrentningen sker efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om digital indbetaling af gebyrer.
§ 88 a. (Ophævet)
§ 89. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyl-
delse af lovens formål.
Stk.  2.  Miljø-  og  fødevareministeren  fastsætter  regler  til  opfyldelse  af  internationale  overenskomster,
der indgås i henhold til stk. 1.
§ 89 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen her i landet af
De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov i henhold til
§ 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal administrere forordninger-
ne.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning.
Stk. 3. Tilsyn med overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og ministeren i hen-
hold til § 65 og § 66, medmindre ministeren bestemmer, at tilsynet skal udøves af andre myndigheder.
Ved udførelse af tilsyn har myndighederne de tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af ka-
pitel 9 og §§ 85-87.
Stk.  4.  Ved  afgørelser  med  hjemmel  i  forordninger  eller  regler,  der  er  udstedt  efter  stk.  1,  finder  de  i
kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så vidt angår klageadgang og søgsmål.
51

§ 89 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om sagsbehandlingen, herunder om, at sager
skal behandles og afgøres samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning.
§ 89 c. Den, der fører et register over tjenesteydere, der er tilgængeligt for danske miljømyndigheder,
skal stille dette til rådighed for myndigheder i andre EU/EØS-lande på samme vilkår.
§ 90. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel-
ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som
der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Kapitel 11
Klage og søgsmål
§ 91. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet  som  behandler  sagen  i  en  af  nævnets  afdelinger,  jf.  §  3,  stk.  1,  nr.  1-6,  i  lov  om
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren
efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i med-
før af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter
regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør
af § 25 eller § 82.
Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lovens § 58 kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter lovens § 58
og afgørelser truffet i medfør af § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser i klagesager.
§ 92. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre be-
tydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Klage kan dog ikke
afskæres, for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 42, når disse vedrører kommunalbe-
styrelsens egne virksomheder.
§ 93. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller
beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk.  2.  Hvis  klagefristen  udløber  på  en  lørdag  eller  helligdag,  forlænges  klagefristen  til  den  følgende
hverdag.
§ 94. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet af-
gørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevarekla-
genævnet.  Endvidere  skal  efterfølgende  kommunikation  om  klagesagen  ske  ved  anvendelse  af  digital
selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens
udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være led-
saget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 2. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig
en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø-
og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 3. Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er
videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasnin-
52

ger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte be-
handlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resul-
tatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sag-
er, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevarekla-
genævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videre-
sende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 4. og 5. pkt., og stk. 2
ikke anvendelse.
§ 95. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre Miljø- og Fødevarekla-
genævnet bestemmer andet, jf. dog § 78.
Stk. 2. Når der efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal efterkommes straks, skal
påbuddet eller forbuddet efterkommes, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 3. Klage over vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i § 39 b, stk. 2,
har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 4. Klage over afgørelser efter § 70 a og § 70 b har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fø-
devareklagenævnet bestemmer andet.
§ 96. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virkning, medmin-
dre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse god-
kendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virk-
ning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Miljø- og Fødevareklagenævnets adgang
til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation.
§ 97. En klage over en ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Føde-
vareklagenævnet bestemmer andet.
§ 98. Kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af
1) afgørelsens adressat og
2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage ministerens afgørelser.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5. Sundhedsstyrelsen kan endvide-
re tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter loven
kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.
§ 99. Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter be-
stemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.
Stk. 2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens af-
gørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og
søer.
Stk. 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser,
når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.
Stk. 4. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i det omfang, de er
væsentlige og principielle.
§ 100. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan
påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Loka-
le foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan på-
53

klage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når af-
gørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur
og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a.
Stk. 3. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage
væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når af-
gørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Stk. 4. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet af bestem-
melsen i stk. 1-3.
Stk. 5. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at forenin-
gen eller organisationen fremsender vedtægterne.
§ 101. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven,
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt. For afgørelser med-
delt efter kapitel 9 a er fristen dog 12 måneder. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort,
regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk.  2.  Spørgsmål,  der  kan  prøves  af  taksationsmyndighederne,  jf.  kapitel  8,  kan  ikke  indbringes  for
domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Kapitel 12
(Ophævet)
Kapitel 13
Straf
§ 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
overtræder § 9 j, stk. 4, § 15 b, stk. 2, § 17 a, stk. 1, § 19, stk. 1 eller 2, § 20, § 21 b, § 22, § 23, § 27,
stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 72 a eller § 89 c,
2)
undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold eller pålæg efter § 26 a,
3)
undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4,
4)
tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven,
5)
undlader at sløjfe eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. § 21 a,
6)
anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33,
7)
undlader at meddele oplysninger efter § 32 a, stk. 1, eller § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger
eller at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i § 21, § 71, stk. 1, og § 72 a,
8)
undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7, stk. 1, herunder tilsi-
desætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,
9)
modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87,
10) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med ar-
bejder og undersøgelser efter loven,
11) undlader at efterkomme krav i en afgørelse efter § 70 b eller fjerner eller ændrer udstyr, som tilsyns-
myndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter § 70 a eller § 70 b,
12) overtræder  bestemmelser  fastsat  i  De  Europæiske  Fællesskabers  forordninger  vedrørende  forhold,
der er omfattet af denne lov, jf. § 2,
13) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 53 b eller §
56 a,
14) undlader  at  efterkomme  godkendelsesmyndighedens  eller  klageinstansens  afgørelse  om  at  etablere
sikkerhedsstillelse efter § 39 a,
15) hindrer i strid med § 41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan efterkommes,
54

16) indtægtsfører pant, som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9 c,
17) undlader at søge en overhængende fare for forurening afværget eller hindre yderligere udledning af
forurenende stoffer m.v., jf. § 71, stk. 2,
18) undlader at iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger over for en overhængende fare
for en miljøskade eller ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse en miljøskades om-
fang og forhindre yderligere miljøskade, jf. § 73 c, eller
19) undlader at efterkomme politiets indkaldelse til syn efter § 87, stk. 3.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparel-
ser.
Stk. 3. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5,
§ 19 a, § 27, stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, § 35, § 35 a, § 35 b, § 35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4,
§ 39 b, stk. 2, § 39 c, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b, § 45 d, § 46 a, stk. 2, § 46 b, § 47, stk. 2, § 48, §
50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3, § 89, stk. 2,
og § 89 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i
indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk.  5.  Ved  udmåling  af  bødestraf  skal  der  lægges  vægt  på  de  hensyn,  der  er  nævnt  i  §  1.  Det  er  en
skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.
Stk. 6. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straf-
felovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare
derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, her-
under en eventuel tillægsbøde.
Stk. 7. Ved overtrædelse af § 10, stk. 4, jf. § 110, stk. 1, nr. 3, skal der ved udmåling af bøder, herunder
tillægsbøder, tages hensyn til størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende område i
medfør af § 10, stk. 2.
Stk. 8. Har nogen begået flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2
og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædel-
se. Har nogen overtrådt regler og forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og én eller flere
skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse af disse regler og bødestraffen for overtrædelsen af én eller flere skatte- og afgiftslove.
Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 7 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Stk. 10. Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år for overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr.
1, 2, 3, 4, 5 og 6, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 19, stk. 5.
Stk. 11. Straffelovens § 152 og §§ 152 d-f finder tilsvarende anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og
ansatte i selskaber m.v., der har fået overdraget administrationen af en pant- og returordning i henhold til
lovens § 9, stk. 3.
§ 110 a. Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør af § 9 eller § 53, ikke
at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevareministeren eller, såfremt administration og
opkrævning er henlagt til told- og skatteforvaltningen, skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erken-
der sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæ-
ring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne om tiltalerejsning i §
895 i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.
55

