Ref. Ares(2022)3360908 - 02/05/2022
Koncern Jura
J.nr. 2018-6417
Ref. SAHHE/KIRST
Den 7.september 2018
Supplerende spørgsmål til EU Pilot 8540/16/ENVI om direktiv
91/676/EØF, 2000/60/EF og 92/43/EØF i relation til den nyligt
vedtagne landbrugspakke
Miljø- og Fødevareministeriet har den 1. juni 2018 modtaget Kommissionens
supplerende spørgsmål vedrørende EU PILOT 8540/16/ENVI. De supplerende
spørgsmål følger op på Miljø- og Fødevareministeriets svar af 8. juli 2016, 26.
september 2016 og 23. december 2016, der vedrører samme sag. Spørgsmålene
vedrører overordnet habitatdirektivet1 og forholdet til landbruget samt
havstrategirammedirektivet2 og vandrammedirektivet3 og forholdet til akvakultur.
Miljø- og Fødevareministeriet har i besvarelsen af Kommissionens spørgsmål
vedrørende habitatdirektivet valgt at indlede med en kort, generel redegørelse for
det danske Natura 2000-forvaltningssystem.
Efterfølgende gennemgås Kommissionens konkrete spørgsmål om
habitatdirektivet, hvor besvarelsen er uddybende og mere præcis. I den
sammenhæng er der udarbejdet et katalog med de 10 områder, der er udvalgt som
stikprøver som ønsket af Kommissionen. Der henvises til
bilag 1, jf. også afsnit 1.2
nedenfor.
Spørgsmålene om akvakultur, havstrategirammedirektivet og
vandrammedirektivet besvares ligeledes med en generel indledende besvarelse,
hvorefter de enkelte spørgsmål besvares.
1. Habitatdirektivet og forholdet til landbruget
Kommissionen har refereret til de danske oplysninger i tidligere svar af 8. juli 2016
i denne sag om sammenhængen mellem vandområdeplaner og Natura 2000-
planer.
1
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter. 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af
en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategirammedirektivet). 3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • xxxx@xxxx.xx • www.mfvm.dk
Udover det af Kommissionen refererede, vil Miljø- og Fødevareministeriet
fremhæve, at dansk landbrugs miljøforhold, der er relevant for beskyttelsen af
Natura 2000-områder, i vid udstrækning er omfattet af generelle regler, der
fastsætter krav til miljømæssig forsvarlig anvendelse og håndtering af
gødningsprodukter og næringsstoffer på arealer. Dertil kommer regler, som
regulerer etablering af anlæg, herunder husdyrbrug.
Reglerne er samlet set udformet, så de bidrager til at tilgodese de hensyn, der skal
varetages efter naturdirektiverne4 0g andre direktiver, herunder
vandrammedirektivet, i overensstemmelse med EU-forpligtelserne.
Natura 2000-planernes bevaringsmålsætninger
Bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne blev fastlagt i første
generation af Natura 2000-planer, der blev endeligt vedtaget i 2011. Der er fastsat
bevaringsmålsætninger, som dækker alle naturtyper og arter på
udpegningsgrundlaget.
Bevaringsmålsætningerne i de enkelte Natura 2000-områder har forskellig grad af
detaljering for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Bestemmende for
detaljeringsgraden er i vid udstrækning det data-grundlag, der er indsamlet for
arter og naturtyper som led i den danske naturovervågning (NOVANA), som er
målrettet naturdirektiverne5.
Natura 2000-planerne revideres hvert 6. år. Målsætningerne for områderne
ændres som udgangspunkt ikke, da de er langsigtede, og da de alle har til formål at
bidrage til at opnå habitatdirektivets mål om gunstig bevaringsstatus, jf.
habitatdirektivets artikel 2, stk. 2. Dog kan ny viden i lyset af overvågningen give
anledning til f.eks. at opstille mere detaljerede målsætninger, hvor data giver
mulighed for at definere mere præcise målsætninger, der afspejler kravene til
gunstig bevaringsstatus.
For arealer med skovnatur revideres Natura 2000-planerne hvert 12. år, da det ved
vedtagelsen af regler om Natura 2000-planlægning blev vurderet, at i forhold til
skovnaturtyper vil en løbende revision hvert 12. år normalt være tilstrækkelig til at
sikre, at der på langt sigt opretholdes eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus i
overensstemmelse med bevaringsmålsætningen for området og for de enkelte
skovnaturtyper.
Der indsamles således løbende nye data om naturtypernes og levestedernes
naturtilstand, så behovet for indsats kan evalueres som grundlag for de kommende
planer. Indsamling af data sker typisk ved, at de konkrete arealer med arter og
naturtyper og deres naturtilstand kortlægges ved besøg i felten.
4 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne.
5
NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-2021.
Programbeskrivelse.
2
De terrestriske naturtyper og visse arters levesteder er detaljeret kortlagt 2 gange
og vurderet efter et tilstandsklassesystem, som er fastlagt ved bekendtgørelse.6
Tilstandsvurderingen for hver enkelt naturtype og art fremgår af den basisanalyse,
som danner det faglige grundlag for planen. Resultaterne er summeret op i selve
Natura 2000-planen. Data om kvaliteten af akvatiske naturtyper og levesteder for
arter tilvejebringes i forbindelse med overvågning efter vandrammedirektivet som
grundlag for vandområdeplanerne.
Alle myndigheder er ved udøvelse af deres beføjelser bundet af Natura 2000-
planen, jf. miljømålslovens7 § 48. Kommunerne udarbejder konkrete retligt
bindende handleplaner for de enkelte områder, der præciserer forpligtelsen til at
gennemføre Natura 2000-planen. Dog udarbejder Miljø- og Fødevareministeriet
(Miljøstyrelsen) handleplaner for privatejede, fredsskovspligtige skovbevoksede
arealer. For offentligt ejede arealer kan den ansvarlige forvaltende myndighed
(f.eks. forsvaret eller Naturstyrelsen) udarbejde en plejeplan, som den pågældende
selv har ansvar for at gennemføre. Hvis der ikke udarbejdes en plejeplan, falder
opgaven tilbage på kommunen.8 Eksempler på dette fremgår af de udtagne
stikprøver i bilag 1.
Sammenhængen mellem vandplaner og Natura 2000-planer
Vandområdeplanerne bidrager til at reducere kvælstofbelastningen til marine
vandområder, der er udpeget som Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets
artikel 6, stk. 2. Kvælstofbelastningen har betydning for vandkvaliteten i området
og dermed også for naturtyper og levesteder for arter på udpegningsgrundlaget.
Både vandområdeplaner og Natura 2000-planer indeholder krydsreferencer,
hvoraf det fremgår, at foranstaltningerne for at opfylde målsætningerne for de
akvatiske naturtyper og levesteder for arter i beskyttede områder i hovedreglen
sker gennem vandområdeplanerne. Sammenhængen er nærmere beskrevet
nedenfor under besvarelsen af spørgsmål 1c) og i de udtagne stikprøver i bilag 1.
Midler og instrumenter til gennemførelse af bevaringsforanstaltninger
Arter og naturtyper i de danske Natura 2000-områder har gennem mange år været
omfattet af grundlæggende bevaringsforanstaltninger i form af retlig beskyttelse
mod ændringer, der måtte stride mod beskyttelsen af områderne.
Natura 2000-planen baserer sig således på en række eksisterende virkemidler og
beskyttelses- og bevaringsforanstaltninger, der sikrer en grundlæggende
beskyttelse af områdets naturtyper og levesteder for arter.
6
Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.
7
Lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). 8 § 2, stk. 3, nr. 2,
i bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes
Natura 2000-handleplaner. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen for hver
planperiode udmønter den statslige Natura 2000-plan i konkrete handleplaner, idet
handleplanen ikke skal omfatte offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer
foreligger forvaltningsplaner, driftsplaner mv. for forvaltningsindsatsen, der er i
overensstemmelse med de i Natura 2000-planen fastsatte mål for naturtilstanden.
3
Den grundlæggende beskyttelse indebærer, at aktiviteter på land og på havet, der
kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, enten er omfattet af generelle
forbud, reguleret med generelle regler eller kræver forudgående planlægning eller
tilladelse fra myndighederne. Alle sager, hvor der ansøges om dispensationer fra
forbud, eller hvor der skal udarbejdes en plan eller indhentes en tilladelse, er
omfattet af krav om en vurdering efter regler, der gennemfører habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Det gælder hele lovgivningen vedrørende fysisk planlægning,
miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, vand- og råstofindvinding m.v. Af væsentlige
bevaringsforanstaltninger kan nævnes:
-
Naturbeskyttelseslovens forbud mod at ændre tilstanden af naturtyper
som moser, vandløb, heder, overdrev og søer (§ 3), klitfredede arealer (§
8) og arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen (§ 15), der dækker en
meget stor del af de terrestriske naturtyper og levesteder for arter, der skal
beskyttes efter naturdirektiverne.
-
Planlovens forbud mod anlæg m.v. i det åbne land (§ 35), suppleret med
byggelovens bygningsreglement.
-
Forbud mod trawlfiskeri i lavvandede områder, jf. fiskerilovens § 10 d.
-
En anmeldelsesordning for projekter, som ikke normalt kræver tilladelse,
f.eks. renafdrift af løvskov og væsentlige ændringer i græsningsintensitet
og anvendelsen af husdyrgødning, jf. henholdsvis skovlovens § 17 og
naturbeskyttelseslovens § 19 b, og som skal sikre overensstemmelse med
hensynet til udpegningsgrundlaget.
Dertil kommer, at der i de fleste Natura 2000-områder gælder en række
beskyttelses- og bevaringsforanstaltninger, som videreføres (bl.a. fredninger,
vildtreservater m.v.).
Bevaringsmålsætningerne i Natura 2000-planen er omdrejningspunktet for
vurdering af planer og projekter som forudsat efter habitatdirektivets artikel 6, stk.
3. Det gælder også i forhold til projekter, der vedrører udvidelse af husdyrbrug. I
den sammenhæng gælder en godkendelsesordning, som bl.a. har til formål at
bidrage til at nedbringe ammoniakbelastningen fra husdyrbrug til
ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder. Godkendelsesordningen
forudsætter, at eksisterende husdyrbrug, der søger om udvidelse, og som kan
påvirke ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder, omfattes af
skærpede krav til den samlede udledning fra husdyrbruget. Kravene rummer en
videnskabelig sikkerhed for, at der ikke sker væsentlig påvirkning af naturtyperne,
og vil ofte indebære, at den samlede udledning reduceres til under det nuværende
niveau, hvilket bidrager til at nedbringe en evt. kilde til forringelse af naturtyper i
Natura 2000-områder.
De bevaringsforanstaltninger, der derudover aktiveres med Natura 2000-planen,
har sigte på aktivt enten at undgå forringelser af naturtyper eller levesteder, f.eks.
som følge af effekterne fra allerede lovlige aktiviteter (f.eks. fra almindelig
landbrugsdrift, fiskeri eller rekreative aktiviteter) eller at undgå forringelser som
følge af effekterne af naturlig udvikling, eksempelvis gennem at sikre pleje på
tilgroningstruede naturtyper. Desuden iværksættes egentlige
4
genopretningsforanstaltninger, f.eks. forbedret hydrologi og sammenhæng mellem
naturarealer.
Bevaringsforanstaltninger med henblik på at reducere forstyrrelser
Et vigtigt element i den danske forvaltning af Natura 2000-områder er at sikre
levesteder for de internationalt vigtige forekomster af vandfugle, som forekommer
i danske farvande og der er arbejdet systematisk på at reducere forstyrrelser, der
måtte have betydning for bestandene, herunder jagt og sejlads.
Der er siden udpegning af Natura 2000-områder i starten af 1990'erne målrettet
blevet etableret vildtreservater i Natura 2000-områderne som
bevaringsforanstaltninger for at beskytte fugle og sæler mod forstyrrelser ved
udlæg af såkaldte jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Der er tæt ved 100
vildtreservater i de danske Natura 2000-områder, primært i de kystnære,
lavvandede områder, der huser levesteder for store mængder vandfugle. Gentagne
videnskabelige undersøgelser har vist, at disse vildtreservater har stor gavnlig
effekt for især vandfugle9.
