Ceci est une version HTML d'une pièce jointe de la demande d'accès à l'information 'Freedom of information request re. EU Pilot 8540/16/ENVI'.



 
Ref. Ares(2022)3360908 - 02/05/2022
 
 
Koncern Jura 
J.nr. 2018-6417   
Ref. SAHHE/KIRST 
Den 7.september 2018 
 
Supplerende spørgsmål til EU Pilot 8540/16/ENVI om direktiv 
91/676/EØF, 2000/60/EF og 92/43/EØF i relation til den nyligt 
vedtagne landbrugspakke 
 
Miljø- og Fødevareministeriet har den 1. juni 2018 modtaget Kommissionens 
supplerende spørgsmål vedrørende EU PILOT 8540/16/ENVI. De supplerende 
spørgsmål følger op på Miljø- og Fødevareministeriets svar af 8. juli 2016, 26. 
september 2016 og 23. december 2016, der vedrører samme sag. Spørgsmålene 
vedrører overordnet habitatdirektivet1 og forholdet til landbruget samt 
havstrategirammedirektivet2 og vandrammedirektivet3 og forholdet til akvakultur.  
 
Miljø- og Fødevareministeriet har i besvarelsen af Kommissionens spørgsmål 
vedrørende habitatdirektivet valgt at indlede med en kort, generel redegørelse for 
det danske Natura 2000-forvaltningssystem.  
 
Efterfølgende gennemgås Kommissionens konkrete spørgsmål om 
habitatdirektivet, hvor besvarelsen er uddybende og mere præcis. I den 
sammenhæng er der udarbejdet et katalog med de 10 områder, der er udvalgt som 
stikprøver som ønsket af Kommissionen. Der henvises til bilag 1, jf. også afsnit 1.2 
nedenfor.  
 
Spørgsmålene om akvakultur, havstrategirammedirektivet og 
vandrammedirektivet besvares ligeledes med en generel indledende besvarelse, 
hvorefter de enkelte spørgsmål besvares.  
 
1.  Habitatdirektivet og forholdet til landbruget 
Kommissionen har refereret til de danske oplysninger i tidligere svar af 8. juli 2016 
i denne sag om sammenhængen mellem vandområdeplaner og Natura 2000-
planer.  
 
                                                             
1 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og 
planter. 
 
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af 
en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger 
(havstrategirammedirektivet).  
  
3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om 
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.   

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K  
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • xxxx@xxxx.xx • www.mfvm.dk  
 

 
 
Udover det af Kommissionen refererede, vil Miljø- og Fødevareministeriet 
fremhæve, at dansk landbrugs miljøforhold, der er relevant for beskyttelsen af 
Natura 2000-områder, i vid udstrækning er omfattet af generelle regler, der 
fastsætter krav til miljømæssig forsvarlig anvendelse og håndtering af 
gødningsprodukter og næringsstoffer på arealer. Dertil kommer regler, som 
regulerer etablering af anlæg, herunder husdyrbrug.  
 
Reglerne er samlet set udformet, så de bidrager til at tilgodese de hensyn, der skal 
varetages efter naturdirektiverne4 0g andre direktiver, herunder 
vandrammedirektivet, i overensstemmelse med EU-forpligtelserne.   
 
Natura 2000-planernes bevaringsmålsætninger  
Bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne blev fastlagt i første 
generation af Natura 2000-planer, der blev endeligt vedtaget i 2011. Der er fastsat 
bevaringsmålsætninger, som dækker alle naturtyper og arter på 
udpegningsgrundlaget. 
 
Bevaringsmålsætningerne i de enkelte Natura 2000-områder har forskellig grad af 
detaljering for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Bestemmende for 
detaljeringsgraden er i vid udstrækning det data-grundlag, der er indsamlet for 
arter og naturtyper som led i den danske naturovervågning (NOVANA), som er 
målrettet naturdirektiverne5.  
 
Natura 2000-planerne revideres hvert 6. år. Målsætningerne for områderne 
ændres som udgangspunkt ikke, da de er langsigtede, og da de alle har til formål at 
bidrage til at opnå habitatdirektivets mål om gunstig bevaringsstatus, jf. 
habitatdirektivets artikel 2, stk. 2. Dog kan ny viden i lyset af overvågningen give 
anledning til f.eks. at opstille mere detaljerede målsætninger, hvor data giver 
mulighed for at definere mere præcise målsætninger, der afspejler kravene til 
gunstig bevaringsstatus.  
 
For arealer med skovnatur revideres Natura 2000-planerne hvert 12. år, da det ved 
vedtagelsen af regler om Natura 2000-planlægning blev vurderet, at i forhold til 
skovnaturtyper vil en løbende revision hvert 12. år normalt være tilstrækkelig til at 
sikre, at der på langt sigt opretholdes eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus i 
overensstemmelse med bevaringsmålsætningen for området og for de enkelte 
skovnaturtyper. 
 
Der indsamles således løbende nye data om naturtypernes og levestedernes 
naturtilstand, så behovet for indsats kan evalueres som grundlag for de kommende 
planer. Indsamling af data sker typisk ved, at de konkrete arealer med arter og 
naturtyper og deres naturtilstand kortlægges ved besøg i felten. 
 
                                                             
4 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. 
5 NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-2021. 
Programbeskrivelse.  
 


 
 
De terrestriske naturtyper og visse arters levesteder er detaljeret kortlagt 2 gange 
og vurderet efter et tilstandsklassesystem, som er fastlagt ved bekendtgørelse.6 
Tilstandsvurderingen for hver enkelt naturtype og art fremgår af den basisanalyse, 
som danner det faglige grundlag for planen. Resultaterne er summeret op i selve 
Natura 2000-planen. Data om kvaliteten af akvatiske naturtyper og levesteder for 
arter tilvejebringes i forbindelse med overvågning efter vandrammedirektivet som 
grundlag for vandområdeplanerne. 
 
Alle myndigheder er ved udøvelse af deres beføjelser bundet af Natura 2000-
planen, jf. miljømålslovens7 § 48. Kommunerne udarbejder konkrete retligt 
bindende handleplaner for de enkelte områder, der præciserer forpligtelsen til at 
gennemføre Natura 2000-planen. Dog udarbejder Miljø- og Fødevareministeriet 
(Miljøstyrelsen) handleplaner for privatejede, fredsskovspligtige skovbevoksede 
arealer. For offentligt ejede arealer kan den ansvarlige forvaltende myndighed 
(f.eks. forsvaret eller Naturstyrelsen) udarbejde en plejeplan, som den pågældende 
selv har ansvar for at gennemføre. Hvis der ikke udarbejdes en plejeplan, falder 
opgaven tilbage på kommunen.8 Eksempler på dette fremgår af de udtagne 
stikprøver i bilag 1. 
 
Sammenhængen mellem vandplaner og Natura 2000-planer 
Vandområdeplanerne bidrager til at reducere kvælstofbelastningen til marine 
vandområder, der er udpeget som Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets 
artikel 6, stk. 2. Kvælstofbelastningen har betydning for vandkvaliteten i området 
og dermed også for naturtyper og levesteder for arter på udpegningsgrundlaget.  
 
Både vandområdeplaner og Natura 2000-planer indeholder krydsreferencer, 
hvoraf det fremgår, at foranstaltningerne for at opfylde målsætningerne for de 
akvatiske naturtyper og levesteder for arter i beskyttede områder i hovedreglen 
sker gennem vandområdeplanerne. Sammenhængen er nærmere beskrevet 
nedenfor under besvarelsen af spørgsmål 1c) og i de udtagne stikprøver i bilag 1. 
 
Midler og instrumenter til gennemførelse af bevaringsforanstaltninger 
Arter og naturtyper i de danske Natura 2000-områder har gennem mange år været 
omfattet af grundlæggende bevaringsforanstaltninger i form af retlig beskyttelse 
mod ændringer, der måtte stride mod beskyttelsen af områderne. 
 
Natura 2000-planen baserer sig således på en række eksisterende virkemidler og 
beskyttelses- og bevaringsforanstaltninger, der sikrer en grundlæggende 
beskyttelse af områdets naturtyper og levesteder for arter.  
                                                             
6 Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for 
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.  
7 Lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internationale 
naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).    
  
8 § 2, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes 
Natura 2000-handleplaner. 
Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen for hver 
planperiode udmønter den statslige Natura 2000-plan i konkrete handleplaner, idet 
handleplanen ikke skal omfatte offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer 
foreligger forvaltningsplaner, driftsplaner mv. for forvaltningsindsatsen, der er i 
overensstemmelse med de i Natura 2000-planen fastsatte mål for naturtilstanden.  


 
 
 
Den grundlæggende beskyttelse indebærer, at aktiviteter på land og på havet, der 
kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, enten er omfattet af generelle 
forbud, reguleret med generelle regler eller kræver forudgående planlægning eller 
tilladelse fra myndighederne. Alle sager, hvor der ansøges om dispensationer fra 
forbud, eller hvor der skal udarbejdes en plan eller indhentes en tilladelse, er 
omfattet af krav om en vurdering efter regler, der gennemfører habitatdirektivets 
artikel 6, stk. 3. Det gælder hele lovgivningen vedrørende fysisk planlægning, 
miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, vand- og råstofindvinding m.v. Af væsentlige 
bevaringsforanstaltninger kan nævnes: 
 

Naturbeskyttelseslovens forbud mod at ændre tilstanden af naturtyper 
som moser, vandløb, heder, overdrev og søer (§ 3), klitfredede arealer (§ 
8) og arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen (§ 15), der dækker en 
meget stor del af de terrestriske naturtyper og levesteder for arter, der skal 
beskyttes efter naturdirektiverne. 

Planlovens forbud mod anlæg m.v. i det åbne land (§ 35), suppleret med 
byggelovens bygningsreglement. 

Forbud mod trawlfiskeri i lavvandede områder, jf. fiskerilovens § 10 d.  

En anmeldelsesordning for projekter, som ikke normalt kræver tilladelse, 
f.eks. renafdrift af løvskov og væsentlige ændringer i græsningsintensitet 
og anvendelsen af husdyrgødning, jf. henholdsvis skovlovens § 17 og 
naturbeskyttelseslovens § 19 b, og som skal sikre overensstemmelse med 
hensynet til udpegningsgrundlaget.  
 
Dertil kommer, at der i de fleste Natura 2000-områder gælder en række 
beskyttelses- og bevaringsforanstaltninger, som videreføres (bl.a. fredninger, 
vildtreservater m.v.). 
 
Bevaringsmålsætningerne i Natura 2000-planen er omdrejningspunktet for 
vurdering af planer og projekter som forudsat efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 
3. Det gælder også i forhold til projekter, der vedrører udvidelse af husdyrbrug. I 
den sammenhæng gælder en godkendelsesordning, som bl.a. har til formål at 
bidrage til at nedbringe ammoniakbelastningen fra husdyrbrug til 
ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder. Godkendelsesordningen 
forudsætter, at eksisterende husdyrbrug, der søger om udvidelse, og som kan 
påvirke ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder, omfattes af 
skærpede krav til den samlede udledning fra husdyrbruget. Kravene rummer en 
videnskabelig sikkerhed for, at der ikke sker væsentlig påvirkning af naturtyperne, 
og vil ofte indebære, at den samlede udledning reduceres til under det nuværende 
niveau, hvilket bidrager til at nedbringe en evt. kilde til forringelse af naturtyper i 
Natura 2000-områder. 
 
De bevaringsforanstaltninger, der derudover aktiveres med Natura 2000-planen, 
har sigte på aktivt enten at undgå forringelser af naturtyper eller levesteder, f.eks. 
som følge af effekterne fra allerede lovlige aktiviteter (f.eks. fra almindelig 
landbrugsdrift, fiskeri eller rekreative aktiviteter) eller at undgå forringelser som 
følge af effekterne af naturlig udvikling, eksempelvis gennem at sikre pleje på 
tilgroningstruede naturtyper. Desuden iværksættes egentlige 


 
 
genopretningsforanstaltninger, f.eks. forbedret hydrologi og sammenhæng mellem 
naturarealer. 
 
Bevaringsforanstaltninger med henblik på at reducere forstyrrelser 
Et vigtigt element i den danske forvaltning af Natura 2000-områder er at sikre 
levesteder for de internationalt vigtige forekomster af vandfugle, som forekommer 
i danske farvande og der er arbejdet systematisk på at reducere forstyrrelser, der 
måtte have betydning for bestandene, herunder jagt og sejlads.  
 
Der er siden udpegning af Natura 2000-områder i starten af 1990'erne målrettet 
blevet etableret vildtreservater i Natura 2000-områderne som 
bevaringsforanstaltninger for at beskytte fugle og sæler mod forstyrrelser ved 
udlæg af såkaldte jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Der er tæt ved 100 
vildtreservater i de danske Natura 2000-områder, primært i de kystnære, 
lavvandede områder, der huser levesteder for store mængder vandfugle. Gentagne 
videnskabelige undersøgelser har vist, at disse vildtreservater har stor gavnlig 
effekt for især vandfugle9.  
 
