ÅRSRAPPORT 2009
DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OG MENNESKERETTIGHEDER

Årsrapport 2009 for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

Udgivet af:


Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
Strandgade 56
1401 København K

Telefon: + 45 32 69 86 86
Telefax: + 45 32 69 86 00
E-mail: xxxxx@xxxxx.xx
www.dcism.dk

Redaktionen er afsluttet den 15. april 2010
Årsrapporten kan hentes via www.dcism.dk

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

1. Beretning
1.1 Præsentation af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) blev etableret den 1.
januar 2003 i henhold til lov nr. 411 af 6. juni 2002. Centeret, der består af to institutter, er en
selvejende institution, som bevillingsmæssigt hører under Udenrigsministeriets ressort.

De to institutter – Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der er sektorforsknings-
lignende og Institut for Menneskerettigheder (IMR) – har til formål at styrke forsknings-,
udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det
udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske
massedrab, samt menneskerettigheder i ind- og udland.

Hvert institut har en bestyrelse, som har det overordnede faglige ansvar for institutternes
resultater. Spørgsmål om centerets overordnede økonomi varetages af en centerbestyrelse, der
består af tre repræsentanter fra hver af de to institutbestyrelser, to medarbejdervalgte
repræsentanter samt en formand udpeget af Udenrigsministeren.

Institutterne ledes af hver sin direktør. De to direktører udgør direktionen, der har ansvaret for
den daglige ledelse af DCISM.

I henhold til oprettelsesloven af 6. juni 2002 skal DCISM udøve dokumentations- og
biblioteksvirksomhed om internationale forhold og menneskerettigheder. Således driver DCISM
et bibliotek, der betjener de to institutter og samtidig er åbent for offentligheden for udlån og
brug på stedet. Biblioteket er fuldt integreret i det danske biblioteksvæsen og indgår i
biblioteksportalen www.bibliotek.dk.

Som samlet enhed indgår DCISM ikke en resultatkontrakt med eksterne parter. I stedet opstiller
de to institutter en række mål, i DIIS betegnet som resultatkrav og i IMR nøgleresultatindikatorer.


DCISM’s bibliotek
DCISM Biblioteket drives af DIIS og IMR i forening. Biblioteket er offentligt, alle har adgang til at
benytte læsesalsfaciliteterne, og alle kan låne fra samlingerne. Biblioteket indgår i
www.bibliotek.dk og man kan således låne og få leveret litteratur direkte til sit eget lokale
forsknings- eller folkebibliotek.

Med økonomisk støtte fra Knud Højgaards Fond og fra DIIS blev en af Danmarks fornemste
samlinger af speciallitteratur om Holocaust og folkedrab i 2009 åbnet for alle på DCISM
Biblioteket. ”Eric Markusen samlingen”, opkaldt efter den tidligere Holocaust forsker ved DIIS,
Professor Eric Markusen, som døde i 2007 og hvis bøger udgør en stor del af de næsten 3.000
bogtitler, har tidligere kun været tilgængelig for forskerne på Holocaust-afdelingen på DIIS.

DCISM Biblioteket gav i 2009 direkte adgang til:
- 3.025 elektroniske tidsskrifter.
- 23 bibliografiske databaser og 12 fuldtekst- / faktadatabaser.

1

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

Af andre nøgletal for 2009 kan nævnes:
- 128.500+ søgninger i bibliotekets web-katalog.
- 3.154+ nyanskaffede bøger, bestanden er nu 114.890 bind.
- 5.800+ henvendelser til skranken.
- Antal udlån 20.328, hvoraf 4.187 gik til andre biblioteker.
- Pr. 31. december var der 1.105 aktive lånere.

Gennem sit arbejde løfter biblioteket dele af de to institutters lovfæstede formål, der vedrører
biblioteks- og dokumentationsvirksomhed.

Læs mere om DCISM Biblioteket på: www.dcismbib.dk

1.1.1 Dansk Institut for Internationale Studier
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er etableret med det formål at styrke forsknings-,
udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det
udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske
massedrab. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål, primært ved at udføre forskning,
udredninger og redegørelser om internationale forhold med henblik på at vurdere Danmarks
udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, herunder udviklingspolitiske problemstillinger.
Sideløbende arbejdes der med formidling af disse forskningsresultater, analyser og viden samt
udøvelse af dokumentations-, biblioteks- og informationsvirksomhed.

DIIS medvirker til forskeruddannelse, herunder støtte til udvikling af forskningskapacitet i
udviklingslandene. Forskerstuderende tilknyttes som regel eksisterende forskningsprogrammer og
inddrages i videst muligt omfang i øvrige aktiviteter på instituttet. DIIS stiller endvidere bivejled-
ning til rådighed. Det er tillige et mål at fungere som bindeled mellem danske og internationale
forskningsmiljøer inden for instituttets arbejdsområde.

Det er DIIS’ overordnede vision, at instituttet skal være anerkendt i Danmark og i udlandet som et
førende forskningsinstitut, der producerer uafhængig forskning på højt niveau inden for insti-
tuttets virkefelt. Denne forskning skal ikke bare være af højeste kvalitet, men også være til at for-
stå og formidle til instituttets forskellige målgrupper. Opfyldelsen af visionen kræver tilfredse
medarbejdere, hvilket forudsætter, at DIIS fremstår som en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til
at tiltrække og fastholde dygtige forskere og andre personalegrupper fra både ind- og udland.
DIIS ledes af en bestyrelse, der fører tilsyn med, at instituttet opfylder sine faglige formål, samt
ansætter direktøren, der forestår den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af 11 perso-
ner, som er udpeget af henholdsvis Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Forskningsrådet for
Kultur og Kommunikation, Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde,
Rektorkollegiet/Danske Universiteter, statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren
samt medarbejderne ved instituttet.

Instituttet er organiseret i en matrixorganisation, hvor et internt forskningsnævn rådgiver direk-
tøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil, et for-
retningsudvalg fungerer som bindeled mellem ledelse og medarbejdere på primært det admini-
strative område og en række tematisk opdelte forskningsenheder, der betegnes forskningsmæssige
indsatsområder, udgør instituttets faglige grundsten.

2

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

Frem til udgangen af 2007 arbejdede DIIS ud fra to flerårige udviklingskontrakter (på henholdsvis
3 og 5 år), som begge blev indgået med Udenrigsministeriet. I udviklingskontrakterne blev opstil-
let en række resultatkrav, udledt af DIIS’ formål og mandat. Resultatkravene var fordelt på områ-
derne forskning og udredning, formidling samt økonomi og tværgående aktiviteter. Udviklings-
kontrakterne fungerede som de overordnede styringsdokumenter i DIIS, suppleret af en række
interne arbejdsplaner, aftalt i det interne forskningsnævn. Disse interne arbejdsplaner konkretise-
rede udviklingskontrakterne og anskueliggjorde, hvad hvert enkelt forskningsmæssige indsats-
område konkret burde yde, således at instituttets udviklingskontrakt blev efterlevet og opfyldt.

Også efter udløbet af udviklingskontrakterne ved udgangen af 2007 har instituttet benyttet denne
fremgangsmåde. Der er sket en kvartalsmæssig opfølgning på udviklingskontrakternes mål,
hvorved direktøren, indsatsområdekoordinatorerne m.fl. har haft gode muligheder for løbende
styring af ressourcer i forhold til de opstillede mål. Det samlede resultat i forhold til
målopfyldelsen rapporteres i nærværende årsrapport for 2009.

Udviklingskontrakterne har fungeret som et brugbart redskab til styring af instituttets daglige
arbejde. Imidlertid har de savnet sammenhæng og helhedssyn, da de individuelle kontrakter
samlet set ikke har omfattet hele DIIS. På denne baggrund indledte DIIS i 2008 drøftelserne med
Udenrigsministeriet om at indgå én flerårig mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet.
Hensigten med denne kontrakt er at skabe mere sammenhæng i den overordnede styring af DIIS,
således at instituttet som en samlet enhed indgår en kontrakt, der dækker hele DIIS’
arbejdsområde. Det er forventningen, at én samlet mål- og resultatkontrakt vil skabe de bedste
rammer for en helhedsvurdering af instituttets ressourcer og indsatser. Det var oprindeligt
hensigten af mål- og resultatkontrakten skulle indgås med start i 2009, men arbejdet med
kontrakten blev forsinket af Udenrigsministeriets omstrukturering i 2009. Kontrakten forventes
derfor indgået i 1. halvår af 2010, men med virkning fra 1. januar 2010.

DIIS har i løbet af 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af mål- og resultatkontrakt været i
kontakt med Udenrigsministeriet vedrørende instituttets resultatmål, der dog for både 2008 og
2009 har været opstillet af instituttet selv.

Læs mere om DIIS på: L www.diis.dk
1.1.2 Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder (IMR) er en uafhængig, national menneskerettighedsinstitution
oprettet i henhold til FN’s Paris Principper. Efter etableringsloven skal IMR i sin virksomhed tage
udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder,
herunder især de i FN’s verdenserklæring, FN’s konventioner og Europarådets konventioner
omtalte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. IMR fungerer
som specialiseret ligebehandlingsorgan i henhold til EU-direktiver om ligebehandling af alle
uanset race og etnisk oprindelse, jf. nr. 4 nedenfor.

IMR skal fremme arbejdet med forskning i og oplysning om menneskerettighederne i fredstid og
under væbnede konflikter, navnlig ved
1) at varetage en selvstændig og uafhængig dansk forskningsindsats på
menneskerettighedsområdet,
2) at rådgive Folketinget og regeringen om Danmarks forpligtelser på

3

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

menneskerettighedsområdet,
3) at afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for menneskerettighedsområdet,
herunder ved folkeligt oplysningsarbejde,
4) at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk
oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager
over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre
juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og
offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling,
5) at forestå information om menneskerettighederne til brug for frivillige organisationer, forskere,
offentlige myndigheder og den interesserede offentlighed,
6) at sikre tidssvarende offentligt tilgængelige biblioteks- og dokumentationsfaciliteter vedrørende
menneskerettighederne,
7) at støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation,
8) at fremme koordination mellem og bistand til de frivillige organisationers arbejde med
menneskerettighederne,
9) at støtte og udbygge nordisk og andet internationalt samarbejde på
menneskerettighedsområdet,
10) at bidrage til gennemførelse af menneskerettighederne i ind- og udland.

