Udenrigsministeriet
Aktoversigt
Sagstitel: Hvide omslag 2021
Sagsnummer: 2021 - 17
Akt nr.
Dato
Titel
Akt ID #
Fra
Til
Kommentar
821 16-06-2021 EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug
6866503
3 Thomas Magnus
EUU | Europaudvalget
og fiskeri) 28.-29.06.21
Lynggaard
(xxx@xx.xx); xxx@xx.xx
# = antal relaterede dokumenter.
7. januar 2022
Udenrigsministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)
28.-29.06.21
Aktnummer: 821
Akt ID:
6866503
Dato:
16-06-2021
Type:
Udgående
Dokumenter:
[1] Aktdokument.html
[2] FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21.docx
[3] FVM 071 Samlenotat rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021.docx
[1] Access granted -
7. januar 2022
[2] Access granted
[3] Access granted.
Information pertained in dok. 1-3 which is of no relevance to
your request has been deleted.
You can also find this information on the web-site of the
Danish Parliament www.Folketinget.
== AKT 6866503 == [ EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21 ] == Dokument … ==
Til:
EUU | Europaudvalget (xxx@xx.xx), xxx@xx.xx (xxx@xx.xx)
Cc:
EU-sekretariatet (xxxxx@xx.xx), Jesper Fersløv Andersen (xxxxxx@xx.xx), EKNteam1 (INTERNAL) DL
(Distributionsliste), EKNteam2 (INTERNAL) DL (Distributionsliste), xxx.xx@xxx.xx (xxx.xx@xxx.xx), EU og
Internationalt (Fødevareministeriet) (xxx@xxx.xx), xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx), Morten Holm-Hemmingsen
(xxxxx@xxx.xx), Anna Steen Tvergaard (xxxxx@xxx.xx), Camilla Skovgaard Axelsen (xxxx@xxx.xx), Sarah
Dovalo (xxxxx@xxx.xx), xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx), xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx), Birgitte Riber Rasmussen
(xxxxxx@xxx.xx), xxxxxx@xxx.xx (xxxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx
(xxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), Lis K. Heller (xxxxx@xxx.xx),
xxxxx@xxx.xx (xxxxx@xxx.xx), Jacob van Ingen Bro (xxxxx@xxx.xx)
Fra:
Thomas Magnus Lynggaard (xxxxxx@xx.xx)
Titel:
EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21
Sendt: 16-06-2021 16:06
Bilag: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21.docx; FVM 071 Samlenotat rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021.docx;
== AKT 6866503 == [ EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21 ] == Dokument… ==
Udenrigsmin isteriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: xx@xx.xx
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
Sagsnummer
Kontor
1
2021-17
EKN
16. juni 2021
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2021 -
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 -
vedlægges Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris samlenotat
vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Jeppe Kofod
== AKT 6866503 == [ EUU: FVMs samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21 ] == Dokument… ==
EU og Internationalt
Den 15. juni 2021
FVM 071
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021
________________________________________________________________
7.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF)
nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol
– Generel indstilling
KOM (2018) 368
Side 82
2
7.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets
forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår
fiskerikontrol
KOM (2018) 368
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag om en ændring af EU’s fiskerikontrolsystem for at tilpasse dette
til reformen af den fælles fiskeripolitik, afhjælpe visse svagheder konstateret under evalueringen af
Fiskerikontrolforordningen og opdatere dette generelt i forhold til udviklingen på fiskeriområdet og
også på andre politikområder. Det er blandt andet Kommissionens hensigt at skabe bro over huller
mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker, at forenkle lovgivningsrammen og reducere
unødvendige administrative byrder. Det er endvidere Kommissionens hensigt at forbedre
tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om fiskeriet, især
fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og at fjerne hindringer for udviklingen af
en kultur om overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører indenfor og mellem
medlemsstaterne. Forslaget ændrer ud over Fiskerikontrolforordningen fire andre forordninger, som
indeholder visse kontrolregler. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet
i Danmark og i EU generelt, idet forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på
beskyttelsen af naturressourcerne, blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og
omkostningseffektive kontrol
instrumenter, såsom kamera. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-
29. juni 2021 med henblik på generel indstilling.
Baggrund
Kommissionen har den 30. maj 2018 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr.
768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 2016/1139, for så vidt angår fiskerikontrol. Forslaget er fremsendt i en dansk sprogversion den 18.
juni 2018.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på
generel indstilling.
Formål og indhold
EU’s fiskerikontrolsystem til at sikre efterlevelse af den fælles fiskeripolitik består af fire forordninger:
1) Fiskerikontrolforordningen 1224/2009, 2) forordning 2019/473 om EU-fiskerikontrolagenturet
(”EFCA-forordningen), 3) Forordning 1005/2008 om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-
forordningen”) og 4) Forordning 2017/2403 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder.
83
Forslaget har til hensigt at revidere EU’s fiskerikontrolsystem på nær forordningen om en bæredygtig
forvaltning af de eksterne fiskeriflåder, som er revideret for nyligt. På nær denne sidstnævnte forordning
blev EU’s fiskerikontrolsystem designet før reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommissionen peger
på, at evalueringen af fiskerikontrolforordningen, en REFIT-evaluering (Kommissionens program for
målrettet og effektiv regulering), en særlig rapport fra Den Europæiske Revisionsret og en resolution fra
Europa-Parlamentet har vist, at fiskerikontrolsystemet har svagheder og samlet set ikke er fuldstændig
tilstrækkeligt.
De specifikke formål med forslaget er ifølge Kommissionen:
at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker,
forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative byrder,
forbedre tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om
fiskeriet, især fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og
fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om overholdelse af reglerne og ligebehandling af
operatører indenfor og mellem medlemsstaterne.
Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske løsninger på en række konkrete
områder, skærpelser af regler for sanktioner og fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekrea-
tivt fiskeri.
Forslaget indeholder blandt andet følgende specifikke ændringsforslag:
Ændringer til Fiskerikontrolforordningen
Håndhævelse
Området, hvor EU-kontrollører kan gennemføre inspektioner udvides således, at det som noget nyt også
kan ske på medlemsstaternes territorier udover som hidtil i EU-farvand og på EU-fiskerfartøjer uden
for EU-farvand.
Der er foreslået en ny liste over overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som kvalificeres som
alvorlige alene i kraft af deres type. Endvidere vil der være en ny detaljeret og udtømmende liste over
kriterier til at betegne visse andre overtrædelser af den fælles fiskeripolitik som alvorlige.
Der introduceres obligatoriske administrative sanktioner og mindsteniveauer for bøder for alvorlige
overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Minimumsbeløbet skal være mindst tre gange – og i
gentagelsestilfælde mindst fem gange – værdien af de fiskevarer, der er opnået ved den alvorlige
overtrædelse.
Visse regler i pointsystemet (hvor der tildeles point ved alvorlige overtrædelser af den fælles
fiskeripolitik) bliver præciseret, herunder at point skal tildeles både indehaver af fiskerilicens og
fartøjsfører, hvis de er forskellige, at kystmedlemsstaten kan tildele point i tilfælde af alvorlige
overtrædelser, mens flagstaten skal håndhæve disse, og at point anvendes oveni hovedsanktioner for
alvorlige overtrædelser.
Tilgængelighed, kvalitet og deling af data
Sporing af fartøjer
Alle fartøjer skal have et sporingssystem – det gælder også fartøjer under 12 meter, som i dag er
undtaget.
84
Der bliver introduceret en fleksibilitet i forhold til sporing af fartøjer, således at systemerne ikke
nødvendigvis skal være satellitbaserede for fartøjer under 12 meter, som tilfældet er for omfattede
fartøjer i dag.
Logbog
Den hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen fjernes. Dertil
kommer ændringer af den tilladte tolerance for de i logbogen registrerede skøn over mængden af fisk i
kg, der er om bord, i forhold til usorterede landinger. Den almindelige regel om en tolerancemargin på
10 pct. for hver art gælder således ikke for fangster af arter, der landes usorterede og udgør under 1 pct.
af alle landede arter, og deres samlede vægt er under 100 kg. For fangster under 50 kg øges tolerancen
til 20 pct.
Fartøjer under 12 meter
Alle fiskerfartøjer under 12 meter skal som noget nyt rapportere deres fangster elektronisk.
Forudanmeldelse Man udvider forudanmeldelse af landinger til alle fartøjer over 12 meter, og den vil ikke længere være
begrænset til bestande under flerårige planer. Dertil kommer et generelt krav om forudanmeldelse ved
landing i tredjelande og krav om tilladelse fra flagstat til at anløbe en havn i et tredjeland.
Kontrol af rekreative fiskerier
Der bliver krav om, at medlemsstaterne skal have et system til at kontrollere deltagere i rekreative
fiskerier (registrering eller tilladelser) og indsamle oplysninger om fangster. For så vidt angår bestande,
der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, der omfatter rekreativt fiskeri, skal medlemsstaterne
sørge for, at rekreative fiskere registrerer og indsender fangstopgørelser elektroniske til myndighederne
dagligt eller efter hver fangstrejse. Desuden skal de indføre en registrerings- eller licensordning for
fartøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri som supplement til det ovenfor anførte system for alle
rekreative fiskere. Forbuddet mod at sælge fangster fastholdes. Videre vil der kunne blive fastsat særlige
bestemmelser om kontrol og mærkning af fiskeredskaber anvendt i de rekreative fiskerier, sporing af
fartøjer mv.
Sporbarhed
Reglerne om sporbarhed præciseres, herunder at oplysningerne skal registreres og videregives
elektronisk.
Undtagelsen fra sporbarhed for importerede produkter bliver fjernet, så disse produkter også omfattes
af sporbarhed. Endvidere bliver undtagelse for produkter solgt til forbrugere tilpasset andre
bestemmelser i forordningen (5 kg fiskeprodukter pr. forbruger pr. dag i stedet for 50 euro (ca. 373 kr.)).
Vejning, transport og salgsprocedurer og data
Som udgangspunkt skal alle produkter vejes pr. art ved landing, og det skal ske af operatører, der er
registreret hos medlemsstaterne til at udføre vejningen. Undtagelse for vejning til søs afskaffes, og
undtagelse for vejning efter transport ændres til en undtagelse for vejning af usorterede fiskeriprodukter
ved landingen under skærpede vilkår, herunder at vejning sker på vejesystemer opereret eller
kontrolleret af de kompetente myndigheder. For usorterede landinger til industriformål skal der ske
udtagning af stikprøver ved landingen efter en risikobaseret stikprøveplan godkendt af Kommissionen,
og for landinger af konsumfisk skal der foretages en anden vejning pr. art foretaget af en registreret vejer
efter transporten. Der stilles krav om, at salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter
registreres digitalt og fremsendes elektronisk. Undtagelser for mængder, der sælges/gives til ikke-
85
registrerede køberes private forbrug ændres og harmoniseres med bestemmelser for kontrol i
forsyningskæden.
Datatilgængelighed og udveksling
Digitaliseringen af datasystemet fuldendes, og tilgængelighed, pålidelighed og udveksling af data
forøges generelt. Det foreslås bl.a., at medlemsstaterne som noget nyt skal give Kommissionen
fjernadgang på ethvert tidspunkt og uden varsel til de nationale overtrædelsesregistre ud over adgang
til fiskeridata, kontroldata og andre elektroniske fiskeridatabaser.
Brobygning over huller i forhold til den fælles fiskeripolitik
Landingsforpligtelsen
Der bliver krav om brug af elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera), med
henblik på kontrol af landingsforpligtelsen, som berører individuelle fartøjer og flådesegmenter i
henhold til risikovurdering gennemført af medlemsstaterne regionalt.
Fiskerikapacitet
Der bliver krav om, at visse fartøjer, der anvender aktive redskaber, skal udrustes med en anordning,
som overvåger og registrerer motorkraft. Der introduceres krav om fysisk verifikation af fiskerfartøjers
tonnage.