Der er i forbindelse med Natura 2000-planerne gennemført supplerende 
undersøgelser med henblik på at vurdere tilstrækkeligheden af disse 
foranstaltninger for at afdække, om der er behov for yderligere reservater af 
hensyn til fugle og sæler på udpegningsgrundlaget, jf. Aarhus Universitets 
gennemgang af Natura 2000-områderne10.  
 
Dette arbejde har ført til, at reservatnetværket er justeret, hvor det er vurderet 
nødvendigt. Der er indenfor de seneste år ændret i 8 reservater i Natura 2000-
områder, og i yderligere 2 områder er ændringer på vej, hvilket supplerer den 
allerede gældende omfattende etablering af reservater.  
 
Monitering af effekten af indsatsen 
Natura 2000-planer og vandområdeplaner er 6-årige.  
 
I forhold til terrestriske naturtyper sker der en detaljeret kortlægning af de 
konkrete arealer i Natura 2000-områder med naturtyper som led i det nationale 
overvågningsprogram, NOVANA11.  
 
Tilstanden af hver enkelt forekomst af naturtyperne i Natura 2000-områderne 
vurderes på grundlag af ensartede tilstandsvurderingssystemer, der baserer sig på 
synlige parametre som tilgroningsgrad, vegetation, hydrologi m.m. Dermed kan 
det med en sammenligning af kortlægningsresultater vurderes, om de gennemførte 
foranstaltninger har haft en effekt på disse arealer. Tilstandsvurderingssystemerne 
er fastlagt med en bekendtgørelse12. 
 
                                                             
9 Se bl.a. Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010.    
10 DCE udgivelse nr. 52: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne.  
11 NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-2021. 
Programbeskrivelse.  
12 Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for 
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.  



 
 
Den konkrete tilstandsvurdering af naturtyper er offentlig tilgængelig på 
Danmarks Miljøportal13.  
 
Tilsvarende vurderes tilstanden af levesteder for de arter på 
udpegningsgrundlaget, hvor der er udarbejdet tilstandsvurderingssystemer. For de 
fleste af de øvrige arter er levestedet sammenfaldende med og afhængig af 
naturtypers tilstand. Eksempelvis er ferskvandsfisk som lampretter, laks og snæbel 
samt en art som grøn kølleguldsmed fuldstændig afhængige af god 
vandløbskvalitet, ligesom herbivore vandfugle som svaner og blishøns er 
afhængige af, at der er undervandsvegetation, f.eks. ålegræs, i de lavvandede 
områder, hvilket igen er betinget af, at vandkvaliteten er i orden (god økologisk 
tilstand). 
 
I forhold til de akvatiske naturtyper vurderes tilstanden af vandmiljøet i 
forbindelse med den løbende overvågning, som sker i regi af 
vandrammedirektivet, og som giver grundlag for at fastlægge indsatsbehovet i de 
efterfølgende planer.  
 
Gennemgang af Kommissionens spørgsmål 
 
1.1. 

Kommissionens spørgsmål 1a) lovgivning 
 
Angiv venligst, hvilke bestemmelser i den nationale lovgivning, der 
gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, i dansk lovgivning. 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, fastlægger, at medlemsstaterne skal iværksætte 
de nødvendige bevaringsforanstaltninger for de særlige bevaringsområder. Disse 
bevaringsforanstaltninger kan indebære forvaltningsplaner, love, bekendtgørelser 
eller aftaler. 
 
Artikel 6, stk. 1, har følgende ordlyd: 
 
For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de 
nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan 
indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke 
for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de 
relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der 
opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter 
i bilag II, der findes på lokaliteterne.  

 
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, er gennemført i dansk ret ved en række 
generelle regler, som fastlægger rammerne for at fastlægge og gennemføre 
bevaringsforanstaltninger for Natura 2000-områder: 
 
                                                             
13 Et eksempel på en vurdering kan findes her.  


 
 

§§ 37-46 e i lov om miljømål m.v. for internationale 
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).14 

§§ 14-16 og 18-23 i lov om skove (skovloven)15. 

§§ 19 a, 19 c, 19 d, 33, 51, 55 i lov om naturbeskyttelse 
(naturbeskyttelsesloven)16.   

§§ 1-6 i bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål 
for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder17. 

§§ 1-16 i bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-
skovplanlægning18. 
 
Den centrale forpligtelse i dansk ret i forhold til gennemførelsen af artikel 6, stk. 1, 
er miljø- og fødevareministerens forpligtelse til at udarbejde en Natura 2000- 
plan.  
 
§ 37. Miljø- og fødevareministeren udarbejder en Natura 2000-
plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Planen kan 
opdeles efter geografiske områder. 
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke arealer, der er omfattet af skovlovens 
regler om Natura 2000-skovplaner. 
 

Det fremgår således af miljømålslovens § 37, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren 
udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder, 
og at denne plan kan opdeles efter geografiske områder. Det fremgår også af § 37, 
stk. 2, at denne plan ikke omfatter arealer, der er omfattet af skovlovens regler om 
Natura 2000-skovplaner. For skove skal der udarbejdes en Natura 2000-skovplan, 
jf. skovlovens § 14:  
 
§ 14. Miljø- og fødevareministeren skal udarbejde en Natura 
2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i 
de internationale naturbeskyttelsesområder. 
Stk. 2. Natura 2000-skovplanen omfatter endvidere de arealer, 
der er nævnt i § 28, når de indeholder naturtyper eller arter, der 
er omfattet af de direktiver, der er nævnt i § 15, stk. 2. 
Stk. 3. Statslige myndigheder og kommunalbestyrelser er bundet 
af en vedtaget Natura 2000-skovplan ved udøvelse af beføjelser 
efter lovgivningen. 

 
Natura 2000-planerne fastsætter således rammerne for at fastlægge og 
gennemføre bevaringsforanstaltninger og opfylder overordnet pligten til 
udarbejdelse af bevaringsforanstaltninger. 
 
                                                             
14 Lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internationale 
naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).  
15 Lovbekendtgørelse nr. 122 af 26. januar 2017 om skove.    
16 Lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 om naturbeskyttelse.  
17 Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for 
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.  
18 Bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016 om tilvejebringelse af Natura 2000-
skovplanlægning.
  


 
 
Herudover kan det nævnes, at miljømålslovens § 48 og skovlovens § 14, stk. 3, 
medfører, at myndighederne ved udøvelse af deres beføjelser er bundet af Natura 
2000-planerne.  
 
Miljømålslovens § 48 har følgende ordlyd: 
 
§ 48. Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder 
er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en 
vedtaget Natura 2000-plan. 

 
Ordlyden af skovlovens § 14, stk. 3, fremgår ovenfor.  
 
De nærmere regler om klassificering af de enkelte naturtyper og levesteder for 
arter inden for de udpegede Natura 2000-områder samt fastsættelse af 
miljømålene for de enkelte områder fremgår af reglerne om Natura 2000-
planlægningen og Natura 2000-skovplanlægningen.  
 
1.2. 
Kommissionens spørgsmål 1b) bevaringsmålsætninger 
 
Er der er fastsat særlige bevaringsmålsætninger for hver af de 
levesteder og arter, for hvilke der er udpeget særlige 
bevaringsområder og særlige beskyttede områder? 
 
Defineres den betingelse, som arterne og naturtyperne skal opfylde 
ud fra bevaringsmålsætningerne inden for de respektive områder for 
at maksimere bidragene fra lokaliteterne til at opnå gunstig 
bevaringsstatus på højere niveau (nationalt, biogeografisk)? 
 
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger konkrete/kvantificerbare i 
antal og/eller størrelse? 
 
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger klare, specifikke og enkle?  
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Da spørgsmålene har indbyrdes sammenhæng, besvares de samlet. Miljø- og 
Fødevareministeriet har udarbejdet Natura 2000-forvaltningsplaner for hvert 
enkelt Natura 2000-område, der ofte består af et eller flere habitat- og/eller 
fuglebeskyttelsesområder. 
 
Der er udarbejdet i alt 252 planer for perioden 2016-2021. Planerne bygger på 
basisanalyser, som detaljeret gennemgår tilstanden for de enkelte arter og 
naturtyper i hvert område som grundlag for forvaltning af området.  
 
Reglerne om Natura 2000-planlægning for andre områder end skove fremgår af 
miljømålsloven. I denne sammenhæng skal § 39 og § 41 fremhæves, hvor reglerne 
om Natura 2000-planens indhold og fastsættelse af mål for bevaringstilstanden 
fremgår. 
 
§ 39. Natura 2000-planen skal indeholde: 


 
 
1) Mål for naturtilstanden i internationale 
naturbeskyttelsesområder, jf. § 41. 
2) Et indsatsprogram, jf. § 42.  
 
… 
 
§ 41. Fastsættelse af mål for naturtilstanden på grundlag af 
basisanalysen skal ske med henblik på at sikre eller genoprette en 
gunstig bevaringsstatus. Efter en klassificering og afvejning af 
eventuelt modstridende naturinteresser inden for det enkelte 
internationale naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for 
området. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden 
for et internationalt naturbeskyttelsesområde. 
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren skal fastsætte nærmere regler 
om fastsættelse af mål for naturtilstanden. 

 
Det er således fastlagt i miljømålslovens § 39, nr. 1, at planerne skal indeholde 
miljømål for internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. 
bevaringsmålsætninger. Det fremgår herudover af lovens § 41, at fastsættelse af 
målene skal ske på baggrund af den udarbejdede basisanalyse med henblik på at 
sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus.  
 
Er der tale om skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i internationale 
naturbeskyttelsesområder fremgår reglerne om Natura 2000-planlægningen af 
skovloven.  
 
Det fremgår af skovlovens § 15, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren skal 
fastsætte de bevaringsmålsætninger, der er nødvendige for at sikre eller genoprette 
en gunstig bevaringsstatus, i Natura 2000-skovplanen.  
 
§ 15. Som grundlag for planen efter § 14 skal miljø- og 
fødevareministeren foretage en kortlægning af beliggenhed og 
bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for arter, der er 
nævnt i stk. 2. 
Stk. 2. I planen skal ministeren fastsætte de målsætninger, som er 
nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig 
bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget på bilag 
I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-
fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er 
nødvendige for at opfylde målsætningerne. 
 

For hvert udpeget Natura 2000-område fastsættes mål for områdets naturtilstand. 
Reglerne om fastsættelse af mål, herunder om de relevante tilstandsklasser, 
fremgår af § 3 i bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for 
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder19. Planerne indeholder 
bevaringsmålsætninger for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. 
                                                             
19 Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for 
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.  



 
 
Planerne er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside20. Der er således fastsat 
bevaringsmålsætninger, der omfatter de arter og naturtyper, der er udpeget 
særlige bevaringsområder og særlige beskyttede områder for. 
 
Fastsættelse af bevaringsmålsætningerne i de enkelte Natura 2000-planer, 
herunder målsætningen om at områdernes arter og naturtyper skal være i gunstig 
bevaringsstatus, afspejler, at habitatområderne efter habitatdirektivet skal sikre 
opretholdelse eller i givet fald genopretning af en gunstig bevaringsstatus i det 
naturlige udbredelsesområde (biogeografisk), jf. habitatdirektivets artikel 3, stk. 1. 
Tilsvarende gælder for fuglebeskyttelsesområderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets 
artikel 4, stk. 1-2.  
 
Opfyldelse af bevaringsmålsætningerne bidrager derfor til at opnå gunstig 
bevaringsstatus på biogeografisk niveau. 
 
I de områder, hvor der foreligger uddybende data som grundlag for 
naturforvaltning, er der fastsat konkrete og detaljerede bevaringsmålsætninger for 
arter og naturtyper i de enkelte Natura 2000-planer, jf. § 3, stk. 6, i bekendtgørelse 
om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale 
naturbeskyttelsesområder21. Disse data stammer fra allerede gennemførte tiltag 
for at sikre gunstig bevaringsstatus og fra den overvågning, der er gennemført i det 
pågældende område.  
 
I de områder, hvor der endnu ikke foreligger sådanne særlige data, fastsættes 
bevaringsmålsætningen for gunstig bevaringsstatus svarende til de betingelser, der 
fremgår af habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus, jf. direktivets 
artikel 1, litra e) og i), herunder at arealet af naturtyperne og levesteder skal være 
stabilt og stigende. Denne bevaringsmålsætning gælder også for fugle og 
levesteder.  
 
Bevaringsmålsætningerne vurderes derfor at være konkrete og kvantificerbare i 
overensstemmelse med direktivernes krav. Det bemærkes, at viden i de enkelte 
områder opbygges løbende i takt med, at der foretages indsatser og anden generel 
videnopbygning. Foranstaltningerne sker ud fra en prioriteret tilgang, hvor der 
først foretages foranstaltninger i de områder, hvor der vurderes at være størst 
behov.  
 