IMR ledes af en institutbestyrelse, der træffer afgørelser vedrørende strategi- og organisationsplan,
budget og regnskab for instituttet. Bestyrelsen består af 13 personer, der udpeges af henholdsvis
Rådet for Menneskerettigheder (6 personer), rektor for Københavns Universitet (2 personer),
rektor for Aarhus Universitet (2 personer), Rektorkollegiet (2 personer) samt medarbejdere ved
instituttet (1 person). Bestyrelsen rådgives af Rådet for Menneskerettigheder, der er sammensat
således, at de synspunkter, der gør sig gældende blandt interesserede enkeltpersoner og grupper af
personer, herunder etniske minoriteter, afspejles. Rådet drøfter de overordnede retningslinjer for
instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og påser, at
instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål.

I juni 2009 vedtog bestyrelsen en rammestrategi for 2009-2012. IMR’s vision for perioden er
gennem en kombineret konsoliderings- og udviklingsproces at fremstå som en ledende national
menneskerettighedsinstitution på den globale menneskerettighedsscene, ved at styrke IMR’s rolle
som en foretrukken partner for regeringer, internationale og nationale organisationer,
civilsamfundsgrupper og andre centrale spillere.

I rammestrategien er følgende generelle mål defineret for IMR’s interne udvikling:
  Styrke beslutningsprocedurerne for at sikre en prioriteret fordeling af økonomiske og
menneskelige ressourcer, og underlægge disse beslutninger operative indikatorer og et
integreret kvalitetssikringssystem.
  Udvide samarbejdet på tværs af afdelingerne og integrere instituttets nationale og
internationale arbejde samt udvikle projektporteføljen, og forfine IMR’s koncepter og
metoder, ved at kombinere teoretisk indsigt med instituttets praktiske viden om
menneskerettighederne.
  Tilbyde en fremadrettet, troværdig og udfordrende kommunikation om
menneskerettigheder og ligebehandling.
  Udarbejde og anvende et system for personaleudvikling, herunder karrieremuligheder og
–planer, for den enkelte medarbejder.

4

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

  Udvikle et internt værdisæt på grundlag af høflighed, respekt, mangfoldighed, ligestilling
og uafhængighed og tilstræbe en fair og anerkendende ledelse.

De primære fokusområder for IMr’s virksomhed er
  Styrkelse af IMR’s kapacitet vedrørende adgang til retfærdig – både formel og uformel –
rettergang, arbejdet med retssikkerhedsprincipper i dialog og samarbejde med statslige
institutioner og civilsamfund samt øge nationale danske aktiviteter på det retslige område.
  Udbygge instituttets rolle som en central aktør vedrørende ikke-diskrimination og
mangfoldighed i Danmark.
  Bidrage til den danske og internationale dagsorden vedrørende menneskerettigheder og
erhverv.
  Udvikle kvaliteten og kapaciteten i instituttets aktiviteter vedrørende overvågning og
rådgivning om menneskerettighederne.
  Styrke samarbejdet med andre Nationale Menneskerettigheds Institutioner, regionale
menneskerettighedsmekanismer og FN.
  Konsolidering af indsatsen i forbindelse med uddannelse og kompetenceudvikling
nationalt og internationalt.
  Øge forskningskapaciteten ved hjælp af eksterne, private og offentlige midler, på baggrund
af en udviklingsplan for forskningsafdelingen.
  Udvikle en kommunikationsstrategi og undersøge yderligere integrering af
dokumentations- og biblioteksfunktionerne i de daglige aktiviteter.
  Strømline, forenkle og præcisere de interne administrative procedurer samt forbedre
intern afrapportering, kommunikation, monitorering og beslutningsprocesser.

Læs mere om IMR på L www.menneskeret.dk

Til implementering af rammestrategien er IMR organiseret i følgende afdelinger: Retssikkerhed og
Retssamfund, Ligebehandling og Mangfoldighed, Frihedsrettigheder og Borgerdeltagelse, Erhverv
og Menneskerettigheder, Kommunikation og Information, Forskning og Analyse samt direktion
og administration. I 2009 blev Uddannelsesafdelingen ligeledes etableret. Hver afdeling ledes af en
afdelingsleder med personale- og økonomiansvar. Afdelingerne udarbejder et-årige
handlingsplaner som konsolideres i ledergruppen bestående af afdelingsledere og direktion.

1.2 Årets faglige resultater
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institut for Menneskerettigheder (IMR) udgør
to fagligt uafhængige institutter med egne bestyrelser under Dansk Center for Internationale Stu-
dier og Menneskerettigheder (DCISM). Institutterne har derfor udarbejdet selvstændige faglige
strategier samt resultatkrav/resultatindikatorer for deres faglige virksomhed i 2009.

På denne baggrund sondres der mellem IMR og DIIS i afrapporteringen om årets faglige
resultater herunder.
1.2.1 Dansk Institut for Internationale Studier
Der er formuleret 34 resultatkrav for 2009 på basis af de aktiviteter, der tidligere var omfattet af
DIIS’ to udviklingskontrakter med Udenrigsministeriet, aftalen vedr. de Forsvars- og
Sikkerhedspolitiske Studier (indgået med Forsvarsministeriet som en del af Forsvarsforliget for
2005-2009) samt instituttets øvrige aktiviteter. Baseret på resultaterne i årets første seks måneder
blev de respektive indsatsområders årsmål revideret i starten af september 2009, hvilket medførte

5

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

ændring af godt halvdelen af årsmålene i forhold til dem, der var formuleret for hele instituttets
samlede aktiviteter ved årets begyndelse. De fleste af disse ændringer må dog betegnes som
minimale finjusteringer.

Af de 34 formulerede resultatkrav for 2009 er 23 opfyldt, 7 delvist opfyldt samt 4 ikke opfyldt,
hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 68 % (88 %, hvis delvist opfyldte resultatkrav
indregnes). Til sammenligning var DIIS’ målopfyldelsesgrad i 2008 på 56 % (70 %) og i 2007 på 46
% (69 %). Instituttet har opdelt de 34 resultatkrav i 2009 i hhv. 12 særdeles væsentlige og 22
væsentlige resultatkrav. Af de 12 særdeles væsentlige resultatkrav var de otte opfyldt, hvilket
svarer til en målopfyldelse på 67 % (83 % inkl. de delvist opfyldte resultatkrav). Dette er en lille
forbedring ift. 2008, hvor målopfyldelsen for de særdeles væsentlige resultatkrav var på 62 % (77
%).

Målopfyldelsesgraden har i 2009 været markant stigende i forhold til 2008, hvilket skyldes
større fokus på løbende opfølgning af resultater og revision af årsmålene på basis af resultaterne i
1. halvår. Målopfyldelsesgraden i 2009 tyder også på, at det rette ambitionsniveau for målopstil-
lingen og den rette præcisionsgrad for styringen af de faglige aktiviteter er blevet markant
forbedret ift. 2008. Der er dog stadig plads til forbedringer, hvilket der vil blive arbejdet
fremadrettet med i 2010, og forventningen er, at erfaringerne med målopstillingen vil bidrage til
mere realistiske målsætninger.

Hvis man sammenligner årets resultater med gennemsnittet for de foregående år, finder DIIS,
at sammenhængen mellem opstilling og opfyldelse af instituttets mål for 2009 generelt set var
meget tilfredsstillende, mens de faglige resultater – sammenlignet med de fire foregående år – må
betragtes som værende acceptable.

DIIS har opgjort målopfyldelsen gennem to gensidigt supplerende interne
afrapporteringssystemer, hvor medarbejderne månedligt rapporterer hhv. publikationer til
DCISM’s bibliotek og alle øvrige ”outputs”/aktiviteter i en standardskabelon til DIIS’
Ledelsessekretariat. Indrapporteringerne kvalitetssikres og kontrolleres løbende af DIIS’
Ledelsessekretariat.

Tabel A. DIIS’ faglige resultater

Opfyldte
Delvist opfyldte
Ikke opfyldte
Aktivitetsområder Resultatkrav
resultatkrav resultatkrav resultatkrav
Forskning
11   5   5   1
Policystudier og andre ad hoc-opgaver

1

1

0

0
Undervisning
og
formidling
18   13    2
  3
Generel økonomi og tværgående aktiviteter

4

4

0

0
DIIS i alt

34

23

7

4

100 %
68 %
21 %
12 %
Særdeles
væsentlige
resultatkrav
12   8   2   2
Særdeles væsentlige resultatkrav i alt
100 %
67 %
17 %
17 %

1.2.2 Institut for menneskerettigheder
IMR har ikke som DIIS en resultataftale med Udenrigsministeriet, der bygger på opfyldelsens af et
bestemt antal faglige mål. IMR’s hovedaktiviteter er baseret på tre hovedbevillinger samt et stort
antal projektbevillinger og kontrakter for indtægtsdækket virksomhed. Finanslovens
driftsbevilling (kernen) går til instituttets kernemandatområde i forhold til IMR’s lovmæssige
mandat (forskning, overvågning og rådgivning om menneskerettigheder, uddannelse og

6

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

information). Derudover har instituttet en lovmæssig fastsat bevilling, der vedrører arbejdet på
området for etnisk ligebehandling, og sidst, men ikke mindst, en samarbejdsaftale med
Udenrigsministeriet, der bygger på en årlig ansøgning og går til instituttets arbejde med
menneskerettigheder og udvikling. I 2009 blev der gennemført et review af IMR’s
samarbejdsaftale med Danida, hvor IMR’s arbejde på dette område blev vurderet overvejende
positivt. IMR overvejer at søge om at en lignende evaluering/review kan gennemføres af
instituttets nationale og forskningsarbejdet. Dette kunne måske lede frem til en resultatkontrakt
for IMR’s arbejde. 2009 var på mange måder et overgangsår, hvor instituttets topledelse samt
bestyrelsesformand blev skiftet ud, og derfor var ledelsens målsætning primært at konsolidere den
nye organisation: Dette skete ved udvikling af en strategisk ramme, indførelse af nyt logo og
design, nyansættelser på diverse lederposter, konsolidering af ledergruppe og udarbejdelse af en
plan for proces og kvalitetsudvikling i organisationen, samt strømline beslutningsprocedurer i
organisationen.