Nationale kontrolprogrammer og årsrapporter
De nationale kontrolprogrammer udvides til at dække kontrol af reglerne i den fælles fiskeripolitik,
herunder af rekreative fiskerier. Der stilles krav om årlige rapporter om nationale inspektioner og
kontroller.
Synergier med andre politikker
Rapportering af mistede fiskeredskaber forbedres ved brug af elektronisk logbog for alle kategorier af
fartøjer. Der bliver hjemmel til at fastsætte EU-bestemmelser for mærkning og kontrol af fiskeredskaber
for rekreative fiskerier. Bestemmelser om fiskeribegrænsede områder udvides til at dække EU-farvand
og farvande uden for EU-farvand (i tredjelandes farvand og i internationalt farvand).
Ændringer til forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet (”EFCA-forordningen)
EU-fiskerikontrolagenturets mål og mission tilpasses til den fælles fiskeripolitik efter reformen i 2013,
og det geografiske anvendelsesområde for agenturets inspektionsbeføjelse bliver ikke længere
begrænset til internationalt farvand. Embedsmænd i agenturet kan udpeges til EU-kontrollører og
dermed udføre de inspektioner, som EU-kontrollører har adgang til efter gældende regler.
Ændringer til Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”)
Der introduceres ændringer med henblik på digitalisering af ordningen om IUU-fangstcertifikater og
krav om brug af det digitale EU-system for ordningen om IUU-fangstcertifikater.
Reglerne om alvorlige overtrædelser tilpasses de nye bestemmelser i Fiskerikontrolforordningen.
Ikrafttrædelse
Det foreslås, at anvendelsesdatoen for bestemmelserne fastsættes til 24 måneder efter
ikrafttrædelsesdatoen. Det vil sige, at der er 24 måneder til at sikre de nødvendige tilpasninger i
administrationen og i erhvervet.
Formandskabets kompromisforslag
86
Det kroatiske formandskab fremlagde ved udløbet af sit formandskabet en fremskridtrapport om dele
af forslaget i juni 2020. Det tyske formandskab arbejdede videre med yderligere elementer i forslaget og
fremlagde en fremskridtsrapport i november 2020 inden udløbet af sit formandskab. Det portugisiske
formandskab har arbejdet videre sagen med udgangspunkt i de tidligere formandskabers arbejde og de
resterende dele af forslaget, som blandt andet vedrørte pointsystem, alvorlige overtrædelser, sanktioner
og overvågning af motorkraft.
Det portugisiske formandskab har fremlagt et kompromisforslag til en samlet generel indstilling, som
blandt andet indeholder følgende ændringer af Kommissionens oprindelige forslag:
Der foreslås undtagelse for fartøjer under 9 meters længde i forhold til krav om at have
sporingssystem ombord, såfremt pågældende fartøjer alene anvender passive fangstredskaber,
alene opererer i farvand op til seks sømil fra basislinjen under flagmedlemsstatens suverænitet og
jurisdiktion, alene har fangstrejser under 24 timer og ikke er omfattet af gældende begrænsninger i
et område med fiskerirestriktioner, hvor de fisker. Fartøjer, der benytter undtagelsen, skal melde
afsejling fra havn før afgang og anføre i logbogen, hvor redskabet sættes, og hvornår det tages op af
vandet.
Anvendelse af elektroniske fjernovervågningssystemer indføres obligatorisk for fartøjer på 24 meter
og derover baseret på en vurdering af risikoen for at overtræde landingsforpligtelsen. Det anføres,
at de elektroniske fjernovervågningssystemer kan bestå af positions-systemer, sensorer og CCTV
(kamera). Kommissionen fastsætter i en gennemførelsesretsakt via undersøgelsesproceduren,
hvilke flådesegmenter kravet skal gælde for baseret på en risikovurdering udført i fællesskab af
relevante medlemslandene i samarbejde med EFCA på grundlag af en regional tilgang. Der åbnes
samtidig mulighed for medlemsstaterne til at vælge at introducere disse systemer også på fartøjer
under 24 meter baseret på deres egen eller Kommissionens risikovurdering. Endvidere skal
Kommissionen gennem gennemførelsesretsakter fastsætte regler om tekniske specifikationer for
disse systemer og nærmere regler for installation, vedligehold, funktion og anvendelse af disse
systemer. I den forbindelse skal Kommissionen også fastsætte regler om opbevaring, udveksling af
og adgang til data fra systemet.
Visse følsomme arter3 skal registreres i logbogen.
Der foreslås en undtagelse fra tolerancebegrænsningen for skøn i logbogen over fangster, uanset om
de opbevares sorteret eller usorteret om bord, for mængder under 50 kg af hver art.
Der foreslås en løsning for fangster, som opbevares usorteret om bord (”bulk”), hvorefter
tolerancemarginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 pct. af den samlede fangst for hver art af
små pelagiske arter og arter til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være
200 kg eller 1 pct. (den største af de to mængder) af den samlede fangst for hver af de enkelte arter.
Herudover skal den tilladte tolerancegrænse være 10 pct. af den samlede mængde af alle arter, som
er registreret i logbogen. Undtagelserne gælder kun for medlemsstater, som har en godkendt
stikprøveplan. De nye regler om logbogstolerance vil gælde 24 måneder efter forordningens
ikrafttrædelse.
For fiskeri, som er målrettet bestande, som har en ”morfologisk” lighed (lighed i struktur,
kropsbygning), og som fanges i et blandet fiskeri foreslås tolerancemarginen til 10 pct. af den
samlede mængde af disse arter, der er registreret i logbogen. Den morfologiske lighed skal være
attesteret af et EU- eller internationalt videnskabeligt organ. Undtagelsen gælder kun for
medlemsstater, som har en godkendt stikprøveplan.
Kravet om fremsendelse af omladningserklæring gøres gældende for alle fartøjer.
3 Arter opført i bilag II og IV i direktiv 92/43/EØF, arter omfattet af direktiv 2009/147/EF og arter, hvis
beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF.
87
Der introduceres regler for erhvervsmæssigt fiskeri uden fartøj (for eksempel fiskeri fra kysten eller
is-fiskeri), herunder at medlemsstaterne skal etablere et licenssystem eller lignende for fysisk og
juridiske personer involveret i et sådant fiskeri og sikre, at der indberettes fangstmængder herfra.
Fristen for introduktion af tillempede elektroniske sporingssystemer for fartøjer under 12 meter,
justerede regler for logbøger, herunder elektroniske logbøger for fartøjer under 12 meter,
forudanmeldelse ved landing i havn i tredjeland, og elektronisk fremsendelse af omladnings- og
landingserklæringer for fartøjer under 12 meter, indførelse af oplysninger i logbog om mistede
redskaber samt regler for fiskeri uden fartøj fastsættes til 48 måneder efter forordningens
ikrafttrædelsesdato.
For fartøjer under 12 meters længde kan medlemsstaterne anvende et system for logbøger udviklet
på nationalt eller EU-niveau. Såfremt et eller flere medlemslande ønsker det inden for fire måneder
efter forordningens ikrafttræden, skal Kommissionen udvikle et sådant system. Såfremt et eller flere
medlemslande ønsker det, skal dette system udviklet af Kommissionen også for fartøjer under 12
meter omfatte et VMS-system samt system for rapportering af krav i forbindelse med
forudanmeldelse ved landing i tredjelands havne, omladningserklæring og landingserklæring.
Medlemsstaterne skal – baseret på en risikovurdering – fastsætte, hvilke fartøjer med motorkraft
over 221 kW, og som fisker med trukne redskaber, der udgør en alvorlig risiko for ikke at overholde
reglerne i den fælles fiskeripolitik om motorkraft. Disse skal udstyres med apparater eller software,
som måler og registrerer motorkraften.
Medlemsstater kan beslutte, at fartøjer med motorkraft på højst 221 kW, og som fisker med trukne
redskaber, og som fører deres eget flag, skal udstyres med apparater eller software, som måler og
registrerer motorkraften.
Der introduceres en tolerancetærskel på 20 pct. på afvigelser på den autoriserede motorkraft inden
for hvilken, at der ikke kræves, at fiskeriet indstilles, men alene at det bringes i orden inden for en
nærmerede fastsat deadline.
Med henblik på verifikation af motorkraften på et fartøj skal medlemsstater anvende en specifik
angivet ISO-standard eller tilsvarende europæiske eller nationalt anerkendte metoder.
De specielle regler for dannelse af partier, herunder om undtagelse for blanding af flere arter i et
parti og sammenlægning og opdeling af partier, der gælder for partier i forhold til den fælles
fiskeripolitik, begrænses til uforarbejdede produkter iht. kapitel 3 i den fælles nomenklatur.
Undtagelse for blanding af flere arter i et parti og regler for sammenlægning og opdeling af
ovennævnte partier efter første salg præciseres.
Kravet om sporbarhed på fiskeriområdet begrænses til uforarbejdede produkter.
Det generelle krav om elektronisk sporbarhed opblødes således, at informationerne skal registreres
enten på papir eller elektronisk. Medlemsstaterne har dog et ansvar for sammen at sikre, at
oplysninger kan udveksles nemt på tværs af medlemsstaterne. Samtidig kan medlemsstater
imidlertid fastsætte mere restriktive regler nationalt. Der introduceres krav om, at Kommissionen
senest 48 måneder efter forordningens ikrafttrædelse til Rådet og Europa-Parlamentet skal
fremlægge en evalueringsrapport om hensigtsmæssigheden i at introducere et harmoniseret
elektronisk sporbarhedssystem, eventuelt ledsaget af et forslag til regulering herom.
Der sker en udvidelse af anvendelsesområdet for sporbarhed, hvor alle partier – også dem, som er
defineret af operatørerne, omfattes, således at kun prydfisk, prydskal- og prydbløddyr undtages. Der
fastsættes en undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere på 15 kg pr.
forbruger pr. dag.
Undtagelser fra krav om vejning ved landingen genintroduceres for sorterede eller usorterede
fiskeriprodukter ved landingen og for fiskeriprodukter, der er sorterede om bord, forudsat, at de
vejes ved landingen efter en stikprøveplan godkendt af Kommissionen. Videre genintroduceres
undtagelse for vejning ved landing efter transport for sorterede eller usorterede fiskeriprodukter
inden for en medlemsstat forudsat, at det sker i overensstemmelse med en kontrolplan godkendt af
88
Kommissionen. Endelig introduceres der en undtagelse for vejning ved landing efter transport
mellem landingsstat og flagstat, når der foreligger et fælles kontrolprogram mellem de berørte
medlemsstater. Undtagelsen er en begrænsning af en nuværende mulighed, der omfatter al
transport mellem to medlemsstater inden for rammerne af et kontrolprogram. Kommissionen får
beføjelse til at vedtage gennemførelsesregler.
Det generelle krav i Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal have et system til at
kontrollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) fjernes. Bestemmelserne om
indsamling af data fra rekreativt fiskeri opblødes og det anføres, at man kan anvende de data, som
indsamles i medfør af dataindsamlingsforordningen (2017/1004).
For bestande, som er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri som f.eks.
kvoter eller daglig begrænsning i fangster (”bag limits”), skal fangster registreres og sendes
elektronisk til de kompetente myndigheder. Desuden skal der introduceres et registrerings- eller
tilladelsessystem for fysiske og juridiske personer, som er involveret i rekreativt fiskeri efter sådanne
bestande. Kravet i Kommissionens forslag om at indføre en registrerings- eller licensordning for
fartøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri efter bestande, der er underlagt særlige
bevarelsesforanstaltninger, fjernes.
EU-inspektørers adgang til at udføre inspektioner på en medlemsstats (land-)territorium fjernes,
således at det kun kan ske i EU-farvand.
