Esta es la versión HTML de un fichero adjunto a una solicitud de acceso a la información 'Freedom of information request re. EU Pilot 8540/16/ENVI'.



Ref. Ares(2022)3360908 - 02/05/2022
Anmodning om yderligere oplysninger om EU Pilot 8540/16/ENVI 
Indledning 
Ved  brev  af  4.  maj  2016  anmodede  Kommissionen  Danmark  om  oplysninger  om  aftalen  af  22. 
december  2015  om  en  fødevare-  og  landbrugspakke,  den  såkaldte  "landbrugspakke"1  og  dens 
virkning på gennemførelsen af følgende EU-direktiver i Danmark: 
  Direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af 
nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet)2 
  Direktiv  2000/60/EF  af  23.  oktober  2000  om  fastlæggelse  af  en  ramme  for  vandpolitiske 
foranstaltninger (vandrammedirektivet)3  
  Direktiv  92/43/EØF  af  21.  maj  1992  om  bevaring  af  naturtyper  samt  vilde  dyr  og  planter 
(habitatdirektivet)4.  
I afsnit 1 nedenfor anmoder Kommissionen som reaktion på oplysningerne i Danmarks besvarelse af 
8. juli 2016 om yderligere oplysninger om en række spørgsmål i forbindelse med habitatdirektivet.  
Kommissionen har herudover de seneste måneder modtaget en række klager og et andragende fra 
Europa-Parlamentet om ikrafttrædelsen af ændringen af miljøbeskyttelsesloven om kompenserende 
marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af akvakulturprojekter5. Kommissionen vil derfor i 
afsnit  2  nedenfor  også  anmode  om  oplysninger  om,  hvordan  denne  lovgivning  er  forenelig  med 
følgende EU-direktiver: 
  Direktiv  2000/60/EF  af  23.  oktober  2000  om  fastlæggelse  af  en  ramme  for  vandpolitiske 
foranstaltninger (vandrammedirektivet)  
  Direktiv  2008/56/EF  om  fastlæggelse  af  en  ramme  for  Fællesskabets  havmiljøpolitiske 
foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). 
Afsnit 1. Habitatdirektivet og landbruget 
De  danske  myndigheder  oplyste  Kommissionen  i  svarskrivelse  af  8.  juli  2016  om  status  for  så  vidt 
angår anvendelsen af artikel 6, stk. 1, i habitatdirektivet (92/43/EØF).  
Af  svarskrivelsen  fremgik,  at  de  nødvendige  bevaringsforanstaltninger  for  Natura  2000-områderne 
var  blevet  vedtaget  i  form  af  Natura  2000-planerne,  der  gælder  for  alle  Natura  2000-lokaliteter  i 
Danmark,  og  at  de  vurderes  at  være  i  overensstemmelse  med  forpligtelserne  i  habitatdirektivets 
artikel 6, stk. 1 og 2.  
De  danske  myndigheder  anførte  desuden,  at  i  Natura  2000-planerne  udpeges  udledningen  af 
kvælstof og følgerne heraf som et generelt problem for mange marine og terrestriske levesteder, og 
at de nødvendige foranstaltninger til at begrænse følgerne af kvælstofudledningen hovedsagelig har 
                                                           
1 http://mfvm.dk/landbrug/vaekst-eksport-og-arbejdspladser/foedevare-og-landbrugspakke./. 
2 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=celex:31991L0676 
3 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32000L0060 
4 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A31992L0043 
5 http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l111/20161_l111_som_vedtaget.htm. 