Der er i forbindelse med Natura 2000-planerne gennemført supplerende
undersøgelser med henblik på at vurdere tilstrækkeligheden af disse
foranstaltninger for at afdække, om der er behov for yderligere reservater af
hensyn til fugle og sæler på udpegningsgrundlaget, jf. Aarhus Universitets
gennemgang af Natura 2000-områderne10.
Dette arbejde har ført til, at reservatnetværket er justeret, hvor det er vurderet
nødvendigt. Der er indenfor de seneste år ændret i 8 reservater i Natura 2000-
områder, og i yderligere 2 områder er ændringer på vej, hvilket supplerer den
allerede gældende omfattende etablering af reservater.
Monitering af effekten af indsatsen
Natura 2000-planer og vandområdeplaner er 6-årige.
I forhold til terrestriske naturtyper sker der en detaljeret kortlægning af de
konkrete arealer i Natura 2000-områder med naturtyper som led i det nationale
overvågningsprogram, NOVANA11.
Tilstanden af hver enkelt forekomst af naturtyperne i Natura 2000-områderne
vurderes på grundlag af ensartede tilstandsvurderingssystemer, der baserer sig på
synlige parametre som tilgroningsgrad, vegetation, hydrologi m.m. Dermed kan
det med en sammenligning af kortlægningsresultater vurderes, om de gennemførte
foranstaltninger har haft en effekt på disse arealer. Tilstandsvurderingssystemerne
er fastlagt med en bekendtgørelse12.
9 Se bl.
a. Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. 10
DCE udgivelse nr. 52: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne.
11
NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-2021.
Programbeskrivelse.
12
Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.
5
Den konkrete tilstandsvurdering af naturtyper er offentlig tilgængelig på
Danmarks Miljøportal13.
Tilsvarende vurderes tilstanden af levesteder for de arter på
udpegningsgrundlaget, hvor der er udarbejdet tilstandsvurderingssystemer. For de
fleste af de øvrige arter er levestedet sammenfaldende med og afhængig af
naturtypers tilstand. Eksempelvis er ferskvandsfisk som lampretter, laks og snæbel
samt en art som grøn kølleguldsmed fuldstændig afhængige af god
vandløbskvalitet, ligesom herbivore vandfugle som svaner og blishøns er
afhængige af, at der er undervandsvegetation, f.eks. ålegræs, i de lavvandede
områder, hvilket igen er betinget af, at vandkvaliteten er i orden (god økologisk
tilstand).
I forhold til de akvatiske naturtyper vurderes tilstanden af vandmiljøet i
forbindelse med den løbende overvågning, som sker i regi af
vandrammedirektivet, og som giver grundlag for at fastlægge indsatsbehovet i de
efterfølgende planer.
Gennemgang af Kommissionens spørgsmål
1.1.
Kommissionens spørgsmål 1a) lovgivning
Angiv venligst, hvilke bestemmelser i den nationale lovgivning, der
gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, i dansk lovgivning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, fastlægger, at medlemsstaterne skal iværksætte
de nødvendige bevaringsforanstaltninger for de særlige bevaringsområder. Disse
bevaringsforanstaltninger kan indebære forvaltningsplaner, love, bekendtgørelser
eller aftaler.
Artikel 6, stk. 1, har følgende ordlyd:
For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de
nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan
indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke
for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de
relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der
opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter
i bilag II, der findes på lokaliteterne.
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, er gennemført i dansk ret ved en række
generelle regler, som fastlægger rammerne for at fastlægge og gennemføre
bevaringsforanstaltninger for Natura 2000-områder:
13 Et eksempel på en vurdering kan findes
her.
6
-
§§ 37-46 e i lov om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).14
-
§§ 14-16 og 18-23 i lov om skove (skovloven)15.
-
§§ 19 a, 19 c, 19 d, 33, 51, 55 i lov om naturbeskyttelse
(naturbeskyttelsesloven)16.
-
§§ 1-6 i bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål
for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder17.
-
§§ 1-16 i bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-
skovplanlægning18.
Den centrale forpligtelse i dansk ret i forhold til gennemførelsen af artikel 6, stk. 1,
er miljø- og fødevareministerens forpligtelse til at udarbejde en Natura 2000-
plan.
§ 37. Miljø- og fødevareministeren udarbejder en Natura 2000-
plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Planen kan
opdeles efter geografiske områder.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke arealer, der er omfattet af skovlovens
regler om Natura 2000-skovplaner.
Det fremgår således af miljømålslovens § 37, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren
udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder,
og at denne plan kan opdeles efter geografiske områder. Det fremgår også af § 37,
stk. 2, at denne plan ikke omfatter arealer, der er omfattet af skovlovens regler om
Natura 2000-skovplaner. For skove skal der udarbejdes en Natura 2000-skovplan,
jf. skovlovens § 14:
§ 14. Miljø- og fødevareministeren skal udarbejde en Natura
2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i
de internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2. Natura 2000-skovplanen omfatter endvidere de arealer,
der er nævnt i § 28, når de indeholder naturtyper eller arter, der
er omfattet af de direktiver, der er nævnt i § 15, stk. 2.
Stk. 3. Statslige myndigheder og kommunalbestyrelser er bundet
af en vedtaget Natura 2000-skovplan ved udøvelse af beføjelser
efter lovgivningen.
Natura 2000-planerne fastsætter således rammerne for at fastlægge og
gennemføre bevaringsforanstaltninger og opfylder overordnet pligten til
udarbejdelse af bevaringsforanstaltninger.
14
Lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
15
Lovbekendtgørelse nr. 122 af 26. januar 2017 om skove. 16
Lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 om naturbeskyttelse. 17
Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.
18
Bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016 om tilvejebringelse af Natura 2000-
skovplanlægning.
7
Herudover kan det nævnes, at miljømålslovens § 48 og skovlovens § 14, stk. 3,
medfører, at myndighederne ved udøvelse af deres beføjelser er bundet af Natura
2000-planerne.
Miljømålslovens § 48 har følgende ordlyd:
§ 48. Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder
er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en
vedtaget Natura 2000-plan.
Ordlyden af skovlovens § 14, stk. 3, fremgår ovenfor.
De nærmere regler om klassificering af de enkelte naturtyper og levesteder for
arter inden for de udpegede Natura 2000-områder samt fastsættelse af
miljømålene for de enkelte områder fremgår af reglerne om Natura 2000-
planlægningen og Natura 2000-skovplanlægningen.
1.2.
Kommissionens spørgsmål 1b) bevaringsmålsætninger
Er der er fastsat særlige bevaringsmålsætninger for hver af de
levesteder og arter, for hvilke der er udpeget særlige
bevaringsområder og særlige beskyttede områder?
Defineres den betingelse, som arterne og naturtyperne skal opfylde
ud fra bevaringsmålsætningerne inden for de respektive områder for
at maksimere bidragene fra lokaliteterne til at opnå gunstig
bevaringsstatus på højere niveau (nationalt, biogeografisk)?
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger konkrete/kvantificerbare i
antal og/eller størrelse?
Er de fastsatte bevaringsmålsætninger klare, specifikke og enkle?
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Da spørgsmålene har indbyrdes sammenhæng, besvares de samlet. Miljø- og
Fødevareministeriet har udarbejdet Natura 2000-forvaltningsplaner for hvert
enkelt Natura 2000-område, der ofte består af et eller flere habitat- og/eller
fuglebeskyttelsesområder.
Der er udarbejdet i alt 252 planer for perioden 2016-2021. Planerne bygger på
basisanalyser, som detaljeret gennemgår tilstanden for de enkelte arter og
naturtyper i hvert område som grundlag for forvaltning af området.
Reglerne om Natura 2000-planlægning for andre områder end skove fremgår af
miljømålsloven. I denne sammenhæng skal § 39 og § 41 fremhæves, hvor reglerne
om Natura 2000-planens indhold og fastsættelse af mål for bevaringstilstanden
fremgår.
§ 39. Natura 2000-planen skal indeholde:
8
1) Mål for naturtilstanden i internationale
naturbeskyttelsesområder, jf. § 41.
2) Et indsatsprogram, jf. § 42.
…
§ 41. Fastsættelse af mål for naturtilstanden på grundlag af
basisanalysen skal ske med henblik på at sikre eller genoprette en
gunstig bevaringsstatus. Efter en klassificering og afvejning af
eventuelt modstridende naturinteresser inden for det enkelte
internationale naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for
området. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden
for et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren skal fastsætte nærmere regler
om fastsættelse af mål for naturtilstanden.
Det er således fastlagt i miljømålslovens § 39, nr. 1, at planerne skal indeholde
miljømål for internationale naturbeskyttelsesområder, dvs.
bevaringsmålsætninger. Det fremgår herudover af lovens § 41, at fastsættelse af
målene skal ske på baggrund af den udarbejdede basisanalyse med henblik på at
sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus.
Er der tale om skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i internationale
naturbeskyttelsesområder fremgår reglerne om Natura 2000-planlægningen af
skovloven.
Det fremgår af skovlovens § 15, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren skal
fastsætte de bevaringsmålsætninger, der er nødvendige for at sikre eller genoprette
en gunstig bevaringsstatus, i Natura 2000-skovplanen.
§ 15. Som grundlag for planen efter § 14 skal miljø- og
fødevareministeren foretage en kortlægning af beliggenhed og
bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for arter, der er
nævnt i stk. 2.
Stk. 2. I planen skal ministeren fastsætte de målsætninger, som er
nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget på bilag
I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-
fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er
nødvendige for at opfylde målsætningerne.
For hvert udpeget Natura 2000-område fastsættes mål for områdets naturtilstand.
Reglerne om fastsættelse af mål, herunder om de relevante tilstandsklasser,
fremgår af § 3 i bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder19. Planerne indeholder
bevaringsmålsætninger for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget.
19
Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.
9
Planerne er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside20. Der er således fastsat
bevaringsmålsætninger, der omfatter de arter og naturtyper, der er udpeget
særlige bevaringsområder og særlige beskyttede områder for.
Fastsættelse af bevaringsmålsætningerne i de enkelte Natura 2000-planer,
herunder målsætningen om at områdernes arter og naturtyper skal være i gunstig
bevaringsstatus, afspejler, at habitatområderne efter habitatdirektivet skal sikre
opretholdelse eller i givet fald genopretning af en gunstig bevaringsstatus i det
naturlige udbredelsesområde (biogeografisk), jf. habitatdirektivets artikel 3, stk. 1.
Tilsvarende gælder for fuglebeskyttelsesområderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 4, stk. 1-2.
Opfyldelse af bevaringsmålsætningerne bidrager derfor til at opnå gunstig
bevaringsstatus på biogeografisk niveau.
I de områder, hvor der foreligger uddybende data som grundlag for
naturforvaltning, er der fastsat konkrete og detaljerede bevaringsmålsætninger for
arter og naturtyper i de enkelte Natura 2000-planer, jf. § 3, stk. 6, i bekendtgørelse
om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale
naturbeskyttelsesområder21. Disse data stammer fra allerede gennemførte tiltag
for at sikre gunstig bevaringsstatus og fra den overvågning, der er gennemført i det
pågældende område.
I de områder, hvor der endnu ikke foreligger sådanne særlige data, fastsættes
bevaringsmålsætningen for gunstig bevaringsstatus svarende til de betingelser, der
fremgår af habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus, jf. direktivets
artikel 1, litra e) og i), herunder at arealet af naturtyperne og levesteder skal være
stabilt og stigende. Denne bevaringsmålsætning gælder også for fugle og
levesteder.
Bevaringsmålsætningerne vurderes derfor at være konkrete og kvantificerbare i
overensstemmelse med direktivernes krav. Det bemærkes, at viden i de enkelte
områder opbygges løbende i takt med, at der foretages indsatser og anden generel
videnopbygning. Foranstaltningerne sker ud fra en prioriteret tilgang, hvor der
først foretages foranstaltninger i de områder, hvor der vurderes at være størst
behov.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer samlet set, at de fastsatte og bindende22
bevaringsmålsætninger har en karakter, så de danner grundlag for en effektiv
forvaltning af de arter og naturtyper, Natura 2000-områderne er udpeget for at
beskytte. Det vil nærmere blive illustreret i de konkrete eksempler, jf. bilag 1.