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder vi-
dere forfølgning.
§ 110 b. Retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel 5 kan frakendes ved dom for strafbart for-
hold, hvis den tiltalte
1) er dømt for overtrædelse af straffelovens § 196 eller
2) gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har
a) overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrif-
ter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
c) tilsidesat vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel i den-
ne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller bestemmelser i lov om husdyrbrug og anven-
delse af gødning m.v. eller forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller med-
lem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig
godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af kapitel 5.
Stk. 3. I øvrigt gælder reglerne i straffelovens § 79, stk. 3 og 4.
§ 111. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse
med reglerne i lov om rettens pleje om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 111 a. Tilsynsmyndigheden eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af reg-
lerne i kapitel 74 om beslaglæggelse i lov om rettens pleje foretage beslaglæggelse eller tage partier af
produkter,  varer  eller  emballager  henstående  hos  producenter,  importører  eller  forhandlere  m.v.  i  beva-
ring, hvis der kan konstateres overtrædelse af mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller manglen-
de tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2, nr. 3.
Stk.  2.  Tilsynsmyndigheden  eller  politiet  på  vegne  af  tilsynsmyndigheden  kan  i  øvrigt  tage  partier  af
produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske toldområde og toldområdet i et andet
EU-land i bevaring, hvis der konstateres overtrædelse af mærkningsreglerne efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2,
eller manglende tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2, nr. 3.
Stk. 3. Når produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring efter stk. 1 eller
stk. 2, inden to måneder efter udgangen af den måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er ble-
vet tilmeldt den relevante pant- og returordning og overholder de for denne pant- og returordning gælden-
de mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i forbindelse med beslaglæggelsen eller bevaringen efter
stk. 1 eller stk. 2 er betalt, og når skyldige bødekrav er betalt, udleveres produkterne, varerne eller embal-
lagerne til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, som godtgør at være
berettiget til dem.
Stk. 4. Er produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring efter stk. 1 eller stk.
2, ikke blevet tilmeldt den relevante pant- og returordning, eller overholder de ikke de for denne pant- og
returordning gældende mærkningskrav, eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke betalt in-
den to måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne eller emballagerne er beslaglagt
eller taget i bevaring, bortsælges de af tilsynsmyndigheden ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion.
Produkter, varer og emballager, der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog
efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det ved auktionen indkomne beløb dækkes først omkost-
ninger ved salget og derefter skyldige sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til
ejeren, såfremt denne melder sig inden tre år efter auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de
bortsolgte produkter, varer eller emballager.
56

Stk. 5. Med hensyn til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder stk. 3 og 4 kun
anvendelse  med  de  begrænsninger,  som  er  fastsat  i  straffelovens  §  76  vedrørende  konfiskation  efter
samme lovs § 75, stk. 2.
§ 111 b. Politiet kan tilbageholde transportmidler i sager om
1) overtrædelse af § 15 b, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 5, og § 15 e, og
2) affaldstransporter,  der  foretages  i  strid  med  lovgivningen  om  overførsel  af  affald  og  Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om overførsel af affald.
Stk. 2. Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde, sagsom-
kostninger eller konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun, indtil de nævnte beløb er betalt eller
der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der
søges  fyldestgørelse  i  transportmidlet.  Tilbageholdelse  kan  dog  ikke  ske,  hvis  den,  der  havde  rådighed
over transportmidlet, da overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i besiddelse af dette.
Stk. 3. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen finder bestemmelser i retsplejeloven om beslag-
læggelse med henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 2.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 112. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 53 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 113. Ved lovens ikrafttræden ophæves:
1) Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989,
2) lov om genanvendelse og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984,
3) lov nr. 215 af 5. april 1989 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraft-
værker,
4) lov nr. 267 af 8. juni 1977 om blyindhold mv. i motorbenzin,
5) lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i brændsel,
6) lov nr. 178 af 24. maj 1972 om bortskaffelse mv. af olie- og kemikalieaffald og
7) § 24 a og § 26, stk. 1, nr. 4, og § 28 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august
1990.
§ 114. Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte love, opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt
efter denne lov, medmindre andet følger af loven. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gælden-
de regler.
Stk. 2. Afgørelser og forlig truffet efter de regler, som er nævnt i stk. 1, bevarer deres gyldighed, indtil
der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse eller bestemmes andet.
Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i § 113, stk. 1, nr. 7, nævnte paragraffer, bevarer
deres gyldighed.
Stk. 4. »Miljøankenævnet« ændres til »Miljøklagenævnet« i følgende love:
1) Lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret ved lov nr. 181 af 8. maj 1985
og § 22 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
2) lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som senest ændret ved § 20 i lov
nr. 192 af 29. marts 1989,
3) lov nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi, som senest ændret ved lov nr. 338 af 24. maj
1989, og
4) lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989.
57

§ 115. Regler om betaling af udgifter vedrørende offentlige og fælles private spildevandsanlæg i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, ophæves først med virkning fra kommu-
nalbestyrelsens vedtagelse af betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsreg-
ler for spildevandsanlæg21).
§ 116. Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25 af 30. januar 1923 om grænsevandløbene og § 17
i lov nr. 306 af 4. juni 1986, som ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri.
§ 117. Ministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 936 af 27. december 1991 (Udstedelse og fratagelse af autorisationer m.v.)22) indeholder føl-
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.23)
Lov nr. 484 af 24. juni 1992 (Forsøgsordning vedrørende erhvervszoner)24 indeholder følgende ikraft-
trædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.25)
Stk. 2. Loven har virkning for lokalplaner, der vedtages inden 1. januar 1995.
Lov nr. 477 af 30. juni 199326) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.27)
Lov nr. 1112 af 22. december 1993 (Tilskud til bortskaffelse af spildolie)28) indeholder følgende ikraft-
trædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og finder anvendelse for spildolie afgifts-
berigtiget efter 1. maj 1993.29)
Lov nr. 172 af 16. marts 1994 (Oprydning på fremmed grund)30) indeholder følgende ikrafttrædelsesbe-
stemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.31)
58

Lov  nr.  284  af  27.  april  1994  (Lønindeholdelse  og  modregning  i  visse  erhvervs-  og  miljøtilskud)32)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. Reglerne om modregning efter § 2, § 3, § 4, § 12, nr. 1, § 1333), § 14, nr. 1, § 15, § 16 og § 17 har
virkning for tilskudsbeløb m.v. i henhold til støttetilsagn, som meddeles efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 373 af 18. maj 1994 (Sikkerhedsstillelse og tilsyn m.v.)34) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. Gældende regler om kompetencen til at meddele tilladelser efter § 19 bevarer dog deres gyldig-
hed, indtil der fastsættes nye regler.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse om vilkårene for sikkerhedsstillelse som nævnt i §
39 a, stk. 1, vedrørende bestående listevirksomheder, herunder om fristen herfor.
Lov  nr.  436  af  1.  juni  1994  (Landbrugslov)35)  indeholder  følgende  ikrafttrædelses-  og  overgangsbe-
stemmelse:
§ 3
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.36)
Lov nr. 403 af 14. juni 1995 (Udarbejdelse af grønt regnskab)37) indeholder følgende ikrafttrædelsesbe-
stemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov  nr.  302  af  24.  april  1996  (Anvendelse  af  forordninger)38)  indeholder  følgende  ikrafttrædelsesbe-
stemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.39)
Lov nr. 395 af 22. maj 1996 (Underretning om eksport af visse listevirksomheders brugte produktions-
anlæg m.v.)40) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
59

§ 2
Loven træder i kraft den 30. juni 1996.
Lov nr. 325 af 14. maj 1997 (Spildevandsrensning i det åbne land m.v.)41) indeholder følgende ikraft-
trædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 425 af 10. juni 1997 (Fastsættelse af særlige vilkår, nægtelse og tilbagekaldelse af miljøgodken-
delse,  tilsyn,  konfiskation,  rettighedsfrakendelse  m.v.)42)  indeholder  følgende  ikrafttrædelses-  og  over-
gangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. § 40 a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har
begået den eller de strafbare overtrædelser efter den 1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har forårsaget en forurening, der senere fjernes ved
myndighedens selvhjælpshandling, når forureningen er forårsaget efter den 1. juli 1997.
Lov nr. 426 af 10. juni 1997 (Regulering af fyldjord i råstofgrave)43) indeholder følgende ikrafttrædel-
ses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 20 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den
1. januar 1998.
Stk. 3. § 20 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse
på aftaler, der indgås efter den 18. december 1996.
Lov nr. 431 af 10. juni 1997 (Administration af miljømærkeordninger, Svanemærket)44) indeholder føl-
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.45)
Lov nr. 433 af 10. juni 1997 (Autorisationsordninger for gennemførelse af egenkontrol)46) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
60

Lov nr. 408 af 26. juni 199847) (Tilskud til renere produkter m.v.)48) indeholder følgende ikrafttrædel-
ses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.
49)
Stk. 2. Regler, der er udstedt efter § 53, § 55 a og § 56, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 625 af 15. juli 1997, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
denne lov.
Lov  nr.  409  af  26.  juni  1998  (Forebyggende  foranstaltninger  og  rettighedsfrakendelse)50)  indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.51)
Lov nr. 478 af 1. juli 1998 (Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstem-
melse med aftalen om Vandmiljøplan II)52) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Lov nr. 479 af 1. juli 1998 (Beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning)53) indeholder føl-
gende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998.
Stk. 2. Regler i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1,
fastsættes således, at de respekterer kontraktmæssige forpligtelser vedrørende aftaler om aftagelse af hus-
dyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål indgået inden reglernes ikrafttræden. Der kan dog ik-
ke  over  for  offentlige  myndigheder  støttes  ret  på  sådanne  aftaler  længere  end  5  1/2  år  fra  disse  reglers
ikrafttræden.
Lov nr. 907 af 16. december 1998 (Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om uddannelse af
brøndborere)54) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 1999.
Lov nr. 908 af 16. december 1998 (Opkrævning af gebyr for behandling af sager om typegodkendelse
m.v.)55) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
61

