Ceci est une version HTML d'une pièce jointe de la demande d'accès à l'information 'Official position of the Danish government on fisheries transparency'.


Udenrigsministeriet
 
Aktoversigt
Sagstitel: Hvide omslag 2021
Sagsnummer: 2021 - 17
Akt nr.
Dato
Titel
Akt ID #
Fra
Til
Kommentar
821 16-06-2021 EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug
6866503
3 Thomas Magnus
EUU | Europaudvalget
og fiskeri) 28.-29.06.21
Lynggaard
(xxx@xx.xx); xxx@xx.xx
# = antal relaterede dokumenter.
7. januar 2022


Udenrigsministeriet
 
Aktdetaljer
Akttitel: EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)
28.-29.06.21
Aktnummer: 821
Akt ID:
6866503
Dato:
16-06-2021
Type:
Udgående
Dokumenter:
[1] Aktdokument.html
[2] FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21.docx
[3] FVM 071 Samlenotat rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021.docx
[1] Access granted -
7. januar 2022
[2] Access granted
[3] Access granted.
Information pertained in dok. 1-3 which is of no relevance to
your request has been deleted.
You can also find this information on the web-site of the
Danish Parliament www.Folketinget.

== AKT 6866503 == [ EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21 ] == Dokument … ==
Til:
EUU | Europaudvalget (xxx@xx.xx), xxx@xx.xx (xxx@xx.xx)
Cc:
EU-sekretariatet (xxxxx@xx.xx), Jesper Fersløv Andersen (xxxxxx@xx.xx), EKNteam1 (INTERNAL) DL
(Distributionsliste), EKNteam2 (INTERNAL) DL (Distributionsliste), xxx.xx@xxx.xx (xxx.xx@xxx.xx), EU og
Internationalt (Fødevareministeriet) (xxx@xxx.xx), xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx), Morten Holm-Hemmingsen
(xxxxx@xxx.xx), Anna Steen Tvergaard (xxxxx@xxx.xx), Camilla Skovgaard Axelsen (xxxx@xxx.xx), Sarah
Dovalo (xxxxx@xxx.xx), xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx), xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx), Birgitte Riber Rasmussen
(xxxxxx@xxx.xx), xxxxxx@xxx.xx (xxxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx
(xxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), Lis K. Heller (xxxxx@xxx.xx),
xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), Jacob van Ingen Bro (xxxxx@xxx.xx)
Fra:
Thomas Magnus Lynggaard (xxxxxx@xx.xx)
Titel:
EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21
Sendt: 16-06-2021 16:06
Bilag: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21.docx; FVM 071 Samlenotat rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021.docx;
 

== AKT 6866503 == [ EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21 ] == Dokument… ==
Udenrigsmin  isteriet 
 
 
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg  
 
Asiatisk Plads 2 
 
DK-1448 København K 
 
Telefon +45 33 92 00 00 
Telefax +45 32 54 05 33 
E-mail: xx@xx.xx 
http://www.um.dk 
Girokonto 3 00 18 06 
Bilag 
Sagsnummer 
Kontor 
 

2021-17 
EKN 
16. juni 2021 
 
 
 
SAMLENOTAT 
 
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 
 
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2021 - 
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 - 
vedlægges Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris samlenotat 
vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen. 
 
 
 
Jeppe Kofod 
 
 

== AKT 6866503 == [ EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21 ] == Dokument… ==
 
 
 
EU og Internationalt 
 
Den 15. juni 2021 
       
FVM 071 
________________________________________________________________ 
SAMLENOTAT  
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 
________________________________________________________________ 
 
                                               
 
 
 
 
  

 
 
 
 
 
7. 
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring 
af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) 
nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og 
Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol 
–  Generel indstilling    
KOM (2018) 368                                                                               
Side 82 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 


 
 
 
7. 
Kommissionens  forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om 
ændring  af  Rådets  forordning  (EF)  nr.  1224/2009,  og  ændring  af  Rådets 
forordninger  (EF)  nr.  768/2005,  (EF)  nr.  1967/2006,  (EF)  nr.  1005/2008  og 
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår 
fiskerikontrol 
KOM (2018) 368 
Revideret  genoptryk  af  samlenotat  oversendt  til  Folketingets  Europaudvalg  den  10.  juni  2020. 
Ændringer er markeret i marginen. 
 
Resumé 
Kommissionen har fremsendt forslag om en ændring af EU’s fiskerikontrolsystem for at tilpasse dette 
til reformen af den fælles fiskeripolitik, afhjælpe visse svagheder konstateret under evalueringen af 
Fiskerikontrolforordningen og opdatere dette generelt i forhold til udviklingen på fiskeriområdet og 
også på andre politikområder. Det er blandt andet Kommissionens hensigt at skabe bro over huller 
mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker, at forenkle lovgivningsrammen og reducere 
unødvendige  administrative  byrder.  Det  er  endvidere  Kommissionens  hensigt  at  forbedre 
tilgængeligheden,  troværdigheden  og  fuldstændigheden  af  data  og  oplysninger  om  fiskeriet,  især 
fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og at fjerne hindringer for udviklingen af 
en  kultur  om  overholdelse  af  reglerne  og  ligebehandling  af  operatører  indenfor  og  mellem 
medlemsstaterne. Forslaget ændrer ud over Fiskerikontrolforordningen fire andre forordninger, som 
indeholder visse kontrolregler. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet 
i Danmark og i EU generelt, idet forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på 
beskyttelsen  af  naturressourcerne,  blandt  andet  gennem  anvendelse  af  mere  målrettede  og 
omkostningseffektive kontrol 
instrumenter, såsom kamera. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-
29. juni 2021 med henblik på generel indstilling.  
 
Baggrund 
Kommissionen har den 30. maj 2018 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 
om  ændring  af  Rådets  forordning  (EF)  nr.  1224/2009,  og  ændring  af  Rådets  forordninger  (EF)  nr. 
768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 
nr. 2016/1139, for så vidt angår fiskerikontrol. Forslaget er fremsendt i en dansk sprogversion den 18. 
juni 2018.  
 
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den 
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. 
 
Sagen  er  på  dagsordenen  for  rådsmødet  (landbrug  og  fiskeri)  den  28.-29.  juni  2021  med  henblik  på 
generel indstilling. 
 
Formål og indhold 
EU’s fiskerikontrolsystem til at sikre efterlevelse af den fælles fiskeripolitik består af fire forordninger: 
1)  Fiskerikontrolforordningen  1224/2009,  2)  forordning  2019/473  om  EU-fiskerikontrolagenturet 
(”EFCA-forordningen), 3) Forordning 1005/2008 om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-
forordningen”) og 4) Forordning 2017/2403 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder.  
 
83 

 
 
Forslaget har til hensigt at revidere EU’s fiskerikontrolsystem på nær forordningen om en bæredygtig 
forvaltning af de eksterne fiskeriflåder, som er revideret for nyligt. På nær denne sidstnævnte forordning 
blev EU’s fiskerikontrolsystem designet før reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommissionen peger 
på, at evalueringen af fiskerikontrolforordningen, en REFIT-evaluering (Kommissionens program for 
målrettet og effektiv regulering), en særlig rapport fra Den Europæiske Revisionsret og en resolution fra 
Europa-Parlamentet har vist, at fiskerikontrolsystemet har svagheder og samlet set ikke er fuldstændig 
tilstrækkeligt. 
 
De specifikke formål med forslaget er ifølge Kommissionen:  
  at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker,  
  forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative byrder,  
  forbedre  tilgængeligheden,  troværdigheden  og  fuldstændigheden  af  data  og  oplysninger  om 
fiskeriet, især fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og  
  fjerne  hindringer  for  udviklingen  af  en  kultur  om  overholdelse  af  reglerne  og  ligebehandling  af 
operatører indenfor og mellem medlemsstaterne. 
 
Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske løsninger på en række konkrete 
områder, skærpelser af regler for sanktioner og fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekrea-
tivt fiskeri.  
 
Forslaget indeholder blandt andet følgende specifikke ændringsforslag: 
 
Ændringer til Fiskerikontrolforordningen 
Håndhævelse 
Området, hvor EU-kontrollører kan gennemføre inspektioner udvides således, at det som noget nyt også 
kan ske på medlemsstaternes territorier udover som hidtil i EU-farvand og på EU-fiskerfartøjer uden 
for EU-farvand. 
 
Der er foreslået en ny liste over overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som kvalificeres som 
alvorlige alene i kraft af deres type. Endvidere vil der være en ny detaljeret og udtømmende liste over 
kriterier til at betegne visse andre overtrædelser af den fælles fiskeripolitik som alvorlige.  
 
Der  introduceres  obligatoriske  administrative  sanktioner  og  mindsteniveauer  for  bøder  for  alvorlige 
overtrædelser  af  den  fælles  fiskeripolitik.  Minimumsbeløbet  skal  være  mindst  tre  gange  –  og  i 
gentagelsestilfælde  mindst  fem  gange  –  værdien  af  de  fiskevarer,  der  er  opnået  ved  den  alvorlige 
overtrædelse. 
 
Visse  regler  i  pointsystemet  (hvor  der  tildeles  point  ved  alvorlige  overtrædelser  af  den  fælles 
fiskeripolitik)  bliver  præciseret,  herunder  at  point  skal  tildeles  både  indehaver  af  fiskerilicens  og 
fartøjsfører,  hvis  de  er  forskellige,  at  kystmedlemsstaten  kan  tildele  point  i  tilfælde  af  alvorlige 
overtrædelser, mens flagstaten skal håndhæve disse, og at point anvendes oveni hovedsanktioner for 
alvorlige overtrædelser.  
 
Tilgængelighed, kvalitet og deling af data 
Sporing af fartøjer 
Alle  fartøjer  skal  have  et  sporingssystem  –  det  gælder  også  fartøjer  under  12  meter,  som  i  dag  er 
undtaget.  
 
84 

 
 
Der  bliver  introduceret  en  fleksibilitet  i  forhold  til  sporing  af  fartøjer,  således  at  systemerne  ikke 
nødvendigvis  skal  være  satellitbaserede  for  fartøjer  under  12  meter,  som  tilfældet  er  for  omfattede 
fartøjer i dag. 
 
Logbog 
Den  hidtidige  undtagelse  fra  at  registrere  fangster  af  en  art  under  50  kg  i  logbogen  fjernes.  Dertil 
kommer ændringer af den tilladte tolerance for de i logbogen registrerede skøn over mængden af fisk i 
kg, der er om bord, i forhold til usorterede landinger. Den almindelige regel om en tolerancemargin på 
10 pct. for hver art gælder således ikke for fangster af arter, der landes usorterede og udgør under 1 pct. 
af alle landede arter, og deres samlede vægt er under 100 kg. For fangster under 50 kg øges tolerancen 
til 20 pct. 
 
Fartøjer under 12 meter 
Alle fiskerfartøjer under 12 meter skal som noget nyt rapportere deres fangster elektronisk.  
 
Forudanmeldelse
 
Man udvider forudanmeldelse af landinger til alle fartøjer over 12 meter, og den vil ikke længere være 
begrænset til bestande under flerårige planer. Dertil kommer et generelt krav om forudanmeldelse ved 
landing i tredjelande og krav om tilladelse fra flagstat til at anløbe en havn i et tredjeland. 
 
Kontrol af rekreative fiskerier 
Der  bliver  krav  om,  at  medlemsstaterne  skal  have  et  system  til  at  kontrollere  deltagere  i  rekreative 
fiskerier (registrering eller tilladelser) og indsamle oplysninger om fangster. For så vidt angår bestande, 
der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, der omfatter rekreativt fiskeri, skal medlemsstaterne 
sørge for, at rekreative fiskere registrerer og indsender fangstopgørelser elektroniske til myndighederne 
dagligt  eller  efter  hver  fangstrejse.  Desuden  skal  de  indføre  en  registrerings-  eller  licensordning  for 
fartøjer,  der  anvendes  til  rekreativt  fiskeri  som  supplement  til  det  ovenfor  anførte  system  for  alle 
rekreative fiskere. Forbuddet mod at sælge fangster fastholdes. Videre vil der kunne blive fastsat særlige 
bestemmelser om kontrol og mærkning af fiskeredskaber anvendt i de rekreative fiskerier, sporing af 
fartøjer mv.  
 
Sporbarhed 
Reglerne  om  sporbarhed  præciseres,  herunder  at  oplysningerne  skal  registreres  og  videregives 
elektronisk.  
 
Undtagelsen fra sporbarhed for importerede produkter bliver fjernet, så disse produkter også omfattes 
af  sporbarhed.  Endvidere  bliver  undtagelse  for  produkter  solgt  til  forbrugere  tilpasset  andre 
bestemmelser i forordningen (5 kg fiskeprodukter pr. forbruger pr. dag i stedet for 50 euro (ca. 373 kr.)). 
 
Vejning, transport og salgsprocedurer og data 
Som udgangspunkt skal alle produkter vejes pr. art ved landing, og det skal ske af operatører, der er 
registreret  hos  medlemsstaterne  til  at  udføre  vejningen.  Undtagelse  for  vejning  til  søs  afskaffes,  og 
undtagelse for vejning efter transport ændres til en undtagelse for vejning af usorterede fiskeriprodukter 
ved  landingen  under  skærpede  vilkår,  herunder  at  vejning  sker  på  vejesystemer  opereret  eller 
kontrolleret af de  kompetente myndigheder. For usorterede landinger til  industriformål skal der ske 
udtagning af stikprøver ved landingen efter en risikobaseret stikprøveplan godkendt af Kommissionen, 
og for landinger af konsumfisk skal der foretages en anden vejning pr. art foretaget af en registreret vejer 
efter transporten. Der stilles krav om, at salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter 
registreres  digitalt  og  fremsendes  elektronisk.  Undtagelser  for  mængder,  der  sælges/gives  til  ikke-
85 

 
 
registrerede  køberes  private  forbrug  ændres  og  harmoniseres  med  bestemmelser  for  kontrol  i 
forsyningskæden. 
 