1.3 Generel vurdering af årets økonomiske resultat
Tabel 1: DCISM’s økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal (1.000 kr.)




Resultatopgørelse
2007
2008
2009






Ordinære driftsindtægter
-144.662
-161.043
-151.659
- Heraf indtægtsført bevilling i alt
-45.403
-44.445
-46.639
- Heraf eksterne indtægter -99.259
-116.598
-105.021

Ordinære driftsomkostninger
159.888
172.789
177.983
- Heraf personaleomkostninger
80.139
88.314
103.780
- Heraf afskrivninger
1.015
930
1.098
- Heraf øvrige omkostninger
78.733
83.544
73.105
Resultat af ordinær drift
15.226
11.746
26.323
- Andre driftsindtægter
-26.524
-31.127
-38.946
- Andre driftsomkostninger
14.296
19.912       16.362
Resultat før finansielle poster
2.998
531
3.740
Finansielle poster
-1.650
-1.268
160
Resultat før ekstraordinære poster
1.348
-738
3.900
Ekstraordinære poster
0
0
0
Årets resultat
1.348
-738
3.900





Balance




Anlægsaktiver
4.995
5.447
4.759
Omsætningsaktiver
220.455
82.630
70.188
Egenkapital
-121.861
3.649
-575
Hensatte forpligtelser
-121
-179
-220
Langfristet gæld 1)
-1.331
0
-2.034
Kortfristet gæld
-102.137
-91.547
-72.119





Låneramme

           2.800

7

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

2.800 2.800
Træk på lånerammen1)
1.331
1.552
2.034



Finansielle nøgletal


Udnyttelsesgrad af lånerammen 1)
47,5 %
55,4 %
72,6 %
Negativ udsvingsrate 2)
40,53
-2,24
-0,80
Overskudsgrad -0,9
0,5
-2,6

Bevillingsandel
31,4 %
27,6 %
30,8 %



Personaleoplysninger


Antal årsværk
199
213
221

Årsværkspris 3)
403
415
        463
Lønomkostningsandel 3)
55,4 %
54,8 %
67,5 %

Lønsumsloft
51.626
57.131
    63.426
Lønforbrug 80.139
88.314
103.780

-Heraf lønforbrug inden for lønsumsloft 3)
40.495
40.604
    47.597

1) Se bemærkning 5 til Tabel 8.

2) Den negative udsvingsrate for 2007 og 2008 er stærkt påvirket af de i tabel 8,

bemærkning 3 nævnte forhold. Korrigeret herfor kan den negative udsvingsrate for 2007
beregnes til 0,98 og for 2008 til 0,53.

3) Ekskl. 8,2 mio. kr. i 2009 som forbrug inden for lønsumsloft svarende til 50 % af

institutternes overheadindtægter på kontiene 331020 og 331025, der i 2007 og 2008 blev
bogført som negative lønudgifter (refusioner). Udviklingen i såvel årsværkspriser som

lønomkostningsandel er påvirket heraf, jfr. i øvrigt tabel 6, bemærkning 3.

Udviklingen fra 2008 til 2009 er karakteriseret ved et betydeligt fald i indtægter og et

mindre fald i udgifter for DCISM samlet. Institutionen resultat er hermed forringet med

4,6 mio. i forhold til 2008. Det relativt mindre fald i udgifterne skyldes bl.a. et større

samlet årsværksforbrug og stigende gennemsnitslønninger. Faldet i indtægterne er som

følge af en tidligere bogføringspraksis reelt større end de anførte, idet 50 % af

overheadindtægterne er bogført som negative lønudgifter, jf. tabel 12. Det negative

årsresultat på 3,9 mio. kr. indebærer, at egenkapitalen er reduceret til 0,6 mio. kr.

Udnyttelsesgraden af lånerammen er stigende men stadig med et reelt råderum på 1,0

mio. kr., medens bevillingsandelen er relativt uændret, Der er som følge af den store

portefølje af eksterne projekter stadig et betydeligt råderum inden for lønsumsloftet.

8

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

1.3.1 Vurdering af årets økonomiske resultat, DIIS
DIIS gik ud af 2009 med et overskud på 48.101 kr., hvilket svarer til 0,6 promille af instituttets
samlede omsætning på 78,8 mio. kr. (almindelig virksomhed (AV) og ekstern finansiering i alt).
Denne omsætning er 2,2 % mindre end i 2008, men 8 % over gennemsnittet for 2005-2008 (72,7
mio. kr.). Samtidig var instituttets indtjening af overhead på 7,6 mio. kr. den største hidtil, idet
den steg 9 % ift. 2008 og var 37 % større end den gennemsnitlige overheadindtjening for 2005-
2008.

På indtægtssiden udgøres DIIS’ midler dels af den ordinære finanslovsbevilling, der i 2009 stod
for præcist halvdelen af DIIS’ indtægter, mens de eksterne midler (IV, IF og ATA) følger efter med
i alt 35 %, mens de formålsbestemte AV-midler (særbevillinger til Forsvar, Grønland og Terror)
udgør de sidste 15 %. Denne ratio mellem kernemidler og formålsbestemte midler vil instituttet
søge at fastholde i de kommende år, da en sådan balance er både ønskværdig og nødvendig for en
forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil kunne
udgøre en trussel for den frie forskning.

DIIS’ regnskab for 2009 viser, at instituttets økonomi fortsat er sund, og at DIIS’ ledelse bibe-
holder fokus på en stram økonomisk styring. Dette udmøntes gennem en øget fokus på en bedre
udnyttelse af instituttets ressourcer, en styrket intern kvalitetssikring af ansøgninger om eksterne
bevillinger samt et stort arbejde for at tiltrække givtige konsulentopgaver og udredninger.
1.3.2 Vurdering af årets økonomiske resultat, IMR
IMR endte med et regnskabsresultat for 2009 på -3,7 mio.kr, hvilket svarer til et merforbrug på
3,9 % af den samlede omsætning. Baggrunden for resultatet er, at omsætningen i 2009 blev knap 5
% lavere end i 2008 og godt 14 % lavere end forventet ved budgetvedtagelsen for 2009.

Dette må ses i sammenhæng med, at IMR’s midler i 2009 hidrørte dels en andel af
driftsbevillingen fra finansloven til DCISM (§06.11.13), der i 2009 efter fordelingsnøglen var 17,7
mio. kr. mens de øvrige indtægter var finanslovsbevilling til bistandsprojekter (§06.32.08) på 29,2
mio. kr. til en samlet omsætning på 95,1 mio. kr. inkl. eksterne tilskud.

Dette årsresultat som følge af omsætningsnedgangen samt stigende omkostninger i form af drift og
lønudgifter medførte i begyndelsen af 2010 en afskedigelsesproces. Afskedigelser er en beklagelig
konsekvens af årsresultatet og den nuværende økonomiske situation. Ledelsen har foretaget en
prioritering af de eksisterende aktiviteter, og afskedigelsesprocessen blev gennemført i marts
måned 2010.

Seks medarbejdere er indstillet til afskedigelse og et antal projektansatte vil ikke få deres kontrakt
forlænget. Enkelte medarbejdere vil også blive flyttet til andre afdelinger og varetage nye
funktioner med henblik på at etablere en mere fleksibel struktur, hvor IMR koncentrerer fokus på
instituttets kerneområder og gennemslagskraft.
Hensigten et at fremtidssikre instituttets mulighed for at varetage sine opgaver i Danmark og
udlandet. IMR’s ledelse har gennem de sidste to år arbejdet på en skærpelse af instituttets
fokusområder. Det har betydet en ny tematisk opbygning af organisationen, hvor de gamle
afdelinger er erstattet af seks hovedområder. Instituttet har i samme periode fået ny direktion, og
der er sammensat et nyt ledelseshold.
Når balancen mellem udgifter og indtægter er genoprettet, er økonomien grundlæggende sund.

9

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

1.4 Opgaver og ressourceforbrug
Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for DCISM’s opgaver

Opgave                              Indtægtsført
Øvrige
Omkost-
Andel af
(beløb i mio. kr.)
bevilling
indtægter
ninger
årets
overskud
0. Generel ledelse og
administration,
hjælpefunktioner og ikke
formålsfordelte midler
-6,6 -38,4 45,4
-0,4
1. Forskning
-31,1
-37,2
68,3
0,0
2. Information
-4,6
-3,8
9,1
-0,6
3. Uddannelse
0
0,0
0,0
0,0
4. Dokumentation
0
-64,7
67,6
-2,9
5. Bibliotek
-4,3
0,0
4,3
0,0
I alt
-46,6
-144,1
194,7
-3,9

Ovenstående fordeling af indtægtsført bevilling er estimeret. På den baggrund er det vanskeligt at
henføre over- og underskud til bestemte formål.

1.4.1 Redegørelse for reservationer

Tabel 3: Reservation, hovedkonto 06.11.13

Opgave       Reserveret  Reservation  Tilgang i  Forbrug i  Reservation  Forventet
(beløb i 1.000 kr.)
år
primo
året
året
ultimo
afslutning
Grønlandsudredning
2006
    2.131
0      469
   1.662
2010
Terrorforskning i alt
2007/2009        1.840
2.000   3.421
    419
2010
I alt

3.971    2.000    3.890
2.081


Reservationerne primo 2009 er korrigeret med 51 t.kr. svarende til det regnskabsmæssigt for lidt
afsatte beløb ultimo 2008. I tabel 6 er de indeholdt i reserveret af indeværende års bevilling på 470
t.kr. (51 + 419). Opgørelse af reservationerne ultimo 2009 videreføres til 2010.

Grønlandsudredning
Hensættelsen vedr. projektet Grønlandsudregning stammer oprindelig fra en bevilling til en
historisk udredning om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status til
ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953. Udredningen blev offentliggjort i
2007. DIIS fik efterfølgende af Statsministeriet lov til at anvende restbevillingen til at finansiere
en engelsksproget udgave af udredningen. Den engelsksprogede udgave forventes at foreligge i sin
endelige form i løbet af 2010.