§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 355 af 2. juni 199956) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000, § 6 dog først den 1. juli 2002.
Stk. 2. Ved det første valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme gruppean-
meldelse, som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved konstitueringen efter det
senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3. Regionplaner i hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder i
området, opretholdes, indtil de ændres.
Stk. 4. Regionplanforslag i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de den
1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til Hovedstadens Udviklingsråd, fær-
digbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.
Lov nr. 369 af 2. juni 1999 (Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, medarbejderinddra-
gelse m.v.)57) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.
Stk. 2. For afgørelser om godkendelse meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 før den 30. okto-
ber 1999 finder bestemmelserne i § 41 a, stk. 2, nr. 4 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, først
anvendelse, når der er forløbet mere end otte år fra godkendelsens meddelelse, eller hvis miljø- og energi-
ministeren efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 6, har nedsat den nævnte tidsfrist, mere end den af mi-
nisteren fastsatte kortere frist.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 370 af 2. juni 199958) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 94
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Samtidig med ikrafttrædelsen af denne lov ophæves
1) lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996, og
2) lov nr. 214 af 28. april 1993 om en værditabsordning for boligejere m.v.
Stk. 4. Et påbud er kun bindende for en panthaver efter § 45 eller miljøbeskyttelseslovens § 83 a, stk.
4-6, som affattet ved denne lovs § 90, nr. 6, hvis pantet er stiftet efter den 1. januar 2000.
§ 95
Stk. 1. Afgørelser truffet og forlig indgået efter de i § 94, stk. 3, nævnte love eller efter regler udstedt
efter de i § 94, stk. 3, nævnte love bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne lov eller efter regler
udstedt efter denne lov træffes ny afgørelse. Overtrædelser af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil
gældende regler.
62

Stk. 2. Afgørelser truffet før denne lovs ikrafttræden efter miljøbeskyttelsesloven eller efter regler ud-
stedt efter miljøbeskyttelsesloven om påbud samt vilkår knyttet til tilladelser, dispensationer eller godken-
delser, som angår forurenet jord før denne lovs ikrafttræden, opretholdes.
Lov nr. 373 af 2. juni 1999 (Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder af-
fald)59) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov  nr.  447  af  31.  maj  2000  (Implementering  af  Århuskonventionen  m.v.)60)  indeholder  følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første instans
efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i
lov om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der
meddeles efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 258 af 18. april 2001 (Udarbejdelse af grønt regnskab)61) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for grønne regnskaber,
der vedrører regnskabsår, der begynder den 1. juli 2001 eller senere.62)
Lov nr. 478 af 7. juni 2001 (Betaling for miljøvenlig elektricitet og kontrol hermed samt dispensation
vedrørende  restprodukter  fra  elproducerende  anlæg  m.v.)63)  indeholder  følgende  ikrafttrædelsesbestem-
melse:
§ 3
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.64) Ministeren kan fastsætte,
at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 479 af 7. juni 2001 (Anlæg for deponering af affald m.v.)65) indeholder følgende ikrafttrædel-
ses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
63

Stk. 2. For så vidt angår anlæg for deponering af affald, finder loven anvendelse på anlæg, som modta-
ger affald med henblik på deponering den 1. juli 2001 eller senere, eller som er godkendt før den 1. juli
2001, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt.
Stk. 3. § 50 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, er først gældende for bestående anlæg for depone-
ring af affald fra den 16. juli 2009, jf. § 37 b, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Lov nr. 475 af 7. juni 2001 (Pant- og retursystemer)66) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.67)
Lov nr. 145 af 25. marts 200268) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 78
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 260 af 8. maj 2002 (Certificering m.v. af mæglere og formidlere af affaldshandler over grænse-
rne)69) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2002. Dog træder § 1, nr. 1, 4 og 5, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.70)
Lov nr. 1151 af 17. december 2003 (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster
og internationale naturbeskyttelsesområder)71) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestem-
melse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. december 2003, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. De ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og § 4, nr. 2 og 3, træder i kraft i de
enkelte amter, når der er offentliggjort en vandplan, der gælder for amtet, efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4. Hvis en del af et amt endnu
ikke er dækket af en vandplan, finder de hidtil gældende regler anvendelse, for så vidt angår denne del.72)
Lov  nr.  220  af  31.  marts  2004  (Ændring  af  regler  om  miljøgodkendelse  m.v.)73)  indeholder  følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2. § 1, nr. 2-4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.74)
64

Lov nr. 314 af 5. maj 2004 (Bemyndigelse til implementering af støjdirektivet m.v.)75) indeholder føl-
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.76)
Lov  nr.  1373  af  20.  december  2004  (Ændring  af  håndhævelsesbestemmelser  m.v.,  herunder  som  op-
følgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter)77)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 309 af 2. maj 2005 (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen)78) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 25. juni 2005.
Lov nr. 325 af 18. maj 2005 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)79) indeholder følgende ikraft-
trædelsesbestemmelse:
§ 42
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.80)
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 385 af 25. maj 2005 (Producentansvar for elektronikskrot m.v.)81) indeholder følgende ikraft-
trædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2005.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler, der helt eller delvist undtager fra pligten i miljøbeskyttel-
seslovens § 9 j, stk. 1, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr markedsført i perioden fra den 1.
januar 2006 til den 31. marts 2006.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der helt eller delvist undtager fra pligten i miljøbeskyttel-
seslovens § 9 l, stk. 1, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr, som leveres til affaldshåndtering i
perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. marts 2006.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler, der helt eller delvist undtager fra forbuddet i miljøbeskyt-
telseslovens § 9 o, stk. 7, 1. pkt., for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr markedsført i perioden
fra den 1. januar 2006 til den 31. marts 2006.
65

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af
affald af elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005, fortsat kan drives af kom-
munalbestyrelsen indtil den 31. december 2006.
Lov nr. 428 af 6. juni 2005 (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen m.v.)82) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 125
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.83)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af
gæld  til  det  offentlige  m.v.  samt  mulighed  for  anvendelse  af  digitale  lønsedler)84)  indeholder  følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Loven træder i kraft den 1. november 2005.
Lov nr. 545 af 24. juni 2005 (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)85) indeholder føl-
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 569 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af
myndigheder m.v.)86) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 32, træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunal-
bestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, overføres til den kompetente kom-
munalbestyrelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet ved kommunalbestyrelsen eller amts-
rådet, og som efter loven skal behandles af miljøministeren, overføres til miljøministeren.
Stk. 5. Klagesager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, overføres til
Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet som 3. instans, eller afgørelser,
som er truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden klagefristens udløb ind-
bringes for Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter hidtil gældende regler, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Klagesager, der er indbragt af Hovedstadens Udviklingsråd, og som ikke er færdigbehandlet af
klageinstansen inden den 1. januar 2007, bortfalder.
Stk. 8. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr. 5.
Ministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte vanddistrikter.
66

Lov nr. 572 af 24. juni 2005 (Godkendelse af affaldsgrundlag ved nye affaldsforbrændingsanlæg og ud-
videlser af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg)87) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangs-
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse på projekter om etablering af nye affaldsforbrændingsanlæg eller
udvidelser af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, som modtages i Energistyrelsen fra den 1. juli 2005.
Lov nr. 244 af 27. marts 2006 (Overførelse af kompetence i forbindelse med klassificering af skibe som
affald m.v.)88) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2006.
Lov nr. 408 af 8. maj 2006 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse Fairplay II)89) indeholder følgen-
de ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
Lov nr. 505 af 7. juni 2006 (Ændring af regler om miljømærkning)90) indeholder følgende ikrafttrædel-
sesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
Lov nr. 508 af 7. juni 2006 (Producentansvar for person- og varebiler)91) indeholder følgende ikrafttræ-
delsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto)92) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 18
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. Loven finder an-
vendelse for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 2. § 14 træder i kraft fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.93)
67