Datatilgængelighed og udveksling 
Digitaliseringen  af  datasystemet  fuldendes,  og  tilgængelighed,  pålidelighed  og  udveksling  af  data 
forøges  generelt.  Det  foreslås  bl.a.,  at  medlemsstaterne  som  noget  nyt  skal  give  Kommissionen 
fjernadgang på ethvert tidspunkt og uden varsel til de nationale overtrædelsesregistre ud over adgang 
til fiskeridata, kontroldata og andre elektroniske fiskeridatabaser. 
 
Brobygning over huller i forhold til den fælles fiskeripolitik 
Landingsforpligtelsen 
Der bliver krav om brug af elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera), med 
henblik  på  kontrol  af  landingsforpligtelsen,  som  berører  individuelle  fartøjer  og  flådesegmenter  i 
henhold til risikovurdering gennemført af medlemsstaterne regionalt. 
 
Fiskerikapacitet 
Der bliver krav om, at visse fartøjer, der anvender aktive redskaber, skal udrustes med en anordning, 
som overvåger og registrerer motorkraft. Der introduceres krav om fysisk verifikation af fiskerfartøjers 
tonnage. 
 
Nationale kontrolprogrammer og årsrapporter 
De  nationale  kontrolprogrammer  udvides  til  at  dække  kontrol  af  reglerne  i  den  fælles  fiskeripolitik, 
herunder  af  rekreative  fiskerier.  Der  stilles  krav  om  årlige  rapporter  om  nationale  inspektioner  og 
kontroller. 
 
Synergier med andre politikker 
Rapportering af mistede fiskeredskaber forbedres ved brug af elektronisk logbog for alle kategorier af 
fartøjer. Der bliver hjemmel til at fastsætte EU-bestemmelser for mærkning og kontrol af fiskeredskaber 
for rekreative fiskerier. Bestemmelser om fiskeribegrænsede områder udvides til at dække EU-farvand 
og farvande uden for EU-farvand (i tredjelandes farvand og i internationalt farvand). 
 
Ændringer til forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet (”EFCA-forordningen) 
EU-fiskerikontrolagenturets mål og mission tilpasses til den fælles fiskeripolitik efter reformen i 2013, 
og  det  geografiske  anvendelsesområde  for  agenturets  inspektionsbeføjelse  bliver  ikke  længere 
begrænset  til  internationalt  farvand.  Embedsmænd  i  agenturet  kan  udpeges  til  EU-kontrollører  og 
dermed udføre de inspektioner, som EU-kontrollører har adgang til efter gældende regler. 
 
Ændringer til Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”) 
Der introduceres ændringer med henblik på digitalisering af ordningen om IUU-fangstcertifikater og 
krav om brug af det digitale EU-system for ordningen om IUU-fangstcertifikater.  
 
Reglerne om alvorlige overtrædelser tilpasses de nye bestemmelser i Fiskerikontrolforordningen. 
 
Ikrafttrædelse 
Det  foreslås,  at  anvendelsesdatoen  for  bestemmelserne  fastsættes  til  24  måneder  efter 
ikrafttrædelsesdatoen.  Det  vil  sige,  at  der  er  24  måneder  til  at  sikre  de  nødvendige  tilpasninger  i 
administrationen og i erhvervet. 
 
Formandskabets kompromisforslag 
86 

 
 
Det kroatiske formandskab fremlagde ved udløbet af sit formandskabet en fremskridtrapport om dele 
af forslaget i juni 2020. Det tyske formandskab arbejdede videre med yderligere elementer i forslaget og 
fremlagde en fremskridtsrapport i november 2020 inden udløbet af sit formandskab. Det portugisiske 
formandskab har arbejdet videre sagen med udgangspunkt i de tidligere formandskabers arbejde og de 
resterende dele af forslaget, som blandt andet vedrørte pointsystem, alvorlige overtrædelser, sanktioner 
og overvågning af motorkraft.  
 
Det portugisiske formandskab har fremlagt et kompromisforslag til en samlet generel indstilling, som 
blandt andet indeholder følgende ændringer af Kommissionens oprindelige forslag: 
  Der  foreslås  undtagelse  for  fartøjer  under  9  meters  længde  i  forhold  til  krav  om  at  have 
sporingssystem  ombord,  såfremt  pågældende  fartøjer  alene  anvender  passive  fangstredskaber, 
alene opererer i farvand op til seks sømil fra basislinjen under flagmedlemsstatens suverænitet og 
jurisdiktion, alene har fangstrejser under 24 timer og ikke er omfattet af gældende begrænsninger i 
et område med fiskerirestriktioner, hvor de fisker. Fartøjer, der benytter undtagelsen, skal melde 
afsejling fra havn før afgang og anføre i logbogen, hvor redskabet sættes, og hvornår det tages op af 
vandet.  
  Anvendelse af elektroniske fjernovervågningssystemer indføres obligatorisk for fartøjer på 24 meter 
og derover baseret på en vurdering af risikoen for at overtræde landingsforpligtelsen. Det anføres, 
at de elektroniske fjernovervågningssystemer  kan bestå af positions-systemer, sensorer og CCTV 
(kamera).  Kommissionen  fastsætter  i  en  gennemførelsesretsakt  via  undersøgelsesproceduren, 
hvilke  flådesegmenter  kravet  skal  gælde  for  baseret  på  en  risikovurdering  udført  i  fællesskab  af 
relevante medlemslandene i samarbejde med EFCA på grundlag af en regional tilgang. Der åbnes 
samtidig mulighed for medlemsstaterne til at vælge at introducere disse systemer også på fartøjer 
under  24  meter  baseret  på  deres  egen  eller  Kommissionens  risikovurdering.  Endvidere  skal 
Kommissionen  gennem  gennemførelsesretsakter  fastsætte  regler  om  tekniske  specifikationer  for 
disse  systemer  og  nærmere  regler  for  installation,  vedligehold,  funktion  og  anvendelse  af  disse 
systemer. I den forbindelse skal Kommissionen også fastsætte regler om opbevaring, udveksling af 
og adgang til data fra systemet. 
  Visse følsomme arter3 skal registreres i logbogen. 
  Der foreslås en undtagelse fra tolerancebegrænsningen for skøn i logbogen over fangster, uanset om 
de opbevares sorteret eller usorteret om bord, for mængder under 50 kg af hver art. 
  Der  foreslås  en  løsning  for  fangster,  som  opbevares  usorteret  om  bord  (”bulk”),  hvorefter 
tolerancemarginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 pct. af den samlede fangst for hver art af 
små pelagiske arter og arter til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være 
200 kg eller 1 pct. (den største af de to mængder) af den samlede fangst for hver af de enkelte arter. 
Herudover skal den tilladte tolerancegrænse være 10 pct. af den samlede mængde af alle arter, som 
er  registreret  i  logbogen.  Undtagelserne  gælder  kun  for  medlemsstater,  som  har  en  godkendt 
stikprøveplan.  De  nye  regler  om  logbogstolerance  vil  gælde  24  måneder  efter  forordningens 
ikrafttrædelse. 
  For  fiskeri,  som  er  målrettet  bestande,  som  har  en  ”morfologisk”  lighed  (lighed  i  struktur, 
kropsbygning),  og  som  fanges  i  et  blandet  fiskeri  foreslås  tolerancemarginen  til  10  pct.  af  den 
samlede mængde af disse  arter, der er registreret  i logbogen. Den morfologiske  lighed  skal  være 
attesteret  af  et  EU-  eller  internationalt  videnskabeligt  organ.  Undtagelsen  gælder  kun  for 
medlemsstater, som har en godkendt stikprøveplan. 
  Kravet om fremsendelse af omladningserklæring gøres gældende for alle fartøjer.  
                                                             
3 Arter opført i bilag II og IV i direktiv 92/43/EØF, arter omfattet af direktiv 2009/147/EF og arter, hvis 
beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF. 
87 

 
 
  Der introduceres regler for erhvervsmæssigt fiskeri uden fartøj (for eksempel fiskeri fra kysten eller 
is-fiskeri), herunder at medlemsstaterne skal etablere et licenssystem eller lignende for fysisk og 
juridiske personer involveret i et sådant fiskeri og sikre, at der indberettes fangstmængder herfra. 
  Fristen for introduktion af tillempede elektroniske sporingssystemer for fartøjer under 12 meter, 
justerede  regler  for  logbøger,  herunder  elektroniske  logbøger  for  fartøjer  under  12  meter, 
forudanmeldelse  ved  landing  i  havn  i  tredjeland,  og  elektronisk  fremsendelse  af  omladnings-  og 
landingserklæringer  for  fartøjer  under  12  meter,  indførelse  af  oplysninger  i  logbog  om  mistede 
redskaber  samt  regler  for  fiskeri  uden  fartøj  fastsættes  til  48  måneder  efter  forordningens 
ikrafttrædelsesdato. 
  For fartøjer under 12 meters længde kan medlemsstaterne anvende et system for logbøger udviklet 
på nationalt eller EU-niveau. Såfremt et eller flere medlemslande ønsker det inden for fire måneder 
efter forordningens ikrafttræden, skal Kommissionen udvikle et sådant system. Såfremt et eller flere 
medlemslande ønsker det, skal dette system udviklet af Kommissionen også for fartøjer under 12 
meter  omfatte  et  VMS-system  samt  system  for  rapportering  af  krav  i  forbindelse  med 
forudanmeldelse ved landing i tredjelands havne, omladningserklæring og landingserklæring. 
  Medlemsstaterne skal – baseret på en risikovurdering – fastsætte, hvilke fartøjer med motorkraft 
over 221 kW, og som fisker med trukne redskaber, der udgør en alvorlig risiko for ikke at overholde 
reglerne i den fælles fiskeripolitik om motorkraft. Disse skal udstyres med apparater eller software, 
som måler og registrerer motorkraften.  
  Medlemsstater kan beslutte, at fartøjer med motorkraft på højst 221 kW, og som fisker med trukne 
redskaber, og som fører deres eget flag, skal udstyres med apparater eller software, som måler og 
registrerer motorkraften. 
  Der introduceres en tolerancetærskel på 20 pct. på afvigelser på den autoriserede motorkraft inden 
for hvilken, at der ikke kræves, at fiskeriet indstilles, men alene at det bringes i orden inden for en 
nærmerede fastsat deadline.  
  Med henblik på verifikation af motorkraften på et fartøj skal medlemsstater anvende en specifik 
angivet ISO-standard eller tilsvarende europæiske eller nationalt anerkendte metoder.  
  De specielle regler for dannelse af partier, herunder om undtagelse for blanding af flere arter i et 
parti  og  sammenlægning  og  opdeling  af  partier,  der  gælder  for  partier  i  forhold  til  den  fælles 
fiskeripolitik,  begrænses  til  uforarbejdede  produkter  iht.  kapitel  3  i  den  fælles  nomenklatur. 
Undtagelse  for  blanding  af  flere  arter  i  et  parti  og  regler  for  sammenlægning  og  opdeling  af 
ovennævnte partier efter første salg præciseres. 
  Kravet om sporbarhed på fiskeriområdet begrænses til uforarbejdede produkter. 
  Det generelle krav om elektronisk sporbarhed opblødes således, at informationerne skal registreres 
enten  på  papir  eller  elektronisk.  Medlemsstaterne  har  dog  et  ansvar  for  sammen  at  sikre,  at 
oplysninger  kan  udveksles  nemt  på  tværs  af  medlemsstaterne.  Samtidig  kan  medlemsstater 
imidlertid fastsætte mere restriktive regler nationalt. Der introduceres krav om, at Kommissionen 
senest  48  måneder  efter  forordningens  ikrafttrædelse  til  Rådet  og  Europa-Parlamentet  skal 
fremlægge  en  evalueringsrapport  om  hensigtsmæssigheden  i  at  introducere  et  harmoniseret 
elektronisk sporbarhedssystem, eventuelt ledsaget af et forslag til regulering herom. 
  Der sker en udvidelse af anvendelsesområdet for sporbarhed, hvor alle partier – også dem, som er 
defineret af operatørerne, omfattes, således at kun prydfisk, prydskal- og prydbløddyr undtages. Der 
fastsættes en undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere på 15 kg pr. 
forbruger pr. dag. 
  Undtagelser  fra  krav  om  vejning  ved  landingen  genintroduceres  for  sorterede  eller  usorterede 
fiskeriprodukter ved landingen og for fiskeriprodukter, der er sorterede om bord, forudsat, at de 
vejes  ved  landingen  efter  en  stikprøveplan  godkendt  af  Kommissionen.  Videre  genintroduceres 
undtagelse for vejning ved  landing efter transport for  sorterede eller usorterede fiskeriprodukter 
inden for en medlemsstat forudsat, at det sker i overensstemmelse med en kontrolplan godkendt af 
88 

 
 