 

form af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og ikke i 
henhold til artikel 6, stk. 1.  
De  danske  myndigheder  oplyste  ligeledes,  at  Natura  2000-planerne  ikke  indeholder  specifikke 
bevaringsforanstaltninger  for  tilførsel  af  kvælstof  til  vandmiljøet,  da  disse  er  omfattet  af 
foranstaltninger  iværksat  i  medfør  af  vandområdeplanerne  og  de  tilhørende  overordnede 
vandplaner.  
Kommissionen  har  under  hensyntagen  til  ovennævnte  svar  foretaget  en  detaljeret  analyse  af 
forbindelsen mellem  Natura  2000-planerne og vandområdeplanerne med  henblik  på  at  undersøge 
de  fastsatte  bestemmelser  om  bevaringsmålsætninger  og  bevaringsforanstaltninger  for  Natura 
2000-lokaliteterne i lyset af kravene i artikel 6, stk. 1, og Kommissionens vejledning vedrørende disse 
spørgsmål6,7.   
Det bemærkes, at Danmark i sin seneste rapport8 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 har oplyst, 
at alle naturtyper af fællesskabsbetydning har en ugunstig bevaringsstatus, og at de fleste af dem, 
herunder kystnaturtyper9 og næsten alle græslandsnaturtyper10, har en ugunstig-ringe status11. Det 
bemærkes  også,  at  Danmark  i  sin  artikel  17-rapport  har  oplyst,  at  "intensivering  af  landbruget", 
gødskning",  kvælstoftilførsel  og  "diffus  forurening  af  overfladevand  som  følge  af  landbrugs-  og 
skovbrugsaktiviteter" er pres af stor betydning for de fleste af disse naturtyper. 
Kommissionen  takker  de  danske  myndigheder  for  svaret  og  anmoder  om  at,  der  fremsendes 
supplerende oplysninger om følgende emner: 
1a) Lovgivning: 
Angiv  venligst,  hvilke  bestemmelser  i  den  nationale lovgivning,  der  gennemfører  habitatdirektivets 
artikel 6, stk. 1, i dansk lovgivning. 
1b) Bevaringsmålsætninger:  
Generelle bemærkninger: Vi vurderer, at de bevaringsmålsætninger for de akvatiske levesteder, som 
med størst sandsynlighed kommer til at lide under ekstern tilførsel af næringsstoffer, kun i generelle 
vendinger er omtalt i Natura 2000-planerne. Der er konstateret visse generelle forbindelser mellem 
Natura  2000-planerne,  vandområdeplanerne  og  tilhørende  overordnede  vandplaner,  men  der  er 
                                                           

http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/commission_not
e2_DA.pdf. 

http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/comNote%20con
servation%20measures_DA.pdf 
8 https://circabc.europa.eu/sd/a/ae61e78c-c1b1-46f4-abc3-ebf892b30c03/DK_20140528.pdf. 
9http://bd.eionet.europa.eu/article17/reports2012/habitat/report/?period=3&group=Coastal+habitats&count
ry=DK&region=.
  
10http://bd.eionet.europa.eu/article17/reports2012/habitat/report/?period=3&group=Grasslands&country=D
K&region=
.  
11http://bd.eionet.europa.eu/article17/reports2012/habitat/report/?period=3&group=Freshwater+habitats&c
ountry=DK&region=.
  

 

ikke fundet nogen klare og konkrete henvisninger til specifikke særlige bevaringsområder og særlige 
beskyttede områder i vandområdeplanerne og de tilhørende overordnede vandplaner. Ingen af de 
levesteder  og  arter,  for  hvilke  Natura  2000-lokaliteterne  er  blevet  udpeget,  er  anført  i 
vandområdeplanerne og de tilhørende overordnede vandplaner.  
De danske myndigheder anmodes derfor om at oplyse følgende:  
 
Er der er fastsat særlige bevaringsmålsætninger for hver af de levesteder og arter, for hvilke 
der er udpeget særlige bevaringsområder og særlige beskyttede områder? 
 
Defineres  den  betingelse,  som  arterne  og  naturtyperne  skal  opfylde  ud  fra 
bevaringsmålsætningerne inden for de  respektive områder for at maksimere  bidragene fra 
lokaliteterne  til  at  opnå  gunstig  bevaringsstatus  på  højere  niveau  (nationalt, 
biogeografisk)12? 
 
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger konkrete/kvantificerbare i antal og/eller størrelse? 
 