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform)94) indeholder følgende ikrafttrædelses- og over-
gangsbestemmelse:
§ 105
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Reglerne om retternes saglige og stedlige kompetence og om rettens sammensætning som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 3, 55, 58-60, 77, 79, 113, 115, 122 og 123, og §§ 4-6, 8, 29, 32-40, 46, 47,
75-77, 83, 84, 87-96, 98 og 102 finder anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræ-
den, eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i straffesager, hvor der ved lo-
vens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans, jf. dog stk. 6, 2. pkt.
Lov nr. 571 af 9. juni 2006 (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøom-
rådet)95) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler.
Lov  nr.  1570  af  20.  december  200696)  (Partikelfiltre  på  køretøjer  i  kommunalt  fastlagte  miljøzoner
m.v.)97) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til
kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljø-
området)98) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indtil den 31. december 2007 fortsat overlade varetagelsen af opgaver
efter lovens § 1, nr. 4, § 3, nr. 2, og § 5, nr. 4, som før 1. januar 2007 hørte under kommunalbestyrelsen,
til et kommunalt fællesskab i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1572 af 20. december 200699) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 102
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
68

§ 103
Stk. 1. For husdyrbrug, som er etableret inden lovens ikrafttræden, får lovens bestemmelser om tilladel-
se efter § 10 og godkendelse efter § 11 eller § 12 først virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget fore-
tager ændringer eller udvidelser af anlægget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Første gang der meddeles godkendelse efter § 11 eller § 12 i denne lov skal godkendelsen omfat-
te hele anlægget samt bedriftens arealer.
Stk. 3. Reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør af loven finder endvidere anvendelse på beståen-
de husdyrbrug, som er omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33 eller påbud efter § 41, jf. § 41 a og 41
b, i lov om miljøbeskyttelse fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere
husdyrbrugets godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 a og § 41 b.
§ 104
Stk. 1. Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug kan dog frem til den 1. januar 2009 ske uden
tilladelse eller godkendelse efter denne lov, hvis der den 1. januar 2007 forelå de fornødne myndighedsaf-
gørelser til, at etableringen, udvidelsen eller ændringen efter de hidtil gældende regler kunne iværksættes
uden at afvente yderligere afgørelser efter lov om planlægning og lov om miljøbeskyttelse eller regler ud-
stedt i medfør af disse love, og disse afgørelser fortsat alle har bevaret deres gyldighed på tidspunktet for
etableringen, udvidelsen eller ændringen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Afgørelser om, at anlæg til intensiv husdyravl må antages ikke at kunne få væsentlig virkning på
miljøet, jf. planlovens § 6 c, kan dog i højst 2 år efter afgørelsens meddelelse erstatte krav om tilladelse
eller godkendelse efter denne lov.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan etablering, udvidelse eller ændring af et VVM-pligtigt husdyr-
brug ske uden tilladelse efter denne lov, selv om etableringen, udvidelsen eller ændringen forudsætter, at
der meddeles tilladelse efter planlovens § 35, og denne ikke er meddelt inden den 1. januar 2007, såfremt
der den 1. januar 2007 foreligger et endeligt vedtaget regionplantillæg, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, og er
meddelt tilladelse til et VVM-pligtigt husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 3, eller miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 33.
Stk. 4. Anmeldelse efter § 29 i bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v., kan dog ske frem til den 1. marts 2007.
§ 105
Stk. 1. Ansøgninger i verserende sager om godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyr-
brug  efter  §  33  i  lov  om  miljøbeskyttelse  samt  sager  om  landzonetilladelser  efter  planlovens  §  35,  der
ikke er færdigbehandlet af kommunalbestyrelsen den 1. januar 2007, skal færdigbehandles efter reglerne i
denne lov.
Stk. 2. Ansøgninger og anmeldelser i verserende sager om forhåndsanmeldelse, dispensation eller god-
kendelse efter § 3, § 4, § 6, § 29 og § 30 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,
ensilage m.v., jf. bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006, der ikke er færdigbehandlet af kommunalbesty-
relsen den 1. januar 2007, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 og 2 orienterer kommunalbestyrelsen anmelder og eller ansøger om, at
sagerne behandles efter reglerne i denne lov.
§ 106
Stk. 1. Anmeldelser og ansøgninger i verserende sager om, hvorvidt et anlæg til intensivt husdyravl må
antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter planlovens § 6 c samt tilvejebringelse af region-
plantillæg  for  VVM-pligtige  husdyrbrug,  jf.  planlovens  §  6  c,  stk.  2,  eller  meddelelse  af  tilladelser  til
69

VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 3, der ikke er færdigbehandlet af regionplanmyndig-
heden den 1. januar 2007, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden videresender sagerne, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, som oriente-
rer ansøger om, at sagerne behandles efter reglerne i denne lov.
§ 107
Hvis der inden den 1. januar 2007 har været gennemført en offentlighedsprocedure efter reglerne i plan-
loven eller miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af disse, ved behandling af en ansøgning
om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der må antages at kunne påvirke miljøet væsent-
ligt, eller som skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33, og ansøgningen eller projektet ikke æn-
dres væsentligt efterfølgende, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kravet om inddragelse af offentlighe-
den i medfør af denne lov undlades.
§ 108
Stk. 1. Klager over afgørelser om, hvorvidt et anlæg til intensivt husdyravl må antages at kunne få væ-
sentlig virkning på miljøet efter planlovens § 6 c samt afgørelser om landzonetilladelser efter planlovens
§ 35, der ikke er færdigbehandlet af Naturklagenævnet inden den 1. januar 2007, overføres til Miljøkla-
genævnet den 1. januar 2007.
Stk. 2. Miljøklagenævnet behandler sagen efter de hidtil gældende regler i planlovens § 6 c og § 35.
Stk.  3.  Hvis  Miljøklagenævnet  træffer  afgørelse  om,  at  et  anlæg  til  intensivt  husdyravl  må  antages  at
kunne få væsentlig virkning på miljøet efter planlovens § 6 c, skal sagen sendes til kommunalbestyrelsen,
der på baggrund af en ny ansøgning skal behandle sagen efter de nye regler.
Stk. 4. Hvis Miljøklagenævnet træffer afgørelse om, at et anlæg til intensivt husdyravl ikke må antages
at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter planlovens § 6 c, kan etablering, udvidelse eller ændring af
husdyrbruget ske frem til den 1. januar 2010 uden tilladelse eller godkendelse efter denne lov, hvis der før
den 1. januar 2007 forelå de øvrige fornødne myndighedsafgørelser til, at etableringen, udvidelsen eller
ændringen efter de hidtil gældende regler kunne iværksættes uden at afvente yderligere afgørelser efter
lov om planlægning og lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse love, og disse afgø-
relser fortsat alle har bevaret deres gyldighed på tidspunktet for etableringen, udvidelsen eller ændringen.
§ 109
Stk. 1. Verserende klagesager over afgørelser om miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33
samt klager over påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, der den 1. januar 2007 overføres fra
Skov- og Naturstyrelsen til Miljøklagenævnet, eller som den 1. januar 2007 ikke er færdigbehandlet i Mil-
jøklagenævnet, færdigbehandles af Miljøklagenævnet efter de hidtil gældende regler i miljøbeskyttelses-
loven.
Stk. 2. Klager over afgørelser truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden
klagefristens udløb overføres til eller indbringes for Miljøklagenævnet, færdigbehandles ligeledes efter de
hidtil gældende regler i miljøbeskyttelsesloven.
Stk. 3. Såfremt Miljøklagenævnet ved behandlingen af en klage omfattet af stk. 1 og 2 beslutter, at sag-
en skal henvises til kommunalbestyrelsen til fornyet behandling, behandler kommunalbestyrelsen sagen
efter reglerne i denne lov.
§ 110
Stk. 1. Klager over afgørelser om regionplantillæg for VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c,
stk. 2, eller tilladelser til VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 3, der ved lovens ikrafttræ-
den ikke er færdigbehandlet af Naturklagenævnet, færdigbehandles af Naturklagenævnet.
70

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden
klagefristens udløb indbringes for Naturklagenævnet, færdigbehandles af Naturklagenævnet efter de hidtil
gældende regler i planloven.
Stk. 3. Såfremt Naturklagenævnet ved behandlingen af en klage omfattet af stk. 1 og 2 beslutter, at sag-
en skal henvises til kommunalbestyrelsen til fornyet behandling, behandler kommunalbestyrelsen sagen
efter reglerne i denne lov.
Stk. 4. Hvis Naturklagenævnet stadfæster en afgørelse om regionplantillæg for VVM-pligtige husdyr-
brug, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, eller tilladelser til VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 3,
efter reglerne i planloven, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen færdigbehandle og træffe afgørelse om de
dertil knyttede udkast til miljøgodkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 33 efter de hidtil gældende
regler i miljøbeskyttelsesloven.
§ 111
Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Lov  nr.  172  af  12.  marts  2008  (Undtagelse  fra  indførelse  i  Lovtidende  af  tekniske  specifikationer
m.v.)100) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.101)
Lov nr. 173 af 12. marts 2008 (Strafskærpelse m.v.)102) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmel-
se:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Ministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for
de enkelte vanddistrikter.
Lov nr. 507 af 17. juni 2008 (Implementering af miljøansvarsdirektivet)103) indeholder følgende ikraft-
trædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 508 af 17. juni 2008 (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)104) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
71