Kommissionen.  Endelig  introduceres  der  en  undtagelse  for  vejning  ved  landing  efter  transport 
mellem  landingsstat  og  flagstat,  når  der  foreligger  et  fælles  kontrolprogram  mellem  de  berørte 
medlemsstater.  Undtagelsen  er  en  begrænsning  af  en  nuværende  mulighed,  der  omfatter  al 
transport mellem to medlemsstater inden for rammerne af et kontrolprogram.  Kommissionen får 
beføjelse til at vedtage gennemførelsesregler.  
  Det  generelle  krav  i  Kommissionens  forslag  om,  at  medlemsstaterne  skal  have  et  system  til  at 
kontrollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) fjernes. Bestemmelserne om 
indsamling af data fra rekreativt fiskeri opblødes og det anføres, at man kan anvende de data, som 
indsamles i medfør af dataindsamlingsforordningen (2017/1004).  
  For bestande, som er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri som f.eks. 
kvoter  eller  daglig  begrænsning  i  fangster  (”bag  limits”),  skal  fangster  registreres  og  sendes 
elektronisk til de kompetente myndigheder. Desuden skal der introduceres et registrerings- eller 
tilladelsessystem for fysiske og juridiske personer, som er involveret i rekreativt fiskeri efter sådanne 
bestande. Kravet  i Kommissionens forslag om at  indføre en registrerings- eller licensordning for 
fartøjer,  der  anvendes  til  rekreativt  fiskeri  efter  bestande,  der  er  underlagt  særlige 
bevarelsesforanstaltninger, fjernes. 
  EU-inspektørers adgang til at udføre inspektioner på en medlemsstats (land-)territorium fjernes, 
således at det kun kan ske i EU-farvand.  
  Der introduceres en ny bestemmelse, som giver mulighed for, at der inden for rammerne af regionalt 
samarbejde kan fremlægges fælles henstillinger af berørte medlemsstater, der supplerer reglerne i 
kontrolforordningen. De fælles henstillinger kan vedrøre: a) regionale foranstaltninger med henblik 
på  kontrol  af  regionale  tekniske  bevarelsesforanstaltninger,  b)  regionale  foranstaltninger  med 
henblik  på  kontrol  af  foranstaltninger  vedtaget  i  medfør  af  flerårige  planer  og  c)  regionale 
kontrolforanstaltninger for bestande, som ikke er i sikker biologisk tilstand. De fælles henstillinger 
forudses vedtaget af Kommissionen som delegerede retsakter. 
  Bestemmelser om minimumsbøder fjernes.  
  Det anføres, at medlemsstaterne – som alternativ til anvendelse af administrative sanktioner, der 
er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning – kan anvende 
strafferetlige  sanktioner,  der  er  effektive,  står  i  rimeligt  forhold  til  overtrædelsen  og  har 
afskrækkende virkning. 
  Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og med bestemmelser i 
forordningen fastsætte regler om foranstaltninger og sanktioner mod fysiske og juridiske personer, 
som gøres ansvarlige for brud på regler af den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne skal sikre, at 
disse foranstaltninger og sanktioner kan anvendes.  
  Det  opretholdes,  at  visse  overtrædelser  pr.  definition  er  alvorlige,  idet  listen  over  disse  dog  er 
reduceret i mindre omfang. En række øvrige overtrædelser ses som alvorlige, når ét enkelt ud af 
nogle nærmere definerede kriterier er opfyldt. 
  Det  er  flagstaten  i  stedet  for  kyststaten,  der  vurderer  overtrædelsen  i  forbindelse  med  eventuel 
pointtildeling. 
  Opbevaringen  af  persondata  i  relation  til  fiskeriet  begrænses  til  5  år,  medmindre  det  sker  som 
opfølgning  på  en  klage,  en  overtrædelse,  en  inspektion,  en  verifikation,  en  audit  eller  en 
igangværende retlig eller administrativ procedure, hvor data kan opbevares, indtil sag er afsluttet, 
dog  højst  10  år.  Som  en  undtagelse  herfra  kan  data  for  videnskabelig  forskning  eller  rådgivning 
opbevares i indtil 25 år. Hvis data anonymiseres eller pseudomiseres, kan data opbevares længere. 
For kameradata begrænses det til om bord på fartøj, indtil myndigheder har haft adgang til disse, 
dog højst 1 år. Myndigheder må højst opbevare disse data 1 år, medmindre det sker som opfølgning 
på en klage, en overtrædelse, en inspektion, en verifikation, en audit eller en igangværende retlige 
eller administrative procedure, hvor data kan opbevares, indtil sag er afsluttet, dog højst 10 år. 
 

89 

 
 
Sagen  er  på  dagsordenen  for  rådsmødet  (landbrug  og  fiskeri)  den  28.-29.  juni  2021  med  henblik  på 
generel indstilling.  
 
Europa-Parlamentets udtalelser 
Europa-Parlamentet  er  i  henhold  til  den  almindelige  lovgivningsprocedure  (TEUF  art.  294) 
medlovgiver.  Europa-Parlamentet  vedtog  den  10.  marts  2021  på  plenarforsamlingen  en  række 
ændringsforslag  til  Kommissionens  forslag,  som  ændrer  eller  justerer  Kommissionens  forslag.  Af 
væsentlige ændringer kan følgende fremhæves: 
 

Europa-Parlamentet ønsker, at fiskerfartøjer på 12 meter eller derover, der er identificeret til at have 
en  høj  risiko  for  manglende  overholdelse  af  landingsforpligtelsen,  skal  være  udstyret 
med kameraovervågningssystemer  (CCTV).  Samtidig  skal  fartøjer,  der  har  begået  to  eller  flere 
alvorlige  overtrædelse  af  reglerne,  obligatorisk  udstyres  med  CCTV.  Endvidere  skal  operatører 
frivilligt kunne anvende CCTV, og dette skal understøttes af incitamenter såsom ekstra kvoter eller 
sletning af point.   

Der  foreslås  en  løsning  for  fangster,  som  opbevares  usorteret  om  bord  (”bulk”),  hvorefter 
tolerancemarginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 pct. af den samlede fangst for hver art af 
pelagiske arter og til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være 200 kg eller 
1 pct. (den største af de to mængder) af den samlede  fangst for hver af de  enkelte arter. I  begge 
tilfælde  skal  den  tilladte  tolerancegrænse  være  10  pct.  af  den  samlede  mængde  arter,  som  er 
registreret  i  logbogen.  Undtagelserne  gælder  kun  for  medlemsstater,  som  har  en  godkendt 
stikprøveplan. Samtidig foreslås der en lignende undtagelse for notfiskeri efter tropiske tun, hvor 
tolerancemarginen foreslås til 10 pct. af den samlede mængde af alle landede arter i kombination. 

Europa-Parlamentet ønsker undtagelse fra det generelle krav om vejning ved landing for fisk, som 
er vejet ombord på fartøjet, ved landingen eller efter transport inden for det pågældende land, hvor 
landingen  fandt  sted,  såfremt  dette  sker  i  overensstemmelse  med  en  stikprøveplan  godkendt  af 
Kommissionen. 

Europa-Parlamentet  indskrænker  Kommissionens  krav  om  kontinuerlig  overvågning  af 
maskineffekt til alene at omfatte fartøjer med motorer på over 221 kilowatt, der fisker i områder 
med  begrænsning  af  fiskeriindsats  eller  maskineffekt.  Dog  skal  fartøjer,  der  begår  overtrædelser 
knyttet til manipulation af en motor med henblik på at øge maskineffekten ud over det, som motoren 
er certificeret til, permanent udstyres med udstyr til kontinuerlig overvågning af maskineffekt. 

Europa-Parlamentet  vil  som  noget  nyt  oprette  et  EU-register  over  overtrædelser,  der  samler 
oplysninger fra de nationale registre om alle bekræftede overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. 

Der  gives  mulighed  for,  at  fartøjer  under  12  meter  kan  føre  den  af  Kommissionen  krævede 
elektroniske logbog i et forenklet format. 

I forhold til regler for dannelse af partier, herunder om forbud mod blanding af flere arter i et parti 
og sammenlægning og opdeling af partier, der gælder for partier i forhold til den fælles fiskeripolitik, 
begrænses dette til uforarbejdede produkter i henhold til kapitel 3 i den fælles nomenklatur. 

Europa-Parlamentet  ønsker  indført  et  passende  sanktionssystem  for  manglende  overholdelse  af 
reglerne i den fælles fiskeripolitik for deltagere i rekreativt fiskeri.   

Europa-Parlamentet pointerer, at der samtidig med at målene for den fælles fiskeripolitik nås, bør 
tages  fuldt  hensyn  til  dyrevelfærd  og,  hvor  det  er  relevant,  fødevare-  og  fodersikkerhed  og 
dyresundhed. 

Fristen  for  introduktion  af  tillempede  elektroniske  sporingssystemer,  elektroniske  logbøger, 
elektronisk fremsendelse af omladnings- og landingserklæringer, krav om CCTV samt etablering af 
registreringssystem  for  rekreativt  fiskeri  fastsættes  til  48  måneder  efter  forordningens 
ikrafttrædelsesdato.  

Fangster,  som  tages  inden  for  rammerne  af  videnskabelig  forskning,  må  doneres  til  sociale 
projekter, inklusiv fødevarer til hjemløse. 
90 

 
 

Fisk under bevarelsesmæssig referencestørrelse må anvendes til velgørende formål og/eller sociale 
formål.  
 
Nærhedsprincippet 
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. 
 
Gældende dansk ret 
Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved Lov nr. 558 og 559 af 7. 
maj 2019. 
 
Konsekvenser 
Lovgivningsmæssige konsekvenser 
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven bl.a. om rekreativt fiskeri 
(lystfisker- og fritidsfiskertegn). 
 
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser 
Det  fremgår  i  begrundelsen  for  forslaget  og  af  den  konsekvensanalyse,  som  Kommissionen  har  fået 
udarbejdet, at der samlet set er skønnet netto omkostningsbesparelser på 157 mio. euro (ca. 1,170 mia. 
kr.) over fem år sammenlignet med fuldstændig håndhævelse af de nuværende regler. Det anføres, at 
der  kan  sættes  beløb  på  nogle  af  besparelserne,  mens  andre  identificerede  besparelser  ikke  kan 
kvantificeres. Fra regeringens side forholder man sig skeptisk over for denne vurdering. 
 
Kommissionens  foreslåede  ændringer  til  EU-kontrolsystemet  vil  medføre  væsentlige  statsfinansielle 
konsekvenser. Kommissionens forslag forventes at medføre statslige merudgifter samlet for 181,3 mio. 
kr. i perioden 2022-2025Der forventes årlige merudgifter for staten fra 2026 og frem på ca. 45-55 mio. 
kr.  Omkostningerne vil være til en generel udbygning af blandt andet Fiskeristyrelsens datafangst for 
blandt andet fartøjer under 12 meter og indførelse af elektronisk fjernovervågning af fartøjer, herunder 
via  CCTV  (kamera),  elektronisk  overvågning  af  motorkraft,  øget  kontrol  med  rekreativt  fiskeri, 
etablering af digital sporbarhed for fiskevarer samt generelt øget kontrol og sagsbehandling bl.a. i lyset 
af de nye krav til fartøjer under 12 m.   
 
Forslaget forventes endvidere at medføre omstillingsomkostninger for ca. 110 mio. kr. (fordelt på ca. 20 
mio.  kr.  til  administrative  konsekvenser  og  ca.  90  mio.  kr.  til  øvrige  efterlevelseskonsekvenser)  og 
løbende  omkostninger  for  ca.  65  mio.  kr.  for  erhvervet  (fordelt  på  ca.  30  mio.  kr.  til  administrative 
konsekvenser  og  ca.  35  mio.  kr.  til  øvrige  efterlevelseskonsekvenser).  Omkostningerne  pålægges 
fiskerierhvervet  samt  for  sporbarhed  visse  grossist-  og  detailvirksomheder  og  indbefatter  indkøb  og 
installering  af  bl.a.  kameraudstyr  på  fartøjer,  andet  elektronisk  udstyr  til  brug  på  fartøjer  under  12 
meter, indkøb og installering af udstyr til kontrol af motoreffekt, indkøb af IT-udstyr i forbindelse med 
digital sporbarhed for fiskevarer, krav om vejning ved landing samt generelt øgede rapporteringskrav.  
 
Beskyttelsesniveau
 
Forslaget skønnes at  have  positiv virkning for  beskyttelsesniveauet i Danmark og i  EU generelt, idet 
forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af  naturressourcerne, 
blandt  andet  gennem  anvendelse  af  mere  målrettede  og  omkostningseffektive  kontrolinstrumenter, 
såsom kamera. 
 
Høring 
§ 5-udvalget (fiskeri), § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og Det Rådgivende 
Fødevareudvalgs EU-underudvalg er blevet hørt.  
 