Der introduceres en ny bestemmelse, som giver mulighed for, at der inden for rammerne af regionalt
samarbejde kan fremlægges fælles henstillinger af berørte medlemsstater, der supplerer reglerne i
kontrolforordningen. De fælles henstillinger kan vedrøre: a) regionale foranstaltninger med henblik
på kontrol af regionale tekniske bevarelsesforanstaltninger, b) regionale foranstaltninger med
henblik på kontrol af foranstaltninger vedtaget i medfør af flerårige planer og c) regionale
kontrolforanstaltninger for bestande, som ikke er i sikker biologisk tilstand. De fælles henstillinger
forudses vedtaget af Kommissionen som delegerede retsakter.
Bestemmelser om minimumsbøder fjernes.
Det anføres, at medlemsstaterne – som alternativ til anvendelse af administrative sanktioner, der
er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning – kan anvende
strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og med bestemmelser i
forordningen fastsætte regler om foranstaltninger og sanktioner mod fysiske og juridiske personer,
som gøres ansvarlige for brud på regler af den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne skal sikre, at
disse foranstaltninger og sanktioner kan anvendes.
Det opretholdes, at visse overtrædelser pr. definition er alvorlige, idet listen over disse dog er
reduceret i mindre omfang. En række øvrige overtrædelser ses som alvorlige, når ét enkelt ud af
nogle nærmere definerede kriterier er opfyldt.
Det er flagstaten i stedet for kyststaten, der vurderer overtrædelsen i forbindelse med eventuel
pointtildeling.
Opbevaringen af persondata i relation til fiskeriet begrænses til 5 år, medmindre det sker som
opfølgning på en klage, en overtrædelse, en inspektion, en verifikation, en audit eller en
igangværende retlig eller administrativ procedure, hvor data kan opbevares, indtil sag er afsluttet,
dog højst 10 år. Som en undtagelse herfra kan data for videnskabelig forskning eller rådgivning
opbevares i indtil 25 år. Hvis data anonymiseres eller pseudomiseres, kan data opbevares længere.
For kameradata begrænses det til om bord på fartøj, indtil myndigheder har haft adgang til disse,
dog højst 1 år. Myndigheder må højst opbevare disse data 1 år, medmindre det sker som opfølgning
på en klage, en overtrædelse, en inspektion, en verifikation, en audit eller en igangværende retlige
eller administrative procedure, hvor data kan opbevares, indtil sag er afsluttet, dog højst 10 år.
89
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på
generel indstilling.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294)
medlovgiver. Europa-Parlamentet vedtog den 10. marts 2021 på plenarforsamlingen en række
ændringsforslag til Kommissionens forslag, som ændrer eller justerer Kommissionens forslag. Af
væsentlige ændringer kan følgende fremhæves:
-
Europa-Parlamentet ønsker, at fiskerfartøjer på 12 meter eller derover, der er identificeret til at have
en høj risiko for manglende overholdelse af landingsforpligtelsen, skal være udstyret
med kameraovervågningssystemer (CCTV). Samtidig skal fartøjer, der har begået to eller flere
alvorlige overtrædelse af reglerne, obligatorisk udstyres med CCTV. Endvidere skal operatører
frivilligt kunne anvende CCTV, og dette skal understøttes af incitamenter såsom ekstra kvoter eller
sletning af point.
-
Der foreslås en løsning for fangster, som opbevares usorteret om bord (”bulk”), hvorefter
tolerancemarginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 pct. af den samlede fangst for hver art af
pelagiske arter og til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være 200 kg eller
1 pct. (den største af de to mængder) af den samlede fangst for hver af de enkelte arter. I begge
tilfælde skal den tilladte tolerancegrænse være 10 pct. af den samlede mængde arter, som er
registreret i logbogen. Undtagelserne gælder kun for medlemsstater, som har en godkendt
stikprøveplan. Samtidig foreslås der en lignende undtagelse for notfiskeri efter tropiske tun, hvor
tolerancemarginen foreslås til 10 pct. af den samlede mængde af alle landede arter i kombination.
-
Europa-Parlamentet ønsker undtagelse fra det generelle krav om vejning ved landing for fisk, som
er vejet ombord på fartøjet, ved landingen eller efter transport inden for det pågældende land, hvor
landingen fandt sted, såfremt dette sker i overensstemmelse med en stikprøveplan godkendt af
Kommissionen.
-
Europa-Parlamentet indskrænker Kommissionens krav om kontinuerlig overvågning af
maskineffekt til alene at omfatte fartøjer med motorer på over 221 kilowatt, der fisker i områder
med begrænsning af fiskeriindsats eller maskineffekt. Dog skal fartøjer, der begår overtrædelser
knyttet til manipulation af en motor med henblik på at øge maskineffekten ud over det, som motoren
er certificeret til, permanent udstyres med udstyr til kontinuerlig overvågning af maskineffekt.
-
Europa-Parlamentet vil som noget nyt oprette et EU-register over overtrædelser, der samler
oplysninger fra de nationale registre om alle bekræftede overtrædelser af den fælles fiskeripolitik.
-
Der gives mulighed for, at fartøjer under 12 meter kan føre den af Kommissionen krævede
elektroniske logbog i et forenklet format.
-
I forhold til regler for dannelse af partier, herunder om forbud mod blanding af flere arter i et parti
og sammenlægning og opdeling af partier, der gælder for partier i forhold til den fælles fiskeripolitik,
begrænses dette til uforarbejdede produkter i henhold til kapitel 3 i den fælles nomenklatur.
-
Europa-Parlamentet ønsker indført et passende sanktionssystem for manglende overholdelse af
reglerne i den fælles fiskeripolitik for deltagere i rekreativt fiskeri.
-
Europa-Parlamentet pointerer, at der samtidig med at målene for den fælles fiskeripolitik nås, bør
tages fuldt hensyn til dyrevelfærd og, hvor det er relevant, fødevare- og fodersikkerhed og
dyresundhed.
-
Fristen for introduktion af tillempede elektroniske sporingssystemer, elektroniske logbøger,
elektronisk fremsendelse af omladnings- og landingserklæringer, krav om CCTV samt etablering af
registreringssystem for rekreativt fiskeri fastsættes til 48 måneder efter forordningens
ikrafttrædelsesdato.
-
Fangster, som tages inden for rammerne af videnskabelig forskning, må doneres til sociale
projekter, inklusiv fødevarer til hjemløse.
90
-
Fisk under bevarelsesmæssig referencestørrelse må anvendes til velgørende formål og/eller sociale
formål.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved Lov nr. 558 og 559 af 7.
maj 2019.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven bl.a. om rekreativt fiskeri
(lystfisker- og fritidsfiskertegn).
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det fremgår i begrundelsen for forslaget og af den konsekvensanalyse, som Kommissionen har fået
udarbejdet, at der samlet set er skønnet netto omkostningsbesparelser på 157 mio. euro (ca. 1,170 mia.
kr.) over fem år sammenlignet med fuldstændig håndhævelse af de nuværende regler. Det anføres, at
der kan sættes beløb på nogle af besparelserne, mens andre identificerede besparelser ikke kan
kvantificeres. Fra regeringens side forholder man sig skeptisk over for denne vurdering.
Kommissionens foreslåede ændringer til EU-kontrolsystemet vil medføre væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Kommissionens forslag forventes at medføre statslige merudgifter samlet for 181,3 mio.
kr. i perioden 2022-2025
. Der forventes årlige merudgifter for staten fra 2026 og frem på ca. 45-55 mio.
kr. Omkostningerne vil være til en generel udbygning af blandt andet Fiskeristyrelsens datafangst for
blandt andet fartøjer under 12 meter og indførelse af elektronisk fjernovervågning af fartøjer, herunder
via CCTV (kamera), elektronisk overvågning af motorkraft, øget kontrol med rekreativt fiskeri,
etablering af digital sporbarhed for fiskevarer samt generelt øget kontrol og sagsbehandling bl.a. i lyset
af de nye krav til fartøjer under 12 m.
Forslaget forventes endvidere at medføre omstillingsomkostninger for ca. 110 mio. kr. (fordelt på ca. 20
mio. kr. til administrative konsekvenser og ca. 90 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser) og
løbende omkostninger for ca. 65 mio. kr. for erhvervet (fordelt på ca. 30 mio. kr. til administrative
konsekvenser og ca. 35 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser). Omkostningerne pålægges
fiskerierhvervet samt for sporbarhed visse grossist- og detailvirksomheder og indbefatter indkøb og
installering af bl.a. kameraudstyr på fartøjer, andet elektronisk udstyr til brug på fartøjer under 12
meter, indkøb og installering af udstyr til kontrol af motoreffekt, indkøb af IT-udstyr i forbindelse med
digital sporbarhed for fiskevarer, krav om vejning ved landing samt generelt øgede rapporteringskrav.
Beskyttelsesniveau Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt, idet
forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af naturressourcerne,
blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og omkostningseffektive kontrolinstrumenter,
såsom kamera.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri), § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og Det Rådgivende
Fødevareudvalgs EU-underudvalg er blevet hørt.
91
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at man er bekymret og tvivlende
over for, om der reelt vil ske en forenkling af reglerne, og forudser, at der snarere ville blive tale om
ekstra byrder for erhvervet. Fiskeriet vil ved nærlæsning af Kommissionens forslag unægtelig opleve
revisionen som værende bebyrdende og skærpende i forhold til i dag, og ikke som den forenkling,
Kommissionen lægger op til. Foreningen nævner som eksempel, at man er bekymret for et bortfald af
den
hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen, fjernelse af undtagelse
for elektroniske rapporteringsforpligtelser for mindre fartøjer og nye restriktive regler for vejning og
transport, hvilket alle ville indebære ekstra byrder. Foreningen er positiv over for, at man fokuserer mere
på rekreativt fiskeri end hidtil. Danmarks Fiskeriforening PO bakker således op om en langt bedre
registrering af de rekreative fangster og i den forbindelse opfordrer foreningen til, at det også skal
omfatte laks og havørred. Det bemærkes, at der gang på gang mangler disse opgørelser, når disse
fiskerier diskuteres. Endelig understreges vigtigheden af at være opmærksom på særlige danske
problematikker, som skal håndteres, og at man burde fokusere på en regional tilgang til
kontrolpolitikken.
DFPO oplyser, at de i arbejdet med Kommissionens forslag til en revision af kontrolforordning vil
arbejde på at sikre:
at så mange regler som muligt samles i kontrolforordningen, så det bliver overskueligt for både
myndigheder og erhverv at orientere sig i reglerne,
at det er op til medlemsstaterne at håndhæve og udføre kontrollen i samarbejde med erhvervet,
yderligere regionalisering i arbejdet med kontrol og håndhævelse og inddragelse af erhvervet i
anvendelse af foranstaltningerne,
forenkling af de eksisterende regler, og ikke det modsatte, så man ikke pålægger fiskerierhvervet
unødige regler og byrder, som er svære både at håndhæve og efterleve, og
at sikre en omkostningseffektiv kontrolforvaltning på fiskeriområdet, som ikke pålægger fiskerne
unødige byrder.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede de overordnede bemærkninger fra DFPO,
herunder generelt i forhold til vigtigheden af at være opmærksom på danske problematikker og henviste
særligt til bulk-problematikken, som vedrørte skøn i logbogen i forbindelse med landing af usorterede
fangster i bulk. Det er her anbefalingen, at man kopierer de velfungerende bestemmelser, der nu er
gældende i Østersøen, til den generelle kontrolforordning. Den øvelse betragter DPPO som
lakmustesten i forhold til den igangværende politiske proces. DPPO henviser også til de fælles
anbefalinger, som den pelagiske sektor og relevante NGO’er organiseret i Pelagisk AC i konsensus har
fremsendt
tidligere
på
året.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har
afgivet følgende fælles bemærkninger til formandskabets foreliggende kompromisforslag:
Foreningerne finder, at introduktionen af en særlig definition for ”fishing vessel”, som kun gælder i
kontrolsammenhæng er meget problematisk, idet man påpeger, at kontrolforordningen og andre
centrale forordninger skal kunne læses i sammenhæng, uden at brugerne skal sikre sig, at der ikke også
gælder andre definitioner i andre sammenhænge. Foreningen bemærker, at en af grundpillerne i
revisionen af kontrolforordningen har været at forenkle reglerne, og at man derfor bør undlade fx at
introducere nye definitioner, som allerede er anført i andre forordninger. Foreningerne finder det
positivt, at man i udgangspunktet vil lempe reglerne for små fartøjer, Foreningerne havde foretrukket,
at der gives mulighed for helt at undtage de mindste fartøjer. Foreningerne finder det dog positivt, at
man fra formandskabets side foreslår en overgangsperiode for de mindste fartøjer under 10 meter på 48
måneder fra forordningen ikrafttræden. Foreningerne bemærker, at i forhold til elektroniske logbøger
92
og landingserklæringer, er det vigtigt at sikre sig, at de foreslåede løsninger fungerer i praksis – det skal
være muligt at generere og fremsende alle påkrævede oplysninger om fangster m.m. elektronisk og
automatisk, så man undgår, at fiskerne skal indtaste de samme oplysninger i flere forskellige systemer
– som tilfældet er i dag, hvor systemerne, ifølge foreningerne ikke fungerer optimalt.