20
Natura 2000-planer 2016-21. 21
Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.
22 Bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne er fastlagt i Natura 2000-
planerne og dækker alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Alle myndigheder er
ved udøvelse af deres beføjelser bundet af Natura 2000-planen, jf. miljømålslovens § 48.
10
De danske myndigheder opfordres også til at:
- udtage en stikprøve på ti (10) Natura 2000-lokaliteter (særlige
bevaringsområder og særlige beskyttede områder) fra forskellige
dele af Danmark (som dækker både terrestriske og akvatiske
levesteder/arter)
- angive en udtømmende liste over levesteder og arter med
begrundelse for, hvorfor hver af de ti lokaliteter er blevet udpeget
(med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge hvilken
levestederne og arterne er udpeget eller identificeret for hver af de ti
lokaliteter)
- anføre de bevaringsmålsætninger, der er fastsat for hver af
levestederne og arterne, for hvilke hver af de ti lokaliteter er blevet
udpeget (med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge
hvilken levestederne og arterne er fastlagt for hver af de ti lokaliteter,
herunder med sidenummer).
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Der henvises til bilag 1.
1.3.
Kommissionens spørgsmål 1c) bevaringsforanstaltninger
De danske myndigheder opfordres til med hensyn til de samme
lokaliteter, der er udtaget under 1b) at oplyse:
- de bevaringsforanstaltninger, der er fastlagt for alle levesteder og
arter med begrundelse for, hvorfor hver af de ti lokaliteter er blevet
udpeget (med en tydelig henvisning til den retsakt eller plan, ifølge
hvilken bevaringsforanstaltningerne for disse levesteder og arter er
fastsat for hver af de ti lokaliteter (herunder med sidenummer)).
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Der henvises til gennemgangen af de udtagne stikprøver i bilag 1. I forlængelse af
det indledende afsnit i besvarelsen kan der dog fremhæves følgende:
Bevaringsforanstaltningerne, som har til formål, sammen med de fastsatte
generelle regler, at bidrage til at gennemføre artikel 6, stk. 1, afspejler det
indsatsprogram, som fremgår af Natura 2000-planen. Når det handler om
foranstaltninger i forhold til vandkvalitet, fremgår de af indsatsprogrammet i
vandområdeplanerne. Indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne er fastlagt i
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(indsatsbekendtgørelsen), bilag 1 og 223. Bekendtgørelsens koordinater kan ses på
MiljøGIS24.
Bevaringsforanstaltningerne efter artikel 6, stk. 1, vil, når det handler om indsats
overfor bl.a. landbrugets påvirkning, oftest være integreret med indsatsen efter
23
Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter. 24
MiljøGIS for vandområdeplanerne 2015-2021.
11
artikel 6, stk. 2, hvorefter der skal træffes passende foranstaltninger for undgå
forringelser af naturtyper og levesteder for arter. De to typer af foranstaltninger,
bevaringsforanstaltninger efter artikel 6, stk. 1, og foranstaltninger for at undgå
forringelser efter artikel 6, stk. 2, er således begge afgørende for at opnå målet om
gunstig bevaringsstatus.
Når det handler om regulering af næringssalte fra landbruget, vil indsatserne efter
6, stk. 1, og artikel 6, stk. 2, som hovedregel være de samme. F.eks. vil kravene til
anvendelse af efterafgrøder i oplandet til et vandområde være fastsat med henblik
på at opnå det konkrete miljømål i henhold til vandområdeplanen, uanset om der
er tale om at håndtere den påvirkning, der potentielt måtte forringe et område
(artikel 6, stk. 2), eller om at skærpe kravene med henblik på at genoprette en
bestemt vandkvalitet (artikel 6, stk. 1).
De danske myndigheder anmodes endvidere også om at:
- redegøre for, hvordan sammenhængen er mellem de forskellige
instrumenter (programmer som f.eks. vandområdeplaner,
landdistriktsudviklingsprogrammer, lovrammer, Natura 2000-
planer osv.), hvordan der er sikret gennemsigtighed af ordningerne,
og hvordan der er sikkerhed for, at interesserede parter har let
adgang til de nødvendige data og oplysninger til at kunne
gennemføre bevaringsforanstaltningerne.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Vandområdeplanerne er hovedinstrumentet til at sikre og forbedre tilstanden af
akvatiske naturtyper i Natura 2000-områder. Vandområdeplanerne har til formål
at forbedre vandmiljøet i retning af god økologisk tilstand, hvilket samtidig
tilvejebringer grundlæggende forbedringer i vandkvaliteten, som er helt nødvendig
for at opnå gunstig bevaringsstatus for de vandområder, der samtidig omfatter
Natura 2000-områder.
Som Miljø- og Fødevareministeriet tidligere har fremhævet i svaret af 8. juli
2016,25 indeholder Natura 2000-planernes indsatsprogram ikke selvstændige
bevaringsforanstaltninger i forhold til kvælstof til det akvatiske miljø, men
henviser til den indsats, der gennemføres med vandområdeplanerne efter
vandrammedirektivet. Vedtagelsen af Natura 2000-planerne er således
koordineret med vedtagelse af vandområdeplanerne.
Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til miljømålslovens § 4226:
På det akvatiske område forventes indsatsen i vid udstrækning at
være dækket af den indsats, der er nødvendig efter
vandrammedirektivet. Der kan dog være tilfælde med behov for
yderligere artsbeskyttelse eller særlige fysiske forhold, som f.eks.
sikring af brinker eller beskyttelse mod forstyrrelser.
25 Se side 41 i svaret af 8. juli 2016.
26 Se de specielle bemærkninger til § 4
2 i forslag til Lov om miljømål for vandforekomster
og internationale naturbeskyttelsesområder (lovforslag 15/2003/1).
12
Det har således været en forudsætning for den danske implementering af
habitatdirektivet, som det fremgår af forslag til miljømålslov fra 200327, at
indsatsen på det akvatiske område i vid udstrækning forventes at være dækket af
den indsats, der er nødvendig efter vandrammedirektivet.
Tilsvarende fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets Retningslinjer for den
statslige Natura 2000-planlægning28.
En række arter og naturtyper er afhængige af vandkvalitet og
vandmængde, dvs. parametre som er omfattet af
vandplanlægningen. Vandplanen skal sikre vandkvaliteten i alt
vand og desuden vandmængden for de terrestriske naturtyper, der
er direkte afhængige af et vandøkosystem. Det gælder f.eks.
strandenge, rigkær m.fl., og det gælder i visse tilfælde også
højmoser og andre primært regnvandsbetingede naturtyper, hvis
de afvander til et vandøkosystem.
Som udgangspunkt fastsættes målene for hvert direktivområde,
således at de enkelte direktivers forpligtelser er kendte. Herefter
skal målene afstemmes, således at hvert område kun har et
”vandmål”. Målsætninger og retningslinjer for indsats som
vedrører de parametre, der indgår i vandplanen, samles i
vandplanen – uanset om de er foranlediget af vand- eller Natura
2000-planlægningen -, mens øvrige Natura 2000-krav indgår i
Natura 2000-planen, dvs. f.eks. forstyrrelser, pleje og arealkrav.
…
På samme vis forudsættes det i Natura 2000-planerne, at den grundlæggende
indsats for at reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og
genopretning af akvatiske naturtyper og levesteder for arter, herunder forbedring
af de fysiske forhold, sker gennem gennemførelsen af vandområdeplanerne, der
ligger i forlængelse af den forudgående, nationale indsats til forbedring af
vandområdekvaliteten. Der fremgår følgende af alle Natura 2000-planer:
Indsats til bedring af vandkvaliteten i overflade- og grundvand
gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af
kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og
generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og er således ikke
en del af Natura 2000-planens indsatsprogram.
For akvatiske naturtyper og arters levesteder bygger det faglige grundlag
vedrørende vandområders kvalitet i de gældende Natura 2000-planer på data, der
er indsamlet i forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet, som
også indgår i grundlaget for vandplanlægningen i medfør af vandrammedirektivet.
27 Se noten ovenfor for henvisning til lovforslaget.
28
Retningslinjer for den statslige Natura 2000-planlægning: Målfastsættelse og
indsatsprogram, november 2009, afsnit 5.4.1. ”Målsætning af naturtyper og arter som også
er omfattet af vandplanen”, side 22.
13
Vandområdeplanerne revideres i overensstemmelse med vandrammedirektivet
hvert 6. år, og basisanalysen suppleres med nyeste data.
Vandområdeplanernes indsatsprogram bidrager til at reducere
kvælstofbelastningen til marine vandområder, der er udpeget som Natura 2000-
områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2. Kvælstofbelastningen har betydning
for vandkvaliteten i området og dermed også for naturtyper og levesteder for arter
på udpegningsgrundlaget. Dimensioneringen af vandområdeplanens indsatser er
foretaget på baggrund af gældende lovgivning om reguleringen af kvælstof og
effekten af tidligere besluttede indsatser og forventede udvikling i kvælstof- og
fosforbelastning (den såkaldte baseline-effekt).
Både vandområdeplaner og Natura 2000-planer indeholder krydsreferencer,
hvoraf det fremgår, at foranstaltningerne for at opfylde målsætningerne for de
akvatiske naturtyper og levesteder for arter i beskyttede områder i hovedreglen
sker gennem vandområdeplanerne (se indledningen til kapitel 4 om
indsatsprogram i alle Natura 2000-planerne og alle vandområdeplanernes bilag 12
om beskyttede områder).
Opfyldelse af vandområdeplanernes målsætninger om god økologisk tilstand vil
sikre den grundlæggende kvalitet af akvatiske naturtyper og levesteder for
akvatiske arter og arter, som er direkte afhængige af vandområders tilstand.
Natura 2000-planerne indeholder derfor ikke en detaljeret gennemgang af
bevaringsmålsætninger, indsatsbehov og bevaringsforanstaltninger for akvatiske
arter og naturtyper.
De akvatiske naturtyper i Natura 2000-områder udgør typisk en delmængde af de
vandområder, som er omfattet af vandområdeplanen. Tilsvarende er en række
arters levesteder en delmængde af det vandområde, som vandområdeplanerne
omfatter, f.eks. for herbivore vandfugle som blishøne og knopsvane, eller for
fiskearter som laks og snæbel. Det er derfor, hvad angår vandområdernes kvalitet,
ikke vurderet nødvendigt at fastsætte yderligere målsætninger herom i Natura
2000-planen.
For en række vandfugle, som er tilknyttet lavvandede marine områder, er der
udviklet konkrete målsætninger, som fastlægger, hvilke fuglebestande der skal
være til stede i området for at kunne tale om gunstig bevaringsstatus. Det omfatter
især herbivore og muslingeædende vandfugle (eksempelvis pibeand og ederfugl),
hvor opnåelse af bevaringsmålsætningen er afhængig af, at der er sikret en
grundlæggende forbedring i vandkvaliteten, som giver grundlag for
undervandsvegetation og egnede levesteder for muslinger.
Der er således helt overvejende sammenfald mellem opnåelse af gunstig
bevaringsstatus efter habitatdirektivet og god økologisk tilstand efter
vandrammedirektivet. Alle foranstaltninger for at reducere tilledningen af
næringssalte til vandområder, der indeholder Natura 2000-områder, bidrager
således til at opfylde forpligtelserne efter habitatdirektivets artikel 6 og
14
fuglebeskyttelsesdirektivets29 artikel 4 til at iværksætte foranstaltninger i forhold
til ferske vande og marine områder med tilknyttede arter og naturtyper, som er
påvirket af for høje næringssaltniveauer.
Tilsvarende gælder for vandløbene med tilknyttede arter og naturtyper. Der indgår
mange vigtige, større vandløbssystemer i Natura 2000-områderne, hvor
udpegningsgrundlaget f.eks. er migrerende fiskearter som laks og snæbel eller
naturtypen vandløb med vandplanter.