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger klare, specifikke og enkle?  
De danske myndigheder opfordres også til at:  
-  udtage  en  stikprøve  på  ti  (10)  Natura  2000-lokaliteter  (særlige  bevaringsområder  og  særlige 
beskyttede  områder)  fra  forskellige  dele  af  Danmark  (som  dækker  både  terrestriske  og  akvatiske 
levesteder/arter) 
-  angive en udtømmende  liste over  levesteder og arter med begrundelse  for, hvorfor hver af de ti 
lokaliteter  er  blevet  udpeget  (med  en  tydelig  henvisning  til  den  retsakt  eller  plan,  ifølge  hvilken 
levestederne og arterne er udpeget eller identificeret for hver af de ti lokaliteter) 
- anføre de bevaringsmålsætninger, der er fastsat for hver af levestederne og arterne, for hvilke hver 
af  de  ti  lokaliteter  er  blevet  udpeget  (med  en  tydelig  henvisning  til  den  retsakt  eller  plan,  ifølge 
hvilken levestederne og arterne er fastlagt for hver af de ti lokaliteter, herunder med sidenummer). 
1c) Bevaringsforanstaltninger: 
Generelle  bemærkninger:  Vi  vurderer,  at  de  bevaringsforanstaltninger,  der  indgår  i  Natura  2000-
planerne,  kun  er  vagt  beskrevet.  Det  er  nærmere  angivet,  at  foranstaltninger  til  forbedring  af 
kvaliteten af overflade- og grundvandet vil være i overensstemmelse med vandplanlægningen, men 
der  ses  ikke  yderligere  eller  præcise  henvisninger  til  vandområdeplanerne  eller  de  overordnede 
vandplaner.  
 
                                                           
12 Se Kommissionens notater om oprettelsen af bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger. 
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/commission_not
e2_DA.pdf 
og 
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/comNote%20con
servation%20measures_DA.pdf  


 

De  bevaringsforanstaltninger,  der  indgår  i  Natura  2000-planerne,  svarer  ikke  åbenlyst  til  de 
beskyttede  levesteders  og  arters  økologiske  behov,  for  hvilke  lokaliteterne  er  udpeget,  og  de 
definerer ikke i tilstrækkelig grad, hvilken type foranstaltninger der skal gennemføres i den periode, 
de omfatter (2016-2021).  Tilsvarende henviser vandområdeplanerne og de tilhørende overordnede 
vandplaner sjældent til de specifikke naturtyper og arter, som Natura 2000-lokaliteterne i området 
eller regionen blev udpeget for i planerne. 
De danske myndigheder opfordres til med hensyn til de samme lokaliteter, der er udtaget under 1b) 
at oplyse:  
-  de  bevaringsforanstaltninger,  der  er  fastlagt  for  alle  levesteder  og  arter  med  begrundelse  for, 
hvorfor  hver  af  de  ti  lokaliteter  er  blevet  udpeget  (med  en  tydelig  henvisning  til  den  retsakt  eller 
plan, ifølge hvilken bevaringsforanstaltningerne for disse levesteder og arter er fastsat for hver af de 
ti lokaliteter (herunder med sidenummer)). 
De danske myndigheder anmodes endvidere også om at:  
 
redegøre for, hvordan sammenhængen er mellem de forskellige instrumenter (programmer 
som f.eks. vandområdeplaner, landdistriktsudviklingsprogrammer, lovrammer, Natura 2000-
planer  osv.),  hvordan  der  er  sikret  gennemsigtighed  af  ordningerne,  og  hvordan  der  er 
sikkerhed for, at interesserede parter har let adgang til de nødvendige data og oplysninger til 
at kunne gennemføre bevaringsforanstaltningerne. 
 
redegøre for, hvordan det sikres, at de iværksatte bevaringsforanstaltninger når de fastsatte 
bevaringsmålsætninger  for lokaliteterne og giver mulighed for opnåelse eller genopretning 
af  en  gunstig  bevaringsstatus  for  de  pågældende  naturtyper  og  levestederne  for  de 
pågældende arter i deres naturlige udbredelsesområde.  
 