Danmarks Fiskeriforening PO kan ikke tilslutte sig en skærpelse af bestemmelserne vedrørende
CCTV/REM (elektronisk fjern overvågning). At foreslå foranstaltninger til kontrol af landingspligten,
førend de problemer, som er tilknyttet selve landingspligten er løst, virker forhastet. Det medvirker til
at skærpe det indtryk, at man fra Kommissionens side, hurtigst muligt vil påbegynde håndhævelsen af
landingspligten uden at tage hensyn til, at man fortsat ikke har løst, hvordan landingspligten kan
implementeres uden at gøre stor skade på erhvervet. Man henviser til, at formandskabet foreslår, at der
indføres kameraovervågning af visse fartøjer over 24 meter på baggrund af en fælles risikovurdering,
som
Kommissionen skal udarbejde, og man derudover vil give medlemsstaterne mulighed for at indføre
nationale regler for brug af kameraovervågning for fartøjer under 24 meter med baggrund i egne
risikovurderinger. Denne sondring mellem fælles regler og nationale regler er ifølge høringssvaret meget
bekymrende. Uanset, hvad man må mene om brug af kameraovervågning, vil en sådan mulighed bryde
med princippet om level playing field og føre til uensartet implementering på et helt centralt kontrolom-
råde. Et medlemsland, som anvender egne risikovurderinger til at indføre nationale regler for
kameraovervågning vil, ifølge høringssvaret, sende et klart signal om manglende tillid til et fiskeri
gennem hele EU-Systemet. I den sammenhæng vil man, ifølge høringssvaret, være langt fra den
situation, hvor indførelse af kameraovervågning kunne indebære en modsvarende forenkling af andre
kontrolbestemmelser og tekniske regler for fiskeriet.
Foreningerne bemærker, at behovet for en regionaliseret tilgang til den fælles fiskeripolitik generelt har
været efterspurgt af erhvervet gennem flere år. Det forhold, at kontrolforanstaltninger i et havområde
ikke nødvendigvis skal implementeres i andre havområder, er, ifølge foreningerne, et princip, som ikke
bryder med princippet om ”level playing field” for fiskerier på de samme bestande.
Foreningerne påpeger, at det er vigtigt for erhvervet, at fra man myndighedernes side, bruger de
nødvendige kræfter på at sikre en løsning for så vidt angår problemstillingen vedr. usorterede landinger
(bulk), som man fra dansk side har arbejdet på at finde en løsning på i flere år. De danske myndigheder
har sammen med erhvervet gjort et stort stykke arbejde for at gøre opmærksom på problemet i
Kommissionen, i rådet og i Europa-Parlamentet. Et arbejde, som man vurderer ser ud til at bære frugt.
Foreningernes holdning er, at den kompromistekst, som formandskabet har fremsat løser problemet
med opgørelse af bifangster i usorterede landinger.
Foreningerne bemærker dog, at helt generelt er tiden inde til at se det i et bredere perspektiv, og gennem
kontrolforordningen at løse de problemer, som i praksis gør det umuligt for fiskerne at efterleve
reglerne. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at for små fangstmængder under 50 kg af en art i det demersale
fiskeri så skal man fortsat ikke være omfattet af en logbogstolerance margin på 10 pct. - som i dag er
gældende. Man bemærker, at for små fangstmængder skal der ikke mange fisk til før det er relativt svært
at overholde en tolerance-margin – og der skal ikke indføres unødige bureaukratiske regler, som ikke
giver mening. Man bemærker endvidere, at fastholdelse af 50 kg reglen også er relevant i forhold til
diskussionen om sanktionering af overtrædelser af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik.
Foreningerne anfører, at det skal sikres, at kontrolreglerne spiller sammen på en hensigtsmæssig måde
med de fastlagte flerårige forvaltningsplaner. Det gælder fx i forhold til forudanmeldelse før et fartøj må
gå i havn, det gælder spørgsmålet om ”udpegede havne” og det gælder bestemmelsen om stuvning
ombord på fartøjerne – i alle tilfælde kan teksten i kontrolforordningen forenkles.
93
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) så med bekymring på, hvis der ville blive stillet krav om
sporbarhed på skibe under 12 meter, da det ville tilføre et sårbart segment yderligere udgifter, og
foreningen fandt, at man burde fokusere på at indføre sporbarhed på de fartøjer, som gav nogle
udfordringer kontrolmæssigt. Foreningen var også meget bekymret over, at man formentligt foreslog e-
log for fartøjer under 12 m, hvilket ligeledes ville blive en uforholdsmæssig stor byrde for et sårbart
segment. Der foresloges landingserklæring for alle farvande som alternativ, hvis der ønskedes
opstramning på kontrollen.
FSK-PO bakker op omkring de forlængede frister for indførsel af elektroniske sporingssystemer,
logbøger mv. for de mindre fartøjer, som fremgår af kompromisforslaget. Det er dog fortsat foreningens
opfattelse, at denne form for kontrol med fangster og fiskeri, med et fiskeri der ikke udgøre ret meget af
de samlede fangster, er at skyde langt over målet, og bemærker, at landinger allerede i dag registreres i
mange led, og kan verificeres af opkøbere og auktioner. Hvis det pålægges at mindre fartøjer skal
indrapportere elektronisk og spores elektronisk, henstiller FSK-PO til, at dette bliver en APP løsning -
eller lignende - der er billig for fiskerne at bruge, samt at denne udvikles af myndighederne i samarbejde
med fiskerne, og at fiskerne ikke skal afholde udgifter hertil. Der skal også findes løsninger for fiskere,
der fisker i mere åbne fartøjer, så foreningen anmoder om fleksibilitet. Det påpeges, at der for mindre
fartøjer – også dem over 12 meter – kan være en udfordring med de mange melderegler. Det anses for
nødvendigt, at der her findes løsninger, der gør, at fiskeriet kan fungere i praksis. FSK-PO mener, at
forslaget mangler nogle mere beskyttende retningslinjer for fiskernes rettigheder. I dag kan en fisker
ifølge FSK-PO godt udsættes for noget ”kontrollignende” uden at der aflægges rapport. Det kan f.eks.
være en kontrollør på havnen. Det anføres, at det heller ikke er et krav i dag, at en besøgsrapport fra
kontrollen skal udfærdiges på båden sammen med fiskeren. En sådan rapport kan udfærdiges på et
senere tidspunkt. Også selv om det står i reglerne, at fiskerne skal underskrive rapporten. FSK-PO så
gerne at den nye forordning øgede retssikkerheden for fiskerne på dette punkt. Med hensyn til vejning
finder foreningen det ikke helt gennemskueligt, hvad der reelt foreslås. I FSK-PO mener man, at mange
gentagne vejninger af fisk og partier ikke giver mening. Mange kystfiskere vejer fisken (søpakker) på
skibet, og vejer med en bismervægt. Efter losning vejes fisken igen ved opkøber, og her kan man ifølge
foreningen sætte ind med kontrol. Særligt for det mindre fiskeri, der foregå i mindre havne, kan dette
blive en udfordring. FSK-PO kan ikke støtte forslagets opblødning i forhold til registrering af rekreativt
fiskeri. Det er vigtigt at dette fiskeri også kontrolleres, så dette udtag kan tælle med i videnskabelig
rådgivning. Det forudsættes, at undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere
er 15 kg. pr. forbruger pr. dag.
Danish Seafood Association (DSA) bemærker med hensyn til sporbarhed, at organisationen ikke var
bekendt med, at der var fundet ulovligt fanget fisk i Danmark, efter at kontrolforordningens bestem-
melser om sporbarhed trådte i kraft i 2011, og at reglerne burde afstemmes efter dette faktum. For så
vidt angik regulering af ulovligt fiskeri, så er importen reguleret via IUU-lovgivningen og var derfor
undtaget sporbarhedskravene for EU-fiskeri. Der mangler ifølge organisationen en begrundelse for at
pålægge importen nye administrative byrder via krav om elektronisk sporbarhed. DSA finder, at inddra-
gelse af ferskvandsfisk i sporbarhedssystemet er ubegrundet i forhold til bevaringshensyn. Foreningen
er skeptiske over for en udvidelse af sporbarhedsreglerne til eksportvarer og EU’s indre marked for
importvarer. De er ligeledes skeptiske over for, at forarbejdede fiskevarer, der er sammensat af flere
arter, skal være omfattet af kravet om digitale sporbarhedsinformationer, og de er skeptiske over for, at
hidtil frivillige oplysninger til forbrugerinformation med forslaget skal videregives digitalt. Endelig
understreger foreningen, at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist, og har
forslag til detaljerede regler herfor.
94
DSA har fremsendt ønske om, at landinger af ferske, usorterede pelagiske arter i bulk skal vejes af
uafhængig og certificeret 3. part og har noteret sig, at sådanne regler kan fastlægges via
implementerende regler. DSA opfordrer til, at netop disse gennemførselsbestemmelser ikke bliver
valgfrie for Kommissionen, men at Kommissionen pålægges pligt til at skulle fastlægge sådanne regler
og krav.
Marine Ingredients Denmark (MID) hilser de reviderede regler om vejning velkommen og understreger,
at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist. Vejningen skal derfor som minimum
gennemføres af certificerede og uafhængige vejere/målere, og foreningen har mere detaljerede forslag
til reglerne for vejning. Foreningen finder, at der er grund til at understrege dette for de pelagiske arter,
hvor Kommissionen efter udkastet er bemyndiget til at fastlægge nærmere regler.
MID understreger, at det er et helt afgørende punkt for opkøberne af fisk landet i usorterede pelagiske
landinger, at der sikres lige vilkår i EU og på længere sigt i de øvrige lande omkring Nordatlanten. Det
understreges, at den danske fiskemelsindustri er førende i EU og globalt og aftager årligt fisk for ca. 1,5
mia. kr. fra danske og udenlandske fiskere. Bæredygtighed og fuld sporbarhed er et bærende element
for produktionen, og et stigende krav fra kunder. Industrien er, ifølge MID, gennem de senere år gået
langt i etableringen af nye og moderne modtagesystemer, der sikrer fuldstændig korrekt vejning til gavn
for både fiskere og fabrikker. MID bemærker, at den danske industri er i skarp konkurrence med de
øvrige producenter i EU og i landene omkring Nordatlanten, og den danske industri er helt afhængig af,
at der i EU og på tværs af landegrænser sikres ens og lige konkurrencevilkår med fuld transparens.