Et afgørende element i at opnå såvel god økologisk tilstand som gunstig
bevaringsstatus i vandløb er at sikre, at de fysiske forhold forbedres eller
genoprettes til en tilstand, som modsvarer de økologiske behov for de
vandløbstilknyttede organismer. Foranstaltninger til at forbedre den økologiske
kontinuitet i vandløbene omfatter f.eks. at fjerne spærringer (opstemninger
o.lign.), åbne rørlagte vandløb eller forbedre kvaliteten af bundsubstrater.
For en række udvalgte vandafhængige naturtyper, som typisk forekommer i
relativt afgrænsede, geografiske enheder, gælder, at der kan være behov for andre
"akvatiske" bevaringsforanstaltninger, end de gældende vandområdeplaner
dækker. Det gælder typisk i forhold til at sikre en mere naturlig hydrologi på
naturtyper som kilder og væld, rigkær og højmoser ved at eliminere dræning eller
hæve grundvandsstanden. I disse tilfælde er der fastlagt særskilte
bevaringsmålsætninger og tilhørende foranstaltninger i Natura 2000-planen med
tilhørende virkemidler. Det gælder også i et vist omfang helt små søer
(vandhuller), hvor der kan være behov for en særlig indsats for at tilgodese arters
og naturtypers særlige økologiske behov.
De foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af vandområdeplanen, bidrager
direkte til at sikre og forbedre den grundlæggende vandkvalitet til et niveau, som
under alle omstændigheder er nødvendig for at imødekomme akvatiske arters og
naturtypers økologiske behov.
Foranstaltningerne omfatter især:
-
Reduktion af næringssalttilledning til næringsstoffølsomme marine
områder og søer, hvor tilledning og foranstaltninger som oftest sker i
oplandet til og udenfor Natura 2000-områderne.
-
Reduktion af forureningspunktkilder til vandløb og søer (spildevand fra
spredte ejendomme, regnvandsbetingede overløb, forbedret rensning fra
renseanlæg mm.).
-
Forbedringer af den fysiske kvalitet i vandløb (f.eks.
vandløbsrestaureringer i form af fjernelse af fysiske spærringer,
genslyngning, hævning af vandløbsbunden m.m.).
Vandplanernes målsætninger og målsatte bevaringsforanstaltninger til opfølgning
heraf formidles gennem GIS-løsninger, som illustrerer, at der gennemføres
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle.
15
foranstaltninger, der har direkte og indirekte betydning for akvatiske naturtyper
og vandafhængige arter i Natura 2000-områder
Med gennemgangen af de 10 udtagne stikprøver i bilag 1vil sammenhængene
nærmere blive beskrevet gennem uddrag af de dokumenter, der knytter sig til
vandområdeplanen, og som viser, at der i vandområdeplanen er besluttet
væsentlige indsatser på vand, som direkte eller indirekte har stor betydning for
kvaliteten af Natura 2000-områderne, og som dermed udgør
bevaringsforanstaltninger, der indgår som integreret understøtning af Natura
2000-indsatsen. Tilsvarende vil indsatsen i forhold til terrestriske naturtyper og
levesteder samt andre ikke-vandkvalitetsrelaterede foranstaltninger blive nævnt.
De planlagte indsatser i vandområderne er gjort retligt bindende i
indsatsbekendtgørelsen30. De er endvidere opsummeret i vandområdeplanernes
bilag og kan aflæses på GIS-lag31. På GIS-kortene indgår Natura 2000-områderne
som tema, så det nemt og tilgængeligt fremgår, hvilke indsatser, der bidrager til at
gennemføre Natura 2000-planen, jf. bilag 1.
Der er i bilagene til vandområdeplanerne angivet den forventede reduktion af
tilledning af kvælstof til de enkelte relevante vandområder og med hvilke
virkemidler. Dette vil blive eftervist i de udtagne stikprøver, hvor der er særlig
fokus på at fremhæve sammenhængene mellem vandområdeplanerne og
bevaringsmålsætninger for Natura 2000-områderne.
I forhold til næringssalte kan indsatser ske i hele oplandet til Natura 2000-
områder, da den geografiske lokalisering af en reduktion i et opland har mindre
betydning. Den præcise lokalisering af et vådområde i et opland kan således være
underordnet, hvis effekten under alle omstændigheder opnås i et nedstrøms
vandområde, som måtte rumme Natura 2000-områder.
Det er med MiljøGIS-værktøjet, som er udviklet i forbindelse med
vandområdeplanlægningen, muligt at identificere, hvilke vandløb, der er planlagt
iværksat foranstaltninger for med henblik på at opnå god økologisk tilstand efter
vandrammedirektivet, og hvor disse er lokaliseret i forhold til Natura 2000-
områder eller oplandet. Det er således ikke vurderet nødvendigt at inkludere en
detaljeret oversigt over de Natura 2000-områder, der måtte ligge i
vandområdeplanens opland, da dette vurderes dækket ind med GIS-værktøjet.
Der er således sket en klar koordination mellem de to sæt planer, så
bevaringsforanstaltninger efter vandområdeplanerne direkte vil bidrage til at opnå
bevaringsmålsætningerne efter Natura 2000-planerne.
Der indgår en række forskellige foranstaltninger som understøtter gennemførelsen
af vandområdeplanernes miljømål, bl.a.:
30
Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
31MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016.
16
-
Krav om efterafgrøder (varetages i vid udstrækning gennem regler, der er
fastsat for at opfylde nitratdirektivet).
-
Målrettet regulering.
-
Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering, fjernelse
af spærringer m.v.
-
Tilskud til vådområder, herunder minivådområder.
Både vandområdeplaner og Natura 2000-planer er udarbejdet med et seksårigt
indsatsprogram, som bygger på en samlet prioritering. I den sammenhæng bliver
det besluttet, hvilke ressourcer der afsættes til at udmønte planerne. Der henvises
bl.a. til det nedenfor beskrevne virkemiddelkatalog. Senest blev det i forbindelse
med Fødevare- og landbrugspakken32 samlet prioriteret yderligere ressourcer til
rådighed for at understøtte gennemførelse af supplerende foranstaltninger. Det
omfatter såvel finansiering af foranstaltninger til naturpleje som andre
naturordninger under landdistriktsprogrammet og foranstaltninger, rettet mod at
forbedre vandkvaliteten.
Det fremgår af bilag 1 til Fødevare- og landbrugspakken, hvordan
landdistriktsprogrammet kan anvendes til finansiering af de forskellige
foranstaltninger frem til og med 2020. Det fremgår af virkemiddelkataloget, hvilke
finansieringsmuligheder der er tilknyttet de enkelte foranstaltninger.
De ordninger, der er fastsat for at bidrage til at opnå miljømålene efter
vandområdeplanen i form af tilskud til diverse projekter, fremgår af
Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmesider33.
Tilskudsordninger til pleje, hydrologi, rydning/hegning – terrestriske
naturtyper
I Danmark er landdistriktsforordningens muligheder for at fastlægge finansiering
af foranstaltninger målrettet anvendt til at etablere ordninger for naturpleje i
overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og til at genoprette
arealers hydrologiske forhold og/eller klargøre dem til naturpleje.
Målretningen sker på grundlag af den kortlægning af naturtyper, der sker som led i
forberedelsen af de enkelte Natura 2000-planer. Med kortlægningen og den
tilhørende tilstandsvurdering kan beregnes, hvor stort et areal, der er
plejekrævende, og/eller hvor der måtte være behov for hydrologiske forbedringer
eller etablering af hegn/rydning af træer og buske.
Ordningerne, der bygger på frivillighed, er velkendte for lodsejere og deres
rådgivere via Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsguides. Der er bl.a. udsendt
en folder om tilskudsmulighederne til kommunerne, som har ansvar for at
gennemføre Natura 2000-planen, samt landbrugsrådgivere.34
32
Aftale om Fødevare- og landbrugspakken, 22. december 2015.
33 Se tilskudsguides
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og
Miljøstyrelsens hjemmeside.
34
Naturpleje i Natura 2000. Tilskudsmuligheder 2017.. Flere detaljer om tilskudsordninger kan findes på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
17
Hvorvidt et areal er tilskudsberettiget fremgår af GIS-kort på Danmarks
Miljøportal. Der er i stikprøvegennemgangen af de enkelte områder lavet udtræk
på kort, der viser, hvor store arealer der er tilskudsberettigede.
Naturplejeordningen omfatter i første omgang de arealer, hvor der er kortlagt
naturtyper på udpegningsgrundlaget indenfor Natura 2000-områderne. Der
indgår dog også andre tilskudsberettigede arealer, f.eks. arealer, der vurderes
relevante som levesteder for fugle (permanente græsarealer og andre beskyttede
naturtyper (§ 3)).
Desuden er det besluttet at oprette en national tilskudsordning med henblik på at
skabe større sammenhæng mellem naturarealer i 55 Natura 2000-områder som
led i en langsigtet forvaltning. Denne ordning har fokus på overdrevsnaturtyper,
kilder, hængesæk og rigkær, som ud fra det grundlæggende kendskab fra
overvågningen er vurderet til at ville få størst gavn af større sammenhæng mellem
naturområder, bl.a. for at modvirke randpåvirkninger og gøre områderne mere
robuste naturmæssigt.
Endelig gælder en tilskudsordning til skovbevoksede naturtyper og levesteder for
arter35.
Der er således sikret gennemsigtighed i ordningerne.
Tilskudsordninger til vand
Der er forskellige muligheder for at søge om tilskud til gavn for vandmiljøet mv.
Vådområdeordningerne er tilskudsordninger til at genskabe naturlige vandforhold
de steder i landskabet, som er velegnede til det, for derved at mindske kvælstof- og
fosforudledningen til eksempelvis indre fjorde. Vådområdeprojekter placeres på
lavtliggende landbrugsarealer, som omdannes til natur. Indsatsen sker i
overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv og er en del af det danske
landdistriktsprogram 2016-20, der overordnet set har til formål at skabe vækst og
udvikling i landdistrikterne. Det er kommunerne, der kan søge om tilskud.
Ordningen er dermed medfinansieret af EU.
Vandløbsrestaureringsindsatsen skal sikre god økologisk tilstand i de danske
vandløb og skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna.
Tilskudsordningen har til formål at forbedre de fysiske forhold i vandløbene, så
vandmiljøet på sigt kan leve op til målsætningen i EU’s vandrammedirektiv om
minimum god økologisk tilstand. Det er kommunerne, der som
vandløbsmyndighed kan søge om tilskud. Ordningen er medfinansieret af EU’s
Hav- og Fiskerudviklingsprogram.
Der er iværksat en tilskudsordning til genopretning af lavbundsarealer under
landdistriktsprogrammet36, som har til formål at understøtte projekter, der kan
forebygge udslip af CO2 og øge bindingen heraf i kulstofrige jorder, bidrage til at
35
Bekendtgørelse nr. 868 af 27. juni 2017 om tilskud til skov med biodiversitetsformål.
36
Bekendtgørelse nr. 837 af 22. juni 2018om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter.
18
reducere kvælstofudvaskningen fra lavbundsarealer og/eller bidrage til at
genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områder.
Ordningen indebærer mulighed for at opnå tilskud til at hæve vandstanden på
sådanne arealer. Det er i bekendtgørelse om tilskud til vådområde- og
lavbundsprojekter nærmere identificeret, i hvilke Natura 2000-områder, det kan
være relevant at iværksætte projekter af hensyn til arter og naturtyper. Der kan på
Miljøstyrelsens hjemmeside læses mere om tilskud fra ordningen, hvor der bl.a. er
en oversigt over, hvilke projekter der er bevilget tilskud til.37 Der er afsat 65 mio.
kr. årligt til lavbundsindsatsen i perioden 2016-2020. Ordningen er
medfinansiereret af EU's Landdistriktsprogram. Lodsejere, som indgår i
lavbundsprojekter, kan kompenseres for nedsat indtjening på udtagningsarealerne
som følge af ekstensivering af driften.