§ 16
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Lov nr. 509 af 17. juni 2008 (lukkede nikkel-cadmium-batterier) (Producenters og importørers ansvar
for  udtjente  batterier  og  akkumulatorer  m.v.)105)  indeholder  følgende  ikrafttrædelses-  og  overgangsbe-
stemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, finder anvendelse fra den 1. januar 2009.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige)106) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser
om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 97 af 10. februar 2009 (Forebyggelse af forsætlige skadevoldende handlinger med farlige stof-
fer og forlængelse af godkendelsen for visse bekæmpelsesmidler m.v.)107) indeholder følgende ikrafttræ-
delsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2009.
Lov nr. 251 af 31. marts 2009 (Udarbejdelse af grønt regnskab m.v.)108) indeholder følgende ikrafttræ-
delsesbestemmelse:
§ 2
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.109)
Lov nr. 460 af 12. juni 2009 (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske for-
hold)110) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
72

§§ 17-20
(Udelades)
Lov nr. 513 af 12. juni 2009 (Ny organisering af affaldssektoren)111) indeholder følgende ikrafttrædel-
ses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 9 u, stk. 2, 1. pkt., § 9 u, stk. 3 og 4, og § 9 ø, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 19, 21 og 28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.112)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. § 47, stk. 2, § 48, § 50 c, stk. 1, og § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som ændret henholds-
vis affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, 45 og 47, træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 5. Regler, der er udstedt efter § 45 c i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22.
december 2006, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Over-
trædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1383 af 21. december 2009 (Implementering af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet på
Miljøministeriets område)113) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 28. december 2009.
Lov nr. 1519 af 27. december 2009 (Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og
om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser og -
rettigheder)114) har følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 2. (Udelades)
§ 6
(Udelades)
Lov nr. 484 af 11. maj 2010115) (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)116)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011 jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, stk. 2, nr. 2, § 9 ø, stk. 1, nr. 1, § 51, stk. 5, § 56, stk. 3, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbe-
skyttelse som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, 2, 5, 6 og 10, § 96 i lov om forurenet
73

jord som affattet ved denne lovs § 16, nr. 4, og § 75, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
som ændret ved denne lovs § 18, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2010.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte, at § 32, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 3, træder i kraft på et andet tidspunkt end resten af loven. Ministeren kan fastsætte forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte vanddistrikter.
Stk. 4. Verserende sager i Miljøklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, fær-
digbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk.
1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor der efter de hidtil
gældende  regler  er  udtaget  sagkyndige  til  behandling  af  den  pågældende  sag,  sammensættes  Natur-  og
Miljøklagenævnet med deltagelse af disse.
Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, fær-
digbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk.
1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet
har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur-
og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 653 af 15. juni 2010117) (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzonemærker for uden-
landske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af transportmidler m.v.)118) indeholder følgende ikrafttræ-
delses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ophævelsen af § 15 b, stk. 6, jf. denne lovs §
1, nr. 14119), og for § 15 b, stk. 1 og 2, samt § 15 e som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, 13 og 17120).
Lov nr. 1387 af 14. december 2010 (Gennemførelse af EU-regler om fremme af renere og mere ener-
gieffektive køretøjer til vejtransport m.v.)121) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.122)
Lov  nr.  1388  af  14.  december  2010  (Affaldshierarki,  nationale  affaldshåndteringsplaner  og  nationale
affaldsforebyggelsesplaner)123) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende124).
Stk. 2. Den nationale affaldshåndteringsplan, jf. § 46 c i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, skal udarbejdes senest den 1. januar 2013.
Stk. 3. Den nationale affaldsforebyggelsesplan, jf. § 50 e i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 4, skal udarbejdes senest den 12. december 2013.
74

Lov  nr.  1555  af  21.  december  2010  (Digital  adgang  til  oplysninger  i  forbindelse  med  ejendomshan-
del)125) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Lov nr. 341 af 27. april 2011 (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offent-
lige, skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning m.v.)126) indeholder følgende ikrafttrædelsesbe-
stemmelse:
§ 18
stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2011, jf. dog stk. 2
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 423 af 10. maj 2011 (Gennemførelse af dele af konventionen om kontrol og behandling af ski-
bes ballastvand (ballastvandkonventionen) og fastsættelse af regler om vurdering af virkninger på miljøet
(VVM) m.v. for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten)127) indeholder følgende ikrafttrædel-
sesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 553 af 1. juni 2011 (»Grøn Vækst«)128) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbe-
stemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2011.
Stk. 2. § 6 får virkning fra den førstkommende 1. august efter lovens ikrafttræden.
Lov  nr.  1273  af  21.  december  2011129)  (Digital  annoncering,  obligatorisk  digital  kommunikation,  af-
skæring af klageadgang)130) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 1274 af 21. december 2011 (Betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og akku-
mulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale)130) indeholder føl-
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
75

§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 446 af 23. maj 2012 (Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digitalt tilladel-
ses-, godkendelses- og tilsynssystem, afgitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af
uorganisk gødning m.v.)131) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 7. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 4, 8-10 og 12-14, og § 6 træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 3. § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.132)
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)133) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 1248 af 18. december 2012 (Virksomheders adgang til genbrugspladser på tværs af kommune-
grænser)134) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Lov nr. 1249 af 18. december 2012 (Ændring af godtgørelsesordningen i forbindelse med boringer)135
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Krav, der er fremsat før lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1149 af 11. december 2012 (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort,
digital fremsendelse af oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.)136) indeholder følgende ikraft-
trædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 15. december 2012.
76

Lov nr. 491 af 21. maj 2013137) (Ændret anvendelse af ikke indløst pant, som kan indtægtsføres af et
selskab m.v., der har eneret til at drive en pant- og returordning, og sikkerhedsstillelse for pant og geby-
rer)138) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Lov nr. 622 af 12. juni 2013 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt an-
går ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og
navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.)139) indeholder føl-
gende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2013.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og er-
klæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)140)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr.
1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændrin-
gerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. De hidtil gældende regler opretholdes og finder anvendelse på vandplaner og handleplaner opret-
holdt efter § 42, stk. 1, i lov om vandplanlægning.
Lov nr. 80 af 28. januar 2014 (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækst-
råds opgaver m.v.)141) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014.
Stk.  2.  Den  regionale  vækst-  og  udviklingsstrategi  skal  udarbejdes  af  de  nytiltrådte  regionsråd  første
gang i den valgperiode, der indledes i 2014.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til lov om erhvervsfremme før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. (Udelades)
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. (Udelades)
Stk. 8. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 18
a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
77

Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til miljøbeskyttelseslovens
§ 18 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i
lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne ansøg-
ninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10. (Udelades)
Stk. 11. (Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligato-
risk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)142) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 26
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For
sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 87 af 28. januar 2014 (Gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), gebyrfinansiering af indsamleruddannelsen, digital indberetning på dækordningen m.v.)143) in-
deholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 11. februar 2014.
Lov  nr.  380  af  23.  april  2014  (Flytning  af  myndighedskompetence  fra  kommunalbestyrelsen  til  hen-
holdsvis staten og regionsrådet som opfølgning på evaluering af kommunalreformen)144) indeholder føl-
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Lov nr. 552 af 2. juni 2014 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning
om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om sepa-
ration og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, an-
søgning  om  parkeringslicens  og  anmodning  om  attestationer  efter  lov  om  Det  Centrale  Personregister
m.v.)145) indeholder følgende ikrafttrædelses - og overgangsbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2014.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og er-
klæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.
78

Lov nr. 742 af 25. juni 2014 (Kapacitet til destruktion af farligt affald og flytning af VVM-kompetence
til regionsrådet m.v.)146) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1520 af 27. december 2014147) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 139
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 56 af 27. januar 2015 (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret
spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)148) indeholder føl-
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. februar 2015.
Lov nr. 177 af 24. februar 2015 (Obligatorisk digital kommunikation, ændringer i administrationsord-
ningen for udbetaling af skrotningsgodtgørelse og nedsættelse af betalingssats for indsamling af bærbare
batterier m.v.)149) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 4. § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 45 a i lov om miljøbeskyttelse og regler om formkrav udstedt i med-
før af § 45 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler
udstedt i medfør af § 79 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9 og 10.
Lov nr. 537 af 29. april 2015 (Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, om vilkår for etable-
ring og drift og om sagsbehandling)150) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, 2. pkt., i lov om miljøbeskyttelse forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 89 b i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3.
79