91 

 
 
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at man er bekymret og tvivlende  
over for, om der reelt vil ske en forenkling af reglerne, og forudser, at der snarere ville blive tale om 
ekstra  byrder for  erhvervet. Fiskeriet vil  ved nærlæsning af Kommissionens forslag unægtelig opleve 
revisionen  som  værende  bebyrdende  og  skærpende  i  forhold  til  i  dag,  og  ikke  som  den  forenkling, 
Kommissionen lægger op til. Foreningen nævner som eksempel, at man er bekymret for et bortfald af 
den  
hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen, fjernelse af undtagelse 
for elektroniske rapporteringsforpligtelser for mindre fartøjer og nye restriktive regler for vejning og 
transport, hvilket alle ville indebære ekstra byrder. Foreningen er positiv over for, at man fokuserer mere 
på  rekreativt  fiskeri  end  hidtil.  Danmarks  Fiskeriforening  PO  bakker  således  op  om  en  langt  bedre 
registrering  af  de  rekreative  fangster  og  i  den  forbindelse  opfordrer  foreningen  til,  at  det  også  skal 
omfatte  laks  og  havørred.  Det  bemærkes,  at  der  gang  på  gang  mangler  disse  opgørelser,  når  disse 
fiskerier  diskuteres.   Endelig  understreges  vigtigheden  af  at  være  opmærksom  på  særlige  danske 
problematikker,  som  skal  håndteres,  og  at  man  burde  fokusere  på  en  regional  tilgang  til 
kontrolpolitikken. 
 
DFPO  oplyser,  at  de  i  arbejdet  med  Kommissionens  forslag  til  en  revision  af  kontrolforordning  vil 
arbejde på at sikre: 
  at så mange regler som muligt samles  i  kontrolforordningen, så det  bliver overskueligt for både 
myndigheder og erhverv at orientere sig i reglerne, 
  at det er op til medlemsstaterne at håndhæve og udføre kontrollen i samarbejde med erhvervet, 
  yderligere  regionalisering  i  arbejdet  med  kontrol  og  håndhævelse  og  inddragelse  af  erhvervet  i 
anvendelse af foranstaltningerne, 
  forenkling af de eksisterende regler, og ikke det modsatte, så man ikke pålægger fiskerierhvervet 
unødige regler og byrder, som er svære både at håndhæve og efterleve, og 
  at sikre en omkostningseffektiv kontrolforvaltning på fiskeriområdet, som ikke pålægger fiskerne 
unødige byrder. 
 
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede de overordnede bemærkninger fra DFPO, 
herunder generelt i forhold til vigtigheden af at være opmærksom på danske problematikker og henviste 
særligt til bulk-problematikken, som vedrørte skøn i logbogen i forbindelse med landing af usorterede 
fangster  i  bulk.  Det  er  her  anbefalingen,  at  man  kopierer  de  velfungerende  bestemmelser,  der  nu  er 
gældende  i  Østersøen,  til  den  generelle  kontrolforordning.  Den  øvelse  betragter  DPPO  som 
lakmustesten  i  forhold  til  den  igangværende  politiske  proces.  DPPO  henviser  også  til  de  fælles 
anbefalinger, som den pelagiske sektor og relevante NGO’er organiseret i Pelagisk AC i konsensus har 
fremsendt 
tidligere 
på 
året. 
 
Danmarks  Fiskeriforening  PO  (DFPO)  og  Danmarks  Pelagiske  Producentorganisation  (DPPO)  har 
afgivet følgende fælles bemærkninger til formandskabets foreliggende kompromisforslag: 
Foreningerne  finder,  at  introduktionen  af  en  særlig  definition  for  ”fishing  vessel”,  som  kun  gælder  i 
kontrolsammenhæng  er  meget  problematisk,  idet  man  påpeger,  at  kontrolforordningen  og  andre 
centrale forordninger skal kunne læses i sammenhæng, uden at brugerne skal sikre sig, at der ikke også 
gælder  andre  definitioner  i  andre  sammenhænge.  Foreningen  bemærker,  at  en  af  grundpillerne  i 
revisionen af kontrolforordningen har været at  forenkle reglerne, og at man derfor bør undlade  fx at 
introducere  nye  definitioner,  som  allerede  er  anført  i  andre  forordninger.  Foreningerne  finder  det 
positivt, at man i udgangspunktet vil lempe reglerne for små fartøjer, Foreningerne havde foretrukket, 
at der gives mulighed for helt at undtage de mindste fartøjer. Foreningerne finder det dog positivt, at 
man fra formandskabets side foreslår en overgangsperiode for de mindste fartøjer under 10 meter på 48 
måneder fra forordningen ikrafttræden. Foreningerne bemærker, at i forhold til elektroniske logbøger 
92 

 
 
og landingserklæringer, er det vigtigt at sikre sig, at de foreslåede løsninger fungerer i praksis – det skal 
være  muligt  at  generere  og  fremsende  alle  påkrævede  oplysninger  om  fangster  m.m.  elektronisk  og 
automatisk, så man undgår, at fiskerne skal indtaste de samme oplysninger i flere forskellige systemer 
– som tilfældet er i dag, hvor systemerne, ifølge foreningerne ikke fungerer optimalt. 
 
Danmarks  Fiskeriforening  PO  kan  ikke  tilslutte  sig  en  skærpelse  af  bestemmelserne  vedrørende 
CCTV/REM (elektronisk fjern overvågning). At foreslå foranstaltninger til kontrol af landingspligten, 
førend de problemer, som er tilknyttet selve landingspligten er løst, virker forhastet. Det medvirker til 
at skærpe det indtryk, at man fra Kommissionens side, hurtigst muligt vil påbegynde håndhævelsen af 
landingspligten  uden  at  tage  hensyn  til,  at  man  fortsat  ikke  har  løst,  hvordan  landingspligten  kan 
implementeres uden at gøre stor skade på erhvervet. Man henviser til, at formandskabet foreslår, at der 
indføres kameraovervågning af visse fartøjer over 24 meter på baggrund af en fælles risikovurdering, 
som  
Kommissionen  skal  udarbejde,  og  man  derudover  vil  give  medlemsstaterne  mulighed  for  at  indføre 
nationale  regler  for  brug  af  kameraovervågning  for  fartøjer  under  24  meter  med  baggrund  i  egne 
risikovurderinger. Denne sondring mellem fælles regler og nationale regler er ifølge høringssvaret meget 
bekymrende. Uanset, hvad man må mene om brug af kameraovervågning, vil en sådan mulighed bryde 
med princippet om level playing field og føre til uensartet implementering på et helt centralt kontrolom-
råde.  Et  medlemsland,  som  anvender  egne  risikovurderinger  til  at  indføre  nationale  regler  for 
kameraovervågning  vil,  ifølge  høringssvaret,  sende  et  klart  signal  om  manglende  tillid  til  et  fiskeri 
gennem  hele  EU-Systemet.  I  den  sammenhæng  vil  man,  ifølge  høringssvaret,  være  langt  fra  den 
situation, hvor indførelse af kameraovervågning kunne indebære en modsvarende forenkling af andre 
kontrolbestemmelser og tekniske regler for fiskeriet.  
 
Foreningerne bemærker, at behovet for en regionaliseret tilgang til den fælles fiskeripolitik generelt har 
været efterspurgt af erhvervet gennem flere år. Det forhold, at kontrolforanstaltninger i et havområde 
ikke nødvendigvis skal implementeres i andre havområder, er, ifølge foreningerne, et princip, som ikke 
bryder med princippet om ”level playing field” for fiskerier på de samme bestande.  
 
Foreningerne  påpeger,  at  det  er  vigtigt  for  erhvervet,  at  fra  man  myndighedernes  side,  bruger  de 
nødvendige kræfter på at sikre en løsning for så vidt angår problemstillingen vedr. usorterede landinger 
(bulk), som man fra dansk side har arbejdet på at finde en løsning på i flere år. De danske myndigheder 
har  sammen  med  erhvervet  gjort  et  stort  stykke  arbejde  for  at  gøre  opmærksom  på  problemet  i 
Kommissionen, i rådet og i Europa-Parlamentet. Et arbejde, som man vurderer ser ud til at bære frugt. 
Foreningernes holdning er, at den kompromistekst, som formandskabet har fremsat løser problemet 
med opgørelse af bifangster i usorterede landinger. 
 
Foreningerne bemærker dog, at helt generelt er tiden inde til at se det i et bredere perspektiv, og gennem 
kontrolforordningen  at  løse  de  problemer,  som  i  praksis  gør  det  umuligt  for  fiskerne  at  efterleve 
reglerne. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at for små fangstmængder under 50 kg af en art i det demersale 
fiskeri så skal man fortsat ikke være omfattet af en logbogstolerance margin på 10 pct.  - som i dag er 
gældende. Man bemærker, at for små fangstmængder skal der ikke mange fisk til før det er relativt svært 
at overholde en tolerance-margin – og der skal ikke indføres unødige bureaukratiske regler, som ikke 
giver mening. Man bemærker endvidere, at fastholdelse af 50 kg reglen også er relevant i forhold til 
diskussionen om sanktionering af overtrædelser af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik.  
 
Foreningerne anfører, at det skal sikres, at kontrolreglerne spiller sammen på en hensigtsmæssig måde 
med de fastlagte flerårige forvaltningsplaner. Det gælder fx i forhold til forudanmeldelse før et fartøj må 
gå  i  havn,  det  gælder  spørgsmålet  om  ”udpegede  havne”  og  det  gælder  bestemmelsen  om  stuvning 
ombord på fartøjerne – i alle tilfælde kan teksten i kontrolforordningen forenkles. 
93 

 
 
 
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) så med bekymring på, hvis der ville blive stillet krav om 
sporbarhed  på  skibe  under  12  meter,  da  det  ville  tilføre  et  sårbart  segment  yderligere  udgifter,  og 
foreningen  fandt,  at  man  burde  fokusere  på  at  indføre  sporbarhed  på  de  fartøjer,  som  gav  nogle 
udfordringer kontrolmæssigt. Foreningen var også meget bekymret over, at man formentligt foreslog e-
log  for  fartøjer  under  12  m,  hvilket  ligeledes  ville  blive  en  uforholdsmæssig  stor  byrde  for  et  sårbart 
segment.  Der  foresloges  landingserklæring  for  alle  farvande  som  alternativ,  hvis  der  ønskedes 
opstramning på kontrollen.  
 
FSK-PO  bakker  op  omkring  de  forlængede  frister  for  indførsel  af  elektroniske  sporingssystemer, 
logbøger mv. for de mindre fartøjer, som fremgår af kompromisforslaget. Det er dog fortsat foreningens 
opfattelse, at denne form for kontrol med fangster og fiskeri, med et fiskeri der ikke udgøre ret meget af 
de samlede fangster, er at skyde langt over målet, og bemærker, at landinger allerede i dag registreres i 
mange  led,  og  kan  verificeres  af  opkøbere  og  auktioner.  Hvis  det  pålægges  at  mindre  fartøjer  skal 
indrapportere elektronisk og spores elektronisk, henstiller FSK-PO til, at dette bliver en APP løsning - 
eller lignende - der er billig for fiskerne at bruge, samt at denne udvikles af myndighederne i samarbejde 
med fiskerne, og at fiskerne ikke skal afholde udgifter hertil. Der skal også findes løsninger for fiskere, 
der fisker i mere åbne fartøjer, så foreningen anmoder om fleksibilitet. Det påpeges, at der for mindre 
fartøjer – også dem over 12 meter – kan være en udfordring med de mange melderegler. Det anses for 
nødvendigt, at der her findes løsninger, der gør, at fiskeriet kan fungere i praksis. FSK-PO mener, at 
forslaget mangler nogle mere beskyttende retningslinjer for fiskernes rettigheder. I dag kan en fisker 
ifølge FSK-PO godt udsættes for noget ”kontrollignende” uden at der aflægges rapport. Det kan f.eks. 
være en kontrollør på havnen. Det anføres, at det heller ikke er et krav i dag, at en besøgsrapport fra 
kontrollen  skal  udfærdiges  på  båden  sammen  med  fiskeren.  En  sådan  rapport  kan  udfærdiges  på  et 
senere tidspunkt. Også selv om det står i reglerne, at fiskerne skal underskrive rapporten. FSK-PO så 
gerne at den nye forordning øgede retssikkerheden for fiskerne på dette punkt. Med hensyn til vejning 
finder foreningen det ikke helt gennemskueligt, hvad der reelt foreslås. I FSK-PO mener man, at mange 
gentagne vejninger af fisk og partier ikke giver mening. Mange kystfiskere vejer fisken (søpakker) på 
skibet, og vejer med en bismervægt. Efter losning vejes fisken igen ved opkøber, og her kan man ifølge 
foreningen sætte ind med kontrol.  Særligt for det mindre fiskeri, der foregå i mindre havne, kan dette 
blive en udfordring. FSK-PO kan ikke støtte forslagets opblødning i forhold til registrering af rekreativt 
fiskeri.  Det  er  vigtigt  at  dette  fiskeri  også  kontrolleres,  så  dette  udtag  kan  tælle  med  i  videnskabelig 
rådgivning. Det forudsættes, at undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere 
er 15 kg. pr. forbruger pr. dag.   
 
Danish Seafood Association (DSA)  bemærker  med  hensyn til sporbarhed, at organisationen ikke var 
bekendt med, at der var fundet ulovligt fanget fisk i Danmark, efter at kontrolforordningens bestem-
melser om sporbarhed trådte i kraft i 2011, og at reglerne burde afstemmes efter dette faktum. For så 
vidt  angik  regulering  af  ulovligt  fiskeri,  så  er  importen  reguleret  via  IUU-lovgivningen  og  var  derfor 
undtaget sporbarhedskravene for EU-fiskeri. Der mangler ifølge organisationen en begrundelse for at 
pålægge importen nye administrative byrder via krav om elektronisk sporbarhed. DSA finder, at inddra-
gelse af ferskvandsfisk i sporbarhedssystemet er ubegrundet i forhold til bevaringshensyn. Foreningen 
er  skeptiske  over  for  en  udvidelse  af  sporbarhedsreglerne  til  eksportvarer  og  EU’s  indre  marked  for 
importvarer. De er ligeledes skeptiske over for, at forarbejdede fiskevarer, der  er sammensat af flere 
arter, skal være omfattet af kravet om digitale sporbarhedsinformationer, og de er skeptiske over for, at 
hidtil  frivillige  oplysninger  til  forbrugerinformation  med  forslaget  skal  videregives  digitalt.  Endelig 
understreger foreningen, at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og  præcist, og har 
forslag til detaljerede regler herfor. 
 