Kommunerne kan søge tilskud til sørestaurering. I Vandområdeplanerne 2015-
2021 er det besluttet at gennemføre en restaureringsindsats for udvalgte søer.
Formålet er at forbedre vandkvaliteten i 24 søer med henblik på at opnå god
økologisk tilstand i henhold til målene i vandrammedirektivet. Der er i regeringens
Naturpakke afsat 3,8 mio. kr. årligt i 2017 og 2018. I perioden 2016-2021
forventes anvendt 21,8 mio. kr. til ordningen.
Kommunerne kan også søge tilskud til opkøb af retten til opstemning af vandløb
og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af
dambrugsdrift. Formålet med tilskudsordningen er at nedbringe tilførslen af
næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer og kystvande og fjernelse af fysiske
spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale bortfalder endvidere
dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra
vandløbet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets
produktion bringes til ophør. Der afsættes 8,1 mio. kr. årligt til ordningen i
perioden 2018-2021.
Ordningerne, der bygger på frivillighed, er velkendte for lodsejere og deres
rådgivere via Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsguides. Der er bl.a. udsendt
en folder om tilskudsmulighederne til kommunerne, som har ansvar for at
gennemføre Natura 2000-planen, samt landbrugsrådgivere.
Der er således sikret gennemsigtighed i ordningerne.
- redegøre for, hvordan det sikres, at de iværksatte
bevaringsforanstaltninger når de fastsatte bevaringsmålsætninger
for lokaliteterne og giver mulighed for opnåelse eller genopretning af
en gunstig bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og
levestederne for de pågældende arter i deres naturlige
udbredelsesområde.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Opnåelse af bevaringsmålsætninger for områder, der har været udsat for
længerevarende påvirkning med f.eks. næringssalte, er en langsigtet proces.
37 Se Miljøstyrelsens hjemmeside o
m udtagning af lavbundsjorder. 38
. Bekendtgørelse nr.
944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner.
19
I vandområdeplaner og Natura 2000-planer fastlægges den indsats, der vurderes
nødvendig og mulig at opnå indenfor det seksårs-interval, som planerne dækker.
Forud for hver plan udarbejdes en basisanalyse, som nærmere beskriver den
tilstand af natur-og vandområderne, som danner grundlag for den efterfølgende
vedtagelse af planerne. I den sammenhæng vurderes bevaringstilstanden for de
enkelte arter og naturtyper som grundlag for at vurdere, hvilken indsats der måtte
være nødvendig i den efterfølgende planperiode.
Kommunerne har ansvaret for at gennemføre de handleplaner, der udarbejdes
med henblik på at gennemføre de bevaringsforanstaltninger, der er vurderet
nødvendige i Natura 2000-planen. Kommunerne oplyser Miljø- og
Fødevareministeriet om, i hvilket omfang de konkret har sikret gennemførelse af
foranstaltningerne. Tilsvarende indberetter de statslige lodsejere oplysninger om
status for implementering af drifts- og plejeplaner38.
- redegøre for, hvordan de fastsatte bevaringsmålsætninger for
lokaliteten kan gennemføres effektivt ved at bekræfte, at
forvaltningsplanen eller lignende instrumenter omfatter:
- en beskrivelse af de midler og instrumenter, der er nødvendige for
gennemførelsen af bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Formålet med Natura 2000-planen er at opstille de generelle rammer for
indsatsen og de bevaringsmålsætninger, der er fastsat for området. Miljøstyrelsen
har til supplement heraf udarbejdet et virkemiddelkatalog39, der beskriver, hvilke
virkemidler/foranstaltninger, der kan anvendes for at leve op til de enkelte Natura
2000-planers bevaringsmålsætninger og indsatsprogram. Virkemiddelkataloget
viser også, hvor der kan ske finansiering af de enkelte virkemidler, f.eks. som en
del af Landdistriktsprogrammet.
Virkemiddelkataloget er udtryk for en vejledning til de kompetente myndigheder
om, hvilke virkemidler Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, har en effekt.
Kataloget er ikke udtryk for en udtømmende angivelse af virkemidler, og de
kompetente myndigheder kan vælge at anvende andre virkemidler. De skal så i
disse situationer selv afklare muligheder for finansiering.
Miljø- og Fødevareministeriet kan derfor bekræfte, at der er udarbejdet et katalog,
der omfatter en beskrivelse af de midler og instrumenter, der kan anvendes for at
gennemføre bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne.
- de aktører, der har ansvar for gennemførelsen
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
38
. Bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-
handleplaner. 39
Miljøstyrelsens virkemiddelkatalog for 2016-2021.
20
Ansvaret for at gennemføre Natura 2000-planer og vandområdeplaner er fastlagt i
lovgivningen og omfatter kommuner og statslige myndigheder.
Ansvaret for gennemførelsen af Natura 2000-planer for andre arealer end skov er
fastlagt i miljømålslovens § 37 a.
Miljømålslovens § 37 a har følgende ordlyd:
§ 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. §§ 46
a-46 e, til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for
kommunens geografiske område på land og for den kystnære del
af vanddistriktet. For det enkelte Natura 2000-område skal
handleplanen koordineres og sammenskrives med eventuelle
andre kommunale handleplaner og statslige handleplaner for
skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, der udarbejdes efter
regler udstedt i medfør af lov om skove
Ifølge denne er det de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at
gennemføre de statsligt vedtagne Natura 2000-planer gennem udarbejdelsen af en
kommunal handleplan, jf. § 2 handleplanbekendtgørelsen40.
For statsejede arealer kan den statslige myndighed vælge at udarbejde en
plejeplan, som lægges til grund for de kommunale handleplaner, hvad angår de
statsejede arealer, jf. § 2, stk. 3, i handleplanbekendtgørelsen. Det er i disse
situationer de statslige ejere, der er forpligtede til at gennemføre de
bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige indenfor rammerne af Natura 2000-
planens bevaringsmålsætninger. For de rent marine områder er det statslige
myndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen.
Er der tale om en Natura 2000-plan for et skovområde, fremgår det af § 1 i
bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning41, at
Miljøstyrelsen udarbejder en skovhandleplan til gennemførelse af Natura 2000-
skovplanen for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale
naturbeskyttelsesområder.
§ 1 har følgende ordlyd:
§ 1. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udarbejder en Natura
2000-skovplan og skovhandleplaner til gennemførelse af Natura
2000-skovplanen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i
de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. skovlovens § 14,
stk. 1 og 2. Natura 2000-skovplanen kan opdeles i geografiske
områder.
40
Bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-
handleplaner.
41
Bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016 om tilvejebringelse af Natura 2000-
skovplanlægning.
21
I det omfang der er tale om akvatiske områder, hvor foranstaltningerne er fastlagt
i vandområdeplanerne, fremgår de ansvarlige myndigheder for gennemførelsen af
foranstaltningerne af indsatsbekendtgørelsen42.
Indsatsbekendtgørelsens §§ 4-5 har følgende ordlyd:
§ 4. Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden
for styrelsens ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§
6 og 7. Foranstaltningerne skal efter lovens § 19, stk. 3, være
operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra
punktkilder, som skulle være gennemført i henhold til vandplanen
for planperioden 2009-2015, skal gennemføres senest den 30.
oktober 2016.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte
miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre
andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og
omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren foretager ved lejlighed de
fornødne korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger
efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske
område gennemføre de foranstaltninger, der inden for
kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§
6 og 7. Foranstaltningerne skal efter lovens § 19, stk. 3, være
operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra
punktkilder, som skulle være gennemført i henhold til vandplanen
for planperioden 2009-2015, skal være gennemført senest den 30.
oktober 2016.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte
miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, på
anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret
vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe
afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse
andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og
omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
42
Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
22
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en
kommunalbestyrelse og efter en konkret vurdering træffe
afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade
at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen
vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren foretager ved lejlighed de
fornødne korrektioner af indsatsprogrammet, som afgørelser efter
stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Det fremgår således af bekendtgørelsens § 4, at Miljøstyrelsen har ansvaret for at
gennemføre de i bekendtgørelsens bilag 1-4 angivne foranstaltninger i de tilfælde,
hvor styrelsen er kompetent myndighed, ligesom det fremgår af bekendtgørelsens
§ 5, at kommunerne skal gennemføre de i bekendtgørelsens bilag 1-4 angivne
foranstaltninger, hvor de har det retlige ansvar.
- en angivelse af behovet for ressourcer og en tidsplan for
gennemførelsen af bevaringsforanstaltningerne for lokaliteterne, og
hvorledes disse ressourcer vil blive stillet til rådighed.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Det fremgår af bilag 1 til Fødevare- og Landbrugspakken, at der er afsat i
gennemsnit ca. 258 mio. kr./år i perioden 2017-2020 til naturordninger, herunder
især til naturpleje i form af græsning m.v. Der indgår dog også ordninger med
henblik på at sikre skovnaturtyper, øge sammenhænge mellem naturarealer mm.
Som konsekvens af Natura 2000-planperiodens afgrænsning fra 2016-2021 er der,
som Kommissionen allerede er oplyst om i forbindelse med bemærkninger til den
kommende PAF (Prioritised Action Framework), forudsat tilsvarende finansiering
også i 2021.
Der er i perioden 2016-21 afsat i alt ca. 4,2 mia. kr. til vandindsatser og
supplerende kvælstofindsatser, der er afgørende for at forbedre
vandområdekvaliteten, også i Natura 2000-områder. Den konkrete udmøntning
heraf vil blive illustreret i gennemgangen af de udtagne stikprøver i bilag 1.
Herudover er der afsat yderligere ressourcer i forbindelse med regeringens
Naturpakke, i alt ca. 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 (de såkaldte "videreførte
indsatser"). Disse ressourcer dækker især midler til tre statslige LIFE-projekter,
hvor det store integrerede naturprojekt i Himmerland (NatureMan) dominerer43.
Der er også afsat kommunale midler til gennemførelse af forvaltningsindsatser, og
der er iværksat nationalt finansierede tilskudsordninger, der ikke er finansieret via
landdistriktprogrammet.
Der er overført nationale midler til kommunerne med henblik på ved
førstegangsindsats at sikre naturtyper, som ikke kan dækkes af landdistriktsmidler
43
Aftale om Naturpakke, maj 2016, p. 6.
23
(heder og klitheder), bekæmpelse af invasive arter, forbedring af levesteder for
fugle m.v. Denne ordning svarer til, at der i forudgående planperiode blev overført
midler til kommunerne til en særlig indsats for levesteder for padder og andre
vandhulstilknyttede organismer. Dertil kommer de statslige midler, som bl.a.
Naturstyrelsen og forsvaret anvender til drift af naturarealer, der er udpeget som
Natura 2000-områder. Begge institutioner ejer betragtelige Natura 2000-arealer.
- Eftersom kvælstofudledning og følgerne heraf udpeges i Natura
2000-planerne som et generelt problem for mange marine og
terrestriske levesteder (se svar af den 8. juli 2016), ønskes en
redegørelse for:
Hvor mange af lokaliteterne med beskyttede levesteder er følsomme
over for kvælstof, og i hvor mange af disse tilfælde overskrides de
kritiske grænser for kvælstofbelastninger?
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Alle marine danske Natura 2000-områder med akvatiske naturtyper eller
levesteder for arter vurderes at være følsomme overfor kvælstof, der kan bidrage til
at forrykke næringsstofbalancen i vandområderne og forårsage eutrofiering.
Denne vurdering baseres på, at akvatiske naturtyper eller levesteder for arter på
sigt kan tage skade af for stor udledning af kvælstof til den pågældende naturtype
eller det pågældende levested.
Langt de fleste danske Natura 2000-områder har akvatiske komponenter på
udpegningsgrundlaget. Danmark har udpeget ca. 8 % af landarealet og 18 % af
havarealet.
I hvilket omfang de danske kystvandområder er belastet af kvælstof er afdækket
ved vandplanlægningen og summeret op i bilagene til vandområdeplanerne.
Næringssaltbelastning af konkrete områder fremgår nærmere af de udtagne
stikprøver i bilag 1.