Lov nr. 132 af 16. februar 2016151) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 457 af 25. maj 2016152) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2016.
Lov nr. 1715 af 27. december 2016153) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte over-
gangsregler.
Stk. 4. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016, op-
hæves.
Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gælden-
de regler.
Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø-
og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Na-
tur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenæv-
net, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7. Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager, der er indbragt efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 204 af 28. februar 2017 (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for
anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og land-
brugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.)154) indeholder følgende ikrafttrædelses-
bestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 2.
Stk 2. (Udelades)
Lov nr. 463 af 15. maj 2017 (Implementering af dele af Hongkongkonventionen)155) indeholder følgen-
de ikrafttrædelsesbestemmelse:
80

§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-11, og § 2. Mi-
nisteren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Lov nr. 680 af 8. juni 2017 (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af hav-
brug)156) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Miljø- og Fødevareministeriet, den 23. juni 2017
DAVID FJORD NIELSEN
/ Peter Østergård Have
81

1)
Loven  indeholder  bestemmelser,  der  gennemfører  dele  af  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  2011/92/EU  af  13.  december  2011  om  vurdering  af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991
om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-
ring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af
20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende miljø på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædel-
se, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaf-
fald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 om
tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren
med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 87, side 109, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L
182, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse
1999/468/EF  af  visse  retsakter,  der  er  omfattet  af  proceduren  i  traktatens  artikel  251,  for  så  vidt  angår  forskriftsproceduren  med  kontrol,  EU-Tidende
2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000,
nr.  L  269,  side  34,  som  ændret  senest  ved  Kommissionens  direktiv  2011/37/EU  af  30.  marts  2011  om  ændring  af  bilag  II  til  Europa-Parlamentets  og
Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, EU-Tidende 2011, nr. L 85, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af
23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side
1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om
ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2000/60/EF, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/112/EF af 16. december 2008
om  ændring  af  Rådets  direktiv  76/768/EØF,  88/378/EØF,  1999/13/EF  og  direktiv  2000/53/EF,  2002/96/EF  og  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv
2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-
Tidende 2008, nr. L 345, side 68, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF
om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106¸ dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF
af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/
EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tiden-
de 2009, nr. L 140, side 114, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustri-
en  og  om  ændring  af  direktiv  2004/35/EF,  EU-Tidende  2006,  nr.  L  102,  side  15,  som  ændret  ved  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  (EF)  nr.
596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så
vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. sep-
tember 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L
266, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår markedsføring af batterier og akkumulatorer, EU-Tidende 2008, nr. L
327, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende
2008, nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-
Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets ind-
sats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november  2009  om  beskyttelse  af  vilde  fugle,  EU-Tidende  2010,  nr.  L  20,  side  7,  dele  af  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  2010/75/EU  af  24.
november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli
2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Tidende
2012,  nr.  L  197,  side  1,  og  dele  af  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  2012/19/EU  af  4.  juli  2012  om  affald  af  elektrisk  og  elektronisk  udstyr
(WEEE), EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38.
82

2)
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for affaldsforsyning overført fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeri-
et. Ressortansvaret er efter aftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet nærmere afgrænset til, at følgende
bestemmelser overføres helt eller delvist til energi-, forsynings- og klimaministeren: § 7 b, dele af § 44, stk. 1, § 44, stk. 4 og 5, dele af § 45, stk. 2, § 45,
stk. 3-5, § 45, stk. 6, 1. pkt., § 45, stk. 7, § 45 d, § 46 b, § 48, § 49, § 49 a, § 50, § 50 a, § 50 b, § 50 c, § 50 d, § 79 b, stk. 1, nr. 6 og 8, og dele af stk. 2-5.
Der  er  ved  valg  af  ministernavn  i  bestemmelserne  valgt  den  systematik,  at  der  står  miljø-  og  fødevareministeren  de  steder,  hvor  kompetencen  er  delt,
uanset hvem der er primær bruger af bestemmelserne, medmindre al kompetence er overført til energi-, forsynings- og klimaministeren. Det ligger impli-
cit i overførslen af bestemmelser, at også andre bestemmelser i loven, der er relevante for udstedelse og administration af regler efter de overførte bestem-
melser, vil kunne anvendes af energi-, forsynings- og klimaministeren. Det gælder f.eks. bestemmelser om formål, almindelige bestemmelser, tilsyn, dele-
gation, gebyrfinansiering af statslige opgaver, sagsbehandling, klage, straf m.fl.
3)
Ved overførsel af sager fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er der ikke taget udtrykke-
lig stilling til, hvilken minister miljøministeren skal forhandle med efter § 12, jf. § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 266 af 17. april 2008 om ændring i
forretningernes fordeling mellem ministrene.
4)
Oprindeligt Transport- og Energiministeren
5)
Se note 4
6)
Se note 4
7)
Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages, hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen vil være i strid med bestemmelser i en region-
plan, jf. § 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).
8)
Se note 2
9)
Se note 2
10)
Se note 2
11)
Se note 2
12)
Se note 2
13)
Se note 2
14)
Se note 2
15)
Se note 2
16)
Se note 2
17)
Ressortansvaret for sager vedrørende håndtering af affaldsforbrændingsanlæg, herunder organisering af affaldsforbrændingssektoren, blev overført til kli-
ma og energiministeren ved kongelig resolution af 6. december 2007, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 266 af 17.april 2008 om ændring i forretningernes forde-
ling mellem ministrene.
18)
Se note 2
19)
Se note 2
20)
Se note 2
21)
Af  §  11,  stk.  2,  i  lov  nr.  863  af  23.  december  1987  fremgår  det,  at  der  senest  den  1.  januar  1993  skal  være  udarbejdet  en  fælles  betalingsvedtægt  for
kommunen i overensstemmelse med loven.
22)
Lovændringen vedrører § 17, stk. 3.
23)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 1991.
24
Lovændringen vedrører § 33, stk. 3.
25)
Loven  trådte  i  kraft  den  15.  februar  1994,  jf.  bekendtgørelse  nr.  91  af  8.  februar  1994  om  ikrafttræden  af  lov  om  ændring  af  lov  om  miljøbeskyttelse
(Forsøgsordning vedrørende erhvervszoner).
26)
Lovændringen vedrører § 9 a, § 17, stk. 5, § 45, stk. 5, § 51, nr. 5, 6 og 7, § 53, § 54, stk. 1, § 88, § 107, stk. 1, § 110, stk. 1, nr. 3, 8, 9 og 10 og § 110 a.
27)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 1. juli 1993.
28)
Lovændrigen vedrører § 55 a, § 55 b, § 110, stk. 1, nr. 9, 10 og 11, og § 110, stk. 3.
29)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 23. december 1993.
30)
Lovændringen vedrører § 84 a.
31)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 17. marts 1994.
32)
Lovændringen vedrører § 55 c.
33)
§ 13 angår § 55 c.
34)
Lovændringen vedrører § 19, stk. 4, § 28, stk. 3-5, § 39 a, § 45 a, § 53, stk. 2 og 3, § 65, § 66, stk. 2-4, § 88, stk. 2 og 3, § 110, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk.
3.
35)
Lovændringen vedrører § 12, stk. 1.
36)
Den del af loven, der vedrører ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i kraft den 1. september 1994, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. august 1994 om
ikrafttræden af lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse (Landbrugslov).
37)
Lovændringen vedrører § 35 a og § 110, stk. 3.
38)
Lovændringen vedrører § 87, § 89, stk. 2 og 3, § 89 a, § 110, stk. 1, nr. 8, og § 110, stk. 3.
39)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.
40)
Lovændrigen vedrører § 1, stk. 1, § 7 a, § 17, stk. 3, § 20, stk. 1, § 51, stk. 2 og 3, § 72 a, § 88, § 110, stk. 1, nr. 1, 6 og 12, § 110, stk. 3, og § 111.
41)
Lovændringen vedrører § 29, § 30, stk. 5-7, og § 32, stk. 1.
42)
Lovændringen vedrører § 34, stk. 2-4, § 39 a, stk. 2-7, § 40 a, § 40 b, § 41 a, § 42, stk. 1, 2 og 4, § 73, § 110, stk. 3, 4 og 5, og § 110 b.
43)
Lovændringen vedrører § 20 a, § 20 b, § 66, stk. 2 og 3, § 110, stk. 1, nr. 1 og 4, og stk. 3.
44)
Lovændringen vedrører § 8, stk. 2-4, § 8 a og § 8 b.
45)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
46)
Lovændrigen vedrører § 7, stk. 4, og § 7 a, stk. 2-6.
47)
Lovens bestemmelser er i medfør af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EØF om emballage og emballageaffald notificeret efter
informationsproceduren  i  direktiv  83/189/EØF  af  28.  marts  1983  om  en  informationsprocedure  med  hensyn  til  tekniske  standarder  og  forskrifter  med
senere ændringer ved direktiv 88/182/EF og direktiv 94/19/EF.
48)
Lovændringen vedrører § 53 a, § 53 b, § 54, § 54 a, § 54 b, § 54 c, § 54 d, § 55, § 55 a, § 55 c, § 56, § 56 a, § 57, stk. 2-4, § 110, stk. 1, nr. 11 og 12, og §
110, stk. 3.
49)
Loven trådte i kraft den 21. oktober 1998, jf. bekendtgørelse nr. 724 af 9. oktober 1998 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Tilskud til renere produkter m.v.).
50)
Lovændringen vedrører § 70 og § 110 b, stk. 1.
51)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 27. juni 1998.
52)
Lovændringen vedrører § 7, stk. 1, nr. 9-11.
83