redegøre for, hvordan de fastsatte bevaringsmålsætninger for lokaliteten kan gennemføres 
effektivt ved at bekræfte, at forvaltningsplanen eller lignende instrumenter omfatter: 
o  en beskrivelse af de midler og instrumenter, der er nødvendige for gennemførelsen 
af bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne 
o  de aktører, der har ansvar for gennemførelsen 
o  en  angivelse  af  behovet  for  ressourcer  og  en  tidsplan  for  gennemførelsen  af 
bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne, og hvorledes disse ressourcer vil blive 
stillet til rådighed. 
 
Eftersom  kvælstofudledning  og  følgerne  heraf  udpeges  i  Natura  2000-planerne  som  et 
generelt problem for mange marine og terrestriske levesteder  (se svar af den 8. juli 2016), 
ønskes en redegørelse for: 
o  Hvor  mange  af  lokaliteterne  med  beskyttede  levesteder  er  følsomme  over  for 
kvælstof,  og  i  hvor  mange  af  disse  tilfælde  overskrides  de  kritiske  grænser  for 
kvælstofbelastninger? 

 

o  Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at mindske følgerne af kvælstofudledning 
for  henholdsvis  terrestriske  og  akvatiske  levesteder  med  henblik  på  at  undgå 
forringelse af de særlige bevaringsområder og de særligt beskyttede områder (angiv 
et link til den plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder sidetal)? 
o  Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at løse kvælstofudledningsproblematikken 
for henholdsvis de terrestriske og akvatiske levesteder med henblik på at opretholde 
eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for disse levesteder både med hensyn til 
de særlige bevaringsområder og de særlige beskyttede områder (angiv et link til den 
plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder sidetal)? 
o  Hvordan monitoreres effekten af disse foranstaltninger? 
Afsnit 2. Akvakultur 
Den  1.  juni  2017  vedtog  Folketinget  en  ændring  af  miljøbeskyttelsesloven  om  kompenserende 
marine  virkemidler  ved  etablering  eller  udvidelse  af  akvakulturprojekter.  Ifølge  de  foreliggende 
oplysninger trådte ændringen i kraft den 1. juli 2017.  
Ifølge  forarbejderne13  udgør  loven  retsgrundlaget  for  den  danske  miljøministers  fastlæggelse  af 
bestemmelserne  om,  at  en  miljøgodkendelse  til  etablering  af  ny  akvakultur  eller  til  ændring  eller 
udvidelse  af  eksisterende  akvakultur  kan  omfatte  betingelser  vedrørende  kompenserende  marine 
virkemidler, såsom muslingeopdræt, som helt eller delvist kompenserer for den øgede frigivelse af 
næringsstoffer, der er forårsaget af akvakulturen. Det vil således ifølge forarbejderne være muligt at 
øge akvakulturproduktionen, samtidig med at behovet for en indsats for reduktion af næringsstoffer 
tilgodeses. 
Kommissionens  tjenestegrene  bemærker,  at  der  i  loven  behørigt  henvises  til  de  relevante  krav  i 
medfør  af vandrammedirektivet  og  habitatdirektivet.  Der er  dog  sandsynlighed  for,  at  øgningen  af 
akvakulturaktiviteterne  kommer  til  at  øge  udledningen  af  kvælstof  (N)  og  fosfor(P)  i  kyst-  og 
overgangsvande  i  Danmark,  som  i  forvejen  er  under  stort  pres  på  grund  af  diffuse  tilførsler  af 
næringsstoffer, navnlig fra landbruget. Samtidig er muslingers og ålgræs' kapacitet til at absorbere 
næringsstoffer endnu ikke entydigt fastlagt. 
De  danske  myndigheder  opfordres  derfor  til  at  fremlægge  yderligere  oplysninger  vedrørende 
følgende 
 