Dertil kommer, at en række terrestriske naturtyper er følsomme overfor kvælstof,
der helt overvejende tilføres i form af atmosfærisk deposition. Disse naturtyper er
identificeret som grundlag for den regulering af atmosfærisk deposition, som sker i
forbindelse med godkendelsesordningen for husdyrbrug, jf. bilag 3, D, i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen44. Bestemmelserne tager sigte på at undgå og
nedbringe forurening af terrestriske naturtyper med ammoniak. De relevante
naturtyper er gengivet i
bilag 2 til dette svar.
Hvorvidt Natura 2000-områder potentielt kan være påvirket af atmosfærisk
kvælstof afhænger af, i hvilket omfang disse kvælstoffølsomme naturtyper indgår i
udpegningsgrundlaget. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne
fremgår, som nævnt ovenfor, af Miljøstyrelsens hjemmeside45.
44
Bekendtgørelse nr. 1021 af 6. juli 2018om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. 45
Miljøstyrelsens hjemmeside om udpegningsgrundlag for Natura 2000- områderne.
24
Udpegningsgrundlagene for habitatområderne justeres med jævne mellemrum og
som udgangspunkt hvert sjette år. Den seneste opdatering er sket i 2012 på
baggrund af en gennemgang af områderne og på grundlag af en offentlig høring.
Det reviderede udpegningsgrundlag trådte i kraft i 2013. Alle naturtyperne er
kortlagt, så de kan identificeres i de enkelte Natura 2000-områder. Kortlægningen
er offentliggjort på MiljøGIS46.
Overskridelser af det målsatte niveau for kvælstof (målbelastningen) i de danske
kystvandområder fremgår af vandområdeplanerne. Det fremgår således detaljeret
af vandområdeplanernes bilag 1, i hvilket omfang et vandområde opfylder
målbelastningerne, og hvor der måtte være et yderligere indsatsbehov for at sikre,
at næringsstofkoncentrationen understøtter god økologisk tilstand.
Der er ammoniakfølsomme naturtyper og levesteder for arter i de fleste
terrestriske Natura 2000-områder. Atmosfærisk ammoniak er en væsentlig kilde
til, at naturtyper og levesteder overskrider grænserne for, hvor meget ammoniak,
naturtyperne eller levestederne kan tåle. Det generelle billede er, at ca. 2/3 af
belastningen stammer fra udenlandske kilder, mens ca. 1/3 stammer fra nationale
kilder, især landbrug. Der er dog store, lokale variationer i, hvilke kilder der
påvirker hvor. Der er en generel nedgang i ammoniakdepositionsniveauerne, men
der er stadig behov for at reducere belastningen.
Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at mindske følgerne af
kvælstofudledning for henholdsvis terrestriske og akvatiske
levesteder med henblik på at undgå forringelse af de særlige
bevaringsområder og de særligt beskyttede områder (angiv et link til
den plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder sidetal)?
Hvilke foranstaltninger er der fastlagt for at løse
kvælstofudledningsproblematikken for henholdsvis de terrestriske og
akvatiske levesteder med henblik på at opretholde eller genoprette en
gunstig bevaringsstatus for disse levesteder både med hensyn til de
særlige bevaringsområder og de særlige beskyttede områder (angiv
et link til den plan, hvor disse foranstaltninger er fastlagt, herunder
sidetal)?
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Foranstaltninger til at undgå forringelser, hhv. opretholde eller genoprette gunstig
bevaringsstatus er fastlagt på baggrund af vandplanerne og Natura 2000-
planerne.
Det drejer sig om en bred vifte af foranstaltninger i form af både generelle
foranstaltninger (regulering af anvendelse af efterafgrøder og håndtering af
gødning i oplandene til områderne) og konkrete foranstaltninger (f.eks. indsatser
overfor punktkilder, udledninger fra spredt bebyggelse, tilskud til at reducere
næringssaltudledninger (eksempelvis vådområder) og naturpleje (græsning m.v.),
som er beskrevet ovenfor under 1 b) og 1 c).
46
MiljøGIS. Natura 2000-planer 2016.
25
Hvordan monitoreres effekten af disse foranstaltninger?
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Overvågning af effekten af de foranstaltninger, der gennemføres for at opnå
miljømålene for vandområder, sker gennem den overvågning, der er fastsat i
forbindelse med vandområdeplanerne, jf. NOVANA, program for vand- og
naturovervågning47. Overvågningen indgår som fagligt grundlag for blandt andet
tilstandsvurderingen i vandområdeplanerne.
Hvad angår effekten på terrestriske naturtyper moniteres den dels i et nationalt
stikprøvebaseret overvågningsprogram og dels ved data om tilstanden af de
konkrete kvælstoffølsomme naturtyper i Natura 2000-områderne som grundlag
for basisanalysen for Natura 2000-området48. Denne overvågning er detaljeret og
giver et billede af tilgroningsgrad, plantesammensætning m.v., hvilket i vid
udstrækning kan sættes i relation til næringssaltpåvirkningen. Overvågningen
viser om den ønskede tilstand for området er opnået, eller om der er behov for
ændringer, som kan danne grundlag for justeringer i den efterfølgende plan.
47
MiljøGIS. NOVANA - Det nationale overvågningsprogram 2017-21.
48
NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-2021.
Programbeskrivelse.
26
2. Akvakultur
I EU er der stigende fokus på, at akvakultursektoren skal forsyne markederne med
en større andel af råvarebehovet i de kommende år. I den fælles fiskeripolitik
satses der derfor på en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling af
akvakultursektoren, hvor sektoren medvirker til at skabe vækst og nye
arbejdspladser. Akvakultur er således en af hjørnestenene i EU's strategi for Blå
Vækst49.
Den danske regering har fokus på muligheder for øget vækst og
produktionsforøgelse i dansk akvakultur inden for rammerne af eksisterende
forpligtelser.
For at fremme mulighed for vækst i den danske havbrugsproduktion er der med
lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende
marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) tilvejebragt grundlag
for, at miljøgodkendelse af havbrug kan gives med vilkår om at etablere og drive
kompenserende marine virkemidler, der kan fjerne næringsstoffer fra det eller de
kystvande og havområder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning fra
havbruget. Loven er vedtaget, men de udmøntende regler er endnu ikke udstedt.
Formålet med loven er at gøre det muligt at anvende kompenserende marine
virkemidler, så der kan etableres eller udvides havbrug i kystvande og havområder,
hvor en ansøgning herom ellers måtte afslås på grund af udledningens direkte eller
indirekte påvirkning af et kystvand eller et havområde, hvor der ikke er et
tilstrækkeligt råderum for merudledning af næringsstoffer.
Tilladelse til et konkret havbrug, der vil gøre brug af reglerne om at anvende
kompenserende virkemidler, vil blive givet med vilkår om kompensation.
Vilkårene vil skulle specificere den mængde næringsstof, dvs. kvælstof og fosfor,
det er nødvendigt at fjerne fra kystvandet eller havområdet med det marine
virkemiddel for at kompensere helt eller delvist for havbrugets udledning.
På nuværende tidspunkt forventes kompenserende marine virkemidler at kunne
være muslingeopdræt eller tangdyrkning, der er placeret i et kystvand eller
havområde, som et havbrug påvirker ved dets udledning, og som derved fjerner
næringsstoffer, svarende helt eller delvist til den mængde, der udledes fra
havbruget.
Der kan være tale om delvis kompensation for udledning af næringsstoffer, hvis
der i kystvande eller havområder, som påvirkes af udledning fra et havbrug, er et
miljømæssigt råderum. I så fald kan det være tilstrækkeligt at kompensere for den
del af næringsstofudledningen, der ikke kan rummes i det miljømæssige råderum.
Etablering af akvakultur er underlagt både nationale, EU-retlige og internationale
forpligtelser. Nedenfor redegøres for, hvorfor Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer, at Danmark overholder de forpligtelser, der følger af
vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet, samt af den regionale
havkonvention for Østersøen, Helsingforskonventionen.
49
EU-Kommissionens hjemmeside om maritime anliggender. Blå vækst.
27
2.1.
I forarbejderne til ændringen af miljøbeskyttelsesloven
henvises til et "miljømæssigt råderum" til frigivelse af 800 t
kvælstof og 96 t fosfor til Kattegat. Redegør venligst for
baggrunden for dette koncept, navnlig i lyset af kravene i 1)
artikel 4, stk. 1, litra a), i vandrammedirektivet for
overfladevand om at opnå god tilstand og kravene vedrørende
fysisk-kemiske kvalitetselementer i afsnit 1.2.3.,
(overgangsvande) og 1.2.4. (kystvande) i bilag V til
vandrammedirektivet i forhold til, at "god tilstand" medfører,
at "næringsstofkoncentrationen ikke overstiger de fastlagte
grænseværdier for at sikre økosystemets funktion og opnåelse
af de specifikke værdier [...] for de biologiske
kvalitetselementer" og 2) artikel 1, stk. 1, i
havstrategirammedirektivet i forhold til at opnå eller
opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest med
udgangen af år 2020, idet der tages højde for, at god
miljøtilstand bygger på de kvalitative deskriptorer i bilag I til
havstrategirammedirektivet, herunder deskriptor 5
"menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de
negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet,
forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og
iltmangel på vandbunden".
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
I det følgende besvares spørgsmål 1 med en underopdeling efter emnerne:
A. Redegørelse for konceptet miljømæssigt råderum
B. Generel beskrivelse af miljøgodkendelse af havbrug
C. Redegørelse for forholdet til vandrammedirektivet
D. Redegørelse for forholdet til havstrategirammedirektivet
E. Sammenfattende besvarelse af spørgsmål 1
I afsnit A redegøres for konceptet miljømæssigt råderum set i forhold til
Helsingforskonventionen og i afsnit C og D redegøres for forholdet til
vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet. I afsnit B beskrives de
generelle regler og procedurer for miljøgodkendelse af havbrug set i relation til
udledning af næringsstoffer. Afsnit B tjener til at forklare, at miljømyndighederne
ved en konkret vurdering i forhold til miljøgodkendelse af en virksomhed – i dette
tilfælde et havbrug – vil skulle vurdere, om udledning af næringsstoffer (kvælstof
og fosfor) kan tillades i forhold til EU-retlige og internationale forpligtelser.
Indledningsvist bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet har identificeret et
råderum for helt overordnet at vurdere muligheden for vækst for akvakultur inden
for rammerne af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.
A. Redegørelse for konceptet miljømæssigt råderum
Begrebet ”miljømæssigt råderum” er en praktisk betegnelse, der benyttes til at
karakterisere differencen mellem den højeste miljømæssigt acceptable udledning
af kvælstof og fosfor og den aktuelle udledning til havet.
28
Danmark er, ligesom de resterende Østersølande og EU, part til Konvention om
beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, 1992, Helsingforskonventionen.
Samarbejdet omkring Helsingforskonventionen omtales generelt som HELCOM.
Helsingforskonventions artikel 2, nr. 1) og artikel 5 har følgende ordlyd:
Artikel 2
Definitioner
I denne konvention forstås ved:
1) Forurening: tilførsel ved mennesket, direkte eller
indirekte, af stoffer eller energi til havet, herunder
flodmundinger, der måtte bringe menneskets sundhed i
fare, skade levende ressourcer og marine økosystemer,
hindre den retmæssige anvendelse af havet, herunder
fiskeri, skade brugskvaliteten af havvand og medføre, at
rekreative værdier forringes.
Artikel 5
Skadelige stoffer
De kontraherende parter forpligter sig til at forebygge og fjerne
forurening fra havmiljøet i Østersøområdet, som er forårsaget af
skadelige stoffer fra alle kilder, i henhold til bestemmelserne i
denne konvention, og med henblik herpå at gennemføre
procedurerne og foranstaltningerne i bilag I.
Konventionen forpligter således parterne til at forebygge og fjerne forurening af
havmiljøet i Østersøområdet, som er forårsaget af bl.a. kvælstof og fosfor. For høj
udledning (forurening) af kvælstof og fosfor kan netop skade marine økosystemer,
og dermed hindre den retmæssige anvendelse af havet.