53)
Lovændringen vedrører § 19, stk. 6-7, § 26 a, § 64 a, § 110, stk. 1, nr. 2, og § 110, stk. 3.
54)
Lovændringen vedrører § 19 a.
55)
Lovændringen vedrører § 7, stk. 5 og 6, og § 30, stk. 7.
56)
Lovændringen vedrører § 98, stk. 2-5, og § 107, stk. 1.
57)
Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, § 6 a, § 33, stk. 2 og 3, § 36, § 39, stk. 4, § 40 a, § 41, § 41 a, § 41 b, § 41 c, § 41 d, § 42, stk. 1 og 2, § 74, stk. 2, § 79,
§ 84 b og § 110, stk. 1 og 3.
58)
Lovændringen vedrører § 20 a, § 20 b, § 21 a, § 24, stk. 3, § 64 b, § 70, stk. 3, § 83 a, § 83 b, § 83 c, § 84 a, § 87, stk. 2-4, og § 110, stk. 1, 3 og 7.
59)
Lovændringen vedrører § 44, stk. 2.
60)
Lovændringen vedrører § 37, stk. 2, § 74, § 76, § 79, § 83, stk. 3, § 99, § 100, § 103, stk. 2 og 3, og § 110, stk. 3.
61)
Lovændringen vedrører § 35 a.
62)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 20. april 2001.
63)
Lovændringen vedrører § 50, stk. 3.
64)
Den del af loven, der vedrører ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i kraft den 1. august 2001, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 29. juni 2001 om ikraft-
træden af dele af lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse.
65)
Lovændringen vedrører § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, § 34, stk. 2-5, § 37 a, § 37 b, § 37 c, § 39 b, § 40 a, § 41 e, § 41 f, § 48, stk. 1, nr. 1 og 3, § 50, stk. 4, §
50 a, § 58, § 59, stk. 2, § 74, stk. 2, § 79, § 95, stk. 3, og § 110, stk. 1, nr. 1, 7, 12-14, stk. 2 og 3.
66)
Lovændringen vedrører § 9, stk. 2, nr. 3 og 4, § 9, stk. 3 og 4, § 9 a-h, § 53, stk. 1, 2 og 3, § 53 a, stk. 1, § 53 c, § 55 c, § 56, stk. 3, § 56 a, § 88, stk. 3 og §
110, stk. 1, nr. 3 og 14, stk. 3 og 8.
67)
Loven trådte i kraft den 24. oktober 2001, jf. bekendtgørelse nr. 906 af 14. oktober 2001 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.
68)
Lovændringen vedrører § 90.
69)
Lovændringen vedrører § 39 a, stk. 7, § 44, stk. 1 og 3, § 83 b, stk. 1, og § 110, stk. 1.
70)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 10. maj 2002.
71)
Lovændringen vedrører § 32, stk. 2.
72)
Ikraftrædelsesbestemmelsen blev nyaffattet ved § 3 i lov nr. 570 af 24. juni 2005, hvor den fik følgende ordlyd: »Miljøministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11, og 19, § 2, § 3 og § 4, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 4. Ministeren kan fastsætte forskellige ikrafttræ-
delsestidspunkter for de enkelte vanddistrikter.« Ministeren udnyttede ikke hjemlen. Senere ændringer til miljøbeskyttelsesloven har nyaffattet § 32, stk.
2, (der en overgang også har været § 32, stk. 3) og sat den i kraft, jf. § 2 i lov nr. 1608 af 22. december 2010.
73)
Lovændringen vedrører § 35, stk. 2, § 76, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1 og 2, og § 100, stk. 2 og 3.
74)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 1. april 2004.
75)
Lovændringen vedrører § 72, stk. 1.
76)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 6. maj 2004.
77)
Lovændringen vedrører § 17, stk. 5, § 69, stk. 1, § 70, stk. 3, § 70 a, § 70 b, § 72, § 87, stk. 1, § 95, stk. 4 og § 110, stk. 1.
78)
Lovændringen vedrører § 79.
79)
Lovændringen vedrører § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, § 9 a, stk. 1, nr. 4, § 70, stk. 3 og § 111 a.
80)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. maj 2005.
81)
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 9 i-r, § 45, stk. 5-7, § 51, stk. 2-4 og § 110, stk. 1, nr. 2, og § 110, stk. 3.
82)
Lovændringen vedrører at der overalt i loven ændrer ”de statslige told- og skattemyndigheder” til ”told- og skatteforvaltningen”.
83)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.
84)
Lovændringen vedrører § 88 a.
85)
Lovændringen vedrører § 98, stk. 4.
86)
Lovændringen vedrører § 11, § 15, stk. 2, § 18 a, § 19, stk. 4, 6 og 7, § 22, § 23, § 24, stk. 1 og 2, § 25, § 26 a, § 27, stk. 2 og 3, § 28, stk. 1, 2, 3 og 5, §
29, § 30, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, § 31, § 32, stk. 2, § 34, stk. 5, § 40, § 41 d, stk. 1, § 50, stk. 3, § 58, stk. 2, § 61, stk. 2, § 64 a, § 65, stk. 4 og 5, § 66, § 67, §
72, stk. 1, § 72 a, stk. 2, § 73, stk. 2 og 3, § 76, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 82, § 83, § 84, § 89 a, stk. 3, § 90, § 91, stk. 1, § 92, § 94, § 95, § 96, § 97, § 98,
§ 99, § 100, stk. 5, § 103, § 107, § 108 og § 110, stk. 3.
87)
Lovændringen vedrører overskriften før § 50 og § 50 b.
88)
Lovændringen vedrører § 45, stk. 1, § 45 b, § 45 c, § 46, § 70, stk. 3 og § 110, stk. 3.
89)
Lovændringen vedrører § 110 og § 110 a, stk. 1.
90)
Lovændringen vedrører § 8, stk. 1 og 3, og § 88, stk. 3.
91)
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 9 i, stk. 1, § 9 h, stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 l, § 9 k, stk. 3, § 9 m, stk. 2, § 9 n-v og § 110, stk. 1, nr. 2.
92)
Lovændringen vedrører § 88, stk. 2.
93)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2006.
94)
Lovændringen vedrører § 101, stk. 3, og § 110 a, stk. 2.
95)
Lovændringen vedrører § 105, stk. 1, § 105, stk. 2, nr. 1, og § 106, stk. 3.
96)
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som
ændret ved direktiv 98/48/EF.
97)
Lovændringen vedrører § 9 v, stk. 2, § 15 a-e, og § 110, stk. 1, nr. 1.
98)
Lovændringen vedrører § 80, § 86 og § 91, stk. 1.
99)
Loven vedrører § 40 a, nr. 1 og 3, § 41 b, stk. 3, § 72 b, § 74, stk. 2, § 79, stk. 1, § 84 b, § 110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-c.
100) Lovændringen vedrører § 90.
101) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 14. marts 2008.
102) Lovændringen vedrører § 32, stk. 2, § 78 a, § 78 b og § 110.
103) Lovændringen vedrører fodnote 1, § 21, § 64 b, stk. 1, § 71, §§ 73 a-73 i, § 76, stk. 1 og 2, § 91, stk. 1, § 100, stk. 2 og 3, § 101, stk. 1, § 110, stk. 1 nr. 7,
§ 110, stk. 1, nr. 15, § 110, stk. 1 nr. 16 og § 110, stk. 1, nr. 17 og 18.
104) Lovændringen vedrører § 13 a.
105) Lovændringen vedrører fodnote 1, § 9 i, stk. 1, nr. 2, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 1 og 3, § 9 l, stk. 1-2, § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 3-6, § 9 q, stk. 1-2 og 4, § 9
r, stk. 2, § 9 s, stk. 1-3, §§ 9 t-9 å, § 45, stk. 5, § 51, stk. 4.
106) Lovændringen vedrører § 9 b, stk. 1, nr. 6, § 18, stk. 2, § 35 a, stk. 7, § 48, stk. 5, § 53, stk. 4, § 55 a, stk. 2, § 70, stk. 3, § 88, stk. 1, § 88 a og § 89 a, stk.
2.
107) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 7, stk. 3, nr. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 41, stk. 1 og § 41 a, stk. 2, nr. 6.
108) Lovændringen vedrører § 35 a, § 35 b og § 110, stk. 3.
109) Loven trådte i kraft den 15. marts 2010, jf. bekendtgørelse nr. 206 af 3. marts 2010 om ikrafttræden af lov nr. 251 af 31. marts 2009 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab m.v.).
84