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer samlet set, at de fastsatte og bindende22 
bevaringsmålsætninger har en karakter, så de danner grundlag for en effektiv 
forvaltning af de arter og naturtyper, Natura 2000-områderne er udpeget for at 
beskytte. Det vil nærmere blive illustreret i de konkrete eksempler, jf. bilag 1. 
 
                                                             
20 Natura 2000-planer 2016-21.  
21 Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for 
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.  
22 Bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne er fastlagt i Natura 2000-
planerne og dækker alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Alle myndigheder er 
ved udøvelse af deres beføjelser bundet af Natura 2000-planen, jf. miljømålslovens § 48. 
 
10 

 
 
De danske myndigheder opfordres også til at: 
- udtage en stikprøve på ti (10) Natura 2000-lokaliteter (særlige 
bevaringsområder og særlige beskyttede områder) fra forskellige 
dele af Danmark (som dækker både terrestriske og akvatiske 
levesteder/arter) 
 
- angive en udtømmende liste over levesteder og arter med 
begrundelse for, hvorfor hver af de ti lokaliteter er blevet udpeget 
(med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge hvilken 
levestederne og arterne er udpeget eller identificeret for hver af de ti 
lokaliteter) 
 
- anføre de bevaringsmålsætninger, der er fastsat for hver af 
levestederne og arterne, for hvilke hver af de ti lokaliteter er blevet 
udpeget (med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge 
hvilken levestederne og arterne er fastlagt for hver af de ti lokaliteter, 
herunder med sidenummer). 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Der henvises til bilag 1.  
 
1.3. 
Kommissionens spørgsmål 1c) bevaringsforanstaltninger 
 
De danske myndigheder opfordres til med hensyn til de samme 
lokaliteter, der er udtaget under 1b) at oplyse:  
- de bevaringsforanstaltninger, der er fastlagt for alle levesteder og 
arter med begrundelse for, hvorfor hver af de ti lokaliteter er blevet 
udpeget (med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge 
hvilken bevaringsforanstaltningerne for disse levesteder og arter er 
fastsat for hver af de ti lokaliteter (herunder med sidenummer)). 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Der henvises til gennemgangen af de udtagne stikprøver i bilag 1. I forlængelse af 
det indledende afsnit i besvarelsen kan der dog fremhæves følgende: 
 
Bevaringsforanstaltningerne, som har til formål, sammen med de fastsatte 
generelle regler, at bidrage til at gennemføre artikel 6, stk. 1, afspejler det 
indsatsprogram, som fremgår af Natura 2000-planen. Når det handler om 
foranstaltninger i forhold til vandkvalitet, fremgår de af indsatsprogrammet i 
vandområdeplanerne. Indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne er fastlagt i 
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter 
(indsatsbekendtgørelsen), bilag 1 og 223.  Bekendtgørelsens koordinater kan ses på 
MiljøGIS24.    
 
Bevaringsforanstaltningerne efter artikel 6, stk. 1, vil, når det handler om indsats 
overfor bl.a. landbrugets påvirkning, oftest være integreret med indsatsen efter 
                                                             
23 Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for 
vandområdedistrikter.
   
24 MiljøGIS for vandområdeplanerne 2015-2021.  
11 

 
 
artikel 6, stk. 2, hvorefter der skal træffes passende foranstaltninger for undgå 
forringelser af naturtyper og levesteder for arter. De to typer af foranstaltninger, 
bevaringsforanstaltninger efter artikel 6, stk. 1, og foranstaltninger for at undgå 
forringelser efter artikel 6, stk. 2, er således begge afgørende for at opnå målet om 
gunstig bevaringsstatus.  
 
Når det handler om regulering af næringssalte fra landbruget, vil indsatserne efter 
6, stk. 1, og artikel 6, stk. 2, som hovedregel være de samme. F.eks. vil kravene til 
anvendelse af efterafgrøder i oplandet til et vandområde være fastsat med henblik 
på at opnå det konkrete miljømål i henhold til vandområdeplanen, uanset om der 
er tale om at håndtere den påvirkning, der potentielt måtte forringe et område 
(artikel 6, stk. 2), eller om at skærpe kravene med henblik på at genoprette en 
bestemt vandkvalitet (artikel 6, stk. 1). 
 
De danske myndigheder anmodes endvidere også om at:  
- redegøre for, hvordan sammenhængen er mellem de forskellige 
instrumenter (programmer som f.eks. vandområdeplaner, 
landdistriktsudviklingsprogrammer, lovrammer, Natura 2000-
planer osv.), hvordan der er sikret gennemsigtighed af ordningerne, 
og hvordan der er sikkerhed for, at interesserede parter har let 
adgang til de nødvendige data og oplysninger til at kunne 
gennemføre bevaringsforanstaltningerne. 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Vandområdeplanerne er hovedinstrumentet til at sikre og forbedre tilstanden af 
akvatiske naturtyper i Natura 2000-områder. Vandområdeplanerne har til formål 
at forbedre vandmiljøet i retning af god økologisk tilstand, hvilket samtidig 
tilvejebringer grundlæggende forbedringer i vandkvaliteten, som er helt nødvendig 
for at opnå gunstig bevaringsstatus for de vandområder, der samtidig omfatter 
Natura 2000-områder.  
 
Som Miljø- og Fødevareministeriet tidligere har fremhævet i svaret af 8. juli 
2016,25 indeholder Natura 2000-planernes indsatsprogram ikke selvstændige 
bevaringsforanstaltninger i forhold til kvælstof til det akvatiske miljø, men 
henviser til den indsats, der gennemføres med vandområdeplanerne efter 
vandrammedirektivet. Vedtagelsen af Natura 2000-planerne er således 
koordineret med vedtagelse af vandområdeplanerne.  
 
Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til miljømålslovens § 4226:  
 
På det akvatiske område forventes indsatsen i vid udstrækning at 
være dækket af den indsats, der er nødvendig efter 
vandrammedirektivet. Der kan dog være tilfælde med behov for 
yderligere artsbeskyttelse eller særlige fysiske forhold, som f.eks. 
sikring af brinker eller beskyttelse mod forstyrrelser.  
 
 
                                                             
25 Se side 41 i svaret af 8. juli 2016. 
26 Se de specielle bemærkninger til § 42 i forslag til Lov om miljømål for vandforekomster 
og internationale naturbeskyttelsesområder (lovforslag 15/2003/1).  

12 

 
 
Det har således været en forudsætning for den danske implementering af 
habitatdirektivet, som det fremgår af forslag til miljømålslov fra 200327, at 
indsatsen på det akvatiske område i vid udstrækning forventes at være dækket af 
den indsats, der er nødvendig efter vandrammedirektivet.  
 
Tilsvarende fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets Retningslinjer for den 
statslige Natura 2000-planlægning28.  
 
En række arter og naturtyper er afhængige af vandkvalitet og 
vandmængde, dvs. parametre som er omfattet af 
vandplanlægningen. Vandplanen skal sikre vandkvaliteten i alt 
vand og desuden vandmængden for de terrestriske naturtyper, der 
er direkte afhængige af et vandøkosystem. Det gælder f.eks. 
strandenge, rigkær m.fl., og det gælder i visse tilfælde også 
højmoser og andre primært regnvandsbetingede naturtyper, hvis 
de afvander til et vandøkosystem.  
 
Som udgangspunkt fastsættes målene for hvert direktivområde, 
således at de enkelte direktivers forpligtelser er kendte. Herefter 
skal målene afstemmes, således at hvert område kun har et 
”vandmål”. Målsætninger og retningslinjer for indsats som 
vedrører de parametre, der indgår i vandplanen, samles i 
vandplanen – uanset om de er foranlediget af vand- eller Natura 
2000-planlægningen -, mens øvrige Natura 2000-krav indgår i 
Natura 2000-planen, dvs. f.eks. forstyrrelser, pleje og arealkrav. 
 
… 

 
På samme vis forudsættes det i Natura 2000-planerne, at den grundlæggende 
indsats for at reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og 
genopretning af akvatiske naturtyper og levesteder for arter, herunder forbedring 
af de fysiske forhold, sker gennem gennemførelsen af vandområdeplanerne, der 
ligger i forlængelse af den forudgående, nationale indsats til forbedring af 
vandområdekvaliteten. Der fremgår følgende af alle Natura 2000-planer: 
 
Indsats til bedring af vandkvaliteten i overflade- og grundvand 
gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af 
kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og 
generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og er således ikke 
en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. 

 
For akvatiske naturtyper og arters levesteder bygger det faglige grundlag 
vedrørende vandområders kvalitet i de gældende Natura 2000-planer på data, der 
er indsamlet i forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet, som 
også indgår i grundlaget for vandplanlægningen i medfør af vandrammedirektivet. 
                                                             
27 Se noten ovenfor for henvisning til lovforslaget. 
28 Retningslinjer for den statslige Natura 2000-planlægning: Målfastsættelse og 
indsatsprogram, november 2009, afsnit 5.4.1. ”Målsætning af naturtyper og arter som også 
er omfattet af vandplanen”, side 22.  
 
13 

 
 
Vandområdeplanerne revideres i overensstemmelse med vandrammedirektivet 
hvert 6. år, og basisanalysen suppleres med nyeste data.  
 
Vandområdeplanernes indsatsprogram bidrager til at reducere 
kvælstofbelastningen til marine vandområder, der er udpeget som Natura 2000-
områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2. Kvælstofbelastningen har betydning 
for vandkvaliteten i området og dermed også for naturtyper og levesteder for arter 
på udpegningsgrundlaget. Dimensioneringen af vandområdeplanens indsatser er 
foretaget på baggrund af gældende lovgivning om reguleringen af kvælstof og 
effekten af tidligere besluttede indsatser og forventede udvikling i kvælstof- og 
fosforbelastning (den såkaldte baseline-effekt). 
 
Både vandområdeplaner og Natura 2000-planer indeholder krydsreferencer, 
hvoraf det fremgår, at foranstaltningerne for at opfylde målsætningerne for de 
akvatiske naturtyper og levesteder for arter i beskyttede områder i hovedreglen 
sker gennem vandområdeplanerne (se indledningen til kapitel 4 om 
indsatsprogram i alle Natura 2000-planerne og alle vandområdeplanernes bilag 12 
om beskyttede områder).  
 
Opfyldelse af vandområdeplanernes målsætninger om god økologisk tilstand vil 
sikre den grundlæggende kvalitet af akvatiske naturtyper og levesteder for 
akvatiske arter og arter, som er direkte afhængige af vandområders tilstand. 
Natura 2000-planerne indeholder derfor ikke en detaljeret gennemgang af 
bevaringsmålsætninger, indsatsbehov og bevaringsforanstaltninger for akvatiske 
arter og naturtyper. 
 
De akvatiske naturtyper i Natura 2000-områder udgør typisk en delmængde af de 
vandområder, som er omfattet af vandområdeplanen. Tilsvarende er en række 
arters levesteder en delmængde af det vandområde, som vandområdeplanerne 
omfatter, f.eks. for herbivore vandfugle som blishøne og knopsvane, eller for 
fiskearter som laks og snæbel. Det er derfor, hvad angår vandområdernes kvalitet, 
ikke vurderet nødvendigt at fastsætte yderligere målsætninger herom i Natura 
2000-planen. 
 
For en række vandfugle, som er tilknyttet lavvandede marine områder, er der 
udviklet konkrete målsætninger, som fastlægger, hvilke fuglebestande der skal 
være til stede i området for at kunne tale om gunstig bevaringsstatus. Det omfatter 
især herbivore og muslingeædende vandfugle (eksempelvis pibeand og ederfugl), 
hvor opnåelse af bevaringsmålsætningen er afhængig af, at der er sikret en 
grundlæggende forbedring i vandkvaliteten, som giver grundlag for 
undervandsvegetation og egnede levesteder for muslinger.  
 
Der er således helt overvejende sammenfald mellem opnåelse af gunstig 
bevaringsstatus efter habitatdirektivet og god økologisk tilstand efter 
vandrammedirektivet. Alle foranstaltninger for at reducere tilledningen af 
næringssalte til vandområder, der indeholder Natura 2000-områder, bidrager 
således til at opfylde forpligtelserne efter habitatdirektivets artikel 6 og 
14 

 
 
fuglebeskyttelsesdirektivets29 artikel 4 til at iværksætte foranstaltninger i forhold 
til ferske vande og marine områder med tilknyttede arter og naturtyper, som er 
påvirket af for høje næringssaltniveauer. 
 
Tilsvarende gælder for vandløbene med tilknyttede arter og naturtyper. Der indgår 
mange vigtige, større vandløbssystemer i Natura 2000-områderne, hvor 
udpegningsgrundlaget f.eks. er migrerende fiskearter som laks og snæbel eller 
naturtypen vandløb med vandplanter. 
 