Udenrigsministeriet meddelte i juni 2009, at DIIS’ udgifter til udarbejdelsen af en rapport om
”den 4. bombe” under den grønlandske indlandsis efter flystyrtet ved Thulebasen i 1968, kan
finansieres af restbevillingen oprindeligt givet til Grønlandsudredningen. DIIS’ rapport blev

10

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

offentliggjort i august 2009 og en grønlandsk oversættelse af dele af rapporten er udkommet i
starten af 2010.

Reservationen på 1,662 mio. kr. er beregnet til de to ovennævnte formål samt til en eventuel
oversættelse og udgivelse af Grønlandsudredningen til grønlandsk.

Terrorforskning
Vedr. projektet Terrorforskning er der i perioden 2007-2009 indbudgetteret 10 mio. kr. på
finansloven til en forskningsmæssig indsats i DIIS på terrorområdet primært med fokus på
forskning i radikalisering og rekruttering til terrorisme m.v. Bevillingen fordeler sig med 4,5 mio.
kr. i 2007, 3,5 mio. kr. i 2008 og 2,0 mio. kr. i 2009.

Efter aftale med Udenrigsministeriet er der reserveret 419.000 kr. af terrorbevillingen til
2010, hovedsageligt til dækning af løn- og driftsudgifter for den ph.d.-studerende, der blev ansat
på bevillingen i 2007.

1.5 Administrerede udgifter og indtægter
DCISM administrerer ikke udgifter og indtægter, hvorfor tabel 4 udgår af nærværende rapport.

1.6 Forventninger til det kommende år
1.6.1 Dansk Institut for Internationale Studier
DIIS forventer i 2010 at fortsætte de positive takter fra de seneste par år, hvad angår de faglige
resultater. Siden omstruktureringen af instituttet i 2006 er der blevet arbejdet på at forbedre den
interne økonomisk styring i form af hyppigere forbrugsprognoser og budgetrevisioner – et arbejde
der vil fortsætte i 2010. Som direkte følge af afvigelserne mellem opstilling og opfyldelse af insti-
tuttets mål i 2009 på enkelte parametre vil der også blive arbejdet på at forbedre denne del af den
faglige styring med DIIS’ resultater.

Instituttet vil i de kommende år fortsat have stor fokus på at tiltrække bevillinger til nye
interne ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge kapaciteten på de aktuelle forsk-
ningsområder, dels gennem finansiering fra forskningsrådene og gennem samfinansiering med
forskellige universiteter på samme måde som DIIS har gjort det med flere institutter på
Københavns Universitet i de foregående år. Finansiering af ph.d.-stipendier er dog blevet
vanskeliggjort betragteligt for en institution som DIIS, idet individuelle ph.d.-stipendier fra 2010
ikke længere indgår i virkemidlerne for flere af de for DIIS helt centrale forskningsråd, hvor
instituttet hidtil har fået finansieret størstedelen af sine ph.d.-stipendier.

Herudover vil DIIS tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt har kunnet ses
på instituttets produktion af peer-reviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på
anerkendte udenlandske forlag – en produktion, der i 2009 dog var mindre end det
gennemsnitlige niveau. Antallet af artikler, bogkapitler og bøger forventes dog i 2010 bragt tilbage
på niveau. Der vil dog fortsat være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i instituttets
forskning snarere end blot en rent kvantitativ forøgelse af DIIS’ publikationsvirksomhed.

Som nævnt indgår DIIS én samlet mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet i første
halvår af 2010. Kontrakten skal dække hele instituttets virkefelt snarere end blot enkelte
delområder af DIIS’ aktiviteter, som det har været tilfældet hidtil. Den 5-årige mål- og resultat-
kontrakt – som blev forsinket af Udenrigsministeriets gennemgribende omstrukturering i 2009 -
afspejler DIIS’ omlægning til en projektorganisering, der ikke er bundet i afdelinger, men arbejder
tematisk og med større mulighed for fleksibel ressourceallokering. Kontrakten udstikker

11

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B E R E T N I N G

endvidere rammer for samarbejdet og for årlige konsultationer mellem DIIS og
Udenrigsministeriet.

I første halvår af 2010 vil DIIS endvidere følge op den eksterne konsulentundersøgelse af
instituttets eksterne kommunikation – herunder også DIIS’ egne skriftserier, hjemmeside og
konferenceaktiviteter.
1.6.2 Institut for Menneskerettigheder
IMR har som følge af regnskabsresultatet for 2009 truffet en række ledelsesmæssige beslutninger
med henblik på snarest muligt at bringe IMR i økonomisk balance. Antallet af afdelinger er
reduceret fra 8 til 6, ligesom stillingerne som souschef er nedlagt og reduktioner i
medarbejderstaben gennemføres ved afskedigelser og undladelse af forlængelser af midlertidige
ansættelser.

IMR vil i 2010 have stor fokus på den interne økonomiske styring, som støttes på en ny måde, idet
styringsredskabet ARS forventes udfaset i efteråret 2010. Desuden vil IMR arbejde målrettet på at
udvikle nye rammer for mål- og resultatstyring samt strategisk ledelse med henblik på at
maksimere IMR’s indflydelse på den menneskeretlige situation i Danmark mv. IMR vil udarbejde
en ny strategi for forskningsaktiviteterne, ligesom en kommunikationsstrategi skal udarbejdes.

12

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

2. Målrapportering
2.1 Dansk Institut for Internationale Studier
2.1.1 Skematisk målrapportering
Tabel 5a: Årets resultatopfyldelse, DIIS
Opnåede resultater fordelt på aktivitetsområder og resultatindikatorer

Resultatkrav SV/V*  Status
Mål
Resultat
% af mål
Forskning

Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftartikler SV
Delvist
opfyldt  30  24  80
%
Udgivelse af peer-reviewede bogkapitler
SV
Opfyldt
26
26
100 %
Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som
SV Delvist
opfyldt
5
4
80
%
forfatter på eksterne forlag
Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som
SV
Opfyldt 2
3
150
%
hovedredaktør på eksterne forlag

Udgivelse af editor-reviewede tidsskriftartikler
V
Delvist opfyldt
12
11
92 %
Udgivelse af editor-reviewede bogkapitler
V
Ikke opfyldt
21
12
57 %
Udgivelse af bøger (forfatter/hovedredaktør) på
V Opfyldt
1
1
100
%
DIIS’ forlag
Udgivelse af rapporter (inkl. DIIS Reports)
V
Opfyldt
25
31
124 %
Udgivelse af working papers (inkl. DIIS
V
Delvist opfyldt
45
37
82 %
Working Papers)
V
Udgivelse af DIIS Briefs og DIIS Policy Briefs V
Delvist
opfyldt 33  28 85
%
Præsentation af konferencepapirer
V
Opfyldt
80
86
108 %
Policystudier og andre ad hoc-opgaver

Udarbejdelse/udgivelse af rekvirerede
SV
Opfyldt 21
23
110
%
udredninger, redegørelser, evalueringer el.

policystudier
Undervisning og formidling

Forsvar af ph.d.-afhandlinger
SV
Ikke opfyldt
8
4
50 %
(Ph.d.-studerende administreret og vejledt af
DIIS)
Optagelse af nye interne ph.d.-studerende
SV
Ikke opfyldt
8
4
50 %
(Ph.d.-studerende administreret og vejledt af
DIIS)
Optagelse af nye eksterne ph.d.-studerende
V Opfyldt
4
5
125
%
(Ph.d.-studerende vejledt af DIIS)
Afholdelse af forskningsbaserede konferencer
SV Opfyldt
50
48
96
%
el. workshops (DIIS som hoved- el.
medarrangør)
Afholdelse af offentlige seminarer
V Delvist
opfyldt
70
63
90
%
(DIIS som hoved- el. medarrangør)
Udarbejdelse af rekvirerede referee-udtalelser
V Opfyldt
80
78
98
%
til bøger, tidsskrifter el. forsknings-
rådsansøgninger
Udarbejdelse af boganmeldelser i
V
Ikke opfyldt
20
4
20 %
videnskabelige tidsskrifter
Gennemførelse af længere undervisnings- el.
V
Opfyldt
14
21
150 %

13

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

vejledningsforløb på universiteter/højere
læreanstalter
Deltagelse i ph.d.-bedømmelsesudvalg
V
Opfyldt
8
8
100 %
Afholdelse af gæsteforelæsninger på
SV Opfyldt
100
127
127
%
universiteter el. forskningsinstitutioner
Udgivelse af populærvidenskabelige
V Opfyldt
45
51
113
%
tidsskriftartikler el. bogkapitler, der formidler
forskningsindsigt (herunder aviskronikker,
featureartikler og boganmeldelser af andres
værker) (herunder også Den Ny Verden og
DIIS Comments)
Udgivelse af 2 numre af tidsskriftet Den Ny
V Delvist
opfyldt
4
3
75
%
Verden pr. halvår
Interviews til landsdækkende medier
V
Opfyldt
400
499
125 %
Foredrag af formidlende karakter (herunder
V Opfyldt
100
144  144
%
briefings, skoleklasser, foreninger o.l.)
Undervisningsrelaterede workshops og kurser
V Opfyldt
202
201  100
%
(herunder Auschwitzdagsarrangementer)
Abonnenter på webnyhedsbrevet DIIS
V Opfyldt
2.240  2.383  106
%
Notifications
(forøgelse på 10 % ift. 2.036 pr. ult. 2008)
Besøg pr. år på DIIS’ hjemmeside, www.diis.dk
V Opfyldt
237.900 257.298 108
%
(forøgelse på 5 % ift. 226.572 pr. ult. 2008)
Downloads pr. år fra DIIS’ hjemmeside
V Opfyldt
39.694  45.257  114
%
(forøgelse på 5 % ift. 37.804 pr. ult. 2008)
Generel økonomi og tværgående aktiviteter

Indtjening af eksterne midler svarende til 50 %
SV Opfyldt
19,70  27,53
140 %
af DIIS’ ordinære FL-bevilling (FL-bevilling i
(50 %)
(70 %)
2009: 39,4 mio. kr.) – i mio. kr.
Indtjening af eksternt genereret overhead på
SV Opfyldt
5,911  7,616
129 %
5,595 mio. kr. – svarende til 15 % af DIIS’
(15 %)
(19 %)
ordinære FL-bevilling
(FL-bevilling i 2009: 39,4 mio. kr.) – i mio. kr.
Succesrate ved ansøgninger om eksterne
SV Opfyldt
25
24
98
%
bevillinger
(bevilget beløb som procentdel af ansøgt beløb)
Positivt økonomisk driftsresultat for året
V
Opfyldt

48.101

*)  SV = særdeles væsentligt resultatkrav; V = væsentligt resultatkrav.