110) Lovændringen vedrører § 19, stk. 5, § 23, stk. 1, § 28, stk. 3, § 29, § 30, stk. 1, 5 og 7, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, nr. 3, 7 og 8, § 32, stk. 2 og 3, § 58, stk. 4
og § 66, stk. 4.
111) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 5, § 2, stk. 1, nr. 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, nr. 2 og 3, § 5, stk. 3, § 7, stk. 3, nr. 2-4, § 9, stk. 1-3, § 9 a, stk. 1, nr. 7, §
9 b, nr. 2, § 9 h, stk. 1, § 9 l, stk. 4, § 9 n, stk. 3, § 9 u, stk. 2-4, § 9 v, stk. 3, § 9 x, stk. 1 og 4, § 9 y, stk. 1 og 2, § 9 ø, stk. 2, nr. 1, § 9 ø, stk. 3, § 10, stk. 1
og 4, § 13 a, nr. 5, § 39 a, stk. 1, § 43, § 44, stk. 1 og 4-6, § 45, § 45 a, § 45 b, § 45 c, § 45 d, § 46, § 46 a, § 46 b, § 47, stk. 1, § 48, § 49, stk. 1 og 2, § 50
c, § 50 d, § 51, stk. 1 og 4, § 53, stk. 1, § 53 a, stk. 1, § 53 b, § 54 d, stk. 1, § 55 a, § 55 b, § 56, stk. 3, § 58, stk. 1, § 86 og § 110, stk. 1, nr. 1 og 13, og
stk. 3.
112) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 13. juni 2009
113) Lovændringen vedrører fodnote 1 til lovens titel, § 7 a, stk. 2, § 7 b, § 17, stk. 3, § 89 b og c og § 110, stk. 1, nr. 1.
114) Lovændringen vedrører § 35, stk. 2 og § 41 b, stk. 1.
115) Som ændret ved § 2 i lov nr. 1608 af 22. december 2010. Lov nr. 1608 af 22. december 2010, der i § 2 indeholder en ændring af ikrafttrædelsesbestem-
melsen i lov nr. 484 af 11. maj 2010, trådte i kraft den 1. januar 2011, jf. lovens § 3, stk. 1.
116) Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, nr. 2, § 9 ø, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 3, overalt i loven, hvor der står Miljøklagenævnet, § 51, stk. 5, § 56, stk. 3, § 91, stk.
1 og 2, § 96, stk. 2, kapital 12 og § 110, stk. 3.
117) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF som ændret ved direktiv 98/48/EF.
118) Lovændringen vedrører § 9 q, stk. 4 og 5, § 9 s stk. 2, § 15 a, stk. 1-8, § 15 b, stk. 1-2 og stk. 6, § 15 e, § 87, stk. 3, § 110, stk. 1, nr. 17-19 og § 111 b.
119) § 1, nr. 14 trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 698 af 24. juni 2011 om ikrafttræden af § 1, nr. 14, i lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.
120) § 1, nr. 12, 13 og 17 trådte i kraft den 1. november 2011 ved bekendtgørelse nr. 1006 af 27. oktober 2011 om ikrafttræden af § 1, nr. 12, 13 og 17, i lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse.
121) Lovændringen vedrører § 13 a, nr. 4 og § 51.
122) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 15. december 2010.
123) Lovændringen vedrører § 6 b, § 46 c og § 50 e.
124) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 15. december 2010.
125) Lovændringen vedrører § 83.
126) Lovændringen vedrører § 35, stk. 3-7.
127) Lovændringen vedrører § 40, stk. 1.
128) Lovændringen vedrører fodnotens titel, § 21 b, § 64 c og § 110, stk. 1, nr. 1.
129) De ændringer, der følger af § 1, nr. 10 og 14, i lov nr. 1273 af 21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskel-
lige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 1, nr. 19 og 20, i lov nr. 446 af 23. maj 2012 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love (Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digitalt tilladelses-, godken-
delses- og tilsynssystem, afgitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning m.v.).
130) Lovændringen vedrører § 14, stk. 2, § 14 a, stk. 1, § 15 a, stk. 8, § 16, § 18, § 32, stk. 5, § 33, stk. 2, § 45, stk. 5, § 73, stk. 3, § 73 h, stk. 2, § 74, stk. 2, §
79 og § 79 a.
130) Lovændringen vedrører § 9 u, stk. 2, § 50, stk. 1 og § 50, stk. 2.
131) Lovændringen vedrører fodnotens titel, § 3, § 7, stk. 1, nr. 11, § 34, § 35, § 35 a, stk. 1, nr. 4, § 35 c, § 37 b, stk. 1, § 40 a, stk. 1, § 41, § 41 a, § 41 b, § 73,
stk. 3, § 79 a, § 79 b, § 79 c og § 110, stk. 3.
132) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 24. maj 2012
133) Lovændringen vedrører § 94.
134) Lovændringen vedrører § 45, stk. 2, nr. 3.
135 Lovændringen vedrører § 21 b, stk. 1 og § 64 c.
136) Lovændringen vedrører § 30, stk. 1, § 32, § 32 a, § 110, stk. 1, nr. 7 og § 110, stk. 3.
137) Loven  har  som  udkast  været  notificeret  i  overensstemmelse  med  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  98/34/EF  (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
138) Lovændringen vedrører § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 1 og § 9 c.
139) Lovændringen vedrører § 17 a og § 110, stk. 1, nr. 1.
140) Lovændringen vedrører § 19, stk. 6 og 7 og § 32, stk. 2.
141) Lovændringen vedrører § 18 a.
142) Lovændringen vedrører § 94.
143) Lovændringen vedrører fodnotens titel, § 7, § 9 i, § 9 j, § 9 m, § 9 p, § 9 t, § 9 æ, § 9 ø, § 45, stk. 6, § 51, stk. 3, § 53, § 56 og § 110, stk. 1, nr. 1.
144) Lovændringen vedrører § 66, stk. 5.
145) Lovændringen vedrører § 45, stk. 4.
146) Lovændringen vedrører § 49 a.
147) Lovændringen vedrører § 26 a, stk. 3, § 60 og § 61, stk. 1 og 2.
148) Lovændringen vedrører § 29.
149) Lovændringen vedrører fodnotens titel, § 9 u, stk. 2, § 35 d, § 45 a, § 45 d, stk. 2, § 79, § 79 b og § 88, stk. 4.
150) Lovændringen vedrører § 7, stk. 1, nr. 8, § 35, stk. 2, 2. pkt., § 89 b og § 91, stk. 1, 2. pkt.
151) Lovændringen vedrører § 21 b, stk. 1, § 23, stk. 1, § 32, stk. 1, § 32, stk. 4, 1. pkt., § 32 b, § 32 c, § 64 a, 1. pkt., § 64 c, stk. 1, 1. pkt. og § 64 c, stk. 3, 1.
pkt.
152) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2 a og § 79, stk. 3-5.
153) Lovændringen vedrører at der overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til "Miljø- og Fødevareklagenævnet”, og ”Natur- og Miljøklagenæv-
nets” til "Miljø- og Fødevareklagenævnets”, § 91, stk. 1, 1. og 2. pkt., og 94, stk. 1, 1. pkt.
154) Lovændringen vedrører § 7, stk. 1, nr. 10, 11 og 12, § 19, stk 6 og 7, § 40 a, nr. 1 og 3, § 41 b, stk. 4, § 74, stk. 2, 4. pkt., § 79, stk. 1, § 84 b, § 110 b, stk.
1, nr. 2, litra a-c, og § 110, stk. 3.
155) Lovændringen vedrører § 39 c og § 110, stk. 3, 1. pkt.
156) Lovændringen vedrører § 35, 37 b, stk. 1, 3. pkt og § 41.
85