94 

 
 
DSA  har  fremsendt  ønske  om,  at  landinger  af  ferske,  usorterede  pelagiske  arter  i  bulk  skal  vejes  af 
uafhængig  og  certificeret  3.  part  og  har  noteret  sig,  at  sådanne  regler  kan  fastlægges  via 
implementerende  regler.  DSA  opfordrer  til,  at  netop  disse  gennemførselsbestemmelser  ikke  bliver 
valgfrie for Kommissionen, men at Kommissionen pålægges pligt til at skulle fastlægge sådanne regler 
og krav. 
 
Marine Ingredients Denmark (MID) hilser de reviderede regler om vejning velkommen og understreger, 
at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist. Vejningen skal derfor som minimum 
gennemføres af certificerede og uafhængige vejere/målere, og foreningen har mere detaljerede forslag 
til reglerne for vejning. Foreningen finder, at der er grund til at understrege dette for de pelagiske arter, 
hvor Kommissionen efter udkastet er bemyndiget til at fastlægge nærmere regler.  
 
MID understreger, at det er et helt afgørende punkt for opkøberne af fisk landet i usorterede pelagiske 
landinger, at der sikres lige vilkår i EU og på længere sigt i de øvrige lande omkring Nordatlanten. Det 
understreges, at den danske fiskemelsindustri er førende i EU og globalt og aftager årligt fisk for ca. 1,5 
mia. kr. fra danske og udenlandske fiskere. Bæredygtighed og fuld sporbarhed er et bærende element 
for produktionen, og et stigende krav fra kunder. Industrien er, ifølge MID, gennem de senere år gået 
langt i etableringen af nye og moderne modtagesystemer, der sikrer fuldstændig korrekt vejning til gavn 
for både fiskere og fabrikker. MID bemærker, at den danske industri er i skarp konkurrence med de 
øvrige producenter i EU og i landene omkring Nordatlanten, og den danske industri er helt afhængig af, 
at  der  i  EU  og  på  tværs  af  landegrænser  sikres  ens  og  lige  konkurrencevilkår  med  fuld  transparens. 
Derfor anbefales det, at det er en klar dansk prioritet at sikre et såkaldt ”level playing field” på vejning, 
kontrol,  og  håndtering  af  data,  såvel  i  den  reviderede  EU  kontrolforordning  som  i  kyststatsregi.  Det 
påpeges, at det i den henseende er afgørende, at a) Når der er tale om usorterede landinger af ferske, 
pelagiske  arter,  uanset  om  det  er  til  industri-  eller  konsumformål,  kan  dette  alene  udføres  af 
myndighederne eller af overvågede, registrerede og autoriserede tredjepartsoperatører. b) Vejesystemer 
skal være godkendte, og vægte/teknik skal være sikre og ikke kunne manipuleres. c) Losning og vejning 
skal være kameraovervåget. d) Vejeresultater skal lagres og sendes direkte (i realtid) til de kompetente 
myndigheder sammen med billeddata fra losning og vejning. e) Vejningen af alle pelagiske arter landet 
fra bulklaster skal følge nationale prøvetagningsplaner godkendt af Kommissionen efter fælles og ens 
kriterier. Med hensyn til forslaget om digitaliseringen af datasystemet, og at tilgængelighed, pålidelighed 
og udveksling af data forøges generelt, støtter MID dette.  
 
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at forordningen bør indeholde obligatorisk elektronisk 
overvågning (med kameraovervågning) (REM) på alle EU fartøjer over 12 meter samt på mindre fartøjer 
med høj risiko for overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og rapporteringskrav i henhold til 
EU's miljølovgivning. Det anbefales endvidere, at yderligere udvide det juridiske grundlag for brugen af 
REM i EU eller af EU-fartøjer for at sikre, at det også kan implementeres konsekvent af operatører til 
andre formål end kontrol og overvågning af landingsforpligtelsen. I forhold til kontrol af  de tekniske 
foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcer og beskyttelse af marine økosystemer skal forordningen 
ifølge  DN  indeholde  specifikke  kontrol-  og  håndhævelsesbestemmelser  for  EU-fartøjer.  Bl.a.  skal 
forordningen  stille  krav  om  træning  af  inspektører  og  ressourcer  til  at  sikre,  at  de  kan  håndhæve 
reglerne, herunder regler til at begrænse fiskerfartøjers utilsigtede fangster af følsomme arter, placering 
af akustiske alarmer samt test af synkehastighed af vægtede kroge. Manglende overholdelse af regler om 
at mindske bifangst af følsomme arter skal falde under kategorien ”alvorlig overtrædelse”, og sanktioner 
skal indføres i overensstemmelse hermed. Med hensyn til mindre fartøjer opfordrer DN Danmark til at 
støtte Kommissionens forslag om at udvide brugen af et fartøjsovervågningssystem til også at omfatte 
mindre fiskefartøjer som er under 12 meter. Ligeledes bør Danmark ifølge DN støtte Kommissionens 
forslag om at indføre en elektronisk fiskerilogbog til registrering af småskibsfartøjer, inklusive detaljer 
om alle fangster efter art, kategori, type og anvendt redskab. DN finder, at der skal stilles krav om, at al 
95 

 
 
bifangst  af  følsomme  arter  registreres  af  alle  fartøjer  i  deres  logbøger.  I  forhold  til  lukkede 
områder/perioder og marine beskyttede områder (MPA) anbefaler DN at forkorte det nuværende 30-
minutters  interval  for  frekvensen  af  datatransmission  til  hver  15.  minut  for  at  garantere  en  effektiv 
beskyttelse af marine beskyttede områder, herunder en effektiv overvågning også af mindre områder. 
Med hensyn til sporbarhed anbefaler DN for at forbedre muligheden for at kunne verificere, at fisk og 
skaldyr er lovligt fanget, at alle lovlige fiskefartøjer tildeles et IMO-nummer (International Maritime 
Organizations  identifikations-system  for  skibe)  i  tilknytning  til  IUU-fangstbeviset,  samt  at  dette 
inkluderer  detaljer  om  fangstområde  og  fiskeredskab(er).  Endelig  ønsker  DN,  at  frekvensen  for 
medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af Kontrolforordningen øges til at det skal ske hvert 
andet år, og at medlemsstaterne offentliggør følgende oplysninger: a) samlet budget til fiskerikontrol; 
b)  antal  og  type  udførte  inspektioner  og  kontroller;  (c)  antal  og  type  mistænkte  og  bekræftede 
overtrædelser, herunder alvorlige overtrædelser; (d) type af handlinger ift. opfølgning på  bekræftede 
overtrædelser og (e) antal, sted og type af mistede fiskeredskaber. 
 
Senest henviser Danmarks Naturfredningsforening til den nye rapport fra Kommissionen om status for 
den fælles fiskeripolitik, hvor det beskrives at landingsforpligtelsen ikke er håndhævet korrekt, og den 
ulovlige praksis med discarding fortsætter. Danmarks Naturfredningsforening er bekymrede for denne 
udvikling og også at ambitionsniveauet i de aktuelle forhandlinger om fiskerikontrolforordningen, ikke 
er særlig højt, særligt hvad angår anvendelse af elektronisk monitorering med kameraovervågning for 
at håndhæve landingsforpligtelsen. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at man fra dansk 
side arbejder for obligatorisk indførelse af elektronisk monitorering på alle EU fartøjer over 12 meter 
samt på mindre fartøjer med høj risiko for overtrædelse af reglerne.  
 
Danmarks Naturfredningsforening finder, at alle rekreative fiskere bør være registreret, uanset alderen. 
Det betyder, at alle fritidsfiskere med erhvervsmæssige redskaber eller metoder og turbåde-operatører 
bør  indberette  deres  fangster.  I  forhold  til  det  portugisiske  formandskabs  kompromisforslag  mener 
Danmarks  Naturfredningsforening,  at  kravet  om,  at  medlemsstaterne  skal  have  et  system  til  at 
kontrollere  deltagere  i  rekreative  fiskerier  bør  blive  i  forslaget.  Yderligere  påpeger  Danmarks 
Naturfredningsforening  at  bestemmelserne  om  indsamling  af  data  fra  rekreativt  fiskeri  ikke  bør 
opblødes.  Danmarks  Naturfredningsforening  støtter,  at  det  portugisiske  formandskabs 
kompromisforslag har et minimumskrav om at fangster, som er underlagt bevarelsesforanstaltninger 
ved  rekreativt  fiskeri,  skal  registreres  og  sendes  til  de  kompetente  myndigheder.  Særligt  hvad  angår 
bestande som ål og torsk i Østersøen. Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på at forslaget om 
at indføre registrerings- og licensordning for fartøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri efter bestande, 
der er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger, bør bevares, og at dette er særligt vigtigt for turbåde. 
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil en sådan ordning gøre det nemmere at kontrollere fiskere. 
Danmarks  Naturfredningsforening  bakker  op  om  Europa-Parlamentets  forslag  om  at  indføre  et 
sanktionssystem  for  manglende  overholdelse  af  reglerne  i  den  fælles  fiskeripolitik  for  deltagere  i 
rekreativt fiskeri. Ligeledes bakker Danmarks Naturfredningsforening op om, at fristen for at etablere 
et  registreringssystem  for  rekreativt  fiskeri  fastsættes  til  48  måneder  efter  forordningens 
ikrafttrædelsesdato.  
 
Ferskvandsfiskeriforeningen  Danmark  anfører,  at  det  ikke  er  foreningens  opfattelse,  at  oplægget  vil 
reducere unødvendige administrative byrder. Ferskvandsfiskeriforeningen ser meget gerne øget kontrol 
af  det  rekreative  fiskeri.  Ferskvandsfiskeriforeningen  ønsker  også  ens  regler  for  lystfiskertegn  og 
fritidsfiskertegn.  Ferskvandsfiskeriforeningen  så  gerne,  at  alle  over  18  år  skal  indløse  fisketegn,  idet 
foreningen  ikke  finder,  det  er  urimeligt  at  kræve  betaling  af  de  ca.  200  kr.  pr.  år  fra  den  enkelte 
pensionist.  Inkluderingen  af  pensionister  vil  ifølge  foreningen  løse  to  problematikker,  nemlig  bedre 
opgørelser  af,  hvor  mange  lystfiskere  der  er  i  Danmark,  samt  en  bedre  økonomi  for  fiskeplejen. 
Ferskvandsfiskeriforeningen mener, at den forslåede øgede kontrol af fiskefartøjer under 12 meter skal 
96 

 
 
have en nedre grænse. Foreningen finder det acceptabelt, at arter med ”bag limits”, skal registres, efter 
fisketuren er endt. Foreningen finder det problematisk, at der stadig i oplægget står at, alle fartøjer skal 
have et sporingssystem. Her skal der ifølge foreningen være en nedre grænse. 
 
Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) støtter i det store og hele formandskabets kompromisforslag af 20. 
maj,  idet  man  dog  har  nogle  specifikke  bemærkninger.  Hvad  angår  arter,  som  er  underlagt  særlige 
bevarelsesforanstaltninger  nævnes  der  nogle  nuværende  arter  og  “  bag  limits  “  bl.a.  torsk  og  ål.  Det 
bemærkes, at det indtil nu udelukkende er torsk i visse dele af farvandene der er underlagt disse “ bag 
limits “ så det er ifølge DFF forkert også at kategorisere ålen sammen med disse, da de indtil nu ikke er 
omfattet af dette. Det foreslås, at hvis registrering af fangster bliver et krav i det rekreative fiskeri, bør 
det  i  videst  muligt  omfang  tillempes,  så  dette  bliver  frivilligt.  Der  henvises  til  evt.  at  vælge  en 
beregningsmodel  for  det  rekreative  fiskeri,  ud  fra  det  videnskabelige  anerkendte  Nøglefiskerprojekt 
under fiskeplejen. Endelig bemærkes det, at der mangler noget om det erhvervsmæssige fiskeri efter 
glasål, da dette er en kommende EU-forordning, der må gælde alle medlemslandene. Der henvises til, 
at det er almindelig kendt, at der i visse sydeuropæiske lande drives et omfattende fiskeri af disse.  Dette 
fiskeri er efter foreningens mening en langt større trussel mod bestanden, end fangsten af ål som fanges 
i det rekreative fiskeri. Endvidere anfører foreningen, at registreringen af fartøjer og juridiske personer, 
som fisker efter arter, som er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger, skal kunne laves på både på 
papir og pr. post, samt elektronisk, da der ellers vil opstå alt for mange problemer med de rigtig mange 
ældre  rekreative  fiskere,  som  ikke  har  muligheden  eller  indsigten  i,  hvorledes  man  indberetter  og 
registrerer elektronisk. Endelig bemærker DFF, at forslaget vil give et kæmpemæssigt behov for et langt 
større  registrerings-  og  kontrolorgan  i  et  fortsat  meget  trængt  offentligt  myndighedssystem,  og 
foreningen savner nogle beregninger af, hvad dette vil koste, så man kan opveje omkostningerne mod 
de fastsatte mål. 
 