Målopfyldelse:   0-74 % = Ikke opfyldt; 75-94 % = Delvist opfyldt; 95+ % = Opfyldt.

Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; 50-80 % = Delvist opfyldt; 81+ % = Opfyldt.

2.1.2 Uddybende analyser og vurderinger, DIIS
Instituttets forskere har i 2009 formået at levere forskning af høj international klasse, samtidig
med at de har været særdeles aktive formidlere af denne forskning til den brede befolkning i form
af optrædener i såvel elektroniske som trykte medier. På denne baggrund må 2009 betegnes som
et tilfredsstillende år med generelt gode faglige og økonomiske resultater. Årets under- og
overopfyldte målsætninger viser dog, at der stadig kan ske forbedringer mht. opsætningen af
realistiske målsætninger gennem detaljerede arbejdsplaner for instituttets faglige enheder.

Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de fire foregående år er der
forskydninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i
2009 har ligget ganske tæt på gennemsnittet for perioden 2005-2008 – en tendens som instituttet

14

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

vil bestræbe sig på at videreføre i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for
kvantitet.

Forskning
Resultatkravene på forskningsområdet blev i 2009 lagt på et gennemsnitligt niveau ift. de
foregående år med afvigelser i både positiv og negativ retning, dog primært positiv. Som det
fremgår ovenfor, var dette i det store hele et passende niveau.

Hvad angår eksterne publikationer har aktivitetsniveauet i 2009 været ganske højt – særligt
mht. udgivelsen af artikler og bogkapitler med uafhængig videnskabelig bedømmelse, hvoraf 50
havde gennemgået peer-review og 33 editor-review. Herudover vurderes udgivelsen af syv bøger
på udenlandske forlag også som et pænt antal for en institution af DIIS’ størrelse. Det kan dog
konstateres, at antallet af artikler, bogkapitler og bøger ligger under niveauet for de foregående år.
Dette er ikke alarmerende, da dette kan variere en hel del fra år til år, men internationale
publikationer giver DIIS forskningsmæssig kredibilitet og anerkendelse i forskningskredse i både
ind- og udland og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse
publikationer ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, og i flere af de delvist
eller ikke opfyldte resultatkrav på forskningsområdet har en forsinket proces på et forlag eller
tidsskrift haft indflydelse på målopfyldelsen, ved at publikationer er blevet skubbet til 2010.

Målopfyldelsesgraden viser, at der er kommet en bedre sammenhæng mellem målopstilling og
målopfyldelse på forskningsområdet end de foregående år, selvom der stadig er plads til
forbedringer. Det er således kun fem af de 11 resultatkrav på forskningsområdet, der er opfyldt,
hvilket svarer til en målopfyldelse på 45 %, men målopfyldelsen er dog på hele 91 %, hvis også de
fem delvist opfyldte resultatkrav medregnes. Flere af de delvist eller ikke opfyldte resultatkrav
ligger dog stadig ganske tæt på gennemsnittet for de foregående år.

Policystudier og andre ad hoc-opgaver
Den eksterne efterspørgsel efter udredninger, redegørelser, evalueringer, policystudier o.l. ad hoc-
opgaver fra DIIS, hvor der trækkes på instituttets forskningsviden i behandlingen af en ofte
ganske snæver problemstilling, nærmede sig i 2009 et mere normalt leje efter et par år med meget
stor efterspørgsel. Indtægten fra sådanne opgaver er en vigtig indtægtskilde for DIIS, men det er
fortsat instituttets hensigt primært at påtage sig sådanne ad hoc-opgaver, når de ligger tæt op af
instituttets igangværende forskning.

Instituttet nåede således en opfyldelse denne kategoris eneste resultatkrav, som ligger på
gennemsnittet for de foregående år. På denne baggrund må årets resultat i denne kategori
betegnes som værende tilfredsstillende.

Undervisning og formidling
DIIS har overordnet set en tilfredsstillende opfyldelse af sine formidlings- og undervisningsmål
for 2009, idet 72 % af de opsatte resultatkrav er opfyldt – dog 83 %, hvis også delvist opfyldte
resultatkrav medregnes. Der har i tidligere år i flere tilfælde været tale om både massiv over- og
underopfyldelse af de opsatte resultatkrav i kategorien, men gennem strammere styring af såvel
målopstilling som faglig styring på dette punkt er der i 2009 blevet tale om langt bedre
sammenhæng mellem mål og resultater. Udsvingene på enkelte resultatkrav viser dog, at der
stadig kan ske forbedringer mht. dette.

Instituttet har således opretholdt et højt aktivitetsniveau vedrørende egne offentlige
seminarer med mere end et arrangement om ugen, hvilket skal lægges til DIIS’ mange
forskningsbaserede konferencer og workshops. Samlet set var der i 2009 tale om det største antal
arrangementer i instituttets historie med i alt 111 arrangementer. Hertil kommer et meget højt
antal formidlende foredrag for skoleklasser, foreninger o.l. Der har dog været en forskydning på

15

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

arrangementsområdet, i og med at antallet af konferencer og workshops blev næsten fordoblet ift.
niveauet for de foregående år, mens antallet af de kortere seminarer var en anelse mindre end det
gennemsnitlige niveau. Denne forskydning vurderes dog at være særlig for 2009 og ikke udtryk
for en permanent tendens.

På denne baggrund tyder resultaterne for 2009 på, at DIIS’ forskning fortsat når særdeles bredt
ud til såvel fagfæller som den bredere danske befolkning end i de foregående år. Flere af DIIS’
formidlingsmål kan dog samtidig betegnes som efterspørgselsdrevne og derfor ganske svære at spå
om eller influere, fx besøg på DIIS’ hjemmeside, formidlende foredrag og interviews til medierne.

Selvom DIIS ikke selv er en uddannelsesinstitution, har instituttets forskere alligevel i høj
grad bidraget til undervisning og vejledning af studerende gennem et stort antal
gæsteforelæsninger på danske og udenlandske universiteter samt længerevarende undervisnings-
og vejledningsforløb. Denne omfattende undervisnings- og formidlingsaktivitet har dog været
medvirkende til, at DIIS kun i mindre grad har nået flere andre formidlingsmål som fx udgivelse
af boganmeldelser.

DIIS’ eget populærvidenskabelige tidsskrift Den Ny Verden gik ind i 2009 med hele tre numre
i efterslæb fra 2008, og samtlige disse tre 2008-numre udkom i løbet af 2009. Tidsskriftet blev dog
sat i bero som følge af iværksættelsen af en ekstern undersøgelse af DIIS’ eksterne
kommunikation, der bl.a. omfattede en evaluering af tidsskriftet. Undersøgelsen forventes
offentliggjort i 1. kvartal af 2010. De populærvidenskabelige artikler, herunder nyskabelsen DIIS
Comments introduceret i slutningen af året, fandt dog vej til andre publikationsformater og dét i
væsentligt højere grad end i 2008.

Det er et erklæret mål for DIIS at sikre et jævnt indtag af nye ph.d.-studerende hvert år bredt
fordelt på instituttets forskningsområder for at medvirke til uddannelsen af nye forskere. Samtidig
fokuseres der i stigende grad på at sikre instituttets ph.d.-studerende de nødvendige arbejdsbetin-
gelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den normerede tid. Kun et
enkelt af DIIS’ tre resultatkrav vedrørende ph.d.-studerende blev helt eller delvist opfyldt i 2009,
hvilket dog snarere tyder på urealistiske målsætninger end på problematiske resultater;
sammenlignet med gennemsnittet for perioden 2005-2008 er tallene for alle tre resultatkrav i 2009
således på eller over niveau.

Generel økonomi og tværgående aktiviteter
Samlet set opfyldt DIIS alle fire resultatkrav i denne kategori i 2009. Målene kan ikke betegnes
som uambitiøse for en institution som DIIS, men det vil i de kommende år bliver overvejet, om
der er basis for at skærpe målene yderligere, da der med to af de fire resultatkrav er tale om en
væsentlig overopfyldelse.
En balance mellem kernemidler og formålsbestemte midler er både ønskværdig og nødvendig
for en forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil
kunne udgøre en trussel for den frie forskning. I 2009 indtjente DIIS eksterne midler i et omfang
svarende til 70 % af instituttets finanslovsbevilling, hvilket var betragteligt over resultatkravet på
50 %, men kun lidt over gennemsnittet for perioden 2005-2008. Hvis man lægger instituttets
formålsbestemte bevillinger på finansloven til de eksterne bevillinger, udgjorde dette samlet
præcist halvdelen af DIIS’ omsætning på knap 79 mio. kr. Denne ratio vil instituttet søge at
fastholde i de kommende år.

En vigtig brik i den eksterne finansiering er ansøgninger om eksterne midler fra primært
forskningsråd, men også fra private fonde og EU’s rammeprogrammer. DIIS havde i 2009 succes
(helt eller delvist) med 45 % af sine ansøgninger om eksterne bevillinger i årets løb, men opnåede
”kun” en succesrate på 24 % ift. det ansøgte beløb – en succesrate, der må kaldes tilfredsstillende,
selvom den er noget under niveauet for de foregående år. Der var dog kun tale om et minimalt
fald i det ansøgte beløb (fra 46,7 mio. kr. i 2008 til 46,1), som ligger helt på gennemsnittet for de

16

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

foregående år. Det er instituttets håb at kunne opretholde en høj succesrate – også gerne højere
end niveauet i 2009 – men tidligere års meget høje succesrater på helt op til 37 % anses ikke som
realistiske grundet øget konkurrence på området. I et af de primære forskningsråd for DIIS’
ansøgninger om eksterne forskningsbevillinger var der fx en bevillingsprocent for
førstegangsansøgninger på 16 % i efteråret 2009.

Primært som direkte følge af overheadreformen på forskningsrådsbevillinger er DIIS’
indtjening af overhead højere end forventet, svarende til 19 % af instituttets finanslovsbevilling
(resultatkrav: 15 %).

