Ref. Ares(2022)3360908 - 02/05/2022
Anmodning om yderligere oplysninger om EU Pilot 8540/16/ENVI
Indledning
Ved brev af 4. maj 2016 anmodede Kommissionen Danmark om oplysninger om aftalen af 22.
december 2015 om en fødevare- og landbrugspakke, den såkaldte "landbrugspakke"1 og dens
virkning på gennemførelsen af følgende EU-direktiver i Danmark:
Direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af
nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet)2
Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for vandpolitiske
foranstaltninger (vandrammedirektivet)3
Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet)4.
I afsnit 1 nedenfor anmoder Kommissionen som reaktion på oplysningerne i Danmarks besvarelse af
8. juli 2016 om yderligere oplysninger om en række spørgsmål i forbindelse med habitatdirektivet.
Kommissionen har herudover de seneste måneder modtaget en række klager og et andragende fra
Europa-Parlamentet om ikrafttrædelsen af ændringen af miljøbeskyttelsesloven om kompenserende
marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af akvakulturprojekter5. Kommissionen vil derfor i
afsnit 2 nedenfor også anmode om oplysninger om, hvordan denne lovgivning er forenelig med
følgende EU-direktiver:
Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for vandpolitiske
foranstaltninger (vandrammedirektivet)
Direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).
Afsnit 1. Habitatdirektivet og landbruget
De danske myndigheder oplyste Kommissionen i svarskrivelse af 8. juli 2016 om status for så vidt
angår anvendelsen af artikel 6, stk. 1, i habitatdirektivet (92/43/EØF).
Af svarskrivelsen fremgik, at de nødvendige bevaringsforanstaltninger for Natura 2000-områderne
var blevet vedtaget i form af Natura 2000-planerne, der gælder for alle Natura 2000-lokaliteter i
Danmark, og at de vurderes at være i overensstemmelse med forpligtelserne i habitatdirektivets
artikel 6, stk. 1 og 2.
De danske myndigheder anførte desuden, at i Natura 2000-planerne udpeges udledningen af
kvælstof og følgerne heraf som et generelt problem for mange marine og terrestriske levesteder, og
at de nødvendige foranstaltninger til at begrænse følgerne af kvælstofudledningen hovedsagelig har
1 http://mfvm.dk/landbrug/vaekst-eksport-og-arbejdspladser/foedevare-og-landbrugspakke./.
2 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=celex:31991L0676
3 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32000L0060
4 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A31992L0043
5 http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l111/20161_l111_som_vedtaget.htm.
1
form af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og ikke i
henhold til artikel 6, stk. 1.
De danske myndigheder oplyste ligeledes, at Natura 2000-planerne ikke indeholder specifikke
bevaringsforanstaltninger for tilførsel af kvælstof til vandmiljøet, da disse er omfattet af
foranstaltninger iværksat i medfør af vandområdeplanerne og de tilhørende overordnede
vandplaner.
Kommissionen har under hensyntagen til ovennævnte svar foretaget en detaljeret analyse af
forbindelsen mellem Natura 2000-planerne og vandområdeplanerne med henblik på at undersøge
de fastsatte bestemmelser om bevaringsmålsætninger og bevaringsforanstaltninger for Natura
2000-lokaliteterne i lyset af kravene i artikel 6, stk. 1, og Kommissionens vejledning vedrørende disse
spørgsmål6,7.
Det bemærkes, at Danmark i sin seneste rapport8 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 har oplyst,
at alle naturtyper af fællesskabsbetydning har en ugunstig bevaringsstatus, og at de fleste af dem,
herunder kystnaturtyper9 og næsten alle græslandsnaturtyper10, har en ugunstig-ringe status11. Det
bemærkes også, at Danmark i sin artikel 17-rapport har oplyst, at "intensivering af landbruget",
gødskning", kvælstoftilførsel og "diffus forurening af overfladevand som følge af landbrugs- og
skovbrugsaktiviteter" er pres af stor betydning for de fleste af disse naturtyper.