Derfor anbefales det, at det er en klar dansk prioritet at sikre et såkaldt ”level playing field” på vejning,
kontrol, og håndtering af data, såvel i den reviderede EU kontrolforordning som i kyststatsregi. Det
påpeges, at det i den henseende er afgørende, at a) Når der er tale om usorterede landinger af ferske,
pelagiske arter, uanset om det er til industri- eller konsumformål, kan dette alene udføres af
myndighederne eller af overvågede, registrerede og autoriserede tredjepartsoperatører. b) Vejesystemer
skal være godkendte, og vægte/teknik skal være sikre og ikke kunne manipuleres. c) Losning og vejning
skal være kameraovervåget. d) Vejeresultater skal lagres og sendes direkte (i realtid) til de kompetente
myndigheder sammen med billeddata fra losning og vejning. e) Vejningen af alle pelagiske arter landet
fra bulklaster skal følge nationale prøvetagningsplaner godkendt af Kommissionen efter fælles og ens
kriterier. Med hensyn til forslaget om digitaliseringen af datasystemet, og at tilgængelighed, pålidelighed
og udveksling af data forøges generelt, støtter MID dette.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at forordningen bør indeholde obligatorisk elektronisk
overvågning (med kameraovervågning) (REM) på alle EU fartøjer over 12 meter samt på mindre fartøjer
med høj risiko for overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og rapporteringskrav i henhold til
EU's miljølovgivning. Det anbefales endvidere, at yderligere udvide det juridiske grundlag for brugen af
REM i EU eller af EU-fartøjer for at sikre, at det også kan implementeres konsekvent af operatører til
andre formål end kontrol og overvågning af landingsforpligtelsen. I forhold til kontrol af de tekniske
foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcer og beskyttelse af marine økosystemer skal forordningen
ifølge DN indeholde specifikke kontrol- og håndhævelsesbestemmelser
for EU-fartøjer. Bl.a. skal
forordningen stille krav om træning af inspektører og ressourcer til at sikre, at de kan håndhæve
reglerne, herunder regler til at begrænse fiskerfartøjers utilsigtede fangster af følsomme arter, placering
af akustiske alarmer samt test af synkehastighed af vægtede kroge. Manglende overholdelse af regler om
at mindske bifangst af følsomme arter skal falde under kategorien ”alvorlig overtrædelse”, og sanktioner
skal indføres i overensstemmelse hermed. Med hensyn til mindre fartøjer opfordrer DN Danmark til at
støtte Kommissionens forslag om at udvide brugen af et fartøjsovervågningssystem til også at omfatte
mindre fiskefartøjer som er under 12 meter. Ligeledes bør Danmark ifølge DN støtte Kommissionens
forslag om at indføre en elektronisk fiskerilogbog til registrering af småskibsfartøjer, inklusive detaljer
om alle fangster efter art, kategori, type og anvendt redskab. DN finder, at der skal stilles krav om, at al
95
bifangst af følsomme arter registreres af alle fartøjer i deres logbøger. I forhold til lukkede
områder/perioder og marine beskyttede områder (MPA) anbefaler DN at forkorte det nuværende 30-
minutters interval for frekvensen af datatransmission til hver 15. minut for at garantere en effektiv
beskyttelse af marine beskyttede områder, herunder en effektiv overvågning også af mindre områder.
Med hensyn til sporbarhed anbefaler DN for at forbedre muligheden for at kunne verificere, at fisk og
skaldyr er lovligt fanget, at alle lovlige fiskefartøjer tildeles et IMO-nummer (International Maritime
Organizations identifikations-system for skibe) i tilknytning til IUU-fangstbeviset, samt at dette
inkluderer detaljer om fangstområde og fiskeredskab(er). Endelig ønsker DN, at frekvensen for
medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af Kontrolforordningen øges til at det skal ske hvert
andet år, og at medlemsstaterne offentliggør følgende oplysninger: a) samlet budget til fiskerikontrol;
b) antal og type udførte inspektioner og kontroller; (c) antal og type mistænkte og bekræftede
overtrædelser, herunder alvorlige overtrædelser; (d) type af handlinger ift. opfølgning på bekræftede
overtrædelser og (e) antal, sted og type af mistede fiskeredskaber.
Senest henviser Danmarks Naturfredningsforening til den nye rapport fra Kommissionen om status for
den fælles fiskeripolitik, hvor det beskrives at landingsforpligtelsen ikke er håndhævet korrekt, og den
ulovlige praksis med discarding fortsætter. Danmarks Naturfredningsforening er bekymrede for denne
udvikling og også at ambitionsniveauet i de aktuelle forhandlinger om fiskerikontrolforordningen, ikke
er særlig højt, særligt hvad angår anvendelse af elektronisk monitorering med kameraovervågning for
at håndhæve landingsforpligtelsen. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at man fra dansk
side arbejder for obligatorisk indførelse af elektronisk monitorering på alle EU fartøjer over 12 meter
samt på mindre fartøjer med høj risiko for overtrædelse af reglerne.
Danmarks Naturfredningsforening finder, at alle rekreative fiskere bør være registreret, uanset alderen.
Det betyder, at alle fritidsfiskere med erhvervsmæssige redskaber eller metoder og turbåde-operatører
bør indberette deres fangster. I forhold til det portugisiske formandskabs kompromisforslag mener
Danmarks Naturfredningsforening, at kravet om, at medlemsstaterne skal have et system til at
kontrollere deltagere i rekreative fiskerier bør blive i forslaget. Yderligere påpeger Danmarks
Naturfredningsforening at bestemmelserne om indsamling af data fra rekreativt fiskeri ikke bør
opblødes. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at det portugisiske formandskabs
kompromisforslag har et minimumskrav om at fangster, som er underlagt bevarelsesforanstaltninger
ved rekreativt fiskeri, skal registreres og sendes til de kompetente myndigheder. Særligt hvad angår
bestande som ål og torsk i Østersøen. Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på at forslaget om
at indføre registrerings- og licensordning for fartøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri efter bestande,
der er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger, bør bevares, og at dette er særligt vigtigt for turbåde.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil en sådan ordning gøre det nemmere at kontrollere fiskere.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om Europa-Parlamentets forslag om at indføre et
sanktionssystem for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik for deltagere i
rekreativt fiskeri. Ligeledes bakker Danmarks Naturfredningsforening op om, at fristen for at etablere
et registreringssystem for rekreativt fiskeri fastsættes til 48 måneder efter forordningens
ikrafttrædelsesdato.
Ferskvandsfiskeriforeningen Danmark anfører, at det ikke er foreningens opfattelse, at oplægget vil
reducere unødvendige administrative byrder. Ferskvandsfiskeriforeningen ser meget gerne øget kontrol
af det rekreative fiskeri. Ferskvandsfiskeriforeningen ønsker også ens regler for lystfiskertegn og
fritidsfiskertegn. Ferskvandsfiskeriforeningen så gerne, at alle over 18 år skal indløse fisketegn, idet
foreningen ikke finder, det er urimeligt at kræve betaling af de ca. 200 kr. pr. år fra den enkelte
pensionist. Inkluderingen af pensionister vil ifølge foreningen løse to problematikker, nemlig bedre
opgørelser af, hvor mange lystfiskere der er i Danmark, samt en bedre økonomi for fiskeplejen.
Ferskvandsfiskeriforeningen mener, at den forslåede øgede kontrol af fiskefartøjer under 12 meter skal
96
have en nedre grænse. Foreningen finder det acceptabelt, at arter med ”bag limits”, skal registres, efter
fisketuren er endt. Foreningen finder det problematisk, at der stadig i oplægget står at, alle fartøjer skal
have et sporingssystem. Her skal der ifølge foreningen være en nedre grænse.
Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) støtter i det store og hele formandskabets kompromisforslag af 20.
maj, idet man dog har nogle specifikke bemærkninger. Hvad angår arter, som er underlagt særlige
bevarelsesforanstaltninger nævnes der nogle nuværende arter og “ bag limits “ bl.a. torsk og ål. Det
bemærkes, at det indtil nu udelukkende er torsk i visse dele af farvandene der er underlagt disse “ bag
limits “ så det er ifølge DFF forkert også at kategorisere ålen sammen med disse, da de indtil nu ikke er
omfattet af dette. Det foreslås, at hvis registrering af fangster bliver et krav i det rekreative fiskeri, bør
det i videst muligt omfang tillempes, så dette bliver frivilligt. Der henvises til evt. at vælge en
beregningsmodel for det rekreative fiskeri, ud fra det videnskabelige anerkendte Nøglefiskerprojekt
under fiskeplejen. Endelig bemærkes det, at der mangler noget om det erhvervsmæssige fiskeri efter
glasål, da dette er en kommende EU-forordning, der må gælde alle medlemslandene. Der henvises til,
at det er almindelig kendt, at der i visse sydeuropæiske lande drives et omfattende fiskeri af disse. Dette
fiskeri er efter foreningens mening en langt større trussel mod bestanden, end fangsten af ål som fanges
i det rekreative fiskeri. Endvidere anfører foreningen, at registreringen af fartøjer og juridiske personer,
som fisker efter arter, som er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger, skal kunne laves på både på
papir og pr. post, samt elektronisk, da der ellers vil opstå alt for mange problemer med de rigtig mange
ældre rekreative fiskere, som ikke har muligheden eller indsigten i, hvorledes man indberetter og
registrerer elektronisk. Endelig bemærker DFF, at forslaget vil give et kæmpemæssigt behov for et langt
større registrerings- og kontrolorgan i et fortsat meget trængt offentligt myndighedssystem, og
foreningen savner nogle beregninger af, hvad dette vil koste, så man kan opveje omkostningerne mod
de fastsatte mål.
Dansk Fritidsfiskerforbund støtter overordnet formandskabets seneste kompromisforslag. Dog finder
DFF at i forhold til arter, der er underlagt bevarelsesforanstaltninger, så er det forkert af kategorisere
ålen sammen med blandt andet torsk, da det indtil nu ikke er omfattet af dette. Fartøjer i det rekreative
fiskeri anvendes ofte til andre formål end rekreativt fiskeri. DFF mener derfor, at en registrering af
fartøjer til rekreativt fiskeri bør følge det enkelte lands regler for lyst- og fritidsfartøjer. DFF mener, at
hvis registrering af fangster bliver aktuelt i det rekreative fiskeri, så bør det lempes i videst mulig omfang,
så det bliver frivilligt. DFF mener generelt at der mangler noget omkring det erhvervsmæssige fiskeri
efter glasålen i forslaget. DFF mener derudover, at registrering af fartøjer og juridiske personer som
fisker efter arter, der er underlagt særlig bevarelses foranstaltninger også skal kunne laves på både papir
og pr. post udover elektronisk registrering, da det ellers vil det skabe problemer for de ældre rekreative
fiskere. DFF mener, at forslaget vil give behov for stort et registrerings- og kontrolorgan, hvorfor DFF
savner beregninger af, hvad det vil koste.
Danmarks Sportsfiskerforbund anfører, at man er helt enig i, at der kan være behov for at opnå større
viden om lystfiskeriets fangster i forhold til de fiskebestande, der er pressede. Det vil give en bedre
mulighed for at forvalte på et oplyst grundlag og kan forhåbentligt sikre en mere fair regulering.