Parterne til konventionen er dog ikke forpligtede til at hindre al udledning til
havet, og de har senest i en ministererklæring fra 201350 kvantificeret, hvad den
højeste miljømæssigt acceptable udledning (forurening) af kvælstof og fosfor til
Østersøen må være, for at der på sigt kan opnås god miljøtilstand i Østersøen.
Disse forpligtelser er blevet genbekræftet i en ministererklæring fra 201851.
Miljø- og Fødevareministeriet har lagt til grund, at eftersom HELCOMs lofter for
udledning er sat på et niveau, der i HELCOM er vurderet til med tiden at føre til, at
Østersøen vil komme i god miljøtilstand, vil udledning af kvælstof og fosfor, der
respekterer lofterne, ikke hindre opnåelsen af god miljøtilstand. HELCOMs
udledningslofter anvendes derfor ved beregningen af det miljømæssige råderum.
Seneste opgørelse fra HELCOM52 viser, at Danmarks udledning til Kattegat ligger
under HELCOMs udledningsloft og medfører et råderum på 3226 tons kvælstof og
119 tons fosfor. Det miljømæssige råderum, som omtalt i Fødevare- og
50
HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration. 51
Brussels Ministerial Meeting 2018. HELCOM.
52
HELCOMs Policy message on progress towards nutrient reduction targets.
29
landbrugspakken på 800 tons kvælstof er beregnet på baggrund af, at der på
daværende tidspunkt (2015)53 var et råderum i Kattegat på 97 tons fosfor og 6061
tons kvælstof.
De 800 tons kvælstof er udregnet på baggrund af en standardisering af havbrugs
typiske produktion er forholdet mellem fiskeproduktion og udledning af
næringsstoffer. Således har et stort havbrug med en årlig produktion af 2.200 tons
fisk en udledning på ca. 12 tons fosfor pr. 100 tons kvælstof. Det følger heraf, at en
fiskeproduktion, der udleder 97 tons fosfor også udleder ca. 800 tons kvælstof,
hvilket er grundlaget for, at det fremgår af Fødevare- og landbrugspakken, at der
skabes grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 tons kvælstof til
havbrugsproduktion.
Sammenfattende kan Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at begrebet
”miljømæssigt råderum” er en praktisk betegnelse for differencen mellem den
højeste miljømæssigt acceptable udledning af kvælstof og fosfor, som fastsat i
HELCOM, og den aktuelle udledning til havet.
B. Generel beskrivelse af miljøgodkendelse af havbrug
I det følgende gives en generel beskrivelse af regler og procedure for
miljøgodkendelse af havbrug i relation til udledning af næringsstoffer.
Visse forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger kræver en
miljøgodkendelse inden etablering eller ved ændringer eller udvidelser, som
medfører en forøget forurening, jf. miljøbeskyttelseslovens54 § 33, stk. 1.
Miljøbeskyttelseslovens § 33 har følgende ordlyd:
§ 33.
Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på
den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller
påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf.
Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til
affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget
forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Stk. 2. Den godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og
anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for
deponering af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse,
hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller
byplanvedtægt. Den godkendende myndigheds afgørelser kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed. Bygge- og
anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan for bestemte
listevirksomheder fastsætte regler, der begrænser
godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter
stk. 2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer
ændres.
53 jf.
HELCOMs udkast til udledningsopgørelse fra 2014 dækkende perioden 2010-2012. 54
Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse.
30
Havbrug er optaget på den i § 33, stk. 1, nævnte liste over godkendelsespligtige
virksomheder, og kræver derved miljøgodkendelse. Listerne fremgår af
godkendelsesbekendtgørelsens bilag55. Miljøbeskyttelseslovens § 33, indebærer, at
der skal foretages en konkret vurdering af miljøpåvirkningerne, lokale forhold
m.m. i forhold til de udledninger, der måtte forekomme i forbindelse med driften.
Hertil kommer, at virksomheden (fx et havbrug) skal vurderes i forhold til
bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsen.
Godkendelsesbekendtgørelsens § 18 har følgende ordlyd:
§ 18. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse,
medmindre den vurderer, at
1) virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger
til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse
af BAT, og
2) virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre
omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet
til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf.
miljøbeskyttelseslovens kapitel 1.
Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte vurdering skal indgå en vurdering af,
om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige
miljømæssige gener for de omboende.
Der følger heraf, at godkendelsesmyndigheden ikke må meddele godkendelse,
medmindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at
forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og
virksomheden i øvrigt kan drives på stedet, uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og
kvalitet.
Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen således stilles de vilkår
om indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke
påfører omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til
omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Havbrug udleder blandt andet kvælstof og
fosfor til vandmiljøet. Udledning af kvælstof og fosfor har betydning for
vurderingen af, om et havbrug kan drives uden at påføre omgivelserne forurening,
som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Derfor vil
der i godkendelsen blive stillet vilkår for de maksimale årlige mængder for
udledning af kvælstof og fosfor.
Fastsættelsen af vilkårene vurderes bl.a. i forhold til forpligtelserne afledt af
havstrategirammedirektivet (se afsnit D) og vandrammedirektivet (se afsnit C).
Dertil kommer habitatdirektivet og evt. andre regler, hvilket der ikke redegøres
nærmere for i denne sammenhæng.
C. Redegørelse for forholdet til vandrammedirektivet
55
Bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed.
31
I det følgende redegøres for reglerne i medfør af vandrammedirektivet i forhold til
vurdering af udledning af næringsstoffer fra havbrugsproduktion. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at udnyttelse af et miljømæssigt råderum ikke er
til hinder for opfyldelse af kravene i vandrammedirektivet om at opnå eller
opretholde god miljøtilstand.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), fastlægger, at medlemsstaterne
skal forebygge forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder, og at de skal
beskytte, forbedre og restaurere overfladevandområder med henblik på, at der,
som udgangspunkt senest i 2015, opnås god økologisk og god kemisk tilstand.
Artikel 4, stk. 1, litra a), har følgende ordlyd:
Miljømål
1. Ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i
vådområdeplanerne, gælder følgende:
a) Overfladevand
i)
medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger
med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle
overfladevandområder, med forbehold af anvendelsen af stk. 6
og 7, jf. dog stk. 8
ii)
medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle
overfladevandområder med forbehold af anvendelse af nr. iii)
for kunstige og stærkt modificerede vandområder, med henblik
på at opnå god tilstand for overfladevand i overensstemmelse
med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette
direktivs ikrafttræden, med forbehold af eventuelle
fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelse af stk. 5, 6 og
7, jf. dog stk. 8
iii)
medlemsstaterne beskytter og forbedrer alle kunstige og stærkt
modificerede vandområder med henblik på at opnå et godt
økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand i
overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år
efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, med forbehold af
eventuelle fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelse af
stk. 5, 6 og 7, jf. dog stk. 8
iv)
medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger i
overensstemmelse med artikel 16, stk. 1 og 8, med henblik på en
progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer
samt standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og
tab af prioriterede farlige stoffer
med forbehold af de for de berørte parter relevante internationale
aftaler, som der henvises til i artikel 1.
Hvad der er klassificeret som god økologisk tilstand fremgår af direktivets bilag V,
og bedømmelsen af, om betingelserne herfor er opfyldt, er relevant for vurdering
af, om udledning fra en konkret aktivitet, fx havbrug, kan tillades.
32
Vandrammedirektivets bilag V afsnit 1.2.3 (overgangsvande) og 1.2.4 (kystvande)
om fysisk-kemiske kvalitetselementer har følgende ordlyd:
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte
niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de
ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Det bemærkes, at ingen overfladevande i Danmark er kategoriseret som
overgangsvande.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8 er fastsat
blandt andet som led i gennemførelse af vandrammedirektivets artikel 4 i
Danmark og har følgende ordlyd:
§ 8. Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen
skal ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge
forringelse af tilstanden for overfladevandområder og
grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der
er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres.
Stk. 2. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en
direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller
en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
Stk. 3. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en
direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller
en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse
af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i
indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af,
om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal
det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i
planperioden.
Herved sætter vandrammedirektivets artikel 4, stk.1, litra a) og bilag V, afsnit 1.2.3
og 1.2.4, begrænsninger for udnyttelse af råderummet. Konkret betyder dette, at
afgørelser, som blandt andet en miljøgodkendelse af havbrug, der indebærer en
direkte eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt,
kun kan træffes, hvis den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand.
For vandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan en afgørelse, der direkte
eller indirekte påvirker vandområdet, kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører
en forringelse af vandområdets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det
fastlagte miljømål56.
56 Miljømålene er fastsat
i bekendtgørelse nr. 1522 af 15. december/12/ 2017 om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
33
D. Redegørelse for forholdet til havstrategirammedirektivet
I det følgende redegøres for reglerne i medfør af havstrategirammedirektivet i
forhold til vurdering af udledning af næringsstoffer fra havbrugsproduktion. Det er
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at udnyttelse af et miljømæssigt
råderum ikke er til hinder for opfyldelse af kravene i havstrategirammedirektivet
om at opnå eller opretholde god miljøtilstand.
Indledningsvist beskrives systematikken omkring implementeringen af
havstrategirammedirektivet og gennemførslen af havstrategier. Direktivet er
implementeret i dansk ret ved lov om havstrategi (havstrategiloven). Lovens
formål er at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for
at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en
bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Havstrategirammedirektivet implementeres gennem nationale havstrategier i en
6-årig cyklus. En samlet havstrategi indeholder:
1) Første del: En beskrivelse af hvad ”god miljøtilstand” er, en analyse af den
aktuelle tilstand i havmiljøet samt fastsættelse miljømål med henblik på at
sigte mod opnåelsen af god miljøtilstand.
2) Anden del: Et overvågningsprogram, som sikrer, at der kan foretages en
vurdering af miljøtilstanden.
3) Tredje del: Et indsatsprogram, som beskriver en række konkrete
initiativer, der skal sikre opnåelsen af god miljøtilstand.
Danmarks første havstrategi, ”Danmarks Havstrategi I”, er gennemført og består
af en basisanalyse, miljømålsrapport og socioøkonomisk analyse godkendt i 2012,
et overvågningsprogram godkendt i 2014 og senest et indsatsprogram godkendt i
maj 2017. Aktuelt arbejder Danmark på at gennemføre den næste havstrategi,
hvilket sker ved en opdatering af den første del af havstrategiernes cyklus.
Opnåelse af god miljøtilstand
Det følger af havstrategirammedirektivet artikel 1, stk. 1, at medlemsstaterne skal
træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god
miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020.
Artikel 1, stk. 1, har følgende ordlyd:
1. Ved dette direktiv skabes en ramme, inden for hvilken
medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at
opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år
2020.
I henhold til artikel 9, stk. 1, i havstrategirammedirektivet, skal medlemsstaterne
for hver af de berørte havregioner beskrive en række fælles karakteristika for en
god miljøtilstand for havområderne på grundlag af de kvalitative deskriptorer i
direktivets bilag I, heriblandt deskriptor 5 om menneskeskabt eutrofiering, der er
relevant i forhold til udledning af kvælstof og fosfor.
Artikel 9, stk. 1, har følgende ordlyd:
34
1. Under henvisning til den indledende vurdering, jf. artikel 8, stk.
1, skal medlemsstaterne for hver af de berørte havregioner eller
subregioner beskrive en række fælles karakteristika for en god
miljøtilstand for havområderne på grundlag af de kvalitative
deskriptorer i bilag I.
Bilag I indeholder de kvalitative deskriptorer til beskrivelse af en god miljøtilstand.
Deskriptor 5 om eutrofiering (næringsstoffer) har følgende ordlyd:
5) Menneskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative
virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af
økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på
havbunden.
Denne deskriptor har dannet grundlag for beskrivelsen af god miljøtilstand i
relation til næringsstoffer i Danmarks gældende havstrategi – Danmarks
Havstrategi I fra 201257. Det er gjort ved, at der er en særskilt beskrivelse af god
miljøtilstand for næringsstofindhold i vandsøjlen og af næringsstofberigelse.