Kommissionen takker de danske myndigheder for svaret og anmoder om at, der fremsendes
supplerende oplysninger om følgende emner:
1a) Lovgivning:
Angiv venligst, hvilke bestemmelser i den nationale lovgivning, der gennemfører habitatdirektivets
artikel 6, stk. 1, i dansk lovgivning.
1b) Bevaringsmålsætninger:
Generelle bemærkninger: Vi vurderer, at de bevaringsmålsætninger for de akvatiske levesteder, som
med størst sandsynlighed kommer til at lide under ekstern tilførsel af næringsstoffer, kun i generelle
vendinger er omtalt i Natura 2000-planerne. Der er konstateret visse generelle forbindelser mellem
Natura 2000-planerne, vandområdeplanerne og tilhørende overordnede vandplaner, men der er
6
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/commission_not
e2_DA.pdf.
7
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/comNote%20con
servation%20measures_DA.pdf
8 https://circabc.europa.eu/sd/a/ae61e78c-c1b1-46f4-abc3-ebf892b30c03/DK_20140528.pdf.
9http://bd.eionet.europa.eu/article17/reports2012/habitat/report/?period=3&group=Coastal+habitats&count
ry=DK®ion=. 10http://bd.eionet.europa.eu/article17/reports2012/habitat/report/?period=3&group=Grasslands&country=D
K®ion=.
11http://bd.eionet.europa.eu/article17/reports2012/habitat/report/?period=3&group=Freshwater+habitats&c
ountry=DK®ion=.
2
ikke fundet nogen klare og konkrete henvisninger til specifikke særlige bevaringsområder og særlige
beskyttede områder i vandområdeplanerne og de tilhørende overordnede vandplaner. Ingen af de
levesteder og arter, for hvilke Natura 2000-lokaliteterne er blevet udpeget, er anført i
vandområdeplanerne og de tilhørende overordnede vandplaner.
De danske myndigheder anmodes derfor om at oplyse følgende:
Er der er fastsat særlige bevaringsmålsætninger for hver af de levesteder og arter, for hvilke
der er udpeget særlige bevaringsområder og særlige beskyttede områder?
Defineres den betingelse, som arterne og naturtyperne skal opfylde ud fra
bevaringsmålsætningerne inden for de respektive områder for at maksimere bidragene fra
lokaliteterne til at opnå gunstig bevaringsstatus på højere niveau (nationalt,
biogeografisk)12?
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger konkrete/kvantificerbare i antal og/eller størrelse?
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger klare, specifikke og enkle?
De danske myndigheder opfordres også til at:
- udtage en stikprøve på ti (10) Natura 2000-lokaliteter (særlige bevaringsområder og særlige
beskyttede områder) fra forskellige dele af Danmark (som dækker både terrestriske og akvatiske
levesteder/arter)
- angive en udtømmende liste over levesteder og arter med begrundelse for, hvorfor hver af de ti
lokaliteter er blevet udpeget (med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge hvilken
levestederne og arterne er udpeget eller identificeret for hver af de ti lokaliteter)
- anføre de bevaringsmålsætninger, der er fastsat for hver af levestederne og arterne, for hvilke hver
af de ti lokaliteter er blevet udpeget (med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge
hvilken levestederne og arterne er fastlagt for hver af de ti lokaliteter, herunder med sidenummer).
1c) Bevaringsforanstaltninger:
Generelle bemærkninger: Vi vurderer, at de bevaringsforanstaltninger, der indgår i Natura 2000-
planerne, kun er vagt beskrevet. Det er nærmere angivet, at foranstaltninger til forbedring af
kvaliteten af overflade- og grundvandet vil være i overensstemmelse med vandplanlægningen, men
der ses ikke yderligere eller præcise henvisninger til vandområdeplanerne eller de overordnede
vandplaner.