Forvaltningen af torsk i Østersøen er et godt eksempel på, at lystfiskeriet er blevet pålagt urimeligt hårde
begrænsninger på et meget tyndt fagligt grundlag. Foreningen bakker derfor generelt op om, at der ved
fiskeri efter fiskebestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, skal indrapportes om
fangsterne. I Danmark vil det aktuelt dreje sig om fiskeri efter havbars, torsk og ål. For den seriøse
lystfisker, der fisker målrettet efter nogle af disse arter, vil det ifølge foreningen ikke være et problem at
indrapportere ved hjælp af en app – for eksempel Fangstjournalen. For den gruppe af dedikerede
lystfiskere vil en daglig eller for eksempel månedlig indrapportering således ikke være et problem, ifølge
foreningen. Men for rigtig mange lejlighedsfiskere, der en sjælden gang fisker fra molen, jollen, i søen
eller i åen – og som kan forventes at fange en af de tre arter – anses det ikke for at være et rimeligt krav
97
at stille. Vurderingen er, at kravet om en daglig eller bare en fangstrapportering vil kunne betyde, at
rigtig mange danskere uden at vide eller ønske det kommer til at bryde lovgivningen. At det desuden vil
være stort set umuligt at kontrollere, udstiller efter foreningens opfattelse bare forslagets mangler. I
lyset af den korte svarfrist kan foreningen ikke komme med et bud på en løsning, der kan håndtere
udfordringen – ud over, at myndigheder fortsætter som hidtil med at lave egne undersøgelser af
fangsterne med de mangler, denne løsning medfører. I forhold til at registrere både, hvorfra der fanges
en eller flere af de tre arter, så har forslaget de samme førnævnte mangler ifølge Danmarks
Sportsfiskerforbund. Hvis man har investeret i det, som foreningen betegner som en ”fiskemaskine”
med det primære formål at lystfiske, så kunne det være et relevant krav, som sikkert ikke ville møde
modstand fra lystfiskere. Men for dem, der ind i mellem med foreningens betegnelse ”hyggelystfisker”
fra alle andre typer af både, er det ifølge foreningen et alt for bureaukratisk forslag. Der findes ifølge
foreningen sandsynligvis i titusindvis af både/joller, hvorfra der ind i mellem fanges en torsk, og
foreningen finder det svært at se relevansen med at registrere alle disse både. Det nævnes som en
mulighed, der ifølge foreningen sandsynligvis ville kunne bidrage med bedre datagrundlag, at alle, der
fornyer deres fisketegn samtidig skal indmelde fangster af de relevante fiskearter. Svaghederne ved dette
system er ifølge foreningen åbenlys – herunder at tallene vil være behæftet med en relativt stor
usikkerhed, nye fisketegnsløseres fangster vil ikke indgå, og det er ikke muligt at verificere fangsterne –
men det vil trods alt kunne bidrage med mere troværdige data end stikprøvekontroller. Set i lyset af at
denne forordning potentielt kan skabe et unødvendigt bureaukrati, der oven i købet potentielt vil kunne
medføre en masse utilsigtede lovbrud fra i titusindvis af lystfiskere, vil Danmarks Sportsfiskerforbund
appellere til, at de relevante interessenter indkaldes til et møde om emnet. Danmarks
Sportsfiskerforbund bakker i øvrigt op om, at det fortsat ikke skal være muligt at sælge fisk, der er fanget
ved rekreativt fiskeri.
Senest mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at der er behov for bedre kontrol med fiskeriet – både det
erhvervsmæssige og rekreative set i lyset af fiskebestandenes og havmiljøets dårlige tilstand. Derfor er
kontrolforordningen et vigtigt skridt på vej mod et mere bæredygtigt fiskeri. DS støtter Kommissionens
forslag om, at alle rekreative fiskere over en vis alder, der fisker i saltvand, skal være registrerede. Det
er nemt at implementere i Danmark, da det statslige fisketegn allerede findes. Derudover støtter DS
formandskabets forslag om en opblødning i forhold til registrering af fangsterne i det rekreative fiskeri.
Dog accepterer DS præmissen om, at fangster af arter, der er underlagt særlige
bevarelsesforanstaltninger fortsat skal registreres. DS finder at værktøjer som Fangstjournalen og andre
elektroniske applikationer bør implementeres til overvågningen af fangsterne i EU. Derudover mener
DS, at registrering af fiskeredskaber bør indføres på EU-niveau, da det allerede er noget, der er
implementeret i Danmark.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) erklærer sig enige i forslagets formål om, at der skal sikres
indsamling af data om fangster for så vidt angår bestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstalt-
ninger, også for det rekreative fiskeri. DAFF finder imidlertid Kommissionens konkrete forslag dispro-
portionalt og unødigt ressourcekrævende i forhold til dette formål. DAFF finder, at formandskabets
kompromisforslag af 20. maj 2020 på flere punkter løser problemerne ved Kommissionens forslag.
DAFF er således enig i, at dataindsamlingsforordningen (2017/1004) fuldt ud løser opgaven for arter,
der ikke er omfattet af EU bevarelsesforanstaltninger. For bestande, som er underlagt særlige bevarel-
sesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri, er DAFF enige i at der skal ske en indberetning til de kompe-
tente myndigheder, men det er unødvendigt og en direkte hindring for det rekreative element i fiskeriet,
hvis der er krav om, at registreringen skal ske elektronisk. Forslaget om registrerings- eller
tilladelsessystem finder DAFF ligeledes disproportionalt og ødelæggende for de rekreative værdier i
fiskeriet. Et eventuelt EU-registrerings- eller tilladelsessystem bør udformes således, at det ikke er mere
vidtgående end det danske obligatoriske fisketegn. Et obligatorisk fisketegn giver en fuldstændig
registrering at alle udøvere af rekreativt fiskeri, ifølge DAFF. Registrering af fartøjer, der kun anvendes
98
af den enkelte fisketegnsindehaver, giver ingen yderligere værdi. DAFF foreslår at en evt. registrering af
fartøjer der deltager i det rekreative fiskeri efter de omfattede arter skal begrænses til alene at gælde
fartøjer, der udfører sejlads for det rekreative fiskeri på kommerciel basis.
Dansk Amatørfiskerforening er enige i, at der skal sikres indsamling af data om fangster for bestande,
der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger. DAFF finder dog, at Kommissionens forslag er
unødigt ressourcekrævende. Særligt i forhold til daglige indberetninger. For bestande, som er underlagt
særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri, er DAFF enige i, at der skal ske en indberetning
af fangster til de kompetente myndigheder, men finder det unødvendigt, hvis der er krav om at
registrering skal ske elektronisk. DAF mener, at et registrerings- eller tilladelsessystem bør udformes,
så det ikke er mere vidtgående end de danske obligatoriske fisketegn. DAFF foreslår, at en evt.
registrering af fartøjer, der deltager i det rekreative fiskeri efter bestande, der er omfattet af EU-
bevarelsesforanstaltninger, hvis det gennemføres, skal begrænses til alene at gælde fartøjer, der udfører
sejlads for det rekreative fiskeri på kommerciel basis. DAFF støtter forslaget om nationale
kontrolprogrammer og årsrapporter, da det burde kunne rummes i den nuværende registrering via
fisketegnet. DAFF anbefaler, at der fra dansk side gøres en indsats for at oplyse EU-systemet mere om,
hvad rekreativt fiskeri er og hvorledes det udføres.
Dansk Erhverv ser generelt fordele ved udbredelsen af digitale værktøjer, hvis de fungerer, og hvis
informationerne er let tilgængelige for alle led i værdikæden. Der savnes dog ifølge Dansk Erhverv en
helt tydelig definition af, hvad Kommissionen mener med elektronisk tilgængelighed. Hvis ikke dette
fastlægges, vil det med stor sandsynlighed fortolkes forskelligt i forskellige EU-lande og skabe
handelsbarrierer på det indre marked. Ligeledes har organisationen en generel bekymring for byrderne
for særligt de mindre virksomheder, hvis der indføres omfattende og rigide krav til digital sporbarhed.
Dansk Erhverv mener derfor, at en elektronisk løsning baseret på et fælles EU-system udviklet af
Kommissionen vil være det mest hensigtsmæssige til at sikre, at alle sporbarhedsoplysninger indtastes
og videreformidles korrekt og i samme format på tværs af landegrænser. Dansk Erhverv påpeger, at et
sådan system er udviklet på andre områder for eksempel til håndtering af oplysninger på
lægemiddelområdet. Et system, der er etableret i regi af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
under Kommissionen og i samarbejde på tværs af brancheorganisationer og offentlige myndigheder i
EU. Hvis en sådan løsning afvises i EU-regi, vil Dansk Erhverv kraftigt opfordre til, at staten i stedet
udvikler dette til brug på nationalt niveau. Til udvikling af et sådant system ville det efter
organisationens opfattelse være oplagt at hente inspiration fra Det Centrale Husdyrsbrugsregister, som
drives af Fødevarestyrelsen.
Undervandsjagtudvalget, UV Jagt finder, at registreringen af rekreative fiskere bør kunne ske i et
system, der benytter data via fisketegn, som allerede findes. I forhold til mærkning af fiskeredskaber
finder UV Jagt, at det kun bør gælde fritidsfiskeri og ikke lette håndredskaber som harpun og fiskestang.
UV Jagt mener, at registrering af fartøjer til rekreativt fiskeri bør droppes eller at der indføres en
minimumsgrænser på 12m for registrering. Blandt andet finder UV Jagt, at uden en minimumsgrænse
på længde, vil man skulle registrere svømmebøjer til undervandsjagt. En grænse på 12 meter for
registrering vil følge samme længdemål som anvendes for erhvervsfiskeri.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt støtter medlemsstaterne en tilpasning af fiskerikontrolsystemet til den reformerede fælles
fiskeripolitik fra 2013. Mange medlemsstater har imidlertid understreget vigtigheden af forenkling og
omkostningseffektivitet og finder, at Kommissionens forslag på visse punkter giver øgede byrder for
administrationen og erhvervet. Flere medlemsstater har i den forbindelse særligt nævnt blandt andet de
nye regler for fartøjer under 12 meter og rekreativt fiskeri. Endvidere forholder mange medlemsstater
99
sig skeptiske over for forslaget om harmoniseringer i sanktionssystemet. Nogle medlemsstater forholder
sig positivt over for introduktion af kamera, mens andre er skeptiske.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at fiskerikontrolsystemet tilpasses efter reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013.
Regeringen lægger vægt på, at EU’s regler om kontrol bidrager til at sikre, at målene i den fælles
fiskeripolitik opnås, og at der skabes ensartede vilkår for erhvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne
fratages mulighederne for at tilpasse kontrollen til de udfordringer, som eksisterer lokalt i kraft af
flådestruktur og forvaltningsmodeller.
Regeringen lægger stor vægt på en effektiv implementering af landingsforpligtelsen. Regeringen lægger
således vægt på, at introduktion af regler om elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via
CCTV (kamera) på EU-niveau, baseres på en risikobaseret tilgang, idet man finder, at det samtidig bør
skabe mulighed for lempelser i andre regler, for eksempel større frihedsgrader i redskabsvalg.
Regeringen lægger stor vægt på, at der findes en generel løsning på problemstillingen vedrørende
tolerancemargin for skøn over mængder i logbogen, for så vidt angår pelagiske og industrielle fangster,
som opbevares usorterede (i bulk) om bord på fiskerfartøjer i samtlige farvande.
Regeringen lægger stor vægt på, at forordningen udformes med udgangspunkt i principper om enkle,
kontrollerbare og omkostningseffektive regler både for erhvervet, borgerne og administrationen,
herunder reduktion af administrative byrder, og at de samlede økonomiske konsekvenser for staten og
erhvervet afledt af forordningen mindskes.
Regeringen lægger vægt på fremme af nye elektroniske kontrolinstrumenter, som er
omkostningseffektive og proportionale i forhold til målsætningerne, herunder enkle elektroniske
løsninger for fartøjer under 12 meter.
I den sammenhæng støtter man også introduktion af elektronisk sporbarhed for større virksomheder,
idet man arbejder for et fælles EU-system, således at der mest effektivt kan kommunikeres på tværs af
EU.
Regeringen finder generelt, at effektive regler vedrørende vejning er et godt instrument i en solid
implementering af den fælles fiskeripolitik. I den forbindelse støtter regeringen styrkede vejeregler, idet
der dog bør findes håndterbare løsninger for de mange mindre danske havne, som ikke har
vejefaciliteter, og som derved risikerer at miste kritisk aktivitet for den enkelte havns opretholdelse.