Instituttet gik ud af året med et beskedent plus på bundlinjen, og på denne baggrund er
instituttets resultatkrav om et positivt økonomisk driftsresultat opfyldt, og årets økonomiske
resultat må betegnes som tilfredsstillende pga. omfanget af eksternt finansierede projekter og den
dermed forbundne overheadindtjening. DIIS fortsætter på den vis de optimistiske takter fra de
foregående år, hvor instituttet ikke genererer underskud og er i stand til at handle efter sine
strategiske målsætninger. Endvidere var der i 2009 fortsat stor fokus på såvel arbejdsmiljø som
kompetenceudvikling for instituttets medarbejdere.

Det kan slutteligt nævnes, at DIIS i januar 2010 for andet år i træk er blevet indplaceret som
nr. 26 over ikke-amerikanske tænketanke i en større global undersøgelse af alverdens tænketanke
foretaget af forskere ved University of Pennsylvania. Den flotte rangering har understreget
respekten omkring DIIS i en international forskningskontekst – en respekt, der kun kan bevares
gennem en fortsat fokus på at producere forskning og analyser af høj kvalitet.

2.2 Institut for Menneskerettigheder
2.2.1 Skematisk målrapportering
IMR har som følge af den skærpede økonomiske situation valgt fra år 2010 at udarbejde en
traditionel beskrivelse af instituttets resultatindikatorer. For årsrapport vedlægges den sidste
optælling i forhold til IMR’s resultatindikatorer.
Tabel 5b: Årets resultatopfyldelse, IMR
Resultatkrav
Status
Mål
Resultat
% af mål
Forsknings- og udredningsvirksomhed.




Antal udredninger, redegørelse og reviews
Ikke opfyldt
7
5
71 %
Antal høringsanm., notater og høringssvar
Delvist opfyldt
60
56
93 %
Antal Research Partnere og EMA Studenter
Opfyldt
9
10
111 %
Antal forskere, eksternt finansierede
Delvist opfyldt
4
2
50 %
Landekontekstrapporter og -strategier
Ikke opfyldt
6
2
33 %
I alt
Delvist opfyldt
86
70
81 %
Projekt- og programvirksomhed




Antal igangværende partnerskabsprojekter og
Opfyldt 35
83
237
%
programmer
Antal udgivne eval./reviews af partnerprog.
Ikke opfyldt
5
2
40 %
Antal succesfulde projektansøgninger
Ikke opfyldt
17
12
71 %
Antal strategiske samarbejdsaftaler indgået
Opfyldt
13
25
192 %
Antal større dokumenter udarbejdet i
Opfyldt 3
27
900
%
samarbejde med partnere
I alt
Opfyldt
73
149
204 %
Konsulentvirksomhed og øvrige eksternt




finansierede projekter

17

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

Antal igangværende konsulentopgaver og
Ikke opfyldt
37
21
57 %
rekvirerede opgaver
Antal igangværende øvrige eksternt
Opfyldt 22
38
173
%
finansierede projekter
I alt
Opfyldt
59
59
100 %
Publikationsvirksomhed (Publikationer udgivet




af IMR samt udgivelser finansieret af IMR)
Antal videnskabelige artikler udgivet i
Ikke opfyldt
8
1
13 %
internationale tidsskrifter
Antal videnskabelige artikler udgivet i
Ikke opfyldt
15
7
47 %
internationale bogudgivelser
Antal videnskabelige artikler udgivet i danske
Ikke opfyldt
16
11
69 %
tidsskrifter og bogudgivelser
Antal videnskabelige danske bogudgivelser
Opfyldt
1
3
300 %
Antal videnskabelige internationale
Ikke opfyldt
3
1
33 %
bogudgivelser
Antal udgivne informative artikler i nordiske og  Ikke opfyldt
10
7
70 %
internationale tidsskrifter og bøger
Antal kronikker og debatindlæg bragt i danske
Ikke opfyldt
23
1
4 %
aviser
Antal populærvidenskabelige og informative
Ikke opfyldt
16
1
6 %
udgivelser på dansk eller andet sprog udgivet af
IMR
Antal populærvidenskabelige og informative
Delvist opfyldt
4
3
75 %
internationale udgivelser
Antal internationale udgivelser finansieret af
Opfyldt 2
2
100
%
IMR, men udgivet af IMR's partnere.
I alt
Ikke opfyldt
98
37
38 %
Konference-, seminar- og foredragsvirksomhed




Antal afholdte konferencer og seminarer -
Opfyldt 23 31
135
%
danske
Antal afholdte konferencer og seminarer -
Opfyldt 19 27
142
%
internationale
Antal konferencer og seminarer hvor IMR er
Opfyldt 48 52
108
%
inviteret som paneldeltager, discussant,
ordstyrer, osv.
Antal foredrag og forelæsninger,
Ikke opfyldt
201
51
25 %
eksterne/danske
Antal foredrag og forelæsninger,
Ikke opfyldt
42
18
43 %
eksterne/internationale
I alt
Ikke opfyldt
333
179
54 %
Faglige medlemskaber og netværk




Antal medlemskaber af internationale
Opfyldt 24 39
163
%
delegationer, arbejdsgrupper, netværk el. udvalg
Antal medlemskaber af nationale delegationer,
Opfyldt 10 24
240
%
arbejdsgrupper, netværk el. udvalg
Antal medlemskaber af nationale bestyrelser
Ikke opfyldt
11
5
45 %
Antal medlemskaber af internationale
Ikke opfyldt
9
6
67 %
bestyrelser
Antal medlemskaber af lovforberedende udvalg
Opfyldt
2
2
100 %
I alt
Opfyldt
56
76
136 %
Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed





18

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

Antal kursistdage, dansk
Ikke opfyldt
1.120
257
23 %
Antal kursistdage, internationale
Opfyldt
600
2.350
392 %
I alt
Opfyldt
1.720
2.607
152 %
Klagebehandling




Samlet antal konkrete klager modtaget
Ikke opfyldt
240
0
0 %
Samlet antal sager iværksat på eget initiativ
-
-
-
-
Antal udtalelser fra Klagekomitéen
-
-
-
-
I alt
Ikke opfyldt
240
0
0 %
Informationsvirksomhed




Antal medieomtale, TV og radio
Opfyldt
87
99
114 %
Antal medieomtale, skrevne presse
Opfyldt
720
3.859
536 %
Antal besøg på hjemmesider i alt
Opfyldt
164.000
251.532
153 %
menneskeret.dk
Opfyldt 100.000
139.542
140
%
nhri.net
-
-
-
-
humanrights.dk
Opfyldt 50.000
76.612
153
%
Klagekomiteen, Ligebehandling
-
-
-
-
miapris.dk
Opfyldt 4.000
7.137
178
%
mangfoldighed.dk
Opfyldt 10.000
13.698
137
%
humanrightsandbusiness.org
-
-
4.818
-
Diversitylab.dk
-
-
9.725
-
Antal besvarelser af offentlige e-mail
Delvist opfyldt
350
266
76 %
henvendelser
I alt
Opfyldt
329.157
507.288
154 %
* Opgørelsen af antal besøgende begyndte først fra 1. marts 2009

Målopfyldelse:   0-74 % = Ikke opfyldt; 75-94 % = Delvist opfyldt; 95+ % = Opfyldt.

Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; 50-80 % = Delvist opfyldt; 81+ % = Opfyldt.

2.2.2 Uddybende analyser og vurderinger, IMR
Generelt har 2009 været præget af interne omvæltninger, hvorfor organisationen i høj grad har
måttet beskæftige sig med interne anliggender. Således fandt en omfattende udskiftning i
instituttets øverste ledelse sted, idet både direktøren, vicedirektøren og administrationschefen
blev udskiftet. Endvidere skete der en væsentlig omstrukturering. Således blev JET (Justice and
Equal treatment) splittet i Access to Justice og Equality & Diversity. Dernæst blev Uddannelses-
og Human Rights and Business oprettet. I 2010 blev Access to Justice og Rule of Law slået sammen
til Justice department, mens Uddannelse og information er slået sammen til Education,
Communication and Development.

På trods af dette har IMR formået at fremme menneskerettigheder i Danmark såvel som
internationalt. Overordnet set har IMR levet op til sine målsætninger for 2009 på de fleste
områder. Grunden til at IMR ikke har nået sine mål på visse områder (forsknings- og
udredningsvirksomhed, publikationsvirksomhed samt konference-, seminar- og
foredragsvirksomhed) skyldes primært en mere strategisk prioritering fra ledelsens side, således at
instituttet går målrettet efter at skabe en forskel på visse områder. Endvidere opvejes den
manglende målopfyldelse på disse områder af en overopfyldelse af målene på mange af de øvrige
områder (projekt- og programvirksomhed, undervisning og uddannelsesvirksomhed samt
informationsvirksomhed).

19

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

Forsknings- og udredningsvirksomhed
På forsknings og udrednings området blev kun opnået en målopfyldelse på 81 % Det skal ses i
lyset af, at instituttet måtte afskedige to af 10 forskere i begyndelsen af 2009. Da afskedigelsen
reducerede forskningsafdelingen væsentligt, har det naturligvis resulteret i mindre
forskningsaktivitet end forventet. Årsagen til at man kun delvist har opfyldt målet for antal
høringsanmodninger, notater og høringssvar er, at man i 2009 indledte en ny prioritering af
høringssvar, hvormed instituttet i stedet for at besvare alle anmodninger fokuserer på de strategisk
betydningsfulde høringssvar.

Projekt- og programvirksomhed
Som det fremgår af tabellen over årets resultatopfyldelse, var IMR’s indsats i forhold til projekt-
og programvirksomhed særdeles tilfredsstillende i 2009. Således har instituttet i høj grad
overopfyldt i forhold til målsætningen på tre af de fem indikatorer. I øvrigt søger instituttet at
adressere den manglende målopfyldelse mht. indikatoren for succesfulde projektansøgninger ved
blandt andet at udvikle en strategi i løbet af 2010 for instituttets fundraising til projekter.