I  forarbejderne  til  ændringen  af  miljøbeskyttelsesloven  henvises  til  et  "miljømæssigt 
råderum"  til  frigivelse  af  800 t  kvælstof  og  96 t  fosfor  til  Kattegat.  Redegør  venligst  for 
baggrunden  for  dette  koncept,  navnlig  i  lyset  af  kravene  i  1)  artikel  4,  stk.  1,  litra  a),  i 
vandrammedirektivet  for  overfladevand  om  at  opnå  god  tilstand  og  kravene  vedrørende 
fysisk-kemiske  kvalitetselementer  i  afsnit  1.2.3.,  (overgangsvande)  og  1.2.4.  (kystvande)  i 
bilag  V  til  vandrammedirektivet  i  forhold  til,  at  "god  tilstand"  medfører,  at 
"næringsstofkoncentrationen  ikke  overstiger  de  fastlagte  grænseværdier  for  at  sikre 
økosystemets  funktion  og  opnåelse  af  de  specifikke  værdier  [...]  for  de  biologiske 
                                                           
13 http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l111/20061_l111_som_fremsat.htm , s. 2. 

 

kvalitetselementer" og 2) artikel 1, stk. 1, i havstrategirammedirektivet i  forhold til at opnå 
eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest med udgangen af år 2020, idet der 
tages  højde  for,  at  god  miljøtilstand  bygger  på  de  kvalitative  deskriptorer  i  bilag  I  til 
havstrategirammedirektivet,  herunder  deskriptor  5  "menneskeskabt  eutroficering  er 
minimeret,  navnlig  de  negative  virkninger  heraf,  såsom  tab  af  biodiversitet,  forringelse  af 
økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden
". 
  Redegør venligst for, om konceptet "miljømæssigt råderum" til frigivelse af 800 t kvælstof og 
96  t  fosfor er  foreneligt  med  de  danske  forpligtelser  i  henhold  til  Helsingforskonventionen 
(HELCOM)  om  at  reducere  forureningen  og  navnlig  med  loftet  over  næringsstoftilførslen 
(defineret som den maksimale tilladte mængde af næringsstoffer fra et land til et specifikt 
delopland), som blev vedtaget med HELCOM-ministererklæringen af 2013 (København)14.  
  Kommissionen har endnu ikke afsluttet sin vurdering af Danmarks indsatsprogram i henhold 
til  havstrategirammedirektivet  på  grund  af  den  sene  forelæggelse.  Det  er  derfor  på  dette 
stadium  uklart,  hvorvidt  der  er  medtaget  særlige  henvisninger  til  ovennævnte 
kompenserende indsatser i dette program, og hvorvidt Danmark har gennemført relevante 
konsekvensanalyser  i  henhold  til  artikel  13,  stk.  3,  i  havstrategirammedirektivet. 
Kommissionen  anmoder  derfor  Danmark  om  at  belyse  dette  i  forbindelse  med 
bemærkningerne til denne EU Pilot. 
 
Redegør venligst også for, hvordan Danmark agter at opnå god miljøtilstand inden udgangen 
af  2020  for  deskriptor  5  i  havstrategirammedirektivet,  og  hvilke  indsatser,  der  er  knyttet 
hertil  i  Danmarks  indsatsprogrammer.  Redegør  også  for,  hvorfor  den  nye  lov,  der  giver 
mulighed  for  øget  akvakulturproduktion,  ikke  anses  for  at  være  i  strid  med  målene  i 
havstrategirammedirektivet,  og hvordan den er forenelig med havstrategirammedirektivet, 
og  navnlig  med  målene  fra  i  2012  og  dem,  der  fastsat  i  henhold  til  artikel 10 
havstrategirammedirektivet. 
Konklusion 
De danske myndigheder opfordres til at fremsende besvarelsen inden 10 uger efter modtagelsen af 
dette brev. 
                                                           
14 
http://www.helcom.fi/Documents/Ministerial2013/Ministerial%20declaration/2013%20Copenhagen%20Minis
terial%20Declaration%20w%20cover.pdf.