Regeringen finder det afgørende, at det gøres klart, at kravet om introduktion af administrative
sanktioner ikke vil indebære krav om anvendelse af administrative bøder, idet administrative bøder
giver anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i forhold til grundlovens § 3 om magt-
fordelingen. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at vurderingen af, om der foreligger en alvorlig
overtrædelse altid bør indebære en konkret vurdering af grovheden af den enkelte sag. Endelig finder
regeringen det vigtigt, at kravet om minimumsbøder for alvorlige overtrædelser udgår. Sanktionering er
et nationalt anliggende, og sanktionsniveauerne bør ifølge regeringen generelt være afstemt, således at
balancen mellem de straffe, der udmåles for overtrædelser begået af forskellige sektorer i de enkelte
lande, opretholdes. Niveauet bør endvidere kunne og fastsættes i overensstemmelse med dansk
strafferetlig praksis, herunder domspraksis. Subsidiært bør størrelsen på minimumsbøder reduceres.
100
Fra regeringens side støtter man et godt kontrolsamarbejde på EU-plan, men finder ikke, at EU-
kontrollørers område til at udføre inspektioner skal udvides til medlemsstaternes territorium,
subsidiært bør de ledsages af den berørte medlemsstats inspektører.
I forhold til måling af motorkraft arbejder regeringen for, at der findes en løsning, der reducerer
omkostningerne, f.eks. ved en løsning baseret på en risikobaseret tilgang og med fokus på de
havområder, hvor der er fastsat specifikke regler om motorkraftbegrænsninger.
Regeringen arbejder for passende ikrafttrædelsestidspunkt med mulighed for tilpasning af elektroniske
systemer.
Regeringen arbejder for, at der anvendes gennemførelsesbestemmelser frem for delegerede retsakter i
videst muligt omfang for så vidt angår bestemmelser, hvor bestemmelserne vurderes at kunne have
betydelige konsekvenser, for eksempel økonomisk eller administrativt, for medlemsstaterne og/eller
erhvervet i forhold til hvilke løsninger der vælges for implementeringen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 19. juni 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2020.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2018.
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31.
maj 2018.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Udenrigsministeriet
Aktoversigt
Sagstitel: Oversendelse fra FVM til EU-rep 2021
Sagsnummer: 2021 - 1853
Akt nr.
Dato
Titel
Akt ID #
Fra
Til
Kommentar
09-07-2021 Sv: Budskaber til Coreper I-frokost med kommissær for miljø, hav og fiskeri,
6956647
1 Carsten
Cecilie Bro
Virginijus Sinkevičius den 9. juli 2021
Sander
Wium-Tellefsen
# = antal relaterede dokumenter.
7. januar 2022
Udenrigsministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: Sv: Budskaber til Coreper I-frokost med kommissær for miljø, hav og
fiskeri, Virginijus Sinkevičius den 9. juli 2021
Aktnummer:
Akt ID:
6956647
Dato:
09-07-2021
Type:
Intern
Dokumenter:
[1] Aktdokument.html
7. januar 2022
[1] Exempted ad. § 23, stk. 1 nr. 2), ad § 24
stk. 1 nr. 2. Extracted information ad § 28 is
exempted due to § 32, stk. 1 . Most
information is not regarded to be included in
your request.
Udenrigsministeriet
Aktoversigt
Sagstitel: EU-procedure internt i regeringen: 2021
Sagsnummer: 2021 - 19
Akt nr.
Dato
Titel
Akt ID #
Fra
Til
Kommentar
210 17-06-2021 FVM/Rådsmøde
6881996
2 Lise-
ALLE SAG (INTERNAL) DL (xxxxxxxxxxxxxx@xx.xx); Allan
(landbrug og fiskeri)
Lotte
Stagaard Toft; All (INTERNAL) DL (xxxxxx@xx.xx); All
28.-29.06.21. KD. Skriftlig
Lessèl
(INTERNAL) DL (xxxxxx@xx.xx); All (INTERNAL) DL
procedure i EU-
Nielsen (xxxxxxx@xx.xx); Anders Peder Bøtker Siegumfeldt; Andreas Clausen
udvalget/EU-procedure
Boor; Anne Dorothea Bruun Aubry; Anne Ehrenreich; Annett Melgaard
internt i regeringen. Frist
Skov; Afrika, Politik og Udvikling (APD); APD - EU og regionalt
18.06.21 kl. 11.00
samarbejde i Afrika (INTERNAL DL (xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xx.xx);
Astrid Folkmann Bonde; Bertel Dons Christensen; Birgit Peters; Birgitte
Mossin Brønden; Bruxelles-NATO-Repr.; Carsten Baltzer Rode; Carsten
Sander; Casper Vedel; Cecilie Bro Wium-Tellefsen; Cecilie Fenger
Michaelsen; Celia Stenderup-Petersen; Charlotte Just; Christel Ann-
Sophie Maertens; Christian Duckert Perrild; Christian Wegener; Clara
Cilius Rødgaard; Daniele Marie Andree Lauridsen; EU - Studenter
(xxxxxx@xx.xx); Elsebeth Krogh; Emilie Sort Mikkelsen; Europæisk
naboskab (EUN); Europapolitisk kontor (EUP); EU-sekretariatet
(xxxxx@xx.xx); Gertrud Nørbjerg Kümmel Birk; Carsten Grønbech-
Jensen; Hans Christian Aaskov; Niels Heltberg; Henriette Ellermann-
Kingombe; Handelspolitik og udenrigsøkonomisk analyse (HPA); Stefan
Emanoil Ilcus; Jakob Alvi; Jakob Brix Tange (xxxxxx@xx.xx); Jakob
Nymann-Lindegren; Jakob Rogild Jakobsen; Jeppe Sunddal Conradsen;
Jonas Bering Liisberg; Jonas Mejlsøe Bertelsen; EU-retskontoret (JTEU);
Klara Therese Christensen; Klaus Juel Werner; xxxxxx@xx.xx; Kristian
Møller Danielsen; Kristina Miskowiak Beckvard; Lars Bo Kirketerp Lund;
Lars Bo Larsen; Lea Rasmussen; Thomas Lehmann; Lisbet Zilmer-Johns
(xxxxxx@xx.xx); Lise-Lotte Lessèl Nielsen; Lone Pinnerup Frederiksen;
Louise Borchsenius Jensen; Louise Lund Henneberg; Malene Bøgesvang;
Malene Agnes Hedlund; Manu Barba (xxxxxx@xx.xx); Marie Brink
Nørager; Marie Dørup Olesen; Mathias Grønbek Lydholm
(xxxxxx@xx.xx); Mellemøsten og Nordafrika (MENA); Mette
Østergaard Hansen; Mia Steninge (xxxxxx@xx.xx); Michael Suhr;
Multilateralt Samarbejde (MUS); Monica Eimert; Morten Opstrup
Asmussen; Dorte Neimann; Nikolaj Harris; Arktis og Nordamerika
(ANA); Per Fabricius Andersen; Pernille Christiansen; Pernille Falck;
Pernille Mortensen; Peter Skøtt; Ib Petersen (xxxxxx@xx.xx); Rikke
Riisberg Clausen; Stine Rønsholt; Seemab Sheikh; Signe Vikær Leth
Olsen (xxxxxx@xx.xx); Sisse Christensen; Sikkerhedspolitik (SP); Carsten
Søndergaard; Søren Jacobsen(SOFAMB); Tanne Krogh Bertelsen;
Christian Thorning; Ole Toft; Torkild Byg; Trine Grønborg; Uffe Grøn-
Sørensen; Thomas Winkler; Allan Stagaard Toft; All (INTERNAL) DL
(xxxxxx@xx.xx); Anders Peder Bøtker Siegumfeldt; Andreas Clausen
Boor; Anne Dorothea Bruun Aubry; Anne Ehrenreich; Annett Melgaard
Skov; Astrid Folkmann Bonde; Bertel Dons Christensen; Birgitte Mossin
Brønden; Carsten Sander; Cecilie Bro Wium-Tellefsen; Christian Wegener;
Daniel Holm Woods; Europæisk naboskab (EUN); Europapolitisk kontor
(EUP); EU-sekretariatet (xxxxx@xx.xx); Carsten Grønbech-Jensen; Hans
Christian Aaskov; Niels Heltberg; Henriette Ellermann-Kingombe;
Handelspolitik og udenrigsøkonomisk analyse (HPA); Jakob Alvi; Jakob
Rogild Jakobsen; Jonas Bering Liisberg; EU-retskontoret (JTEU); Klara
Therese Christensen; Klaus Juel Werner; Kristian Møller Danielsen; Lea
Rasmussen; Thomas Lehmann; Lise-Lotte Lessèl Nielsen; Louise
Borchsenius Jensen; Mathias Grønbek Lydholm (xxxxxx@xx.xx); Mette
Østergaard Hansen; Ministersekretariat Udenrigsministeren (MINSEK);
Multilateralt Samarbejde (MUS); Monica Eimert; Nikolaj Harris; Per
Fabricius Andersen; Pernille Christiansen; Pernille Mortensen; Peter
Skøtt; Ib Petersen (xxxxxx@xx.xx); Rikke Riisberg Clausen; Stine
Rønsholt; Seemab Sheikh; Sisse Christensen; Sikkerhedspolitik (SP);
xxx@xxx.xx; Susan Harding-Smith; Søren Jacobsen; Søren
Jacobsen(SOFAMB); Tanne Krogh Bertelsen; Ole Toft; Torkild Byg; Uffe
Grøn-Sørensen; Casper Vedel; Line Lindegaard Christensen (xxx@xxx.xx
(xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Danmarks
Nationalbank - Nationalbanken (xxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx) - Danmarks
Nationalbank - Nationalbanken; Forsvarsministeriet - @FMN.DK
(xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Forsvarsministeriet -
@FMN.DK (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK;
Kulturministeriet (xxx@xxx.xx) - Kulturministeriet; Miljøministeriet
(xxx@xxx.xx) - Miljøministeriet; Miljøministeriet (xxx@xxx.xx) -
Miljøministeriet; Statsministeriet (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet;
Statsministeriet (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Mette Johansen
(xxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Mette Johansen (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Julie Maria Hansen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Julie Maria Hansen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Nina Holst Christensen (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Nina Holst Christensen (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Helene Modeweg-Hansen (xxx@xxx.xx) -
Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Helene Modeweg-Hansen
(xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Lene Andersen
(FT (xxx@xxxxx.xx) - Finanstilsynet Juridisk kontor; Stig Hansen
Nørgaard (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Stig Hansen
Nørgaard (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet;
Beskæftigelsesministeriet- MINSEK (xxxxxxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Hanne Findsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og
Ælrdreministeriet; Hanne Findsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og
Ælrdreministeriet; Lena von Bülow (STM) (xxx@xxx.xx) -
Statsministeriet; Anne Julie Schmitt Jensen (xxx@xxx.xx) -
Kulturministeriet; Anne Julie Schmitt Jensen (xxx@xxx.xx) -
Kulturministeriet; Helle Agerdal Olsen (xxx@xxx.xx) - Energistyrelsen
Effektivitet, int. samarbejde; Mette Bjerg Alvi (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Anne Cecilie Bengtsson
(xxxx.xxxxxxx.xxxxxxxxx@xxx.xx) - Ministeriet for Børn, Undervisning og
ligestilling; Anne Cecilie Bengtsson (xxxx.xxxxxxx.xxxxxxxxx@xxx.xx) -
Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling; x.xxxxxx@xxxx.xx -
Fødevarestyrelsen kt for Int. omsætning; jwl (xxx@xxxx.xx) - Styrelsen for
Arbejdsmarked- og Rekruttering; Stud1 (xxxxx@xxx.xx) -
Statsministeriet; Caroline Tastesen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Caroline Tastesen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Thomas Midtgaard (xxxx@xx.xx) - Styrelsen for
Forskning og Innovation; Yassmina Amadid (xxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Yassmina Amadid (xxx@xx.xx) - Justitsministeriet;
xxx@xxxxx.xx - Digitaliseringsstyrelsen; xxx@xxxxx.xx -
Digitaliseringsstyrelsen; eu.mail (xx.xxxx@xxxxx.xx) - Finanstilsynet
Juridisk kontor; Sundheds- og Ældreministeriets EU-kontor (xx@xxx.xx)
- Sundheds og Ælrdreministeriet; Sundheds- og Ældreministeriets EU-
kontor (xx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Karen L Andersen
(xxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx; Karen L Andersen (xxx@xxx.xx) -
xxx@xxx.xx; Trine Tougaard (xxxxx@xxxxx.xx) - Klima- og
Energiministeriet; Trine Tougaard (xxxxx@xxxxx.xx) - Klima- og
Energiministeriet; Mette Ballebye (xxxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning
og Innovation; TRM Mathias Milling (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; TRM Mathias Milling (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Toke Lago von Kappelgaard (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Birger Buchhave Poulsen (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Birger Buchhave Poulsen (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Birgitte Bjørnbak (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet;
Christian Kirkegaard Nielsen (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Daniel
Elnegaard (xxx@xx.xx) - Finansministeriet; Rasmus Degn (xxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Henrik Hedeman Olsen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Karen Dalgaard Sanning (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Klaus Retoft (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Klaus Retoft (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Karina Davidsen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Karina Davidsen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Iben Petersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Iben Petersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Jesper Wullf Pedersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Jesper Wullf Pedersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Jakob Jensen (xxxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Thomas Falke Mortensen (xxxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Thomas Nicolai Pedersen (xxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Vibeke Jørgensen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; xxx@xxxx.xx - Miljø og fødevareministeriet;