Konsulentvirksomhed og øvrige eksternt finansierede projekter
Som det ses af ovenstående tabel, modsvares en målopfyldelse på 57 % for målsætningen om antal
igangværende konsulentopgaver og rekvirerede opgaver af overopfyldelsen i forhold til
målsætningen om øvrige eksternt finansierede projekter. Således er den samlede resultatopfyldelse
for instituttets konsulentvirksomhed og øvrige eksternt finansierede projekter 100 %, hvilket må
siges at være yderst tilfredsstillende.

Publikationsvirksomhed
Den generelle underopfyldelse af målsætningerne for instituttets publikationsvirksomhed må
ligesom med instituttets forskningsvirksomhed til dels tilskrives afskedigelsen af to af
forskningsmedarbejderne i starten af 2009.

Konference-, seminar- og foredragsvirksomhed
Årsagen til at instituttet ikke har nået den overordnede målsætning på 333 konferencer, foredrag
og seminarer er, at man i 2009 valgte at afholde en række større konferencer i stedet for flere små.
Således afholdtes der i 2009 en stor klimakonference og desuden en konference om ”access to
justice” i overgangslande fra plan til marked. Målopfyldelsen på 54 % er dermed ikke udtryk for
ringe aktivitet på området, men en prioritering af større frem for en række mindre konferencer.

Faglige medlemskaber og netværk
I forhold til faglige medlemskaber og netværk står instituttet stærkt med hensyn til medlemskab
af internationale såvel som nationale delegationer, arbejdsgrupper, netværk og udvalg med en
resultatopfyldelse på henholdsvis 163 % og 240 %. Dette opvejer det begrænsede antal pladser i
internationale og nationale bestyrelser.

Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed
Overordnet set blev målet for undervisnings- og uddannelsesvirksomhed opnået i 2009. Imidlertid
er der en ubalance mellem nationale kursistdage og internationale kursistdage, da antallet af
internationale kursistdage er væsentligt højere end antallet af nationale. I forbindelse med
oprettelsen af uddannelsesafdelingen fik IMR tilbudt 3 lange kursusforløb for udviklingspartnere i
samarbejde med Danida Fellowship Centre.

20

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

M Å L R A P P O R T E R I N G

Klagebehandling
Klagebehandling er ikke længere en del af IMR’s mandat, hvilket forklarer at IMR ikke har
behandlet nogen klagesager i 2009.

Informationsvirksomhed
Instituttets informationsvirksomhed i 2009 var særdeles vellykket med en samlet målopfyldelse på
154 %. Denne synliggørelse af instituttets virksomhed er central for den overordnede målsætning
om at skabe forandring i de samfund og lande, hvor instituttet opererer. Særligt må det bemærkes,
at instituttets omtale i den skrevne presse langt overgår forventningen, hvilket skal ses i
sammenhæng med, at så mange mennesker besøgte instituttets forskellige hjemmesider.

Målsætningen for 2010
Målsætningen for 2010 er at bringe balance mellem indikatorerne inden for de forskellige
områder, men ligeledes mellem områderne samt mellem den nationale og internationale indsats.

21

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

R E G N S K A B

3. Regnskab
3.1 Anvendt regnskabspraksis
Regnskabet er aflagt efter de samme principper som sidste år. Den anvendte regnskabspraksis
følger Økonomistyrelsens retningslinjer. Der er således ikke foretaget ændringer i den anvendte
regnskabspraksis i forhold til specifikationerne i åbningsbalancen 2007.
Tabel 6: Resultatopgørelse

Tabel 6: Resultatopgørelse (1.000 kr.)

Regnskab
Budget




2008
2009
2010
Bem. Ordinære
driftsindtægter


1
  Indtægtsført bevilling





Bevilling
-44.300
-44.800
-46.900



Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger
-188
-2.308
-569



Reserveret af indeværende års bevillinger
44
470
1.200


Indtægtsført bevilling i alt
-44.445
-46.639
-46.269








Salg af varer og tjenesteydelser
-2.121
-1.055
-365



Tilskud til egen drift
-114.477
-103.966
-89.050

Ordinære driftsindtægter i alt
-161.043
-151.659
-135.684






Ordinære driftsomkostninger




Forbrugsomkostninger





Husleje
12.989
13.039
13.641


Forbrugsomkostninger i alt
12.989
13.039
13.641







Personaleomkostninger


2
    Lønninger
89.540
94.756  95.214



Andre personaleomkostninger
0
0
0



Pension
13.134
14.585
14.518
3
    Lønrefusion
-14.359
-5.560  -5.433


Personaleomkostninger i alt
88.314
103.780
104.299





4

Af- og nedskrivninger
930
1.098
823
5

Andre ordinære driftsomkostninger 70.555
60.066
58.416

Ordinære driftsomkostninger i alt
172.789
177.983
177.179






Resultat af ordinær drift
11.746
26.323
41.495






Andre driftsindtægter
-31.127
-38.946
-44.276

Andre driftsomkostninger
19.912
     16.362
3.449





0

Resultat før finansielle poster
531
3.740
668





22

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

R E G N S K A B


Finansielle poster


6 Finansielle
indtægter
-1.618
-131
-400

Finansielle omkostninger
349
291
307






Resultat før ekstraordinære poster
-738
3.900
575






Ekstraordinære poster



Ekstraordinære indtægter
0
0
0

Ekstraordinære omkostninger
0
0
0






Årets resultat
-738
3.900
575

Bemærkninger

2008
2009
Afvigelse

1
Generelt er resultatet forringet med 4,6 mio. kr. fra 2008 til 2009 som
-738
3900
4.638
følge af et fald i institutionens samlede indtægter, der kun delvist har




været modsvaret af et tilsvarende fald i omkostningerne. Denne ubalance

vil blive søgt imødegået i budgettet for det kommende år.








Reserveret af indeværende års bevilling 470 t.kr. består af 419 t.kr. fra
Terrorforskning og 51 t.kr. som er for lidt afsat på Grønlandsudredningen
ultimo 2006. Med tidligere års reservationer er der ultimo 2009 reserveret
2081 t.kr., jf. tabel 8, balancens opgørelse over kortfristet gæld.






2
Lønninger
89.540
94.756
-5.216

Pension

13.134
14.585
-1.451






-6.667

Forøgelsen i lønomkostningerne er navnlig en konsekvens af et forøget



antal årsværk og øgede udgifter som følge af overenskomstmæssige




lønstigninger.





3
Lønrefusion
-14.359
-5.560
-8.799

Der er i 2008 indtægtsført 50% overhead som lønrefusion.



Denne er i 2009 bogført under "Andre driftsindtægter",




jfr. tabel 1, bemærkning 3.











Andre driftsindtægter
-31.127
-38.946
7.819






-980

4
Af- og nedskrivninger
930
1.098
-168








Der er i 2009 udgiftsført restafskrivning på Digitflow

-209
209






41

5
Andre ordinære driftsomkostninger
70.555
60.066
10.489








Heraf kan nævnes følgende enkelte poster:




Konto 416010, Ovf samarbejdspartnere
26.611
20.788
5.823

23

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

R E G N S K A B


Konti 221013-221017, Transport
7.325
6.335
990

Konto 224005, Taxameter, Annum, Uddan.
532
67
464

Konti 226512-226514, IT m.v.
1.631
893
737

Konto 227012, Annoncering,markedsføring
308
153
155

Konto 220715, Kantinevederlag
567
261
305

Konto 227049, Honorar, udland
2.559
3.138
-579

Konto 227050, LØN-SCL, konsulenthonorar
1.703
1.460
243

Konto 227053, Konsulentbistand (Faktura)
5.601
4.914
687













8.825

6
Finansielle indtægter
-1.618
-131
-1.487








Nedgangen i renteindtægter er en konsekvens af en korrektion af en



tidligere bogføring af mellemregning mellem SKB/Økonomistyrelsen og




en manglende forrentning af likviditeten i 2009.





DCISM´s budget for 2010 balancerer tæt på centerets tilladte udsvingsgrænse. Der er derfor
indført skærpet overvågning med økonomien. Først i 2011 vil DCISM atter kunne få positive
årsresultater, jf. afsnit 1.3.2.
Tabel 7: Resultatdisponering
Tabel 7 indgår ikke.

24

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

R E G N S K A B

Tabel 8: Balancen

Bem.
AKTIVER (1.000 kr.)
2008
2009
Bem.
PASSIVER (1.000 kr.)
2008
2009

Anlægsaktiver



Egenkapital


Reguleret egenkapital
1
Immaterielle anlægsaktiver



(startkapital) -2.934
-2.934
Øvrige immaterielle

anlægsaktiver
0
0

Opskrivninger
0
0
Immaterielle anlægsaktiver i

alt 0
0

Reserveret egenkapital
0
0





Bortfald af årets resultat
0
0
2
Materielle anlægsaktiver



Udbytte til staten
0
0

Grunde, arealer og bygninger
727  628
Overført
overskud
6.583  2.359

Infrastruktur
0
0

Egenkapital i alt
3.649
-575

Produktionsanlæg og maskiner
0
0




Transportmateriel
0
0

Hensatte forpligtelser



Inventar og IT-udstyr
1.786
1.197
Åremålsforpligtelse
-179  -220
Igangværende arbejder for

egen regning
0 0

Hensatte forpligtelser i alt
-179
-220

Materielle anlægsaktiver i alt
2.513
1.825








Langfristet gæld



Finansielle anlægsaktiver


5
FF4 Langfristet gæld
0
-2.034

Statsforskrivning
2.934
2.934

FF6 Bygge og IT-kredit
0
0
Øvrige finansielle

anlægsaktiver
0
0
Donationer
0
0

Finansielle anlægsaktiver i alt
2.934
2.934

Prioritetsgæld
0
0





Anden langfristet gæld
0
0

Anlægsaktiver i alt
5.447
4.759

Langfristet gæld i alt
0
-2.034








Omsætningsaktiver



Kortfristet gæld


Leverandører af varer og

Varebeholdninger
0
0

tjenesteydelser -3.697
-4.782
3 Tilgodehavender
72.931 52.184
Anden kortfristet gæld
-4.574
-6.861

Værdipapirer
0
0

Skyldige feriepenge
-11.769
-12.196





Reserveret bevilling
-3.919
-2.081
Igangværende arbejder for

Likvide beholdninger



fremmed regning
-31.101
-45.968
Systemtekn. mellemregn.- og
4
FF5 Uforrentet konto
3.101
12.184

afstemningskonti. -108
-163
Periodeafgrænsningsposter,
5 FF7
Finansieringskonto
-1.313  5.448  3  forpligtelser
-36.380 -67

Andre likvider
7.912
372

Kortfristet gæld i alt
-91.547
-72.119

Likvide beholdninger i alt
9.699
18.004











Omsætningsaktiver i alt
82.630
70.188

Gæld i alt
-91.547
-74.152









AKTIVER I ALT
88.077
74.947

PASSIVER I ALT
-88.077
-74.947









25

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

R E G N S K A B

Bemærkninger

2008

2009
Afvigelse


DCISM har ingen immaterielle anlægsaktiver
1
at anføre.