Dansk Fritidsfiskerforbund støtter overordnet formandskabets seneste kompromisforslag. Dog finder 
DFF at i forhold til arter, der er underlagt bevarelsesforanstaltninger, så er det forkert af kategorisere 
ålen sammen med blandt andet torsk, da det indtil nu ikke er omfattet af dette. Fartøjer i det rekreative 
fiskeri  anvendes  ofte  til  andre  formål  end  rekreativt  fiskeri.  DFF  mener  derfor,  at  en  registrering  af 
fartøjer til rekreativt fiskeri bør følge det enkelte lands regler for lyst- og fritidsfartøjer. DFF mener, at 
hvis registrering af fangster bliver aktuelt i det rekreative fiskeri, så bør det lempes i videst mulig omfang, 
så det bliver frivilligt. DFF mener generelt at der mangler noget omkring det erhvervsmæssige fiskeri 
efter glasålen i forslaget. DFF mener derudover, at registrering af fartøjer og juridiske personer som 
fisker efter arter, der er underlagt særlig bevarelses foranstaltninger også skal kunne laves på både papir 
og pr. post udover elektronisk registrering, da det ellers vil det skabe problemer for de ældre rekreative 
fiskere. DFF mener, at forslaget vil give behov for stort et registrerings- og kontrolorgan, hvorfor DFF 
savner beregninger af, hvad det vil koste.  
 
Danmarks Sportsfiskerforbund anfører, at man er helt enig i, at der kan være behov for at opnå større 
viden  om  lystfiskeriets  fangster  i  forhold  til  de  fiskebestande,  der  er  pressede.  Det  vil  give  en  bedre 
mulighed  for  at  forvalte  på  et  oplyst  grundlag  og  kan  forhåbentligt  sikre  en  mere  fair  regulering. 
Forvaltningen af torsk i Østersøen er et godt eksempel på, at lystfiskeriet er blevet pålagt urimeligt hårde 
begrænsninger på et meget tyndt fagligt grundlag. Foreningen bakker derfor generelt op om, at der ved 
fiskeri  efter  fiskebestande,  der  er  omfattet  af  EU-bevarelsesforanstaltninger,  skal  indrapportes  om 
fangsterne.  I  Danmark  vil  det  aktuelt  dreje  sig  om  fiskeri  efter  havbars,  torsk  og  ål.  For  den  seriøse 
lystfisker, der fisker målrettet efter nogle af disse arter, vil det ifølge foreningen ikke være et problem at 
indrapportere  ved  hjælp  af  en  app  –  for  eksempel  Fangstjournalen.  For  den  gruppe  af  dedikerede 
lystfiskere vil en daglig eller for eksempel månedlig indrapportering således ikke være et problem, ifølge 
foreningen. Men for rigtig mange lejlighedsfiskere, der en sjælden gang fisker fra molen, jollen, i søen 
eller i åen – og som kan forventes at fange en af de tre arter – anses det ikke for at være et rimeligt krav 
97 

 
 
at stille. Vurderingen er, at kravet om en daglig eller bare en fangstrapportering vil kunne betyde, at 
rigtig mange danskere uden at vide eller ønske det kommer til at bryde lovgivningen. At det desuden vil 
være stort set umuligt at kontrollere, udstiller  efter foreningens opfattelse  bare  forslagets mangler. I 
lyset  af  den  korte  svarfrist  kan  foreningen  ikke  komme  med  et  bud  på  en  løsning,  der  kan  håndtere 
udfordringen  –  ud  over,  at  myndigheder  fortsætter  som  hidtil  med  at  lave  egne  undersøgelser  af 
fangsterne med de mangler, denne løsning medfører. I forhold til at registrere både, hvorfra der fanges 
en  eller  flere  af  de  tre  arter,  så  har  forslaget  de  samme  førnævnte  mangler  ifølge  Danmarks 
Sportsfiskerforbund.  Hvis  man  har  investeret  i  det,  som  foreningen  betegner  som  en  ”fiskemaskine” 
med det primære formål at lystfiske, så kunne det være et relevant krav, som sikkert ikke ville møde 
modstand fra lystfiskere. Men for dem, der ind i mellem med foreningens betegnelse ”hyggelystfisker” 
fra alle andre typer af både, er det ifølge foreningen et alt for bureaukratisk forslag. Der findes ifølge 
foreningen  sandsynligvis  i  titusindvis  af  både/joller,  hvorfra  der  ind  i  mellem  fanges  en  torsk,  og 
foreningen  finder  det  svært  at  se  relevansen  med  at  registrere  alle  disse  både.  Det  nævnes  som  en 
mulighed, der ifølge foreningen sandsynligvis ville kunne bidrage med bedre datagrundlag, at alle, der 
fornyer deres fisketegn samtidig skal indmelde fangster af de relevante fiskearter. Svaghederne ved dette 
system  er  ifølge  foreningen  åbenlys  –  herunder  at  tallene  vil  være  behæftet  med  en  relativt  stor 
usikkerhed, nye fisketegnsløseres fangster vil ikke indgå, og det er ikke muligt at verificere fangsterne – 
men det vil trods alt kunne bidrage med mere troværdige data end stikprøvekontroller. Set i lyset af at 
denne forordning potentielt kan skabe et unødvendigt bureaukrati, der oven i købet potentielt vil kunne 
medføre en masse utilsigtede lovbrud fra i titusindvis af lystfiskere, vil Danmarks Sportsfiskerforbund 
appellere  til,  at  de  relevante  interessenter  indkaldes  til  et  møde  om  emnet.  Danmarks 
Sportsfiskerforbund bakker i øvrigt op om, at det fortsat ikke skal være muligt at sælge fisk, der er fanget 
ved rekreativt fiskeri. 
 
Senest mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at der er behov for bedre kontrol med fiskeriet – både det 
erhvervsmæssige og rekreative set i lyset af fiskebestandenes og havmiljøets dårlige tilstand. Derfor er 
kontrolforordningen et vigtigt skridt på vej mod et mere bæredygtigt fiskeri. DS støtter Kommissionens 
forslag om, at alle rekreative fiskere over en vis alder, der fisker i saltvand, skal være registrerede. Det 
er nemt at implementere i  Danmark, da det statslige fisketegn allerede findes. Derudover støtter DS 
formandskabets forslag om en opblødning i forhold til registrering af fangsterne i det rekreative fiskeri. 
Dog  accepterer  DS  præmissen  om,  at  fangster  af  arter,  der  er  underlagt  særlige 
bevarelsesforanstaltninger fortsat skal registreres. DS finder at værktøjer som Fangstjournalen og andre 
elektroniske applikationer bør implementeres til overvågningen af fangsterne i EU. Derudover mener 
DS,  at  registrering  af  fiskeredskaber  bør  indføres  på  EU-niveau,  da  det  allerede  er  noget,  der  er 
implementeret i Danmark.  
 
Dansk  Amatørfiskerforening  (DAFF)  erklærer  sig  enige  i  forslagets  formål  om,  at  der  skal  sikres 
indsamling af data om fangster for så vidt angår bestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstalt-
ninger, også for det rekreative fiskeri. DAFF finder imidlertid Kommissionens konkrete forslag dispro-
portionalt og unødigt ressourcekrævende  i forhold til dette formål.  DAFF finder, at formandskabets 
kompromisforslag  af  20.  maj  2020  på  flere  punkter  løser  problemerne  ved  Kommissionens  forslag. 
DAFF er således enig i, at dataindsamlingsforordningen (2017/1004) fuldt ud løser opgaven for arter, 
der ikke er omfattet af EU bevarelsesforanstaltninger. For bestande, som er underlagt særlige bevarel-
sesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri, er DAFF enige i at der skal ske en indberetning til de kompe-
tente myndigheder, men det er unødvendigt og en direkte hindring for det rekreative element i fiskeriet, 
hvis  der  er  krav  om,  at  registreringen  skal  ske  elektronisk.  Forslaget  om  registrerings-  eller 
tilladelsessystem  finder  DAFF  ligeledes  disproportionalt  og  ødelæggende  for  de  rekreative  værdier  i 
fiskeriet. Et eventuelt EU-registrerings- eller tilladelsessystem bør udformes således, at det ikke er mere 
vidtgående  end  det  danske  obligatoriske  fisketegn.  Et  obligatorisk  fisketegn  giver  en  fuldstændig 
registrering at alle udøvere af rekreativt fiskeri, ifølge DAFF. Registrering af fartøjer, der kun anvendes 
98 

 
 
af den enkelte fisketegnsindehaver, giver ingen yderligere værdi. DAFF foreslår at en evt. registrering af 
fartøjer der deltager i det rekreative fiskeri efter de omfattede arter skal begrænses til alene at gælde 
fartøjer, der udfører sejlads for det rekreative fiskeri på kommerciel basis. 
 
Dansk Amatørfiskerforening er enige i, at der skal sikres indsamling af data om fangster for bestande, 
der  er  omfattet  af  EU-bevarelsesforanstaltninger.  DAFF  finder  dog,  at  Kommissionens  forslag  er 
unødigt ressourcekrævende. Særligt i forhold til daglige indberetninger. For bestande, som er underlagt 
særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri, er DAFF enige i, at der skal ske en indberetning 
af  fangster  til  de  kompetente  myndigheder,  men  finder  det  unødvendigt,  hvis  der  er  krav  om  at 
registrering skal ske elektronisk. DAF mener, at et registrerings- eller tilladelsessystem bør udformes, 
så  det  ikke  er  mere  vidtgående  end  de  danske  obligatoriske  fisketegn.  DAFF  foreslår,  at  en  evt. 
registrering  af  fartøjer,  der  deltager  i  det  rekreative  fiskeri  efter  bestande,  der  er  omfattet  af  EU-
bevarelsesforanstaltninger, hvis det gennemføres, skal begrænses til alene at gælde fartøjer, der udfører 
sejlads  for  det  rekreative  fiskeri  på  kommerciel  basis.  DAFF  støtter  forslaget  om  nationale 
kontrolprogrammer  og  årsrapporter,  da  det  burde  kunne  rummes  i  den  nuværende  registrering  via 
fisketegnet. DAFF anbefaler, at der fra dansk side gøres en indsats for at oplyse EU-systemet mere om, 
hvad rekreativt fiskeri er og hvorledes det udføres. 
 
Dansk  Erhverv  ser  generelt  fordele  ved  udbredelsen  af  digitale  værktøjer,  hvis  de  fungerer,  og  hvis 
informationerne er let tilgængelige for alle led i værdikæden. Der savnes dog ifølge Dansk Erhverv en 
helt tydelig definition af, hvad Kommissionen mener med elektronisk tilgængelighed. Hvis ikke dette 
fastlægges,  vil  det  med  stor  sandsynlighed  fortolkes  forskelligt  i  forskellige  EU-lande  og  skabe 
handelsbarrierer på det indre marked. Ligeledes har organisationen en generel bekymring for byrderne 
for særligt de mindre virksomheder, hvis der indføres omfattende og rigide krav til digital sporbarhed. 
Dansk  Erhverv  mener  derfor,  at  en  elektronisk  løsning  baseret  på  et  fælles  EU-system  udviklet  af 
Kommissionen vil være det mest hensigtsmæssige til at sikre, at alle sporbarhedsoplysninger indtastes 
og videreformidles korrekt og i samme format på tværs af landegrænser. Dansk Erhverv påpeger, at et 
sådan  system  er  udviklet  på  andre  områder  for  eksempel  til  håndtering  af  oplysninger  på 
lægemiddelområdet.  Et system, der er etableret i regi af Det Europæiske  Lægemiddelagentur (EMA) 
under Kommissionen og i samarbejde på tværs af brancheorganisationer og offentlige myndigheder i 
EU. Hvis en sådan løsning afvises i EU-regi, vil Dansk Erhverv kraftigt opfordre til, at staten i stedet 
udvikler  dette  til  brug  på  nationalt  niveau.  Til  udvikling  af  et  sådant  system  ville  det  efter 
organisationens opfattelse være oplagt at hente inspiration fra Det Centrale Husdyrsbrugsregister, som 
drives af Fødevarestyrelsen. 
 
Undervandsjagtudvalget,  UV  Jagt  finder,  at  registreringen  af  rekreative  fiskere  bør  kunne  ske  i  et 
system, der benytter data via fisketegn, som allerede findes. I forhold til mærkning af fiskeredskaber 
finder UV Jagt, at det kun bør gælde fritidsfiskeri og ikke lette håndredskaber som harpun og fiskestang. 
UV  Jagt  mener,  at  registrering  af  fartøjer  til  rekreativt  fiskeri  bør  droppes  eller  at  der  indføres  en 
minimumsgrænser på 12m for registrering. Blandt andet finder UV Jagt, at uden en minimumsgrænse 
på  længde,  vil  man  skulle  registrere  svømmebøjer  til  undervandsjagt.  En  grænse  på  12  meter  for 
registrering vil følge samme længdemål som anvendes for erhvervsfiskeri.  
 
Generelle forventninger til andre landes holdninger 
Generelt  støtter  medlemsstaterne  en  tilpasning  af  fiskerikontrolsystemet  til  den  reformerede  fælles 
fiskeripolitik fra 2013. Mange medlemsstater har imidlertid understreget vigtigheden af forenkling og 
omkostningseffektivitet  og  finder,  at  Kommissionens  forslag  på  visse  punkter  giver  øgede  byrder  for 
administrationen og erhvervet. Flere medlemsstater har i den forbindelse særligt nævnt blandt andet de 
nye regler for fartøjer under 12 meter og rekreativt fiskeri. Endvidere forholder mange medlemsstater 
99 

 
 
sig skeptiske over for forslaget om harmoniseringer i sanktionssystemet. Nogle medlemsstater forholder 
sig positivt over for introduktion af kamera, mens andre er skeptiske. 
 