12 Se Kommissionens notater om oprettelsen af bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger.
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/commission_not
e2_DA.pdf og
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/commission_note/comNote%20con
servation%20measures_DA.pdf
3
De bevaringsforanstaltninger, der indgår i Natura 2000-planerne, svarer ikke åbenlyst til de
beskyttede levesteders og arters økologiske behov, for hvilke lokaliteterne er udpeget, og de
definerer ikke i tilstrækkelig grad, hvilken type foranstaltninger der skal gennemføres i den periode,
de omfatter (2016-2021). Tilsvarende henviser vandområdeplanerne og de tilhørende overordnede
vandplaner sjældent til de specifikke naturtyper og arter, som Natura 2000-lokaliteterne i området
eller regionen blev udpeget for i planerne.
De danske myndigheder opfordres til med hensyn til de samme lokaliteter, der er udtaget under 1b)
at oplyse:
- de bevaringsforanstaltninger, der er fastlagt for alle levesteder og arter med begrundelse for,
hvorfor hver af de ti lokaliteter er blevet udpeget (med en tydelig henvisning til den retsakt eller
plan, ifølge hvilken bevaringsforanstaltningerne for disse levesteder og arter er fastsat for hver af de
ti lokaliteter (herunder med sidenummer)).
De danske myndigheder anmodes endvidere også om at:
redegøre for, hvordan sammenhængen er mellem de forskellige instrumenter (programmer
som f.eks. vandområdeplaner, landdistriktsudviklingsprogrammer, lovrammer, Natura 2000-
planer osv.), hvordan der er sikret gennemsigtighed af ordningerne, og hvordan der er
sikkerhed for, at interesserede parter har let adgang til de nødvendige data og oplysninger til
at kunne gennemføre bevaringsforanstaltningerne.
redegøre for, hvordan det sikres, at de iværksatte bevaringsforanstaltninger når de fastsatte
bevaringsmålsætninger for lokaliteterne og giver mulighed for opnåelse eller genopretning
af en gunstig bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og levestederne for de
pågældende arter i deres naturlige udbredelsesområde.
redegøre for, hvordan de fastsatte bevaringsmålsætninger for lokaliteten kan gennemføres
effektivt ved at bekræfte, at forvaltningsplanen eller lignende instrumenter omfatter:
o en beskrivelse af de midler og instrumenter, der er nødvendige for gennemførelsen
af bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne
o de aktører, der har ansvar for gennemførelsen
o en angivelse af behovet for ressourcer og en tidsplan for gennemførelsen af
bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne, og hvorledes disse ressourcer vil blive
stillet til rådighed.
Eftersom kvælstofudledning og følgerne heraf udpeges i Natura 2000-planerne som et
generelt problem for mange marine og terrestriske levesteder (se svar af den 8. juli 2016),
ønskes en redegørelse for:
o Hvor mange af lokaliteterne med beskyttede levesteder er følsomme over for
kvælstof, og i hvor mange af disse tilfælde overskrides de kritiske grænser for
kvælstofbelastninger?
4
o Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at mindske følgerne af kvælstofudledning
for henholdsvis terrestriske og akvatiske levesteder med henblik på at undgå
forringelse af de særlige bevaringsområder og de særligt beskyttede områder (angiv
et link til den plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder sidetal)?
o Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at løse kvælstofudledningsproblematikken
for henholdsvis de terrestriske og akvatiske levesteder med henblik på at opretholde
eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for disse levesteder både med hensyn til
de særlige bevaringsområder og de særlige beskyttede områder (angiv et link til den
plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder sidetal)?
o Hvordan monitoreres effekten af disse foranstaltninger?
Afsnit 2. Akvakultur
Den 1. juni 2017 vedtog Folketinget en ændring af miljøbeskyttelsesloven om kompenserende
marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af akvakulturprojekter. Ifølge de foreliggende
oplysninger trådte ændringen i kraft den 1. juli 2017.
Ifølge forarbejderne13 udgør loven retsgrundlaget for den danske miljøministers fastlæggelse af
bestemmelserne om, at en miljøgodkendelse til etablering af ny akvakultur eller til ændring eller
udvidelse af eksisterende akvakultur kan omfatte betingelser vedrørende kompenserende marine
virkemidler, såsom muslingeopdræt, som helt eller delvist kompenserer for den øgede frigivelse af
næringsstoffer, der er forårsaget af akvakulturen. Det vil således ifølge forarbejderne være muligt at
øge akvakulturproduktionen, samtidig med at behovet for en indsats for reduktion af næringsstoffer
tilgodeses.