Se oversigten i note 1. Materielle
2
anlægsaktiviteter.





3
Tilgodehavender.

72.931
52.184


Mellemværende mellem
-

regnskabskredse
34.000




Tilgodehavender herefter
38.931
52.184
-13.253








Periodeafgrænsningsposter,
-

forpligtelser
36.380
-67


Mellemværende mellem

regnskabskredse
34.000



Periodeafgrænsningsposter,

forpligtelser herefter
-2.380
-67
-2.312









I regnskabet for 2008 indgår mellemværende mellem regnskabskredsene, 34.000 t.kr. som
"Tilgodehavende" og "Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser". Samtidig er der i 2009 under
tilgodehavender opført 25,2 mio. kr. som afregning fra Økonomistyrelsen på den i tabel 6,

bemærkning 6 nævnte mellemregning. Reelt er saldoen på tilgodehavender derfor 27,0 mio. kr.

4
Den uforrentede konto FF5 621110 er i 2009 blevet opskrevet med 9.083 t.kr. til dækning af

difference mellem kortsigtede tilgodehavender og forpligtelser.

5
Ved en fejl i bogføringen er langfristet FF4 gæld på 1.552 t.kr. i 2008 regnskabet opført i kredit under
konto 635610. Saldoen på de likvide konti bliver derfor negativ og posten mangler tilsvarende under
passivkontiene for langfristet gæld. Tilsvarende mangler der i 2009-regnskabet pga. en fejl en FF4-FF7
overførsel på 209 t.kr. svarende til straksafskrivning af E-fakturasystemet Digitflow.

26

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

R E G N S K A B

Tabel 9: Egenkapitalforklaring

1.000 kr.
2008 2009
Egenkapital primo
-121.861
3.649
Regulering vedr. 2008 (se bemærkning nedenfor)
126.247
-8.124

Reguleret egenkapital, primo
4.386
-4.475



Startkapital, primo
-2.934 -2.934
Ændring i startkapital
0
0
Startkapital, ultimo
-2.934
-2.934



Overført overskud, primo
7320
-1.541
Primoregulering / flytning mellem bogføringskredse

Overført af årets resultat -738
3.900
Bortfald af årets resultat
0
0
Udbytte til staten
0
0
Overført overskud, ultimo
6582
2.359



Egenkapital ultimo
3.648
-575

De i tabellen indeholdte oplysninger for egenkapitalen i 2008 svarer til tabel 11 i årsrapport 2008.
Denne var misvisende.

Årsagen til, at oplysninger om egenkapital i statsregnskabet for DCISM var misvisende i 2008 skal ses
som et resultat af sammenlægning af to bogføringskredse i statsregnskabet, hvor egenkapitalposter har
været fejlagtigt opført på andre af balancens aktiv- og passivposter.

Ovenstående tabel er den retvisende egenkapitalforklaring, også for 2008, når reguleringen på -8.124 er
indregnet, hvilket er sket i kolonnen for 2009.

Forskel mellem egenkapital 2008, ultimo og egenkapital 2009, primo skyldes afrundinger.
Tabel 10: Udnyttelse af låneramme


2009 mio. kr.
Sum af saldo på FF4 og FF6 pr. 31. december 2009 1)
2,0
Låneramme på FL 2009
2,8
Udnyttelsesgrad i pct.
72,6 %

1) Pga. en fejl mangler der i 2009-regnskabet en FF4-FF7 overførsel på 209 t.kr. svarende til en
straksafskrivning af E-fakturasystemet Digitflow. Reelt er udnyttelsesgraden af lånerammen derfor kun
65 % svarende til 1.825 t.kr.

27

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

R E G N S K A B

Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft

Hovedkonto
§ 06.11.13
mio. kr.
Lønsumsloft FL
46,9
Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker
46,9
Lønforbrug under lønsomsloft
47,6
Difference -0,7
Akk. opsparing ultimo 2008
16,5
Akk. opsparing ultimo 2009
15,8

Der er i overensstemmelse med hidtidig praksis i lønforbruget under lønsumsloftet fradraget
8,2 mio. kr. i 2009 svarende til 50 % af institutternes overheadindtægter på kontiene 331020
og 331025. Der er herefter fortsat et betydeligt råderum på knap 16 mio. kr.

Tabel 12: Bevillingsregnskab (§ 06.11.13)

Budget
Regnskab
Regnskab
Budget
Mio. kr.
(FL+TB)
Difference
2008
2009
FL 2010
2009
Nettoudgiftsbevilling 44,3
44,8
44,8
0,0
47,1
Nettorforbrug af
reservation
0,1
0,0
1,9
1,9 0,0
Indtægter 149,3
126,5
144,1
17,6
129,2
Udgifter
193,1
171,7
194,6
22,9 176,3
Årets resultat
0,7
-0,4
-3,9
-3,5
0,0

Differencen mellem regnskabs- og budgettal skyldes DCISM's meget store portefølje af
eksterne projekter, for hvilke der først kan budgetteres efter finanslovsprocessen.

Den i tabel 1, bemærkning 2 nævnte ændrede bogføringspraksis vedrørende
overheadindtægter forøger såvel udgifter som indtægter med 8,2 mio. kr. i 2009 i forhold til
tidligere år. Tages der hensyn hertil, er det reelle fald i indtægterne fra 2008 til 2009 på 13,4
mio. kr. og i udgifterne på 6,6 mio. kr.

28

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

P Å T E G N I N G

4. Påtegning af det samlede regnskab

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Center for Internationale
Studier og Menneskerettigheder (DCISM), CVR 19 83 16 39 er ansvarlig for: 06.11.13 (Dansk
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder – Driftsbev.), herunder de
regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med
bevillingskontrollen for 2009.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1.  at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer
eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er
fyldestgørende,

2.  at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis, og

3.  at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning
af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, den 15. april 2010

Nanna Hvidt, direktør
Jonas Christoffersen, direktør
Dansk Institut for Internationale Studier
Institut for Menneskerettigheder

Jørgen Bøjer, bestyrelsesformand
Thomas Østrup Møller, kontorchef
Dansk Center for Internationale Studier og
Økonomikontoret, Udenrigsministeriet
Menneskerettigheder

29

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B I L A G

5. Bilag til regnskabet

Note 1: Materielle anlægsaktiviteter

(Tusind kr.)
Grunde,
Inventar og IT-
I alt
arealer og
udstyr
bygninger
Kostpris 878,6
3.578,6
4.457,3
Primokorrektioner og flytning mellem
bogføringskredse
0,0
0,0 0,0
Tilgang 1)
6,7
403,9
410,6
Afgang 0,0
0,0
0,0
Kostpris pr. 31.12.2009
885,3
3.982,6
4.867,9
Akkumulerede afskrivninger
-257,4
-2.785,4
-3.042,8
Akkumulerede nedskrivninger
0,0
0,0
0,0
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2009
-257,4
-2.785,4
-3.042,8
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2009
627,9
1.197,1
1.825,1
Årets afskrivninger 2)
-105,4
-992,4
-1.097,8
Årets nedskrivninger
0,0
0,0
0,0
Årets af- og nedskrivninger -105,4
-992,4
-1.097,8
Lineær 3 til 5
Lineær
år/    Saldo
Afskrivningsperiode/år
5/10 år
50 %


1) Årets tilgang er korrigeret for sammenlægningen af DCISM's bogføringskredse med
følgende beløb: Grunde, arealer og bygninger: 152 t.kr., Inventar og IT-udstyr: 1.793

t.kr. svarende til akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2008.

2) E-fakturasystemet Digitflow er straksafskrevet i 2009 med 209 t.kr.

Den samlede regnskabsmæssige værdi af DCISM's anlægsaktiver er reduceret i forhold
til 2008, hvor de udgjorde 2.513 t.kr.

30

  D C I S M
Å R S R A P P O R T
2 0 0 9

B I L A G

Tabel 14: Oversigt over resultat for indtægtsdækket virksomhed (kr.)


Ultimo 2006
Ultimo 2007
Ultimo 2008
Ultimo 2009
IMR
    205.573
    1.932.769
    714.404
           -
DIIS
    686.076
      322.483
    994.792
    255.970
I alt
891.649
2.255.252
1.709.196
255.970

Oplysningerne angives separat for de to institutter. Tabellen indeholder oplysninger om det beløb,
der ultimo hvert af de pågældende år er overført fra kontiene for indtægtsdækket virksomhed
(delregnskaberne 2 og 12) til dækning af overheadudgifter ved den almindelige virksomhed. De
faldende projektindtægter fra 2008 til 2009 afspejler sig i et fald i det samlede overhead ved
indtægtsdækket virksomhed på 1,5 mio. kr.

Tabel 17: Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter (kr.)


Ultimo 2006
Ultimo 2007
Ultimo 2008
Ultimo 2009
IMR
    8.258.134
  7.557.114
   12.175.712
    8.700.392
DIIS
    2.751.387
  2.704.312
    4.153.719
    5.059.278
I alt
11.009.521
10.261.426
16.329.431
13.759.670

Oplysningerne angives separat for de to institutter. Tabellen indeholder oplysninger om det beløb,
der ultimo hvert af de pågældende år er overført fra kontiene for ’Indtægtsgivende
forskningsvirksomhed’ og ’Andre tilskudsfinansierede aktiviteter’ (delregnskaberne 3, 4, 13 og 14) til
dækning af overheadudgifter ved den almindelige virksomhed. Igen afleder den mindre
projektaktivitet et fald i overheadindtægter, her på 2,6 mio. kr.

31

Document Outline