Et afgørende element i at opnå såvel god økologisk tilstand som gunstig 
bevaringsstatus i vandløb er at sikre, at de fysiske forhold forbedres eller 
genoprettes til en tilstand, som modsvarer de økologiske behov for de 
vandløbstilknyttede organismer. Foranstaltninger til at forbedre den økologiske 
kontinuitet i vandløbene omfatter f.eks. at fjerne spærringer (opstemninger 
o.lign.), åbne rørlagte vandløb eller forbedre kvaliteten af bundsubstrater. 
 
For en række udvalgte vandafhængige naturtyper, som typisk forekommer i 
relativt afgrænsede, geografiske enheder, gælder, at der kan være behov for andre 
"akvatiske" bevaringsforanstaltninger, end de gældende vandområdeplaner 
dækker. Det gælder typisk i forhold til at sikre en mere naturlig hydrologi på 
naturtyper som kilder og væld, rigkær og højmoser ved at eliminere dræning eller 
hæve grundvandsstanden. I disse tilfælde er der fastlagt særskilte 
bevaringsmålsætninger og tilhørende foranstaltninger i Natura 2000-planen med 
tilhørende virkemidler. Det gælder også i et vist omfang helt små søer 
(vandhuller), hvor der kan være behov for en særlig indsats for at tilgodese arters 
og naturtypers særlige økologiske behov. 
 
De foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af vandområdeplanen, bidrager 
direkte til at sikre og forbedre den grundlæggende vandkvalitet til et niveau, som 
under alle omstændigheder er nødvendig for at imødekomme akvatiske arters og 
naturtypers økologiske behov.  
 
Foranstaltningerne omfatter især: 
 

Reduktion af næringssalttilledning til næringsstoffølsomme marine 
områder og søer, hvor tilledning og foranstaltninger som oftest sker i 
oplandet til og udenfor Natura 2000-områderne. 

Reduktion af forureningspunktkilder til vandløb og søer (spildevand fra 
spredte ejendomme, regnvandsbetingede overløb, forbedret rensning fra 
renseanlæg mm.). 

Forbedringer af den fysiske kvalitet i vandløb (f.eks. 
vandløbsrestaureringer i form af fjernelse af fysiske spærringer, 
genslyngning, hævning af vandløbsbunden m.m.). 
 
Vandplanernes målsætninger og målsatte bevaringsforanstaltninger til opfølgning 
heraf formidles gennem GIS-løsninger, som illustrerer, at der gennemføres 
                                                             
29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om 
beskyttelse af vilde fugle.  
 
15 

 
 
foranstaltninger, der har direkte og indirekte betydning for akvatiske naturtyper 
og vandafhængige arter i Natura 2000-områder  
 
Med gennemgangen af de 10 udtagne stikprøver i bilag 1vil sammenhængene 
nærmere blive beskrevet gennem uddrag af de dokumenter, der knytter sig til 
vandområdeplanen, og som viser, at der i vandområdeplanen er besluttet 
væsentlige indsatser på vand, som direkte eller indirekte har stor betydning for 
kvaliteten af Natura 2000-områderne, og som dermed udgør 
bevaringsforanstaltninger, der indgår som integreret understøtning af Natura 
2000-indsatsen. Tilsvarende vil indsatsen i forhold til terrestriske naturtyper og 
levesteder samt andre ikke-vandkvalitetsrelaterede foranstaltninger blive nævnt. 
 
De planlagte indsatser i vandområderne er gjort retligt bindende i 
indsatsbekendtgørelsen30. De er endvidere opsummeret i vandområdeplanernes 
bilag og kan aflæses på GIS-lag31. På GIS-kortene indgår Natura 2000-områderne 
som tema, så det nemt og tilgængeligt fremgår, hvilke indsatser, der bidrager til at 
gennemføre Natura 2000-planen, jf. bilag 1.  
 
Der er i bilagene til vandområdeplanerne angivet den forventede reduktion af 
tilledning af kvælstof til de enkelte relevante vandområder og med hvilke 
virkemidler. Dette vil blive eftervist i de udtagne stikprøver, hvor der er særlig 
fokus på at fremhæve sammenhængene mellem vandområdeplanerne og 
bevaringsmålsætninger for Natura 2000-områderne.  
 
I forhold til næringssalte kan indsatser ske i hele oplandet til Natura 2000-
områder, da den geografiske lokalisering af en reduktion i et opland har mindre 
betydning. Den præcise lokalisering af et vådområde i et opland kan således være 
underordnet, hvis effekten under alle omstændigheder opnås i et nedstrøms 
vandområde, som måtte rumme Natura 2000-områder.   
 
Det er med MiljøGIS-værktøjet, som er udviklet i forbindelse med 
vandområdeplanlægningen, muligt at identificere, hvilke vandløb, der er planlagt 
iværksat foranstaltninger for med henblik på at opnå god økologisk tilstand efter 
vandrammedirektivet, og hvor disse er lokaliseret i forhold til Natura 2000-
områder eller oplandet. Det er således ikke vurderet nødvendigt at inkludere en 
detaljeret oversigt over de Natura 2000-områder, der måtte ligge i 
vandområdeplanens opland, da dette vurderes dækket ind med GIS-værktøjet. 
 
Der er således sket en klar koordination mellem de to sæt planer, så 
bevaringsforanstaltninger efter vandområdeplanerne direkte vil bidrage til at opnå 
bevaringsmålsætningerne efter Natura 2000-planerne. 
 
Der indgår en række forskellige foranstaltninger som understøtter gennemførelsen 
af vandområdeplanernes miljømål, bl.a.:  
 
                                                             
30 Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for 
vandområdedistrikter. 
31MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016.  
16 

 
 

Krav om efterafgrøder (varetages i vid udstrækning gennem regler, der er 
fastsat for at opfylde nitratdirektivet). 

Målrettet regulering.  

Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering, fjernelse 
af spærringer m.v. 

Tilskud til vådområder, herunder minivådområder. 
 
Både vandområdeplaner og Natura 2000-planer er udarbejdet med et seksårigt 
indsatsprogram, som bygger på en samlet prioritering. I den sammenhæng bliver 
det besluttet, hvilke ressourcer der afsættes til at udmønte planerne. Der henvises 
bl.a. til det nedenfor beskrevne virkemiddelkatalog. Senest blev det i forbindelse 
med Fødevare- og landbrugspakken32 samlet prioriteret yderligere ressourcer til 
rådighed for at understøtte gennemførelse af supplerende foranstaltninger. Det 
omfatter såvel finansiering af foranstaltninger til naturpleje som andre 
naturordninger under landdistriktsprogrammet og foranstaltninger, rettet mod at 
forbedre vandkvaliteten.  
 
Det fremgår af bilag 1 til Fødevare- og landbrugspakken, hvordan 
landdistriktsprogrammet kan anvendes til finansiering af de forskellige 
foranstaltninger frem til og med 2020. Det fremgår af virkemiddelkataloget, hvilke 
finansieringsmuligheder der er tilknyttet de enkelte foranstaltninger.  
 
De ordninger, der er fastsat for at bidrage til at opnå miljømålene efter 
vandområdeplanen i form af tilskud til diverse projekter, fremgår af 
Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmesider33. 
 
Tilskudsordninger til pleje, hydrologi, rydning/hegning – terrestriske 
naturtyper 
I Danmark er landdistriktsforordningens muligheder for at fastlægge finansiering 
af foranstaltninger målrettet anvendt til at etablere ordninger for naturpleje i 
overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og til at genoprette 
arealers hydrologiske forhold og/eller klargøre dem til naturpleje. 
 
Målretningen sker på grundlag af den kortlægning af naturtyper, der sker som led i 
forberedelsen af de enkelte Natura 2000-planer. Med kortlægningen og den 
tilhørende tilstandsvurdering kan beregnes, hvor stort et areal, der er 
plejekrævende, og/eller hvor der måtte være behov for hydrologiske forbedringer 
eller etablering af hegn/rydning af træer og buske.  
 
Ordningerne, der bygger på frivillighed, er velkendte for lodsejere og deres 
rådgivere via Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsguides. Der er bl.a. udsendt 
en folder om tilskudsmulighederne til kommunerne, som har ansvar for at 
gennemføre Natura 2000-planen, samt landbrugsrådgivere.34 
 
                                                             
32 Aftale om Fødevare- og landbrugspakken, 22. december 2015.   
33 Se tilskudsguides på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og Miljøstyrelsens hjemmeside.  
34 Naturpleje i Natura 2000. Tilskudsmuligheder 2017..  
Flere detaljer om tilskudsordninger kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.  
17 

 
 
Hvorvidt et areal er tilskudsberettiget fremgår af GIS-kort på Danmarks 
Miljøportal. Der er i stikprøvegennemgangen af de enkelte områder lavet udtræk 
på kort, der viser, hvor store arealer der er tilskudsberettigede. 
 
Naturplejeordningen omfatter i første omgang de arealer, hvor der er kortlagt 
naturtyper på udpegningsgrundlaget indenfor Natura 2000-områderne. Der 
indgår dog også andre tilskudsberettigede arealer, f.eks. arealer, der vurderes 
relevante som levesteder for fugle (permanente græsarealer og andre beskyttede 
naturtyper (§ 3)). 
 
Desuden er det besluttet at oprette en national tilskudsordning med henblik på at 
skabe større sammenhæng mellem naturarealer i 55 Natura 2000-områder som 
led i en langsigtet forvaltning. Denne ordning har fokus på overdrevsnaturtyper, 
kilder, hængesæk og rigkær, som ud fra det grundlæggende kendskab fra 
overvågningen er vurderet til at ville få størst gavn af større sammenhæng mellem 
naturområder, bl.a. for at modvirke randpåvirkninger og gøre områderne mere 
robuste naturmæssigt. 
 
Endelig gælder en tilskudsordning til skovbevoksede naturtyper og levesteder for 
arter35. 
 
Der er således sikret gennemsigtighed i ordningerne. 
 
Tilskudsordninger til vand  
Der er forskellige muligheder for at søge om tilskud til gavn for vandmiljøet mv. 
 
Vådområdeordningerne er tilskudsordninger til at genskabe naturlige vandforhold 
de steder i landskabet, som er velegnede til det, for derved at mindske kvælstof- og 
fosforudledningen til eksempelvis indre fjorde. Vådområdeprojekter placeres på 
lavtliggende landbrugsarealer, som omdannes til natur. Indsatsen sker i 
overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv og er en del af det danske 
landdistriktsprogram 2016-20, der overordnet set har til formål at skabe vækst og 
udvikling i landdistrikterne. Det er kommunerne, der kan søge om tilskud. 
Ordningen er dermed medfinansieret af EU. 
 
Vandløbsrestaureringsindsatsen skal sikre god økologisk tilstand i de danske 
vandløb og skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna. 
Tilskudsordningen har til formål at forbedre de fysiske forhold i vandløbene, så 
vandmiljøet på sigt kan leve op til målsætningen i EU’s vandrammedirektiv om 
minimum god økologisk tilstand. Det er kommunerne, der som 
vandløbsmyndighed kan søge om tilskud. Ordningen er medfinansieret af EU’s 
Hav- og Fiskerudviklingsprogram.  
 
Der er iværksat en tilskudsordning til genopretning af lavbundsarealer under 
landdistriktsprogrammet36, som har til formål at understøtte projekter, der kan 
forebygge udslip af CO2 og øge bindingen heraf i kulstofrige jorder, bidrage til at 
                                                             
35 Bekendtgørelse nr. 868 af 27. juni 2017 om tilskud til skov med biodiversitetsformål.  
36 Bekendtgørelse nr. 837 af 22. juni 2018om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter.   
18 

 
 
reducere kvælstofudvaskningen fra lavbundsarealer og/eller bidrage til at 
genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områder.  
Ordningen indebærer mulighed for at opnå tilskud til at hæve vandstanden på 
sådanne arealer. Det er i bekendtgørelse om tilskud til vådområde- og 
lavbundsprojekter nærmere identificeret, i hvilke Natura 2000-områder, det kan 
være relevant at iværksætte projekter af hensyn til arter og naturtyper. Der kan på 
Miljøstyrelsens hjemmeside læses mere om tilskud fra ordningen, hvor der bl.a. er 
en oversigt over, hvilke projekter der er bevilget tilskud til.37 Der er afsat 65 mio. 
kr. årligt til lavbundsindsatsen i perioden 2016-2020. Ordningen er 
medfinansiereret af EU's Landdistriktsprogram. Lodsejere, som indgår i 
lavbundsprojekter, kan kompenseres for nedsat indtjening på udtagningsarealerne 
som følge af ekstensivering af driften. 
 
Kommunerne kan søge tilskud til sørestaurering. I Vandområdeplanerne 2015-
2021 er det besluttet at gennemføre en restaureringsindsats for udvalgte søer. 
Formålet er at forbedre vandkvaliteten i 24 søer med henblik på at opnå god 
økologisk tilstand i henhold til målene i vandrammedirektivet. Der er i regeringens 
Naturpakke afsat 3,8 mio. kr. årligt i 2017 og 2018.  I perioden 2016-2021 
forventes anvendt 21,8 mio. kr. til ordningen. 
 