Regeringens foreløbige generelle holdning 
Regeringen støtter, at fiskerikontrolsystemet tilpasses efter reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013. 
 
Regeringen  lægger  vægt  på,  at  EU’s  regler  om  kontrol  bidrager  til  at  sikre,  at  målene  i  den  fælles 
fiskeripolitik opnås, og at der skabes ensartede vilkår for erhvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne 
fratages  mulighederne  for  at  tilpasse  kontrollen  til  de  udfordringer,  som  eksisterer  lokalt  i  kraft  af 
flådestruktur og forvaltningsmodeller.   
 
Regeringen lægger stor vægt på en effektiv implementering af landingsforpligtelsen. Regeringen lægger 
således  vægt  på,  at  introduktion  af  regler  om  elektroniske  fjernovervågningssystemer,  herunder  via 
CCTV (kamera) på EU-niveau, baseres på en risikobaseret tilgang, idet man finder, at det samtidig bør 
skabe mulighed for lempelser i andre regler, for eksempel større frihedsgrader i redskabsvalg.  
 
Regeringen  lægger  stor  vægt  på,  at  der  findes  en  generel  løsning  på  problemstillingen  vedrørende 
tolerancemargin for skøn over mængder i logbogen, for så vidt angår pelagiske og industrielle fangster, 
som opbevares usorterede (i bulk) om bord på fiskerfartøjer i samtlige farvande. 
 
Regeringen lægger stor vægt på, at forordningen udformes med udgangspunkt i principper om enkle, 
kontrollerbare  og  omkostningseffektive  regler  både  for  erhvervet,  borgerne  og  administrationen, 
herunder reduktion af administrative byrder, og at de samlede økonomiske konsekvenser for staten og 
erhvervet afledt af forordningen mindskes.  
 
Regeringen  lægger  vægt  på  fremme  af  nye  elektroniske  kontrolinstrumenter,  som  er 
omkostningseffektive  og  proportionale  i  forhold  til  målsætningerne,  herunder  enkle  elektroniske 
løsninger for fartøjer under 12 meter.  
 
I den sammenhæng støtter man også introduktion af elektronisk sporbarhed for større virksomheder, 
idet man arbejder for et fælles EU-system, således at der mest effektivt kan kommunikeres på tværs af 
EU.  
 
Regeringen  finder  generelt,  at  effektive  regler  vedrørende  vejning  er  et  godt  instrument  i  en  solid 
implementering af den fælles fiskeripolitik. I den forbindelse støtter regeringen styrkede vejeregler, idet 
der  dog  bør  findes  håndterbare  løsninger  for  de  mange  mindre  danske  havne,  som  ikke  har 
vejefaciliteter, og som derved risikerer at miste kritisk aktivitet for den enkelte havns opretholdelse. 
 
Regeringen  finder  det  afgørende,  at  det  gøres  klart,  at  kravet  om  introduktion  af  administrative 
sanktioner  ikke  vil  indebære  krav  om  anvendelse  af  administrative  bøder,  idet  administrative  bøder 
giver  anledning  til  forfatningsmæssige  betænkeligheder  i  forhold  til  grundlovens  §  3  om  magt-
fordelingen.  Regeringen finder det endvidere vigtigt, at vurderingen af, om der foreligger en alvorlig 
overtrædelse altid bør indebære en konkret vurdering af grovheden af den enkelte sag. Endelig finder 
regeringen det vigtigt, at kravet om minimumsbøder for alvorlige overtrædelser udgår. Sanktionering er 
et nationalt anliggende, og sanktionsniveauerne bør ifølge regeringen generelt være afstemt, således at 
balancen mellem de straffe, der udmåles for overtrædelser begået af forskellige sektorer  i de enkelte 
lande,  opretholdes.    Niveauet  bør  endvidere  kunne  og  fastsættes  i  overensstemmelse  med  dansk 
strafferetlig praksis, herunder domspraksis. Subsidiært bør størrelsen på minimumsbøder reduceres.  
 
100 

 
 
Fra  regeringens  side  støtter  man  et  godt  kontrolsamarbejde  på  EU-plan,  men  finder  ikke,  at  EU-
kontrollørers  område  til  at  udføre  inspektioner  skal  udvides  til  medlemsstaternes  territorium, 
subsidiært bør de ledsages af den berørte medlemsstats inspektører.  
 
I  forhold  til  måling  af  motorkraft  arbejder  regeringen  for,  at  der  findes  en  løsning,  der  reducerer 
omkostningerne,  f.eks.  ved  en  løsning  baseret  på  en  risikobaseret  tilgang  og  med  fokus  på  de 
havområder, hvor der er fastsat specifikke regler om motorkraftbegrænsninger. 
 
Regeringen arbejder for passende ikrafttrædelsestidspunkt med mulighed for tilpasning af elektroniske 
systemer.  
 
Regeringen arbejder for, at der anvendes gennemførelsesbestemmelser frem for delegerede retsakter i 
videst  muligt  omfang  for  så  vidt  angår  bestemmelser,  hvor  bestemmelserne  vurderes  at  kunne  have 
betydelige  konsekvenser,  for  eksempel  økonomisk  eller  administrativt,  for  medlemsstaterne  og/eller 
erhvervet i forhold til hvilke løsninger der vælges for implementeringen. 
 
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg 
Sagen  har  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til  forhandlingsoplæg  den  19.  juni  2020,  jf. 
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2020. 
 
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2018. 
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2018 forud for rådsmødet 
(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. 
maj 2018.  
 
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. 
 


Udenrigsministeriet
 
Aktoversigt
Sagstitel: Oversendelse fra FVM til EU-rep 2021
Sagsnummer: 2021 - 1853
Akt nr.
Dato
Titel
Akt ID #
Fra
Til
Kommentar
09-07-2021 Sv: Budskaber til Coreper I-frokost med kommissær for miljø, hav og fiskeri,
6956647
1 Carsten
Cecilie Bro
Virginijus Sinkevičius den 9. juli 2021
Sander
Wium-Tellefsen
# = antal relaterede dokumenter.
7. januar 2022


Udenrigsministeriet
 
Aktdetaljer
Akttitel: Sv: Budskaber til Coreper I-frokost med kommissær for miljø, hav og
fiskeri, Virginijus Sinkevičius den 9. juli 2021
Aktnummer:
Akt ID:
6956647
Dato:
09-07-2021
Type:
Intern
Dokumenter:
[1] Aktdokument.html
7. januar 2022
[1] Exempted ad. § 23, stk. 1 nr. 2), ad § 24
stk. 1 nr. 2. Extracted information ad § 28 is
exempted due to § 32, stk. 1 . Most
information is not regarded to be included in
your request.


Udenrigsministeriet
 
Aktoversigt
Sagstitel: EU-procedure internt i regeringen: 2021
Sagsnummer: 2021 - 19
Akt nr.
Dato
Titel
Akt ID #
Fra
Til
Kommentar
210 17-06-2021 FVM/Rådsmøde
6881996
2 Lise-
ALLE SAG (INTERNAL) DL (xxxxxxxxxxxxxx@xx.xx); Allan
(landbrug og fiskeri)
Lotte
Stagaard Toft; All (INTERNAL) DL (xxxxxx@xx.xx); All
28.-29.06.21. KD. Skriftlig
Lessèl
(INTERNAL) DL (xxxxxx@xx.xx); All (INTERNAL) DL
procedure i EU-
Nielsen (xxxxxxx@xx.xx); Anders Peder Bøtker Siegumfeldt; Andreas Clausen
udvalget/EU-procedure
Boor; Anne Dorothea Bruun Aubry; Anne Ehrenreich; Annett Melgaard
internt i regeringen. Frist
Skov; Afrika, Politik og Udvikling (APD); APD - EU og regionalt
18.06.21 kl. 11.00
samarbejde i Afrika (INTERNAL DL (xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xx.xx);
Astrid Folkmann Bonde; Bertel Dons Christensen; Birgit Peters; Birgitte
Mossin Brønden; Bruxelles-NATO-Repr.; Carsten Baltzer Rode; Carsten
Sander; Casper Vedel; Cecilie Bro Wium-Tellefsen; Cecilie Fenger
Michaelsen; Celia Stenderup-Petersen; Charlotte Just; Christel Ann-
Sophie Maertens; Christian Duckert Perrild; Christian Wegener; Clara
Cilius Rødgaard; Daniele Marie Andree Lauridsen; EU - Studenter
(xxxxxx@xx.xx); Elsebeth Krogh; Emilie Sort Mikkelsen; Europæisk
naboskab (EUN); Europapolitisk kontor (EUP); EU-sekretariatet
(xxxxx@xx.xx); Gertrud Nørbjerg Kümmel Birk; Carsten Grønbech-
Jensen; Hans Christian Aaskov; Niels Heltberg; Henriette Ellermann-
Kingombe; Handelspolitik og udenrigsøkonomisk analyse (HPA); Stefan
Emanoil Ilcus; Jakob Alvi; Jakob Brix Tange (xxxxxx@xx.xx); Jakob
Nymann-Lindegren; Jakob Rogild Jakobsen; Jeppe Sunddal Conradsen;
Jonas Bering Liisberg; Jonas Mejlsøe Bertelsen; EU-retskontoret (JTEU);
Klara Therese Christensen; Klaus Juel Werner; xxxxxx@xx.xx; Kristian
Møller Danielsen; Kristina Miskowiak Beckvard; Lars Bo Kirketerp Lund;
Lars Bo Larsen; Lea Rasmussen; Thomas Lehmann; Lisbet Zilmer-Johns
(xxxxxx@xx.xx); Lise-Lotte Lessèl Nielsen; Lone Pinnerup Frederiksen;
Louise Borchsenius Jensen; Louise Lund Henneberg; Malene Bøgesvang;
Malene Agnes Hedlund; Manu Barba (xxxxxx@xx.xx); Marie Brink
Nørager; Marie Dørup Olesen; Mathias Grønbek Lydholm
(xxxxxx@xx.xx); Mellemøsten og Nordafrika (MENA); Mette
Østergaard Hansen; Mia Steninge (xxxxxx@xx.xx); Michael Suhr;
Multilateralt Samarbejde (MUS); Monica Eimert; Morten Opstrup
Asmussen; Dorte Neimann; Nikolaj Harris; Arktis og Nordamerika
(ANA); Per Fabricius Andersen; Pernille Christiansen; Pernille Falck;
Pernille Mortensen; Peter Skøtt; Ib Petersen (xxxxxx@xx.xx); Rikke
Riisberg Clausen; Stine Rønsholt; Seemab Sheikh; Signe Vikær Leth
Olsen (xxxxxx@xx.xx); Sisse Christensen; Sikkerhedspolitik (SP); Carsten
Søndergaard; Søren Jacobsen(SOFAMB); Tanne Krogh Bertelsen;
Christian Thorning; Ole Toft; Torkild Byg; Trine Grønborg; Uffe Grøn-
Sørensen; Thomas Winkler; Allan Stagaard Toft; All (INTERNAL) DL
(xxxxxx@xx.xx); Anders Peder Bøtker Siegumfeldt; Andreas Clausen
Boor; Anne Dorothea Bruun Aubry; Anne Ehrenreich; Annett Melgaard
Skov; Astrid Folkmann Bonde; Bertel Dons Christensen; Birgitte Mossin
Brønden; Carsten Sander; Cecilie Bro Wium-Tellefsen; Christian Wegener;
Daniel Holm Woods; Europæisk naboskab (EUN); Europapolitisk kontor
(EUP); EU-sekretariatet (xxxxx@xx.xx); Carsten Grønbech-Jensen; Hans
Christian Aaskov; Niels Heltberg; Henriette Ellermann-Kingombe;
Handelspolitik og udenrigsøkonomisk analyse (HPA); Jakob Alvi; Jakob
Rogild Jakobsen; Jonas Bering Liisberg; EU-retskontoret (JTEU); Klara
Therese Christensen; Klaus Juel Werner; Kristian Møller Danielsen; Lea
Rasmussen; Thomas Lehmann; Lise-Lotte Lessèl Nielsen; Louise
Borchsenius Jensen; Mathias Grønbek Lydholm (xxxxxx@xx.xx); Mette
Østergaard Hansen; Ministersekretariat Udenrigsministeren (MINSEK);
Multilateralt Samarbejde (MUS); Monica Eimert; Nikolaj Harris; Per
Fabricius Andersen; Pernille Christiansen; Pernille Mortensen; Peter
Skøtt; Ib Petersen (xxxxxx@xx.xx); Rikke Riisberg Clausen; Stine
Rønsholt; Seemab Sheikh; Sisse Christensen; Sikkerhedspolitik (SP);
xxx@xxx.xx; Susan Harding-Smith; Søren Jacobsen; Søren
Jacobsen(SOFAMB); Tanne Krogh Bertelsen; Ole Toft; Torkild Byg; Uffe
Grøn-Sørensen; Casper Vedel; Line Lindegaard Christensen (xxx@xxx.xx
(xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Danmarks
Nationalbank - Nationalbanken (xxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx) - Danmarks
Nationalbank - Nationalbanken; Forsvarsministeriet - @FMN.DK
(xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Forsvarsministeriet -
@FMN.DK (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK;
Kulturministeriet (xxx@xxx.xx) - Kulturministeriet; Miljøministeriet
(xxx@xxx.xx) - Miljøministeriet; Miljøministeriet (xxx@xxx.xx) -
Miljøministeriet; Statsministeriet (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet;
Statsministeriet (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Mette Johansen
(xxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Mette Johansen (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Julie Maria Hansen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Julie Maria Hansen (xxx@xxx.xx) - Transport- og