Kommissionens tjenestegrene bemærker, at der i loven behørigt henvises til de relevante krav i
medfør af vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Der er dog sandsynlighed for, at øgningen af
akvakulturaktiviteterne kommer til at øge udledningen af kvælstof (N) og fosfor(P) i kyst- og
overgangsvande i Danmark, som i forvejen er under stort pres på grund af diffuse tilførsler af
næringsstoffer, navnlig fra landbruget. Samtidig er muslingers og ålgræs' kapacitet til at absorbere
næringsstoffer endnu ikke entydigt fastlagt.
De danske myndigheder opfordres derfor til at fremlægge yderligere oplysninger vedrørende
følgende
I forarbejderne til ændringen af miljøbeskyttelsesloven henvises til et "miljømæssigt
råderum" til frigivelse af 800 t kvælstof og 96 t fosfor til Kattegat. Redegør venligst for
baggrunden for dette koncept, navnlig i lyset af kravene i 1) artikel 4, stk. 1, litra a), i
vandrammedirektivet for overfladevand om at opnå god tilstand og kravene vedrørende
fysisk-kemiske kvalitetselementer i afsnit 1.2.3., (overgangsvande) og 1.2.4. (kystvande) i
bilag V til vandrammedirektivet i forhold til, at "god tilstand" medfører, at
"næringsstofkoncentrationen ikke overstiger de fastlagte grænseværdier for at sikre
økosystemets funktion og opnåelse af de specifikke værdier [...] for de biologiske
13
http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l111/20061_l111_som_fremsat.htm , s. 2.
5
kvalitetselementer" og 2) artikel 1, stk. 1, i havstrategirammedirektivet i forhold til at opnå
eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest med udgangen af år 2020, idet der
tages højde for, at god miljøtilstand bygger på de kvalitative deskriptorer i bilag I til
havstrategirammedirektivet, herunder deskriptor 5 "
menneskeskabt eutroficering er
minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af
økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden".
Redegør venligst for, om konceptet "miljømæssigt råderum" til frigivelse af 800 t kvælstof og
96 t fosfor er foreneligt med de danske forpligtelser i henhold til Helsingforskonventionen
(HELCOM) om at reducere forureningen og navnlig med loftet over næringsstoftilførslen
(defineret som den maksimale tilladte mængde af næringsstoffer fra et land til et specifikt
delopland), som blev vedtaget med HELCOM-ministererklæringen af 2013 (København)14.
Kommissionen har endnu ikke afsluttet sin vurdering af Danmarks indsatsprogram i henhold
til havstrategirammedirektivet på grund af den sene forelæggelse. Det er derfor på dette
stadium uklart, hvorvidt der er medtaget særlige henvisninger til ovennævnte
kompenserende indsatser i dette program, og hvorvidt Danmark har gennemført relevante
konsekvensanalyser i henhold til artikel 13, stk. 3, i havstrategirammedirektivet.
Kommissionen anmoder derfor Danmark om at belyse dette i forbindelse med
bemærkningerne til denne EU Pilot.
Redegør venligst også for, hvordan Danmark agter at opnå god miljøtilstand inden udgangen
af 2020 for deskriptor 5 i havstrategirammedirektivet, og hvilke indsatser, der er knyttet
hertil i Danmarks indsatsprogrammer. Redegør også for, hvorfor den nye lov, der giver
mulighed for øget akvakulturproduktion, ikke anses for at være i strid med målene i
havstrategirammedirektivet, og hvordan den er forenelig med havstrategirammedirektivet,
og navnlig med målene fra i 2012 og dem, der fastsat i henhold til artikel 10
havstrategirammedirektivet.
Konklusion
De danske myndigheder opfordres til at fremsende besvarelsen inden 10 uger efter modtagelsen af
dette brev.
14
http://www.helcom.fi/Documents/Ministerial2013/Ministerial%20declaration/2013%20Copenhagen%20Minis
terial%20Declaration%20w%20cover.pdf.
6