Kommunerne kan også søge tilskud til opkøb af retten til opstemning af vandløb 
og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af 
dambrugsdrift. Formålet med tilskudsordningen er at nedbringe tilførslen af 
næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer og kystvande og fjernelse af fysiske 
spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale bortfalder endvidere 
dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra 
vandløbet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets 
produktion bringes til ophør. Der afsættes 8,1 mio. kr. årligt til ordningen i 
perioden 2018-2021. 
 
Ordningerne, der bygger på frivillighed, er velkendte for lodsejere og deres 
rådgivere via Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsguides. Der er bl.a. udsendt 
en folder om tilskudsmulighederne til kommunerne, som har ansvar for at 
gennemføre Natura 2000-planen, samt landbrugsrådgivere. 
 
Der er således sikret gennemsigtighed i ordningerne. 
 
- redegøre for, hvordan det sikres, at de iværksatte 
bevaringsforanstaltninger når de fastsatte bevaringsmålsætninger 
for lokaliteterne og giver mulighed for opnåelse eller genopretning af 
en gunstig bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og 
levestederne for de pågældende arter i deres naturlige 
udbredelsesområde.  
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Opnåelse af bevaringsmålsætninger for områder, der har været udsat for 
længerevarende påvirkning med f.eks. næringssalte, er en langsigtet proces. 
                                                             
37 Se Miljøstyrelsens hjemmeside om udtagning af lavbundsjorder. 38 . Bekendtgørelse nr. 
944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner. 
 
19 

 
 
 
I vandområdeplaner og Natura 2000-planer fastlægges den indsats, der vurderes 
nødvendig og mulig at opnå indenfor det seksårs-interval, som planerne dækker. 
Forud for hver plan udarbejdes en basisanalyse, som nærmere beskriver den 
tilstand af natur-og vandområderne, som danner grundlag for den efterfølgende 
vedtagelse af planerne. I den sammenhæng vurderes bevaringstilstanden for de 
enkelte arter og naturtyper som grundlag for at vurdere, hvilken indsats der måtte 
være nødvendig i den efterfølgende planperiode. 
 
Kommunerne har ansvaret for at gennemføre de handleplaner, der udarbejdes 
med henblik på at gennemføre de bevaringsforanstaltninger, der er vurderet 
nødvendige i Natura 2000-planen. Kommunerne oplyser Miljø- og 
Fødevareministeriet om, i hvilket omfang de konkret har sikret gennemførelse af 
foranstaltningerne. Tilsvarende indberetter de statslige lodsejere oplysninger om 
status for implementering af drifts- og plejeplaner38. 
 
- redegøre for, hvordan de fastsatte bevaringsmålsætninger for 
lokaliteten kan gennemføres effektivt ved at bekræfte, at 
forvaltningsplanen eller lignende instrumenter omfatter: 
 
- en beskrivelse af de midler og instrumenter, der er nødvendige for 
gennemførelsen af bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Formålet med Natura 2000-planen er at opstille de generelle rammer for 
indsatsen og de bevaringsmålsætninger, der er fastsat for området. Miljøstyrelsen 
har til supplement heraf udarbejdet et virkemiddelkatalog39, der beskriver, hvilke 
virkemidler/foranstaltninger, der kan anvendes for at leve op til de enkelte Natura 
2000-planers bevaringsmålsætninger og indsatsprogram. Virkemiddelkataloget 
viser også, hvor der kan ske finansiering af de enkelte virkemidler, f.eks. som en 
del af Landdistriktsprogrammet.  
 
Virkemiddelkataloget er udtryk for en vejledning til de kompetente myndigheder 
om, hvilke virkemidler Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, har en effekt. 
Kataloget er ikke udtryk for en udtømmende angivelse af virkemidler, og de 
kompetente myndigheder kan vælge at anvende andre virkemidler. De skal så i 
disse situationer selv afklare muligheder for finansiering. 
 
Miljø- og Fødevareministeriet kan derfor bekræfte, at der er udarbejdet et katalog, 
der omfatter en beskrivelse af de midler og instrumenter, der kan anvendes for at 
gennemføre bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne. 
 
- de aktører, der har ansvar for gennemførelsen 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
                                                             
38 . Bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-
handleplaner. 
 
39 Miljøstyrelsens virkemiddelkatalog for 2016-2021.  
20 

 
 
Ansvaret for at gennemføre Natura 2000-planer og vandområdeplaner er fastlagt i 
lovgivningen og omfatter kommuner og statslige myndigheder.  
 
Ansvaret for gennemførelsen af Natura 2000-planer for andre arealer end skov er 
fastlagt i miljømålslovens § 37 a.  
 
Miljømålslovens § 37 a har følgende ordlyd: 
 
§ 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. §§ 46 
a-46 e, til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for 
kommunens geografiske område på land og for den kystnære del 
af vanddistriktet. For det enkelte Natura 2000-område skal 
handleplanen koordineres og sammenskrives med eventuelle 
andre kommunale handleplaner og statslige handleplaner for 
skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, der udarbejdes efter 
regler udstedt i medfør af lov om skove 

 
Ifølge denne er det de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at 
gennemføre de statsligt vedtagne Natura 2000-planer gennem udarbejdelsen af en 
kommunal handleplan, jf. § 2 handleplanbekendtgørelsen40.  
 
For statsejede arealer kan den statslige myndighed vælge at udarbejde en 
plejeplan, som lægges til grund for de kommunale handleplaner, hvad angår de 
statsejede arealer, jf. § 2, stk. 3, i handleplanbekendtgørelsen. Det er i disse 
situationer de statslige ejere, der er forpligtede til at gennemføre de 
bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige indenfor rammerne af Natura 2000-
planens bevaringsmålsætninger. For de rent marine områder er det statslige 
myndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen. 
 
Er der tale om en Natura 2000-plan for et skovområde, fremgår det af § 1 i 
bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning41, at 
Miljøstyrelsen udarbejder en skovhandleplan til gennemførelse af Natura 2000-
skovplanen for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale 
naturbeskyttelsesområder.  
 
§ 1 har følgende ordlyd: 
 
§ 1. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udarbejder en Natura 
2000-skovplan og skovhandleplaner til gennemførelse af Natura 
2000-skovplanen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i 
de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. skovlovens § 14, 
stk. 1 og 2. Natura 2000-skovplanen kan opdeles i geografiske 
områder. 

 
                                                             
40 Bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-
handleplaner.   
41 Bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016 om tilvejebringelse af Natura 2000-
skovplanlægning.  

21 

 
 
I det omfang der er tale om akvatiske områder, hvor foranstaltningerne er fastlagt 
i vandområdeplanerne, fremgår de ansvarlige myndigheder for gennemførelsen af 
foranstaltningerne af indsatsbekendtgørelsen42.  
 
Indsatsbekendtgørelsens §§ 4-5 har følgende ordlyd: 
 
§ 4. Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden 
for styrelsens ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 
6 og 7. Foranstaltningerne skal efter lovens § 19, stk. 3, være 
operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt, jf. dog stk. 2. 
Stk. 2. Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra 
punktkilder, som skulle være gennemført i henhold til vandplanen 
for planperioden 2009-2015, skal gennemføres senest den 30. 
oktober 2016. 
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte 
miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for 
overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre 
andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis 
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og 
omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger. 
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end 
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre 
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at 
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end 
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. 
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren foretager ved lejlighed de 
fornødne korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger 
efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til. 
 
 § 5. Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske 
område gennemføre de foranstaltninger, der inden for 
kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 
6 og 7. Foranstaltningerne skal efter lovens § 19, stk. 3, være 
operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt, jf. dog stk. 2. 
Stk. 2. Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra 
punktkilder, som skulle være gennemført i henhold til vandplanen 
for planperioden 2009-2015, skal være gennemført senest den 30. 
oktober 2016. 
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte 
miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for 
overfladevandområder og grundvandsforekomster, på 
anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret 
vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe 
afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre 
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse 
andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og 
omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger. 

                                                             
42 Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for 
vandområdedistrikter.   

22 

 
 
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en 
kommunalbestyrelse og efter en konkret vurdering træffe 
afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre 
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade 
at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen 
vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes end 
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. 
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren foretager ved lejlighed de 
fornødne korrektioner af indsatsprogrammet, som afgørelser efter 
stk. 3 og 4 måtte give anledning til. 
 

Det fremgår således af bekendtgørelsens § 4, at Miljøstyrelsen har ansvaret for at 
gennemføre de i bekendtgørelsens bilag 1-4 angivne foranstaltninger i de tilfælde, 
hvor styrelsen er kompetent myndighed, ligesom det fremgår af bekendtgørelsens 
§ 5, at kommunerne skal gennemføre de i bekendtgørelsens bilag 1-4 angivne 
foranstaltninger, hvor de har det retlige ansvar.  
 
- en angivelse af behovet for ressourcer og en tidsplan for 
gennemførelsen af bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne, og 
hvorledes disse ressourcer vil blive stillet til rådighed. 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Det fremgår af bilag 1 til Fødevare- og Landbrugspakken, at der er afsat i 
gennemsnit ca. 258 mio. kr./år i perioden 2017-2020 til naturordninger, herunder 
især til naturpleje i form af græsning m.v. Der indgår dog også ordninger med 
henblik på at sikre skovnaturtyper, øge sammenhænge mellem naturarealer mm. 
 
Som konsekvens af Natura 2000-planperiodens afgrænsning fra 2016-2021 er der, 
som Kommissionen allerede er oplyst om i forbindelse med bemærkninger til den 
kommende PAF (Prioritised Action Framework), forudsat tilsvarende finansiering 
også i 2021.  
 
Der er i perioden 2016-21 afsat i alt ca. 4,2 mia. kr. til vandindsatser og 
supplerende kvælstofindsatser, der er afgørende for at forbedre 
vandområdekvaliteten, også i Natura 2000-områder. Den konkrete udmøntning 
heraf vil blive illustreret i gennemgangen af de udtagne stikprøver i bilag 1. 
 
Herudover er der afsat yderligere ressourcer i forbindelse med regeringens 
Naturpakke, i alt ca. 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 (de såkaldte "videreførte 
indsatser"). Disse ressourcer dækker især midler til tre statslige LIFE-projekter, 
hvor det store integrerede naturprojekt i Himmerland (NatureMan) dominerer43. 
 
Der er også afsat kommunale midler til gennemførelse af forvaltningsindsatser, og 
der er iværksat nationalt finansierede tilskudsordninger, der ikke er finansieret via 
landdistriktprogrammet.  
 
Der er overført nationale midler til kommunerne med henblik på ved 
førstegangsindsats at sikre naturtyper, som ikke kan dækkes af landdistriktsmidler 
                                                             
43 Aftale om Naturpakke, maj 2016, p. 6.   
23 

 
 
(heder og klitheder), bekæmpelse af invasive arter, forbedring af levesteder for 
fugle m.v. Denne ordning svarer til, at der i forudgående planperiode blev overført 
midler til kommunerne til en særlig indsats for levesteder for padder og andre 
vandhulstilknyttede organismer. Dertil kommer de statslige midler, som bl.a. 
Naturstyrelsen og forsvaret anvender til drift af naturarealer, der er udpeget som 
Natura 2000-områder. Begge institutioner ejer betragtelige Natura 2000-arealer. 
 
- Eftersom kvælstofudledning og følgerne heraf udpeges i Natura 
2000-planerne som et generelt problem for mange marine og 
terrestriske levesteder (se svar af den 8. juli 2016), ønskes en 
redegørelse for: 
 
Hvor mange af lokaliteterne med beskyttede levesteder er følsomme 
over for kvælstof, og i hvor mange af disse tilfælde overskrides de 
kritiske grænser for kvælstofbelastninger? 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Alle marine danske Natura 2000-områder med akvatiske naturtyper eller 
levesteder for arter vurderes at være følsomme overfor kvælstof, der kan bidrage til 
at forrykke næringsstofbalancen i vandområderne og forårsage eutrofiering. 
Denne vurdering baseres på, at akvatiske naturtyper eller levesteder for arter på 
sigt kan tage skade af for stor udledning af kvælstof til den pågældende naturtype 
eller det pågældende levested.  
 
Langt de fleste danske Natura 2000-områder har akvatiske komponenter på 
udpegningsgrundlaget. Danmark har udpeget ca. 8 % af landarealet og 18 % af 
havarealet. 
 
I hvilket omfang de danske kystvandområder er belastet af kvælstof er afdækket 
ved vandplanlægningen og summeret op i bilagene til vandområdeplanerne. 
Næringssaltbelastning af konkrete områder fremgår nærmere af de udtagne 
stikprøver i bilag 1. 
 