Boligministeriet; Nina Holst Christensen (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Nina Holst Christensen (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Helene Modeweg-Hansen (xxx@xxx.xx) -
Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Helene Modeweg-Hansen
(xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Lene Andersen
(FT (xxx@xxxxx.xx) - Finanstilsynet Juridisk kontor; Stig Hansen
Nørgaard (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Stig Hansen
Nørgaard (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet;
Beskæftigelsesministeriet- MINSEK (xxxxxxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Hanne Findsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og
Ælrdreministeriet; Hanne Findsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og
Ælrdreministeriet; Lena von Bülow (STM) (xxx@xxx.xx) -
Statsministeriet; Anne Julie Schmitt Jensen (xxx@xxx.xx) -
Kulturministeriet; Anne Julie Schmitt Jensen (xxx@xxx.xx) -
Kulturministeriet; Helle Agerdal Olsen (xxx@xxx.xx) - Energistyrelsen
Effektivitet, int. samarbejde; Mette Bjerg Alvi (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Anne Cecilie Bengtsson
(xxxx.xxxxxxx.xxxxxxxxx@xxx.xx) - Ministeriet for Børn, Undervisning og
ligestilling; Anne Cecilie Bengtsson (xxxx.xxxxxxx.xxxxxxxxx@xxx.xx) -
Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling; x.xxxxxx@xxxx.xx -
Fødevarestyrelsen kt for Int. omsætning; jwl (xxx@xxxx.xx) - Styrelsen for
Arbejdsmarked- og Rekruttering; Stud1 (xxxxx@xxx.xx) -
Statsministeriet; Caroline Tastesen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Caroline Tastesen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Thomas Midtgaard (xxxx@xx.xx) - Styrelsen for
Forskning og Innovation; Yassmina Amadid (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Yassmina Amadid (xxx@xx.xx) - Justitsministeriet;
xxx@xxxxx.xx - Digitaliseringsstyrelsen; xxx@xxxxx.xx -
Digitaliseringsstyrelsen; eu.mail (xx.xxxx@xxxxx.xx) - Finanstilsynet
Juridisk kontor; Sundheds- og Ældreministeriets EU-kontor (xx@xxx.xx)
- Sundheds og Ælrdreministeriet; Sundheds- og Ældreministeriets EU-
kontor (xx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Karen L Andersen
(xxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx; Karen L Andersen (xxx@xxx.xx) -
xxx@xxx.xx; Trine Tougaard (xxxxx@xxxxx.xx) - Klima- og
Energiministeriet; Trine Tougaard (xxxxx@xxxxx.xx) - Klima- og
Energiministeriet; Mette Ballebye (xxxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning
og Innovation; TRM Mathias Milling (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; TRM Mathias Milling (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Toke Lago von Kappelgaard (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Birger Buchhave Poulsen (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Birger Buchhave Poulsen (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Birgitte Bjørnbak (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet;
Christian Kirkegaard Nielsen (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Daniel
Elnegaard (xxx@xx.xx) - Finansministeriet; Rasmus Degn (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Henrik Hedeman Olsen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Karen Dalgaard Sanning (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Klaus Retoft (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Klaus Retoft (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Karina Davidsen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Karina Davidsen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Iben Petersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Iben Petersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Jesper Wullf  Pedersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Jesper Wullf  Pedersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Jakob Jensen (xxxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Thomas Falke Mortensen (xxxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Thomas Nicolai Pedersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Vibeke Jørgensen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; xxx@xxxx.xx - Miljø og fødevareministeriet;
xxx@xxxx.xx - Miljø og fødevareministeriet; Lisbeth Daugaard Nielsen
(xxx@xxx.xx) - Miljøministeriet; Rikke Wetter Olufsen (xxx@xxx.xx) -
xxx@xxx.xx; Maria Bøegh-Lervang (xxx@xxxx.xx) - kfst; Maria Bøegh-
Lervang (xxx@xxxx.xx) - kfst; Charlotte Barslev (xxx@xxxx.xx) -
Udlændinge- og Intergrationsministeriet; Charlotte Barslev
(xxx@xxxx.xx) - Udlændinge- og Intergrationsministeriet; Maria Ulff-
Møller (xxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning og Innovation; xxx@xxx.xx
- Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; Sidsel Bjøl
(xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Sidsel Bjøl
(xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Josephine Them Parnas
(xxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning og Innovation; Josephine Them
Parnas (xxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning og Innovation; Simone
Heinecke (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Simone Heinecke
(xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Louise Juul (xxxx@xxxx.xx) -
Miljø og fødevareministeriet; Joakim Møllenbach Møller (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Ulrik Hyrup Mogensen (xxx@xxxxx.xx) -
Finanstilsynet Juridisk kontor; Peter Mikael Ostenfeld (xxx@xxx.xx) -
xxx@xxx.xx; Peter Mikael Ostenfeld (xxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx;
Jacob Korreborg Andersen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Inger Schow (xxxx@xxx.xx) - Uddannelse- og
Forskningsministeriet; Inger Schow (xxxx@xxx.xx) - Uddannelse- og
Forskningsministeriet; Sandi Muncrief  (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Nicoline Stenkjær Laursen (xxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Thomas Kinch Volstrup (xxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Tine Nielsen Hertz (xxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Anita Hørby (xxxx@xxx.xx) - Social og
Indenrigsministeriet; Johan Unna (xxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Sophie
Ødgaard Nielsen (xxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Sophie Ødgaard

Nielsen (xxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Regitze Stentebjerg Hvam
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Morten Holm-Hemmingsen
(xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Morten Holm-
Hemmingsen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Sandra
Marie Simonsen (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; EU Kontor
Erhvervsministeriet (xx@xxx.xx) - Erhvervs- og Vækstministeriet (Efter
28.11.2016 Erhvervsministeriet); EU Koordination Erhversstyrelsen
(xxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx) - Erhvervsstyrelsen; Claus Holm Rasmussen
(xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Claus Holm
Rasmussen (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Anna Sofie
Sørensen (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Mads Nørgaard
Jørgensen (xxx@xx.xx) - Finansministeriet; Mads Nørgaard Jørgensen
(xxx@xx.xx) - Finansministeriet; Undervisningsministeriet (xx@xxx.xx)
- Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling;
Undervisningsministeriet (xx@xxx.xx) - Ministeriet for Børn,
Undervisning og ligestilling; Jens Mølbjerg Lund Pedersen
(xxxxxx@xxxx.xx) - Erhvervsstyrelsen; Ida Hannibal (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Ida Hannibal (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Birgitta Sander Hjortsø (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Anders Fink (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Goutham Jørgen Surendran (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; xxxxx@xxxx.xx - Miljø og fødevareministeriet;
xxx@xxx.xx - Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; Marie
Kristensen (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Vibeke Pasternak
Jørgensen (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Vibeke Pasternak Jørgensen
(xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Foedevarestyrelsen (xx@xxxx.xx) -
Fødevarestyrelsen kt for Int. omsætning; Lærke Bojsen-Møller
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx) -
Statsministeriet; xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Jan van
Deurs (xxx@xxx.xx) - Udlændinge-og Integrationsministeriet; Helene
Fussing Clausen (xxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Philip Halberg Nielsen
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Philip Halberg Nielsen
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Anne Hedeager Bentsen
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Rie Højholdt Wendelboe
(xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Rie Højholdt
Wendelboe (xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Lauge
Lukas Pedersen (xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Lauge Lukas
Pedersen (xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Karin Ellen Kragshave
(xxxx@xxx.xx) - Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; David
Sørensen (xxx@xxx.xx) - Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde;
Socialministeriet (xx@xx.xx) - Social- og Ældreministeriet;
Socialministeriet (xx@xx.xx) - Social- og Ældreministeriet; Kirsten
Frested Jacobsen (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat;
Christian Stenberg (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og
Forsyningsminsteriet; Christian Stenberg (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-,
Energi og Forsyningsminsteriet; Nikolaj Hvillum Rønsbo
(xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og Forsyningsminsteriet; Christine
Møller Nielsen (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Susanne Bo Christensen
(xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og Forsyningsminsteriet; Casper
Mondrup Dahlmann (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Caroline Axel
Nielsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Caroline Axel
Nielsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Fabrice
Jacobsen (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Lisbet Nielsen
(xxxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Matthias Kisling Harris
(xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Matthias Kisling
Harris (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Annemette
Mølgaard Schaper (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og
Forsyningsminsteriet; Juliane Dreyer (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Lukas Beyer (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet -
@FMN.DK; Lukas Beyer (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet -
@FMN.DK; Anders Poulsen (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet
Ledelsessekretariat; Anders Poulsen (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet
Ledelsessekretariat; Birgitte Riber Rasmussen (xxxxxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Asbjørn Brink (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet;
Asbjørn Brink (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Christian Atzen
(xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Martin Douglas Rayner (xxx@xxx.xx) -
Transport- og Boligministeriet; Martin Douglas Rayner (xxx@xxx.xx) -
Transport- og Boligministeriet; Nikolaj Vægter Damholt (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Suvi Sirkitta Svendsen (xxxx@xxx.xx) - Social
og Indenrigsministeriet; Frederik Lisberg (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Frederik Lisberg (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet;
Anna Steen Tvergard (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet;
Mads Dalum Libergren (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Anne
Vibeke Løvengreen (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Mikkel
Mejling Andersen (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og
Forsyningsminsteriet; Martin Birk Rasmussen (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-,
Energi og Forsyningsminsteriet; Jes Brogaard Nielsen (xxxxxx@xxxx.xx)
- Miljø og fødevareministeriet; Jes Brogaard Nielsen (xxxxxx@xxxx.xx) -
Miljø og fødevareministeriet; Krstine Andersen Boe (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Stine Øbro Pedersen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Otto Friis Uhrbrand (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Otto Friis Uhrbrand (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Miriam Møller (xxx@xxx.xx) - Udlændinge-og
Integrationsministeriet; Mette Samuelsen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Søren Sebastian Toft (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Søren Sebastian Toft (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Anders Mihle (xxxx@xxx.xx) - Uddannelse- og

Forskningsministeriet; Ulrik Enemark Petersen (xxxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Internationalt Kontor JM
(xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Mikkel August von
Buchwald (xxxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Julie Lundberg Eilers
(xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Ida Vilholm
Thomsen (xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Lea Backes
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Tine Lund (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Oscar Kvanner Grinsted (xxxx@xxx.xx) -
Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; Mads Andersen Münster
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; EU og Internationalt
(Fødevareministeriet) (xxx@xxx.xx) - Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri; EU og Internationalt (Fødevareministeriet)
(xxx@xxx.xx) - Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Astrid
Boesen (xxxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Sarah Dovalo (xxxxx@xxx.xx)
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Esben Bak Larsen
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Mathilde Mørk (xxx@xxx.xx) -
Social og Indenrigsministeriet; Anne Sofie Hvid Rasmussen
(xxxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx; Anne Sofie Hvid Rasmussen
(xxxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx; Rukhsana Asif  (xxxxx@xxx.xx) -
Miljøministeriet; Rukhsana Asif  (xxxxx@xxx.xx) - Miljøministeriet;
Linnea Kjølstad Larsen (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK;
Frederik Riis Hedegaard (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Frederik Riis
Hedegaard (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Ebbe Vedel Thisted
(xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Jakob Kudsk Skoffer
(xxxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Sofie Højris Bitzer
(xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og Forsyningsminsteriet; Rasmus
Biering-Sørensen (xxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxx.xx) - Ministeriet for
Børn, Undervisning og ligestilling; Rasmus Biering-Sørensen
(xxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxx.xx) - Ministeriet for Børn, Undervisning
og ligestilling; Katja Cecilie Rottensten Kofoed (xxx@xxx.xx) -
Skatteministeriet Ledelsessekretariat
# = antal relaterede dokumenter.
7. januar 2022


Udenrigsministeriet
 
Aktdetaljer
Akttitel: FVM/Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21. KD. Skriftlig
procedure i EU-udvalget/EU-procedure internt i regeringen. Frist 18.06.21 kl.
11.00
Aktnummer: 210
Akt ID:
6881996
Dato:
17-06-2021
Type:
Udgående
Dokumenter:
[1] FVMRådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21. KD. Skriftlig procedure i EU-udvalgetEU-procedure internt i regeringen. Frist
18.06.21 kl. 11.00.eml
[2] Kommenteret dagsorden rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021.docx
7. januar 2022
[1] Exempted ad § 23, stk. 1 nr. 2) and § 24, stk. 1
nr. 2). No information to be extracted, ad § 28 stk.
1 .
[2] Exempted ad § 23, stk. 1 nr. 2 and § 24, stk. 1 nr.
2. Extracted information, jf. Section 28 is already
made public, and you can find it in the enclosed
document sagnr. 2021-17 Akt 821 as well as on the
web-site of the Danish Parliament, ad § 28 stk. 2 nr.
2)
Most information is not regarded to be included in
your request.

Document Outline