xxx@xxxx.xx - Miljø og fødevareministeriet; Lisbeth Daugaard Nielsen
(xxx@xxx.xx) - Miljøministeriet; Rikke Wetter Olufsen (xxx@xxx.xx) -
xxx@xxx.xx; Maria Bøegh-Lervang (xxx@xxxx.xx) - kfst; Maria Bøegh-
Lervang (xxx@xxxx.xx) - kfst; Charlotte Barslev (xxx@xxxx.xx) -
Udlændinge- og Intergrationsministeriet; Charlotte Barslev
(xxx@xxxx.xx) - Udlændinge- og Intergrationsministeriet; Maria Ulff-
Møller (xxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning og Innovation; xxx@xxx.xx
- Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; Sidsel Bjøl
(xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Sidsel Bjøl
(xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Josephine Them Parnas
(xxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning og Innovation; Josephine Them
Parnas (xxx@xx.xx) - Styrelsen for Forskning og Innovation; Simone
Heinecke (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Simone Heinecke
(xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Louise Juul (xxxx@xxxx.xx) -
Miljø og fødevareministeriet; Joakim Møllenbach Møller (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Ulrik Hyrup Mogensen (xxx@xxxxx.xx) -
Finanstilsynet Juridisk kontor; Peter Mikael Ostenfeld (xxx@xxx.xx) -
xxx@xxx.xx; Peter Mikael Ostenfeld (xxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx;
Jacob Korreborg Andersen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Inger Schow (xxxx@xxx.xx) - Uddannelse- og
Forskningsministeriet; Inger Schow (xxxx@xxx.xx) - Uddannelse- og
Forskningsministeriet; Sandi Muncrief (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Nicoline Stenkjær Laursen (xxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Thomas Kinch Volstrup (xxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Tine Nielsen Hertz (xxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Anita Hørby (xxxx@xxx.xx) - Social og
Indenrigsministeriet; Johan Unna (xxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Sophie
Ødgaard Nielsen (xxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Sophie Ødgaard
Nielsen (xxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Regitze Stentebjerg Hvam
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Morten Holm-Hemmingsen
(xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Morten Holm-
Hemmingsen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Sandra
Marie Simonsen (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; EU Kontor
Erhvervsministeriet (xx@xxx.xx) - Erhvervs- og Vækstministeriet (Efter
28.11.2016 Erhvervsministeriet); EU Koordination Erhversstyrelsen
(xxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx) - Erhvervsstyrelsen; Claus Holm Rasmussen
(xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Claus Holm
Rasmussen (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK; Anna Sofie
Sørensen (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Mads Nørgaard
Jørgensen (xxx@xx.xx) - Finansministeriet; Mads Nørgaard Jørgensen
(xxx@xx.xx) - Finansministeriet; Undervisningsministeriet (xx@xxx.xx)
- Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling;
Undervisningsministeriet (xx@xxx.xx) - Ministeriet for Børn,
Undervisning og ligestilling; Jens Mølbjerg Lund Pedersen
(xxxxxx@xxxx.xx) - Erhvervsstyrelsen; Ida Hannibal (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Ida Hannibal (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Birgitta Sander Hjortsø (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Anders Fink (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Goutham Jørgen Surendran (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; xxxxx@xxxx.xx - Miljø og fødevareministeriet;
xxx@xxx.xx - Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; Marie
Kristensen (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Vibeke Pasternak
Jørgensen (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Vibeke Pasternak Jørgensen
(xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Foedevarestyrelsen (xx@xxxx.xx) -
Fødevarestyrelsen kt for Int. omsætning; Lærke Bojsen-Møller
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx) -
Statsministeriet; xxx@xxx.xx (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Jan van
Deurs (xxx@xxx.xx) - Udlændinge-og Integrationsministeriet; Helene
Fussing Clausen (xxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Philip Halberg Nielsen
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Philip Halberg Nielsen
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Anne Hedeager Bentsen
(xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Rie Højholdt Wendelboe
(xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Rie Højholdt
Wendelboe (xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Lauge
Lukas Pedersen (xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Lauge Lukas
Pedersen (xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Karin Ellen Kragshave
(xxxx@xxx.xx) - Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; David
Sørensen (xxx@xxx.xx) - Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde;
Socialministeriet (xx@xx.xx) - Social- og Ældreministeriet;
Socialministeriet (xx@xx.xx) - Social- og Ældreministeriet; Kirsten
Frested Jacobsen (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat;
Christian Stenberg (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og
Forsyningsminsteriet; Christian Stenberg (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-,
Energi og Forsyningsminsteriet; Nikolaj Hvillum Rønsbo
(xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og Forsyningsminsteriet; Christine
Møller Nielsen (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Susanne Bo Christensen
(xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og Forsyningsminsteriet; Casper
Mondrup Dahlmann (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Caroline Axel
Nielsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Caroline Axel
Nielsen (xxx@xxx.xx) - Sundheds og Ælrdreministeriet; Fabrice
Jacobsen (xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Lisbet Nielsen
(xxxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet; Matthias Kisling Harris
(xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Matthias Kisling
Harris (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Annemette
Mølgaard Schaper (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og
Forsyningsminsteriet; Juliane Dreyer (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Lukas Beyer (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet -
@FMN.DK; Lukas Beyer (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet -
@FMN.DK; Anders Poulsen (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet
Ledelsessekretariat; Anders Poulsen (xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet
Ledelsessekretariat; Birgitte Riber Rasmussen (xxxxxx@xxxx.xx) - Miljø
og fødevareministeriet; Asbjørn Brink (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet;
Asbjørn Brink (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Christian Atzen
(xxx@xxx.xx) - Statsministeriet; Martin Douglas Rayner (xxx@xxx.xx) -
Transport- og Boligministeriet; Martin Douglas Rayner (xxx@xxx.xx) -
Transport- og Boligministeriet; Nikolaj Vægter Damholt (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Suvi Sirkitta Svendsen (xxxx@xxx.xx) - Social
og Indenrigsministeriet; Frederik Lisberg (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Frederik Lisberg (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet;
Anna Steen Tvergard (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og fødevareministeriet;
Mads Dalum Libergren (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Anne
Vibeke Løvengreen (xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Mikkel
Mejling Andersen (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og
Forsyningsminsteriet; Martin Birk Rasmussen (xxxxx@xxxx.xx) - Klima-,
Energi og Forsyningsminsteriet; Jes Brogaard Nielsen (xxxxxx@xxxx.xx)
- Miljø og fødevareministeriet; Jes Brogaard Nielsen (xxxxxx@xxxx.xx) -
Miljø og fødevareministeriet; Krstine Andersen Boe (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Stine Øbro Pedersen (xxx@xxx.xx) - Transport- og
Boligministeriet; Otto Friis Uhrbrand (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Otto Friis Uhrbrand (xxxxxx@xx.xx) -
Erhvervsministeriet; Miriam Møller (xxx@xxx.xx) - Udlændinge-og
Integrationsministeriet; Mette Samuelsen (xxxxx@xxxx.xx) - Miljø og
fødevareministeriet; Søren Sebastian Toft (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Søren Sebastian Toft (xxxxx@xx.xx) -
Finansministeriet; Anders Mihle (xxxx@xxx.xx) - Uddannelse- og
Forskningsministeriet; Ulrik Enemark Petersen (xxxx@xx.xx) -
Justitsministeriet; Internationalt Kontor JM
(xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Mikkel August von
Buchwald (xxxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Julie Lundberg Eilers
(xxx@xxx.xx) - Skatteministeriet Ledelsessekretariat; Ida Vilholm
Thomsen (xxxxxx@xx.xx) - Erhvervsministeriet; Lea Backes
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Tine Lund (xxx@xx.xx) -
Beskæftigelsesministeriet; Oscar Kvanner Grinsted (xxxx@xxx.xx) -
Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde; Mads Andersen Münster
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; EU og Internationalt
(Fødevareministeriet) (xxx@xxx.xx) - Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri; EU og Internationalt (Fødevareministeriet)
(xxx@xxx.xx) - Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Astrid
Boesen (xxxx@xx.xx) - Justitsministeriet; Sarah Dovalo (xxxxx@xxx.xx)
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Esben Bak Larsen
(xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Mathilde Mørk (xxx@xxx.xx) -
Social og Indenrigsministeriet; Anne Sofie Hvid Rasmussen
(xxxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx; Anne Sofie Hvid Rasmussen
(xxxx@xxx.xx) - xxx@xxx.xx; Rukhsana Asif (xxxxx@xxx.xx) -
Miljøministeriet; Rukhsana Asif (xxxxx@xxx.xx) - Miljøministeriet;
Linnea Kjølstad Larsen (xxx@xxx.xx) - Forsvarsministeriet - @FMN.DK;
Frederik Riis Hedegaard (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Frederik Riis
Hedegaard (xxxxx@xx.xx) - Finansministeriet; Ebbe Vedel Thisted
(xxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Jakob Kudsk Skoffer
(xxxx@xx.xx) - Beskæftigelsesministeriet; Sofie Højris Bitzer
(xxxxx@xxxx.xx) - Klima-, Energi og Forsyningsminsteriet; Rasmus
Biering-Sørensen (xxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxx.xx) - Ministeriet for
Børn, Undervisning og ligestilling; Rasmus Biering-Sørensen
(xxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxx.xx) - Ministeriet for Børn, Undervisning
og ligestilling; Katja Cecilie Rottensten Kofoed (xxx@xxx.xx) -
Skatteministeriet Ledelsessekretariat
# = antal relaterede dokumenter.
7. januar 2022
Udenrigsministeriet
Aktdetaljer
Akttitel: FVM/Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21. KD. Skriftlig
procedure i EU-udvalget/EU-procedure internt i regeringen. Frist 18.06.21 kl.
11.00
Aktnummer: 210
Akt ID:
6881996
Dato:
17-06-2021
Type:
Udgående
Dokumenter:
[1] FVMRådsmøde (landbrug og fiskeri) 28.-29.06.21. KD. Skriftlig procedure i EU-udvalgetEU-procedure internt i regeringen. Frist
18.06.21 kl. 11.00.eml
[2] Kommenteret dagsorden rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021.docx
7. januar 2022
[1] Exempted ad § 23, stk. 1 nr. 2) and § 24, stk. 1
nr. 2). No information to be extracted, ad § 28 stk.
1 .
[2] Exempted ad § 23, stk. 1 nr. 2 and § 24, stk. 1 nr.
2. Extracted information, jf. Section 28 is already
made public, and you can find it in the enclosed
document sagnr. 2021-17 Akt 821 as well as on the
web-site of the Danish Parliament, ad § 28 stk. 2 nr.
2)
Most information is not regarded to be included in
your request.
Document Outline