Dertil kommer, at en række terrestriske naturtyper er følsomme overfor kvælstof, 
der helt overvejende tilføres i form af atmosfærisk deposition. Disse naturtyper er 
identificeret som grundlag for den regulering af atmosfærisk deposition, som sker i 
forbindelse med godkendelsesordningen for husdyrbrug, jf. bilag 3, D, i 
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen44. Bestemmelserne tager sigte på at undgå og 
nedbringe forurening af terrestriske naturtyper med ammoniak. De relevante 
naturtyper er gengivet i bilag 2 til dette svar.  
 
Hvorvidt Natura 2000-områder potentielt kan være påvirket af atmosfærisk 
kvælstof afhænger af, i hvilket omfang disse kvælstoffølsomme naturtyper indgår i 
udpegningsgrundlaget. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne 
fremgår, som nævnt ovenfor, af Miljøstyrelsens hjemmeside45.  
 
                                                             
44 Bekendtgørelse nr. 1021 af 6. juli 2018om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug.  
45 Miljøstyrelsens hjemmeside om udpegningsgrundlag for Natura 2000- områderne.  
24 

 
 
Udpegningsgrundlagene for habitatområderne justeres med jævne mellemrum og 
som udgangspunkt hvert sjette år. Den seneste opdatering er sket i 2012 på 
baggrund af en gennemgang af områderne og på grundlag af en offentlig høring. 
Det reviderede udpegningsgrundlag trådte i kraft i 2013. Alle naturtyperne er 
kortlagt, så de kan identificeres i de enkelte Natura 2000-områder. Kortlægningen 
er offentliggjort på MiljøGIS46.   
 
Overskridelser af det målsatte niveau for kvælstof (målbelastningen) i de danske 
kystvandområder fremgår af vandområdeplanerne. Det fremgår således detaljeret 
af vandområdeplanernes bilag 1, i hvilket omfang et vandområde opfylder 
målbelastningerne, og hvor der måtte være et yderligere indsatsbehov for at sikre, 
at næringsstofkoncentrationen understøtter god økologisk tilstand. 
 
Der er ammoniakfølsomme naturtyper og levesteder for arter i de fleste 
terrestriske Natura 2000-områder. Atmosfærisk ammoniak er en væsentlig kilde 
til, at naturtyper og levesteder overskrider grænserne for, hvor meget ammoniak, 
naturtyperne eller levestederne kan tåle. Det generelle billede er, at ca. 2/3 af 
belastningen stammer fra udenlandske kilder, mens ca. 1/3 stammer fra nationale 
kilder, især landbrug. Der er dog store, lokale variationer i, hvilke kilder der 
påvirker hvor. Der er en generel nedgang i ammoniakdepositionsniveauerne, men 
der er stadig behov for at reducere belastningen. 
 
Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at mindske følgerne af 
kvælstofudledning for henholdsvis terrestriske og akvatiske 
levesteder med henblik på at undgå forringelse af de særlige 
bevaringsområder og de særligt beskyttede områder (angiv et link til 
den plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder sidetal)? 
 
Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at løse 
kvælstofudledningsproblematikken for henholdsvis de terrestriske og 
akvatiske levesteder med henblik på at opretholde eller genoprette en 
gunstig bevaringsstatus for disse levesteder både med hensyn til de 
særlige bevaringsområder og de særlige beskyttede områder (angiv 
et link til den plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder 
sidetal)? 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Foranstaltninger til at undgå forringelser, hhv. opretholde eller genoprette gunstig 
bevaringsstatus er fastlagt på baggrund af vandplanerne og Natura 2000-
planerne.  
 
Det drejer sig om en bred vifte af foranstaltninger i form af både generelle 
foranstaltninger (regulering af anvendelse af efterafgrøder og håndtering af 
gødning i oplandene til områderne) og konkrete foranstaltninger (f.eks. indsatser 
overfor punktkilder, udledninger fra spredt bebyggelse, tilskud til at reducere 
næringssaltudledninger (eksempelvis vådområder) og naturpleje (græsning m.v.), 
som er beskrevet ovenfor under 1 b) og 1 c). 
 
                                                             
46 MiljøGIS. Natura 2000-planer 2016.  
25 

 
 
Hvordan monitoreres effekten af disse foranstaltninger? 
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Overvågning af effekten af de foranstaltninger, der gennemføres for at opnå 
miljømålene for vandområder, sker gennem den overvågning, der er fastsat i 
forbindelse med vandområdeplanerne, jf. NOVANA, program for vand- og 
naturovervågning47. Overvågningen indgår som fagligt grundlag for blandt andet 
tilstandsvurderingen i vandområdeplanerne.  
 
Hvad angår effekten på terrestriske naturtyper moniteres den dels i et nationalt 
stikprøvebaseret overvågningsprogram og dels ved data om tilstanden af de 
konkrete kvælstoffølsomme naturtyper i Natura 2000-områderne som grundlag 
for basisanalysen for Natura 2000-området48. Denne overvågning er detaljeret og 
giver et billede af tilgroningsgrad, plantesammensætning m.v., hvilket i vid 
udstrækning kan sættes i relation til næringssaltpåvirkningen. Overvågningen 
viser om den ønskede tilstand for området er opnået, eller om der er behov for 
ændringer, som kan danne grundlag for justeringer i den efterfølgende plan. 
 
 

 
                                                             
47 MiljøGIS. NOVANA - Det nationale overvågningsprogram 2017-21.  
48 NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-2021. 
Programbeskrivelse.  

26 

 
 
2.  Akvakultur 
I EU er der stigende fokus på, at akvakultursektoren skal forsyne markederne med 
en større andel af råvarebehovet i de kommende år. I den fælles fiskeripolitik 
satses der derfor på en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling af 
akvakultursektoren, hvor sektoren medvirker til at skabe vækst og nye 
arbejdspladser. Akvakultur er således en af hjørnestenene i EU's strategi for Blå 
Vækst49. 
 
Den danske regering har fokus på muligheder for øget vækst og 
produktionsforøgelse i dansk akvakultur inden for rammerne af eksisterende 
forpligtelser.  
 
For at fremme mulighed for vækst i den danske havbrugsproduktion er der med 
lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende 
marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) tilvejebragt grundlag 
for, at miljøgodkendelse af havbrug kan gives med vilkår om at etablere og drive 
kompenserende marine virkemidler, der kan fjerne næringsstoffer fra det eller de 
kystvande og havområder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning fra 
havbruget. Loven er vedtaget, men de udmøntende regler er endnu ikke udstedt. 
 
Formålet med loven er at gøre det muligt at anvende kompenserende marine 
virkemidler, så der kan etableres eller udvides havbrug i kystvande og havområder, 
hvor en ansøgning herom ellers måtte afslås på grund af udledningens direkte eller 
indirekte påvirkning af et kystvand eller et havområde, hvor der ikke er et 
tilstrækkeligt råderum for merudledning af næringsstoffer.  
 
Tilladelse til et konkret havbrug, der vil gøre brug af reglerne om at anvende 
kompenserende virkemidler, vil blive givet med vilkår om kompensation. 
Vilkårene vil skulle specificere den mængde næringsstof, dvs. kvælstof og fosfor, 
det er nødvendigt at fjerne fra kystvandet eller havområdet med det marine 
virkemiddel for at kompensere helt eller delvist for havbrugets udledning.  
 
På nuværende tidspunkt forventes kompenserende marine virkemidler at kunne 
være muslingeopdræt eller tangdyrkning, der er placeret i et kystvand eller 
havområde, som et havbrug påvirker ved dets udledning, og som derved fjerner 
næringsstoffer, svarende helt eller delvist til den mængde, der udledes fra 
havbruget.  
 
Der kan være tale om delvis kompensation for udledning af næringsstoffer, hvis 
der i kystvande eller havområder, som påvirkes af udledning fra et havbrug, er et 
miljømæssigt råderum. I så fald kan det være tilstrækkeligt at kompensere for den 
del af næringsstofudledningen, der ikke kan rummes i det miljømæssige råderum.     
 
Etablering af akvakultur er underlagt både nationale, EU-retlige og internationale 
forpligtelser. Nedenfor redegøres for, hvorfor Miljø- og Fødevareministeriet 
vurderer, at Danmark overholder de forpligtelser, der følger af 
vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet, samt af den regionale 
havkonvention for Østersøen, Helsingforskonventionen. 
                                                             
49 EU-Kommissionens hjemmeside om maritime anliggender. Blå vækst.  
27 

 
 
 
 
2.1. 
I forarbejderne til ændringen af miljøbeskyttelsesloven 
henvises til et "miljømæssigt råderum" til frigivelse af 800 t 
kvælstof og 96 t fosfor til Kattegat. Redegør venligst for 
baggrunden for dette koncept, navnlig i lyset af kravene i 1) 
artikel 4, stk. 1, litra a), i vandrammedirektivet for 
overfladevand om at opnå god tilstand og kravene vedrørende 
fysisk-kemiske kvalitetselementer i afsnit 1.2.3., 
(overgangsvande) og 1.2.4. (kystvande) i bilag V til 
vandrammedirektivet i forhold til, at "god tilstand" medfører, 
at "næringsstofkoncentrationen ikke overstiger de fastlagte 
grænseværdier for at sikre økosystemets funktion og opnåelse 
af de specifikke værdier [...] for de biologiske 
kvalitetselementer" og 2) artikel 1, stk. 1, i 
havstrategirammedirektivet i forhold til at opnå eller 
opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest med 
udgangen af år 2020, idet der tages højde for, at god 
miljøtilstand bygger på de kvalitative deskriptorer i bilag I til 
havstrategirammedirektivet, herunder deskriptor 5 
"menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de 
negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, 
forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og 
iltmangel på vandbunden". 

 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
I det følgende besvares spørgsmål 1 med en underopdeling efter emnerne:  
A.  Redegørelse for konceptet miljømæssigt råderum 
B.  Generel beskrivelse af miljøgodkendelse af havbrug 
C.  Redegørelse for forholdet til vandrammedirektivet 
D.  Redegørelse for forholdet til havstrategirammedirektivet 
E.  Sammenfattende besvarelse af spørgsmål 1  

 
I afsnit A redegøres for konceptet miljømæssigt råderum set i forhold til 
Helsingforskonventionen og i afsnit C og D redegøres for forholdet til 
vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet. I afsnit B beskrives de 
generelle regler og procedurer for miljøgodkendelse af havbrug set i relation til 
udledning af næringsstoffer. Afsnit B tjener til at forklare, at miljømyndighederne 
ved en konkret vurdering i forhold til miljøgodkendelse af en virksomhed – i dette 
tilfælde et havbrug – vil skulle vurdere, om udledning af næringsstoffer (kvælstof 
og fosfor) kan tillades i forhold til EU-retlige og internationale forpligtelser.  
 
Indledningsvist bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet har identificeret et 
råderum for helt overordnet at vurdere muligheden for vækst for akvakultur inden 
for rammerne af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.   
 
A.  Redegørelse for konceptet miljømæssigt råderum 
Begrebet ”miljømæssigt råderum” er en praktisk betegnelse, der benyttes til at 
karakterisere differencen mellem den højeste miljømæssigt acceptable udledning 
af kvælstof og fosfor og den aktuelle udledning til havet. 
28 

 
 
 
Danmark er, ligesom de resterende Østersølande og EU, part til Konvention om 
beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, 1992, Helsingforskonventionen. 
Samarbejdet omkring Helsingforskonventionen omtales generelt som HELCOM.  
 
Helsingforskonventions artikel 2, nr. 1) og artikel 5 har følgende ordlyd:   
 
Artikel 2 

Definitioner 
I denne konvention forstås ved: 

1)  Forurening: tilførsel ved mennesket, direkte eller 
indirekte, af stoffer eller energi til havet, herunder 
flodmundinger, der måtte bringe menneskets sundhed i 
fare, skade levende ressourcer og marine økosystemer, 
hindre den retmæssige anvendelse af havet, herunder 
fiskeri, skade brugskvaliteten af havvand og medføre, at 
rekreative værdier forringes.  

 
Artikel 5 

Skadelige stoffer 
De kontraherende parter forpligter sig til at forebygge og fjerne 
forurening fra havmiljøet i Østersøområdet, som er forårsaget af 
skadelige stoffer fra alle kilder, i henhold til bestemmelserne i 
denne konvention, og med henblik herpå at gennemføre 
procedurerne og foranstaltningerne i bilag I.  

 
Konventionen forpligter således parterne til at forebygge og fjerne forurening af 
havmiljøet i Østersøområdet, som er forårsaget af bl.a. kvælstof og fosfor. For høj 
udledning (forurening) af kvælstof og fosfor kan netop skade marine økosystemer, 
og dermed hindre den retmæssige anvendelse af havet.  
 
Parterne til konventionen er dog ikke forpligtede til at hindre al udledning til 
havet, og de har senest i en ministererklæring fra 201350 kvantificeret, hvad den 
højeste miljømæssigt acceptable udledning (forurening) af kvælstof og fosfor til 
Østersøen må være, for at der på sigt kan opnås god miljøtilstand i Østersøen. 
Disse forpligtelser er blevet genbekræftet i en ministererklæring fra 201851.  
 