God miljøtilstand for næringsstofindhold i vandsøjlen er i Danmarks Havstrategi I
beskrevet således:
Næringsstofkoncentrationerne i vandsøjlen i de åbne danske
farvande svarer til beskyttelsesniveauet i de danske kystvande
som følge af vandrammedirektivet.
I forhold til næringsstofberigelse er god miljøtilstand i Danmarks Havstrategi I
beskrevet på følgende måde:
Vandets klarhed er tilstrækkelig stor til, at der ikke forekommer
uacceptable påvirkninger af plante- og dyrelivet, og
koncentrationen af opløst ilt i vandsøjlen som følge af
nedbrydningen af organisk materiale, må ikke være på et niveau,
der forringer biodiversiteten i vandområdet negativt.
Fastsættelse af miljømål
I henhold til havstrategirammedirektivets artikel 10, stk. 1, skal medlemsstaterne
fastsætte miljømål og dertil knyttede indikatorer, med henblik på at sigte imod
opnåelsen af en god miljøtilstand.
Artikel 10, stk. 1, har følgende ordlyd:
På grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 8, stk. 1,
fastsætter medlemsstaterne for hver havregion eller subregion en
bred række af miljømål og dertil knyttede indikatorer for deres
havområder med henblik på at sigte imod opnåelsen af en god
miljøtilstand i deres havmiljø under hensyn til de vejledende lister
57
Danmarks Havstrategi 2012.
35
over belastninger og påvirkninger i tabel 2 i bilag III og over
karakteristika i bilag IV.
Ved fastsættelsen af disse mål og indikatorer tager
medlemsstaterne hensyn til, at de relevante eksisterende miljømål,
der er fastsat for samme vandområder på nationalt niveau,
fællesskabsniveau eller internationalt niveau, stadig finder
anvendelse, og sikrer, at disse mål er indbyrdes forenelige, samt at
der i muligt omfang også tages hensyn til relevante
grænseoverskridende påvirkninger og forhold.
I Danmarks Havstrategi I er der fastsat følgende miljømål i forhold til
menneskeskabt eutrofiering i Østersøen:
-
Totale kvælstofkoncentrationer i vandsøjlen i Kattegat, i
Bælthavet, og den vestlige Østersø må ikke overstige
værdierne udregnet ved en interpolation med totale
kvælstofkoncentrationer ved den åbne kyst beregnet på
grundlag af vandrammedirektivets miljømål for ålegræs.
-
Vandgennemsigtigheden svarer som minimum til
vandgennemsigtigheden, når planktonalgebiomassen er i god
miljøtilstand fastsat efter vandrammedirektivet i kystvande.
-
Iltkoncentrationen i bundvandet i Nordsøen/Skagerrak må
ikke komme under 2 mg ilt/l og kun kortvarigt under 4 mg ilt/l
-
Iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat og Øresund samt
Bælthavet og farvandet omkring Bornholm må ikke komme
under 2 mg ilt/l og kun kortvarigt under 4 mg ilt/l, på nær i
områder med naturligt iltsvind
Indikatorerne for de fastsatte miljømål er hhv. total kvælstofkoncentration,
vandets klarhed (sigtdybde) og iltkoncentration.
Miljømålenes retlige betydning i Danmark
Havstrategirammedirektivet er implementeret ved lov om havstrategi.58 Af lovens
§ 18 følger, at offentlige myndigheder ikke må give en miljøgodkendelse, der vil
være uforenelig med at opnå ovenstående miljømål.
§ 18 har følgende ordlyd:
§ 18. Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de
miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 12 og 13.
58
Lovbekendtgørelse nr. 117 af 26. januar 2017 om lov om havstrategi.
36
Det følger således af bestemmelsen, at godkendelsesmyndigheden er forpligtet til
at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastlagt i Danmarks
havstrategi, når den behandler en ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug.
De danske miljømål for menneskeskabt eutrofiering og HELCOMs udledningsloft
har samme målsætning, nemlig på sigt at skabe god miljøtilstand i havområdet.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den baggrund, at overholdelse af
HELCOMs udledningslofter medfører, at miljømålene for menneskeskabt
eutrofiering fastsat i havstrategien også overholdes.
E. Sammenfattende besvarelse af spørgsmål 1
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at identificering og udnyttelse af
et miljømæssigt råderum på baggrund af HELCOMs udledningslofter er foreneligt
både med havstrategirammedirektivets artikel 1, stk. 1 og bilag 1, herunder
deskriptor 5 og vandrammedirektivets artikel 4, stk.1, litra a) og bilag V, afsnit
1.2.3 og 1.2.4.
2.2.
Redegør venligst for, om konceptet "miljømæssigt råderum" til
frigivelse af 800 t kvælstof og 96 t fosfor er foreneligt med de
danske forpligtelser i henhold til Helsingforskonventionen
(HELCOM) om at reducere forureningen og navnlig med loftet
over næringsstoftilførslen (defineret som den maksimale
tilladte mængde af næringsstoffer fra et land til et specifikt
delopland), som blev vedtaget med HELCOM-
ministererklæringen af 2013 (København).
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Der henvises til svaret på spørgsmål 1 ovenfor.
2.3.
Kommissionen har endnu ikke afsluttet sin vurdering af
Danmarks indsatsprogram i henhold til
havstrategirammedirektivet på grund af den sene
forelæggelse. Det er derfor på dette stadium uklart, hvorvidt
der er medtaget særlige henvisninger til ovennævnte
kompenserende indsatser i dette program, og hvorvidt
Danmark har gennemført relevante konsekvensanalyser i
henhold til artikel 13, stk. 3, i havstrategirammedirektivet.
Kommissionen anmoder derfor Danmark om at belyse dette i
forbindelse med bemærkningerne til denne EU Pilot.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Havstrategirammedirektivets artikel 13, stk. 3 fastlægger, at medlemsstaterne skal
gennemføre konsekvensanalyser, inden foranstaltninger indføres.
Artikel 13, stk. 3, har følgende ordlyd:
Ved udarbejdelsen af indsatsprogrammerne, jf. stk. 2, tager
medlemsstaterne behørigt hensyn til princippet om bæredygtig
udvikling og navnlig til de sociale og økonomiske konsekvenser af
de påtænkte foranstaltninger. Med henblik på at bistå den eller de
37
ansvarlige myndigheder, der er omhandlet i artikel 7, med at
forfølge deres mål på integreret vis, kan medlemsstaterne udpege
eller oprette administrative rammer med henblik på at drage
fordel af et sådan samspil.
Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne er
omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og foretager
konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, inden nye
foranstaltninger indføres.
Som redegjort for indledningsvist om lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug) er de kompenserende marine indsatser relevante i forhold til
vurdering af, om en konkret virksomhed kan få en miljøgodkendelse. De
kompenserende marine virkemidler er derved ikke tiltænkt som en indsats for at
nedbringe næringsstofpåvirkningen generelt i de danske havområder.
De kompenserende marine indsatser er således ikke en del af indsatsprogrammet
under Danmarks Havstrategi. Miljø- og Fødevareministeriet kan derfor oplyse, at
der af samme grund ikke er foretaget en konsekvensanalyse efter
havstrategirammedirektivets artikel 13, stk. 3.
2.4.
Redegør venligst også for, hvordan Danmark agter at opnå
god miljøtilstand inden udgangen af 2020 for deskriptor 5 i
havstrategirammedirektivet, og hvilke indsatser, der er
knyttet hertil i Danmarks indsatsprogrammer. Redegør også
for, hvorfor den nye lov, der giver mulighed for øget
akvakulturproduktion, ikke anses for at være i strid med
målene i havstrategirammedirektivet, og hvordan den er
forenelig med havstrategirammedirektivet, og navnlig med
målene fra i 2012 og dem, der fastsat i henhold til artikel 10
havstrategirammedirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
I det følgende besvares dette spørgsmål med en underopdeling efter emnerne:
A. Redegørelse for opnåelse af god miljøtilstand for deskriptor 5
B. Redegørelse for hvorfor ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af
havbrug) ikke anses for at være i strid med målene i
havstrategirammedirektivet
A.
Redegørelse for opnåelse af god miljøtilstand for deskriptor 5
De indsatser, der er knyttet til Danmarks Havstrategi I’s indsatsprogram
vedrørende deskriptor 5 om eutrofering, er henholdsvis udarbejdelse af et
administrationsgrundlag for havbrug i Danmarks indre åbne farvande og
reduktion af næringsstoffer fra land i medfør af Danmarks vandområdeplaner
2015-2021.
Af Danmarks Havstrategi I’s indsatsprogram fremgår, at det forventes, at de
eksisterende indsatser og de nye indsatser vedrørende administrationsgrundlag
38
for havbrug samt vandområdeplaner for 2015-2021, vil medføre
næringsstoftilførsler, som er i overensstemmelse med miljømålene for deskriptor 5
om eutrofiering. Det fremgår desuden, at der dog kan være tale om en vis
forsinkelse i miljøet, førend miljøtilstanden er i balance med tilførslerne, på grund
af de naturlige biologiske processer og den langsomme vandudskiftning i
Østersøen.
Seneste opgørelse fra HELCOM59 (januar 2018) viser, at det alene er Danmarks
udledning af fosfor til Den Centrale Østersø, der overstiger HELCOMs
udledningsloft. Udledningsniveaet af kvælstof er under HELCOMs udledningsloft i
Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø, hvilket også gælder for fosfor i
Kattegat og Bælthavet. Aktuelt arbejder Danmark på at gennemføre den næste
cyklus af havstrategien (se også afsnit A under spørgsmål 1). Det vil sige en
ajourføring af beskrivelsen af ”god miljøtilstand”, jf. havstrategirammedirektivets
§ 9, en analyse af den aktuelle tilstand i havmiljøet samt fastsættelse miljømål med
henblik på opnåelsen af god miljøtilstand, jf. havstrategirammedirektivets § 10.
B.
Redegørelse for hvorfor ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af
havbrug) ikke anses for at være i strid med målene i
havstrategirammedirektivet
Med lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) er
indsat følgende nye bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven:
Miljøbeskyttelsesloven § 35, stk. 3 har følgende ordlyd:
§ 35, stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
vilkår om etablering og drift af kompenserende marine
virkemidler ved godkendelse af havbrug.
Miljøbeskyttelsesloven § 41, stk. 2, har følgende ordlyd:
§ 41, stk. 2. Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår om
kompenserende marine virkemidler efter regler udstedt i medfør
af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for væsentlig
forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at
nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø- og fødevareministeren
fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud.
Herved gives miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler,
således, at der ved godkendelse af nye havbrug, eller ved udvidelse af eksisterende
havbrug, kan fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende marine
virkemidler. Lovændringen i sig selv giver ikke tilladelse til havbrug. Havbrug
godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33, som er nærmere beskrevet i afsnit B
under spørgsmål 1 ovenfor. Lovændringen giver alene mulighed for at stille vilkår
59
Policy message on progress towards nutrient reduction targets.
39
om kompenserende virkemidler ved en konkret godkendelse af havbrug. Loven er
endnu ikke udmøntet i bekendtgørelse.
Der forventes fastsat regler i en kommende bekendtgørelse, der kræver
dokumentation for, at driften af de kompenserende marine virkemidler i praksis
fjerner en mængde næringsstoffer svarende til den, som havbruget vil udlede.
Vilkår skal alene kunne stilles for havbrug, der etableres eller udvides efter
ikrafttrædelse af den kommende bekendtgørelse.
De kompenserende marine virkemidler fjerner således en mængde næringsstoffer
fra det eller de kystvande og havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte
udledning fra havbruget. Når der således kan kompenseres fuldt ud for
næringsstofudledningen, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven
ikke er i strid med målene i havstrategirammedirektivet, eller med miljømål fastsat
i medfør af direktivets artikel 10. Se i øvrigt til afsnit D under spørgsmål 1.
Samlet set er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven og den
kommende udmøntende bekendtgørelse, vil sikre den juridiske ramme for vækst i
havbrugsproduktionen, indenfor rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser.
40
Document Outline