Miljø- og Fødevareministeriet har lagt til grund, at eftersom HELCOMs lofter for 
udledning er sat på et niveau, der i HELCOM er vurderet til med tiden at føre til, at 
Østersøen vil komme i god miljøtilstand, vil udledning af kvælstof og fosfor, der 
respekterer lofterne, ikke hindre opnåelsen af god miljøtilstand. HELCOMs 
udledningslofter anvendes derfor ved beregningen af det miljømæssige råderum.  
 
Seneste opgørelse fra HELCOM52 viser, at Danmarks udledning til Kattegat ligger 
under HELCOMs udledningsloft og medfører et råderum på 3226 tons kvælstof og 
119 tons fosfor. Det miljømæssige råderum, som omtalt i Fødevare- og 
                                                             
50 HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration.  
51 Brussels Ministerial Meeting 2018. HELCOM.  
52 HELCOMs Policy message on progress towards nutrient reduction targets. 
29 

 
 
landbrugspakken på 800 tons kvælstof er beregnet på baggrund af, at der på 
daværende tidspunkt (2015)53 var et råderum i Kattegat på 97 tons fosfor og 6061 
tons kvælstof. 
 
De 800 tons kvælstof er udregnet på baggrund af en standardisering af havbrugs 
typiske produktion er forholdet mellem fiskeproduktion og udledning af 
næringsstoffer. Således har et stort havbrug med en årlig produktion af 2.200 tons 
fisk en udledning på ca. 12 tons fosfor pr. 100 tons kvælstof. Det følger heraf, at en 
fiskeproduktion, der udleder 97 tons fosfor også udleder ca. 800 tons kvælstof, 
hvilket er grundlaget for, at det fremgår af Fødevare- og landbrugspakken, at der 
skabes grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 tons kvælstof til 
havbrugsproduktion.  
 
Sammenfattende kan Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at begrebet 
”miljømæssigt råderum” er en praktisk betegnelse for differencen mellem den 
højeste miljømæssigt acceptable udledning af kvælstof og fosfor, som fastsat i 
HELCOM, og den aktuelle udledning til havet.  
  
B.  Generel beskrivelse af miljøgodkendelse af havbrug 
I det følgende gives en generel beskrivelse af regler og procedure for 
miljøgodkendelse af havbrug i relation til udledning af næringsstoffer.  
 
Visse forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger kræver en 
miljøgodkendelse inden etablering eller ved ændringer eller udvidelser, som 
medfører en forøget forurening, jf. miljøbeskyttelseslovens54 § 33, stk. 1. 
 
Miljøbeskyttelseslovens § 33 har følgende ordlyd:   
 
§ 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på 
den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller 
påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. 
Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres 
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til 
affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget 
forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. 
Stk. 2. Den godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og 
anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for 
deponering af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, 
hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller 
byplanvedtægt. Den godkendende myndigheds afgørelser kan ikke 
påklages til anden administrativ myndighed. Bygge- og 
anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. 
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan for bestemte 
listevirksomheder fastsætte regler, der begrænser 
godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter 
stk. 2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer 
ændres. 

                                                             
53 jf. HELCOMs udkast til udledningsopgørelse fra 2014 dækkende perioden 2010-2012.  
54 Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse.  
30 

 
 
 
Havbrug er optaget på den i § 33, stk. 1, nævnte liste over godkendelsespligtige 
virksomheder, og kræver derved miljøgodkendelse. Listerne fremgår af 
godkendelsesbekendtgørelsens bilag55. Miljøbeskyttelseslovens § 33, indebærer, at 
der skal foretages en konkret vurdering af miljøpåvirkningerne, lokale forhold 
m.m. i forhold til de udledninger, der måtte forekomme i forbindelse med driften. 
Hertil kommer, at virksomheden (fx et havbrug) skal vurderes i forhold til 
bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsen. 
 
Godkendelsesbekendtgørelsens § 18 har følgende ordlyd: 
 
§ 18. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse, 
medmindre den vurderer, at 

1)  virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger 
til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse 
af BAT, og 

2)  virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre 
omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet 
til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. 
miljøbeskyttelseslovens kapitel 1. 

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte vurdering skal indgå en vurdering af, 
om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige 
miljømæssige gener for de omboende. 

 
Der følger heraf, at godkendelsesmyndigheden ikke må meddele godkendelse, 
medmindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at 
forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og 
virksomheden i øvrigt kan drives på stedet, uden at påføre omgivelserne 
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og 
kvalitet.  
 
Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen således stilles de vilkår 
om indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke 
påfører omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til 
omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Havbrug udleder blandt andet kvælstof og 
fosfor til vandmiljøet. Udledning af kvælstof og fosfor har betydning for 
vurderingen af, om et havbrug kan drives uden at påføre omgivelserne forurening, 
som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Derfor vil 
der i godkendelsen blive stillet vilkår for de maksimale årlige mængder for 
udledning af kvælstof og fosfor. 
 
Fastsættelsen af vilkårene vurderes bl.a. i forhold til forpligtelserne afledt af 
havstrategirammedirektivet (se afsnit D) og vandrammedirektivet (se afsnit C). 
Dertil kommer habitatdirektivet og evt. andre regler, hvilket der ikke redegøres 
nærmere for i denne sammenhæng. 
 
C.  Redegørelse for forholdet til vandrammedirektivet 
                                                             
55 Bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed.  
31 

 
 
I det følgende redegøres for reglerne i medfør af vandrammedirektivet i forhold til 
vurdering af udledning af næringsstoffer fra havbrugsproduktion. Det er Miljø- og 
Fødevareministeriets vurdering, at udnyttelse af et miljømæssigt råderum ikke er 
til hinder for opfyldelse af kravene i vandrammedirektivet om at opnå eller 
opretholde god miljøtilstand. 
 
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), fastlægger, at medlemsstaterne 
skal forebygge forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder, og at de skal 
beskytte, forbedre og restaurere overfladevandområder med henblik på, at der, 
som udgangspunkt senest i 2015, opnås god økologisk og god kemisk tilstand.  
 
Artikel 4, stk. 1, litra a), har følgende ordlyd: 
 
Miljømål 
1.  Ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i 
vådområdeplanerne, gælder følgende: 
a)  Overfladevand 
i) 

medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger 
med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle 
overfladevandområder, med forbehold af anvendelsen af stk. 6 
og 7, jf. dog stk. 8 

ii) 
medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle 
overfladevandområder med forbehold af anvendelse af nr. iii) 
for kunstige og stærkt modificerede vandområder, med henblik 
på at opnå god tilstand for overfladevand i overensstemmelse 
med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette 
direktivs ikrafttræden, med forbehold af eventuelle 
fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelse af stk. 5, 6 og 
7, jf. dog stk. 8 

iii) 
medlemsstaterne beskytter og forbedrer alle kunstige og stærkt 
modificerede vandområder med henblik på at opnå et godt 
økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand i 
overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år 
efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, med forbehold af 
eventuelle fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelse af 
stk. 5, 6 og 7, jf. dog stk. 8 

iv) 
medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger i 
overensstemmelse med artikel 16, stk. 1 og 8, med henblik på en 
progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer 
samt standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og 
tab af prioriterede farlige stoffer  
 

med forbehold af de for de berørte parter relevante internationale 
aftaler, som der henvises til i artikel 1.    
 
Hvad der er klassificeret som god økologisk tilstand fremgår af direktivets bilag V, 
og bedømmelsen af, om betingelserne herfor er opfyldt, er relevant for vurdering 
af, om udledning fra en konkret aktivitet, fx havbrug, kan tillades. 
 
32 

 
 
Vandrammedirektivets bilag V afsnit 1.2.3 (overgangsvande) og 1.2.4 (kystvande) 
om fysisk-kemiske kvalitetselementer har følgende ordlyd: 
 
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte 
niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de 
ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. 

 
Det bemærkes, at ingen overfladevande i Danmark er kategoriseret som 
overgangsvande.  
 
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8 er fastsat 
blandt andet som led i gennemførelse af vandrammedirektivets artikel 4 i 
Danmark og har følgende ordlyd:   
 
§ 8. Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen 
skal ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge 
forringelse af tilstanden for overfladevandområder og 
grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der 
er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for 
overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke 
forhindres. 
Stk. 2. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en 
direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller 
en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis 
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets 
eller grundvandsforekomstens tilstand. 
Stk. 3. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en 
direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller 
en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis 
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets 
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse 
af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i 
indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af, 
om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal 
det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i 
planperioden. 

 
Herved sætter vandrammedirektivets artikel 4, stk.1, litra a) og bilag V, afsnit 1.2.3 
og 1.2.4, begrænsninger for udnyttelse af råderummet. Konkret betyder dette, at 
afgørelser, som blandt andet en miljøgodkendelse af havbrug, der indebærer en 
direkte eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, 
kun kan træffes, hvis den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand. 
For vandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan en afgørelse, der direkte 
eller indirekte påvirker vandområdet, kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører 
en forringelse af vandområdets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det 
fastlagte miljømål56.  
 
                                                             
56 Miljømålene er fastsat i bekendtgørelse nr. 1522 af 15. december/12/ 2017 om miljømål 
for overfladevandområder og grundvandsforekomster.   

33 

 
 
D.  Redegørelse for forholdet til havstrategirammedirektivet 
I det følgende redegøres for reglerne i medfør af havstrategirammedirektivet i 
forhold til vurdering af udledning af næringsstoffer fra havbrugsproduktion. Det er 
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at udnyttelse af et miljømæssigt 
råderum ikke er til hinder for opfyldelse af kravene i havstrategirammedirektivet 
om at opnå eller opretholde god miljøtilstand.  
 
Indledningsvist beskrives systematikken omkring implementeringen af 
havstrategirammedirektivet og gennemførslen af havstrategier. Direktivet er 
implementeret i dansk ret ved lov om havstrategi (havstrategiloven). Lovens 
formål er at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for 
at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en 
bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. 
 
Havstrategirammedirektivet implementeres gennem nationale havstrategier i en 
6-årig cyklus. En samlet havstrategi indeholder: 
1)  Første del: En beskrivelse af hvad ”god miljøtilstand” er, en analyse af den 
aktuelle tilstand i havmiljøet samt fastsættelse miljømål med henblik på at 
sigte mod opnåelsen af god miljøtilstand. 
2)  Anden del: Et overvågningsprogram, som sikrer, at der kan foretages en 
vurdering af miljøtilstanden. 
3)  Tredje del: Et indsatsprogram, som beskriver en række konkrete 
initiativer, der skal sikre opnåelsen af god miljøtilstand. 
 
Danmarks første havstrategi, ”Danmarks Havstrategi I”, er gennemført og består 
af en basisanalyse, miljømålsrapport og socioøkonomisk analyse godkendt i 2012, 
et overvågningsprogram godkendt i 2014 og senest et indsatsprogram godkendt i 
maj 2017. Aktuelt arbejder Danmark på at gennemføre den næste havstrategi, 
hvilket sker ved en opdatering af den første del af havstrategiernes cyklus.  
 
Opnåelse af god miljøtilstand 
Det følger af havstrategirammedirektivet artikel 1, stk. 1, at medlemsstaterne skal 
træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god 
miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. 
 
Artikel 1, stk. 1, har følgende ordlyd:  
 
1. Ved dette direktiv skabes en ramme, inden for hvilken 
medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at 
opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 
2020.  
 

I henhold til artikel 9, stk. 1, i havstrategirammedirektivet, skal medlemsstaterne 
for hver af de berørte havregioner beskrive en række fælles karakteristika for en 
god miljøtilstand for havområderne på grundlag af de kvalitative deskriptorer i 
direktivets bilag I, heriblandt deskriptor 5 om menneskeskabt eutrofiering, der er 
relevant i forhold til udledning af kvælstof og fosfor.  
 
Artikel 9, stk. 1, har følgende ordlyd:  
 
34 

 
 
1. Under henvisning til den indledende vurdering, jf. artikel 8, stk. 
1, skal medlemsstaterne for hver af de berørte havregioner eller 
subregioner beskrive en række fælles karakteristika for en god 
miljøtilstand for havområderne på grundlag af de kvalitative 
deskriptorer i bilag I. 

 
Bilag I indeholder de kvalitative deskriptorer til beskrivelse af en god miljøtilstand. 
Deskriptor 5 om eutrofiering (næringsstoffer) har følgende ordlyd: 
 
5) Menneskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative 
virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af 
økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på 
havbunden.  

 
Denne deskriptor har dannet grundlag for beskrivelsen af god miljøtilstand i 
relation til næringsstoffer i Danmarks gældende havstrategi – Danmarks 
Havstrategi I fra 201257. Det er gjort ved, at der er en særskilt beskrivelse af god 
miljøtilstand for næringsstofindhold i vandsøjlen og af næringsstofberigelse.  
 
God miljøtilstand for næringsstofindhold i vandsøjlen er i Danmarks Havstrategi I 
beskrevet således:  
 
Næringsstofkoncentrationerne i vandsøjlen i de åbne danske 
farvande svarer til beskyttelsesniveauet i de danske kystvande 
som følge af vandrammedirektivet.  

 
I forhold til næringsstofberigelse er god miljøtilstand i Danmarks Havstrategi I 
beskrevet på følgende måde:  
 
Vandets klarhed er tilstrækkelig stor til, at der ikke forekommer 
uacceptable påvirkninger af plante- og dyrelivet, og 
koncentrationen af opløst ilt i vandsøjlen som følge af 
nedbrydningen af organisk materiale, må ikke være på et niveau, 
der forringer biodiversiteten i vandområdet negativt. 

 
Fastsættelse af miljømål 
I henhold til havstrategirammedirektivets artikel 10, stk. 1, skal medlemsstaterne 
fastsætte miljømål og dertil knyttede indikatorer, med henblik på at sigte imod 
opnåelsen af en god miljøtilstand.   
 
Artikel 10, stk. 1, har følgende ordlyd:  
 
På grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 8, stk. 1, 
fastsætter medlemsstaterne for hver havregion eller subregion en 
bred række af miljømål og dertil knyttede indikatorer for deres 
havområder med henblik på at sigte imod opnåelsen af en god 
miljøtilstand i deres havmiljø under hensyn til de vejledende lister 

                                                             
57 Danmarks Havstrategi 2012. 
35 

 
 
over belastninger og påvirkninger i tabel 2 i bilag III og over 
karakteristika i bilag IV. 

 
Ved fastsættelsen af disse mål og indikatorer tager 
medlemsstaterne hensyn til, at de relevante eksisterende miljømål, 
der er fastsat for samme vandområder på nationalt niveau, 
fællesskabsniveau eller internationalt niveau, stadig finder 
anvendelse, og sikrer, at disse mål er indbyrdes forenelige, samt at 
der i muligt omfang også tages hensyn til relevante 
grænseoverskridende påvirkninger og forhold.  

 
I Danmarks Havstrategi I er der fastsat følgende miljømål i forhold til 
menneskeskabt eutrofiering i Østersøen:  
 

Totale kvælstofkoncentrationer i vandsøjlen i Kattegat, i 
Bælthavet, og den vestlige Østersø må ikke overstige 
værdierne udregnet ved en interpolation med totale 
kvælstofkoncentrationer ved den åbne kyst beregnet på 
grundlag af vandrammedirektivets miljømål for ålegræs. 

 

Vandgennemsigtigheden svarer som minimum til 
vandgennemsigtigheden, når planktonalgebiomassen er i god 
miljøtilstand fastsat efter vandrammedirektivet i kystvande. 

 

Iltkoncentrationen i bundvandet i Nordsøen/Skagerrak må 
ikke komme under 2 mg ilt/l og kun kortvarigt under 4 mg ilt/l 

 

Iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat og Øresund samt 
Bælthavet og farvandet omkring Bornholm må ikke komme 
under 2 mg ilt/l og kun kortvarigt under 4 mg ilt/l, på nær i 
områder med naturligt iltsvind 

 
Indikatorerne for de fastsatte miljømål er hhv. total kvælstofkoncentration, 
vandets klarhed (sigtdybde) og iltkoncentration. 
 
Miljømålenes retlige betydning i Danmark 
Havstrategirammedirektivet er implementeret ved lov om havstrategi.58 Af lovens 
§ 18 følger, at offentlige myndigheder ikke må give en miljøgodkendelse, der vil 
være uforenelig med at opnå ovenstående miljømål. 
 
§ 18 har følgende ordlyd: 
 
§ 18. Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved 
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de 
miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 12 og 13. 

 
                                                             
58 Lovbekendtgørelse nr. 117 af 26. januar 2017 om lov om havstrategi.   
36 

 
 
Det følger således af bestemmelsen, at godkendelsesmyndigheden er forpligtet til 
at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastlagt i Danmarks 
havstrategi, når den behandler en ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug.  
 
De danske miljømål for menneskeskabt eutrofiering og HELCOMs udledningsloft 
har samme målsætning, nemlig på sigt at skabe god miljøtilstand i havområdet. 
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den baggrund, at overholdelse af 
HELCOMs udledningslofter medfører, at miljømålene for menneskeskabt 
eutrofiering fastsat i havstrategien også overholdes.  
 
E.  Sammenfattende besvarelse af spørgsmål 1  
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at identificering og udnyttelse af 
et miljømæssigt råderum på baggrund af HELCOMs udledningslofter er foreneligt 
både  med havstrategirammedirektivets artikel 1, stk. 1 og bilag 1, herunder 
deskriptor 5 og vandrammedirektivets artikel 4, stk.1, litra a) og bilag V, afsnit 
1.2.3 og 1.2.4.   
 
2.2. 
Redegør venligst for, om konceptet "miljømæssigt råderum" til 
frigivelse af 800 t kvælstof og 96 t fosfor er foreneligt med de 
danske forpligtelser i henhold til Helsingforskonventionen 
(HELCOM) om at reducere forureningen og navnlig med loftet 
over næringsstoftilførslen (defineret som den maksimale 
tilladte mængde af næringsstoffer fra et land til et specifikt 
delopland), som blev vedtaget med HELCOM-
ministererklæringen af 2013 (København). 

 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Der henvises til svaret på spørgsmål 1 ovenfor.  
 
2.3. 
Kommissionen har endnu ikke afsluttet sin vurdering af 
Danmarks indsatsprogram i henhold til 
havstrategirammedirektivet på grund af den sene 
forelæggelse. Det er derfor på dette stadium uklart, hvorvidt 
der er medtaget særlige henvisninger til ovennævnte 
kompenserende indsatser i dette program, og hvorvidt 
Danmark har gennemført relevante konsekvensanalyser i 
henhold til artikel 13, stk. 3, i havstrategirammedirektivet. 
Kommissionen anmoder derfor Danmark om at belyse dette i 
forbindelse med bemærkningerne til denne EU Pilot. 

 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
Havstrategirammedirektivets artikel 13, stk. 3 fastlægger, at medlemsstaterne skal 
gennemføre konsekvensanalyser, inden foranstaltninger indføres.  
 
Artikel 13, stk. 3, har følgende ordlyd:  
 
Ved udarbejdelsen af indsatsprogrammerne, jf. stk. 2, tager 
medlemsstaterne behørigt hensyn til princippet om bæredygtig 
udvikling og navnlig til de sociale og økonomiske konsekvenser af 
de påtænkte foranstaltninger. Med henblik på at bistå den eller de 

37 

 
 
ansvarlige myndigheder, der er omhandlet i artikel 7, med at 
forfølge deres mål på integreret vis, kan medlemsstaterne udpege 
eller oprette administrative rammer med henblik på at drage 
fordel af et sådan samspil.  
 
Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne er 
omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og foretager 
konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, inden nye 
foranstaltninger indføres.  

 
Som redegjort for indledningsvist om lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af lov 
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller 
udvidelse af havbrug) er de kompenserende marine indsatser relevante i forhold til 
vurdering af, om en konkret virksomhed kan få en miljøgodkendelse. De 
kompenserende marine virkemidler er derved ikke tiltænkt som en indsats for at 
nedbringe næringsstofpåvirkningen generelt i de danske havområder.  
 
De kompenserende marine indsatser er således ikke en del af indsatsprogrammet 
under Danmarks Havstrategi. Miljø- og Fødevareministeriet kan derfor oplyse, at 
der af samme grund ikke er foretaget en konsekvensanalyse efter 
havstrategirammedirektivets artikel 13, stk. 3. 
 
2.4. 
Redegør venligst også for, hvordan Danmark agter at opnå 
god miljøtilstand inden udgangen af 2020 for deskriptor 5 i 
havstrategirammedirektivet, og hvilke indsatser, der er 
knyttet hertil i Danmarks indsatsprogrammer. Redegør også 
for, hvorfor den nye lov, der giver mulighed for øget 
akvakulturproduktion, ikke anses for at være i strid med 
målene i havstrategirammedirektivet, og hvordan den er 
forenelig med havstrategirammedirektivet, og navnlig med 
målene fra i 2012 og dem, der fastsat i henhold til artikel 10 
havstrategirammedirektivet.
  
 
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger 
I det følgende besvares dette spørgsmål med en underopdeling efter emnerne:  
A.  Redegørelse for opnåelse af god miljøtilstand for deskriptor 5 
B.  Redegørelse for hvorfor ændring af lov om miljøbeskyttelse
 
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af 
havbrug)
 ikke anses for at være i strid med målene i 
havstrategirammedirektivet 

 
A.  Redegørelse for opnåelse af god miljøtilstand for deskriptor 5 
De indsatser, der er knyttet til Danmarks Havstrategi I’s indsatsprogram 
vedrørende deskriptor 5 om eutrofering, er henholdsvis udarbejdelse af et 
administrationsgrundlag for havbrug i Danmarks indre åbne farvande og 
reduktion af næringsstoffer fra land i medfør af Danmarks vandområdeplaner 
2015-2021.  
 
Af Danmarks Havstrategi I’s indsatsprogram fremgår, at det forventes, at de 
eksisterende indsatser og de nye indsatser vedrørende administrationsgrundlag 
38 

 
 
for havbrug samt vandområdeplaner for 2015-2021, vil medføre 
næringsstoftilførsler, som er i overensstemmelse med miljømålene for deskriptor 5 
om eutrofiering. Det fremgår desuden, at der dog kan være tale om en vis 
forsinkelse i miljøet, førend miljøtilstanden er i balance med tilførslerne, på grund 
af de naturlige biologiske processer og den langsomme vandudskiftning i 
Østersøen. 
 
Seneste opgørelse fra HELCOM59 (januar 2018) viser, at det alene er Danmarks 
udledning af fosfor til Den Centrale Østersø, der overstiger HELCOMs 
udledningsloft. Udledningsniveaet af kvælstof er under HELCOMs udledningsloft i 
Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø, hvilket også gælder for fosfor i 
Kattegat og Bælthavet. Aktuelt arbejder Danmark på at gennemføre den næste 
cyklus af havstrategien (se også afsnit A under spørgsmål 1). Det vil sige en 
ajourføring af beskrivelsen af ”god miljøtilstand”, jf. havstrategirammedirektivets 
§ 9, en analyse af den aktuelle tilstand i havmiljøet samt fastsættelse miljømål med 
henblik på opnåelsen af god miljøtilstand, jf. havstrategirammedirektivets § 10.   
 
B.  Redegørelse for hvorfor ændring af lov om miljøbeskyttelse 
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af 
havbrug) ikke anses for at være i strid med målene i 
havstrategirammedirektivet 

 
Med lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af lov om miljøbeskyttelse 
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) er 
indsat følgende nye bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven: 
 
Miljøbeskyttelsesloven § 35, stk. 3 har følgende ordlyd: 
 
§ 35, stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om 
vilkår om etablering og drift af kompenserende marine 
virkemidler ved godkendelse af havbrug. 
 

Miljøbeskyttelsesloven § 41, stk. 2, har følgende ordlyd: 
 
§ 41, stk. 2. Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår om 
kompenserende marine virkemidler efter regler udstedt i medfør 
af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for væsentlig 
forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at 
nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø- og fødevareministeren 
fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud.  

 
Herved gives miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, 
således, at der ved godkendelse af nye havbrug, eller ved udvidelse af eksisterende 
havbrug, kan fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende marine 
virkemidler. Lovændringen i sig selv giver ikke tilladelse til havbrug. Havbrug 
godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33, som er nærmere beskrevet i afsnit B 
under spørgsmål 1 ovenfor. Lovændringen giver alene mulighed for at stille vilkår 
                                                             
59 Policy message on progress towards nutrient reduction targets. 
39 

 
 
om kompenserende virkemidler ved en konkret godkendelse af havbrug. Loven er 
endnu ikke udmøntet i bekendtgørelse. 
 
Der forventes fastsat regler i en kommende bekendtgørelse, der kræver 
dokumentation for, at driften af de kompenserende marine virkemidler i praksis 
fjerner en mængde næringsstoffer svarende til den, som havbruget vil udlede. 
Vilkår skal alene kunne stilles for havbrug, der etableres eller udvides efter 
ikrafttrædelse af den kommende bekendtgørelse.  
 
De kompenserende marine virkemidler fjerner således en mængde næringsstoffer 
fra det eller de kystvande og havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte 
udledning fra havbruget. Når der således kan kompenseres fuldt ud for 
næringsstofudledningen, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven 
ikke er i strid med målene i havstrategirammedirektivet, eller med miljømål fastsat 
i medfør af direktivets artikel 10. Se i øvrigt til afsnit D under spørgsmål 1.  
 
Samlet set er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven og den 
kommende udmøntende bekendtgørelse, vil sikre den juridiske ramme for vækst i 
havbrugsproduktionen, indenfor rammerne af Danmarks internationale 
forpligtelser.  
 
40 

Document Outline